Regne, regne, rengevejr! Larentia

Larentia smilte og holdt fast om hendes små barneben, hun hoppede en gang så hun sad lidt højere oppe. "Hold fast, hun løber jeg" sagde hun imens hun grinte varmt. Hun havde aldrig rigtig haft kontakt med et barn før, hun følte sig som en rigtig mor. Afsted hun løb, hun havde godt fat i April og tættere kom de på skoven.

April hvinede frydende, da Larentia satte i løb. Hun slyngede de korte ben om livet på kvinden, og lo hjerteligt, da vandet slog mod hendes ansigt. Hun elskede fart! Det var simpelthen noget af det sjoveste!

De nærmede sig skoven og Larentia gav et lille hop over en træstamme og videre ind i skoven. Hun sikrede sig hele tiden at April ikke ville falde af. De kom dybere ind i skoven og pludselig ser man en lille lysende hytte, hun havde vidst glemt at slukke for lyset, put det går nok. Hun stoppede op foran hoveddøren. Der stod ikke noget navn, men det var hendes. Hun åbner døren. Varmen fra kaminen giver næsten et slag i hovedet. Men det var alligevel rart at komme ind efter sådan et vådt vejr. Hun satte sig på hug så April kunne komme ned på landjorden igen. Hun smilte, "velkommen til min lille hytte" sagde hun varmt og roligt.

En lille lyd slap fra April, da varmen slog dem imøde. Dog var det ikke til at sige, om det var af utilfredshed, eller sagligt behag. Da hun igen stod på sine egne ben, var hun som neglet til stedet, mens hun så sig om med store øjne. Hun lagde sin runde kind mod den - bemærkede hun nu - våde kanin, og stod og dryppede på gulvet, mens hun sugede alle de nye indtryk til sig.

Larentia gik ind på sit sove værelse og fandt noget af hendes gamle tøj frem. det var ca. hendes størrelse, måske lidt for stort men det havde april nok ikke noget imod. Hun tog den lidt lange sommer kjole og sokker til April plus et håndklæde. "Tag det her på, så hænger vi din kjole til tørre, du kan skifte i mit soveværelse" sagde hun stille til April, hun havde selv taget noget tøj til hende selv og ville skifte i stuen når April gik ind i sove værelset.

April så lidt på tøjet, før hun tog imod det. Så gik hun ind i værelset, som Larentia var kommet ud af, og fik hevet det våde tøj af. Hun tørrede sig så, så godt hun formåede, og tog det tørre tøj på. Det var for stort til hendes spinkle skikkelse, men det gjorde ikke noget. - Det var varmt! Hun kom efter lidt tid tilbage med det våde tøj, og den endnu dryppende kanin.

Larentia tog også en sommerkjole på, dog i hendes størrelse. "Skal jeg ikke tage din bamse til tørre?" spurgte hun med et smil, imens April var ved at skifte havde hun sat noget suppe over. det duftede dejligt af hønsekødsuppe.

April så lidt ned på bamsen.
"Gør det ondt?" spurgte hun så, og løftede lettere bekymret blikket. Hun ville ikke have, at det skulle gøre ondt på bamsen. Den var jo hendes kæreste eje, og bedste ven!...
Aprils mave rumlede ved duften af mad, og April lagde forskrækket begge hænder mod den.
"Min mave siger, at jeg er sulten.." sagde hun så, og så på Larentia med store øjne.

Larentia fik store glade øjne da hun hørte hvad April sagde. "Bamsen vil ikke mærke noget ondt, den vil gerne blive tør, ligesom dig" sagde hun og smilte, hun var bare så sød, Hun rakte hånden ud får at hun skulle give hende bamsen. April var et dejligt barn, de andre børn var gerne højrustet og belastende, men hende her var forståelig. "Så lad os give din mave mad" sagde hun med et varmt smil.

Instinktivt flyttede April kaninen udenfor Larentias rækkevidde, da denne rakte ud efter den. Dog gav hun sig så, og lod Larentia tage tøjdyret.
"Okay så.." Det var tydeligt, at hun ikke var meget for at aflevere den, men dog godt kunne se fornuften i at lade den blive tør. - Mr. Hopkins kunne jo blive forkølet?
Så smilede hun igen, og nikkede.
"Så holder min mave op med at larme!" sagde hun glad, og så smilende op på Larentia.

Larentia tog tøjdyret forsigtig og satte den på et håndklæde på en stol tæt ved kaminen. Hun Smilede til April og tog 2 dybe tallerkener og stilte dem på boret. Hun hentede gryden med suppen og hælde op til April og hende lidt. I suppen var der små kyllinge stykker i. Hun tog en pude på Aprils stol så hun kunne nå boret. "Værsgo" sagde hun og smilte. "så burde din mave stoppe med at larme" svarede hun og kom med en varm stille latter.

April kravlede op på stolen, og sendte Larentia et fornøjet smil. Hun satte sig på knæ, så hun sad en smule højere endnu. Hun så et øjeblik ned på den duftende suppe, før hun knyttede sin hånd om skeen, og smagte på suppen. - Hvorefter hun skar en grimasse, da den hede væske brændte hendes tunge.
"Det er varmt!" udbrød hun som om det overraskede hende, og stirrede utilfredst ned på suppen, der havde gjordt hende ondt. Så tog hun endnu en skefuld, og pustede på den, så halvdelen af suppen faldt tilbage ned i tallerkenen, før hun spiste det. Det hjalp.. Nu brændte den ikke længere hendes tunge, men varmede godt.

Larentia blev lidt forskrækket da hun sagde det var varmt, "Uh! pas på det er varmt" sagde hun og så lidt smilende på hende. hun pustede selv på maden og spiste stille.

April nikkede svagt, da Larentia fortalte hende at hun skulle passe på med den varme mad. - Det havde hun jo lige selv konstateret.
Forsigtigt spiste hun tavst videre.