midt om natten ( caprio)

Dato: 20 december
Årstid: Efterår
Dag: Tirsdag
Vejr: Sne
Omgivelser: Ingen mennesker.
Tid: Omkring kl. 23:30

ashley så på forlystelserne der var blevet vinterlukket, og forstod det af gode grunde godt.
hun gik mellem forlystelserne, og mindes dem da hun var mindre, hun havde altid haft det sjovt i denne park, inden hun fik søskende og det hele gik i kage for hende.
hun gik rundt og kiggede om der var nye ting eller det bare var det samme.
hun lod hendes hånd glide hen over en af forlystelserne og kunne mærke den kolde metal der bredte sig til hendes fingre og hånd.
det var første gang hun var der siden hun nærmest blev det sorte får i famillien, men hun kunne godt lide det sted det havde noget over sig.
hun kunne mærke månens stråler der ramte hendes ansigt, og den kolde vinterbrise der fik hendes hår til at boldtre sig i vinden.

Hvorfor, hvordan og hvornår Caprio kom til parken, havde han næsten selv ingen idé om.. Hvorfor han var gået ud fra sin hjemstavn, var endnu mere undrende for ham, dog så han bare ud til at traske lidt rundt i sneen, iført et stort, nåle-grønt halstørklæde samt en lidt lasset, grå frakke. Hans hår var uglet som altid og han havde som altid de fingerløse handsker på. Hans rubin røde øje flakkede rundt, selv i mørket lyste det op som altid - Og som altid var det i følge skab med det dyb gule andet øje, som også spejdede rundt omkring på den tomme park.

Frustret over sin uviden om, hvorfor han rendte rundt uden for sit normale territorie, satte han sig ned på en dæk-gynge, og hev sin guitar op til knæet, hvor han lige så stille begyndte at spille de nydelige, acoustice lyde frem med klare toner. En smal, lille blues-ton art kunne anes.

hun nød stilheden der var omkring hende, da den pludselig blev brudt af nogle lyde fra noget der lød som en guitar.
hun så lidt rundt, men kunne ikke placere hvor lyden kom fra, selvom hun faktisk var tættere på end som sådan.
hun trækte lidt på skuldrene og regnede med at det bare var hendes fantasi der var løbet af med hende efter nogle hårde dage på arbejdet.
hendes brune hår hang løst ned over skuldrene på hende. og de små sne fnug der dalede ned fra himmelen, lannede blidt i hendes hår.
hun smilede roligt og tænkte. hun stod ved siden af en forlystelse der havde været der da hun var barn, meget tæt på der hvor caprio var, men hun opdagede ham ikke.
hun lod blidt hendes hånd køre hen over det is kolde metal og lavede spor i den fine sne der lagde oven på den.

Caprio spottede hurtigt Ashley med hans lettere specielle øjne - De fulgte hendes krop bevægelser til det mindste, selv det yderste led på hendes fingre lagde han mærke til. Lige så stille, uden at lave den største lyd, trods guitar spillet. Sneg han sig hen imod hende. Et stort, grumt smil på læben, hans uglede hår fik ham næsten til at se ud som et andet rovdyr!

Pludseligt! Uden varsel, sprang han ned på knæ lige bag hende, og fyrrede en hæsblæsende solo af lige bag hende, med håb om at kunne skræmme livet af hende, han havde det mest drillagtige, sleske smil på læben og hans øjne var lukket i imens han nærmest 'power-slidede' igennem græsset og lige om bag hende "Rock & Roll!" Skreg han i vildens sky, imens han plingede videre på sin guitar!

hu lagde ikke mærke til at han kom tættere på hende, og da hun pludselig hørdte en lyd bag sig hoppede hun en halv meter op i luften mens hun vendte sig rundt.
der var ingen tvivl om at hun fik et chok.
da hun kiggede på ham, begyndte hun at grine volsomt af sig selv.
hun syndes at det var en fed guitar solo han lavede.
hun stoppede med at grine.
"er du godt klar over at du gav mig jordens største chok der."
hun så på man med et smil på læben.