Midt om natten på Bredden af Silent River... med en panther

Dato : IRL
Årstid : Sen forår
Dag: Nej nat.
Vejr : Skyfri himmel
Sted : På bredden
Tid : 00:00
Omgivelser : Stille, bortset fra naturens lyde


Hvis nogle havde set Caden komme gående med den sorte panther Ares ved sin side ville de nok sætte spørgsmålstegn på, om de så syner.
Ares havde beklaget sig hele dagen over at være lukket inde i en lejlighed (store katte behøver åbenbart mere plads end den lille tre-værelses lejlighed) så han besluttede sig for at sætte den store kat fri ved Silent River. Og nej, han havde ikke stjålet den fra den nærmeste zoologisk have. Faktisk var hele historien ret mærkværdig og var ikke noget han gad at gå i detaljer. Den stoer kat havde "Valgt ham" som en vis smuk vampyr fortalte ham... Anyways.
De nåede frem til bredden af Silent River og Ares tog et stort spring ud i det kolde mørke vand. Han fik ondt i maven bare af at tænke på at det smukke dyr som havde været ved hans side så længe skulle forlade ham, men han rystede på hovedet med et resulút - //staves?// - udtryk i ansigtet. Det var det bedste for dem begge.
Han kiggede op mod stjernerne der funklede over hans hoved som 1000 diamanter og den fulde måne der genspejlede sig i søens rolige overflade gav sceneriet en magisk atmosfære. Måske ville han også selv tage et dyb i søen?

// ved godt det er en smule random men What the hell right?//

Roses vingeslag kunne høres i det fjerne, og man kunne se hendes skikkelse oppe på luften. Hun havde haft lyst til at flyve en tur og så sig nu omkring. Hun kunne svagt mærke nogen i nærheden, nede ved Silent River og landede nede på jorden. Hun landede med et let bump og så sig lidt omkring og havde ikke trukket sine vinger tilbage, da hun kunne mærke at det ikke var et menneske som var i nærheden.

Caden trak den sorte t-shirt med ordene 'Kill your tv -go back to life!' over hovedet og smed den i græsset. Han vadede ud til det kølige vand nåede ham til navlen inden han sænkede sig helt ned. En kuldegysning sneg sig op af ryggen på ham og han satte kurs mod midten af søen. Han gled roligt igennem vandet der spejlede nattehimmelen. Det føltes som om han gled igennem rummet, imellem stjernerne og kun lyden af en ugle der tudede i det fjerne huskede ham på hvor han var. Ares var svømmet tilbage mod land og sad nu og slikkede sin højre forpote med sin lange ru tunge. Da han nåede midten af søen der hvor fuldmånen spejlede sig i vandet, vendte han sig om på ryggen og kiggede op mod den runde skive.

Rose gik med langsomme og forsigtige skridt frem mod det væsen som var tilstede i nærheden og kunne se at hun kom tættere på søens kant. Hendes blik gik rundt omkring og kunne langsomt se et.. dyr? Sidde på søens bred og lod sit blik gå hen på en skikkelse ude i søen. Hun gik langsomt hen og så frem og tilbage mellem skikkelsen i søen og dyret på breden. Dyret så ret stor ud, og hun ville helst ikke komme alt for tæt på det, men kunne ikke rigtig se hvad det var for'n et dyr. Hun kunne mærke at det var en bekendt skikkelse ude i søen, men sagde intet og så ud på søen nu.

Månen kastede sit bløde lys ned imod ham og det føltes som om han var badet i energi. Han sukkede af velbehag og lukkede øjnene og ønskede at dette øjeblik ville vare for evigt.
Vinden slog pludseligt om og en bekendt duft slog ham i møde. Han åbnede øjnene og spejdede igennem mørket efter duftens oprindelse. "Er der nogen?" spurgte han og vendte sig i om i vandet for at få alle omgivelserne med. Ares der også havde opdaget den nye tilstædeværelse stod ganske stille og holdt øje med Cadens bevægelser med et vagtsomt blik, hun ventede på hendes herres komando.

Rose kunne høre en bekendt stemme og genkendte den som Cadens og var glad for at det var ham, hun havde mødt derude. Hun gik langsomt hen til søens kant, men dog sår'n at man ikke rigtig kunne se hende og lod sine telekinese evner lave en lille bølge i vandet og skylle over ham, blot for at drille lidt. Hun fnisede lavmælt og havde egentlig glemt, det store dyr som stod ved breden, ikke særlig langt væk fra hende.

Ares der havde opfanget luften og vandet der bøjede sig for den ukendtes telekenese for at skylde ind over sin herre reagerede med det samme. Hun hvæssede højt og viste sine lange spidse hjørnetænder og stillte sig mellem Caden og Rose. Caden brød overfladen og hostede og spruttede, han havde ikke forventet bølgen men nu vidste han hvem det var. Han skulle bare nå ind til kanten før Ares bestemte sig for at afskrækknign ikke var nok.

Rose så nu at det store dyr var en stor panther og gik hurtigt et skridt tilbage i ren skræk for det store dyr. Hun brød sig ikke om store dyr. Og slet ikke store dyr med lange tænder. Rose begyndte hurtigt at blafre med vingerne og fik det til at flyve rundt omkring sig med fjerd og dun fra vingerne, som hun gjorde når hun advarede folk. Eller dyr, i denne situation. Hun ventede på at Caden ville komme ind og komme hende til undsætning, da hun ikke ville gå til angreb på dyret, og ville heller ikke have at dyret gik til angreb på hende.

Ares nåede at stille sig på bagbenene og lange ud efter Rose inden Caden tacklede den store kat så den væltede omkuld med et overrasket piv. Han knurrede højlydt og hvæssede på planternes sprog hvilker var det nærmeste til dyrenes sprog. "Ingen fare, ingen fjende. Fald ned!" Hans ben brændte efter den hurtige svømmetur men han lod det ikke genere ham. Ares lagde sig om på ryggen og blottede sin hals i underkastelse. Hun var en smule forvirret over Cadens andgriben, han kunnejo bare have sagt det noget før! Men hun lod det ligge, lederen havde altid ret.

Rose stoppede med at baske med vingerne da Caden kom og nærmest tacklede det store dyr. Hun åndede lettet op og så på pantheren som lå på jorden og derefter op på Cadens ansigt "Det tog dig tid.. Men heldigvis for din lille killing var jeg ikke i dræbe humør i dag" sagde hun drillende og sarkastisk og så med et skævt smil op på ham og kløede sig lidt i håret og så lidt usikkert på pantheren da hun ikke stolede på at den ikke ville angribe hende på et eller andet tidspunkt.

Ares skulede tilbage mod Cisse der stadig ikke stolede helt på den nye fremmede. Caden lo og satte det våde pandehår bag ørerne så han kunne se. Han havde faktisk set frem imod at møde englen igen. "Det var da heldigt for Ares" sagde han og kløede det store dyr bag øret så den spandt af velbehag. Han vendte blikket tilbage mod Rose. "Hvad laver du herude midt om natten?" spurgte han.

Rose så ned på det store dyr, som hun selv heller ikke rigtig stolede fuldt på. Hun betragtede det tavst, og nikkede af det første som Caden havde sagt. Rose kunne jo selføli ikke finde på at angribe panteren, men det var nu en sjov tanke hvis hun gjorde. Hun plejede jo ikke ligefrem at være den som startede en slåskamp og sår'n noget. Hun brød sig ikke om vold, og hun undgik den derfor. Hun så op på Caden som havde spurgt hende om noget og trak svagt på skuldrene "Havde lyst til lidt luft" sagde hun med et skævt smil og betragtede Caden "Hvad laver du egentlig selv her?" spurgte hun og så på hans våde hår. En svømmetur, på denne tid? Det var da noget underligt noget.

Caden skævede frem og tilbage mellem Ares og Rose og sukkede. "Jeg havde faktisk bestemt mig for at slippe hende fri." sagde han. Han forklarede hurtigt at naboer havde klaget over underlige lyde om natten og hvor svært det var at gemme en panther i en lille treværelses. Imens han forklarede sank hans skuldre opgivende og hans stemme fik en trist klang. "Det er nu ikke fordi hun har noget imod det" sagde ham og pegede tilbage mod Ares der jagtede spidsen af sin hale. "Hun nyder skam godt af at have mad på bordet hver dag og hun kommer jo ud hver eneste dag - eller rettere nat" Han sukkede og strøg den store kat over ryggen. "Men jeg har ikke lyst til at skildes med hende i hvert fald, ikke endnu.

Rose så på pantheren og derefter op på Caden og smilte skævt "Hvis du ikke vil skildes med den, så lad dog vær. Dine naboer kan da være ligeglade. Og du kunne da bare få et andet hus" sagde hun og strøg sin ene hånd tænkende gennem håret.

"Sandt nok" mumlede han. Rundt omkring dem lød de fjerne skrigene fra de små flagermus der gled igennem luften for at fange insekter. To tudser kvækkede om kapp ved vandkanten og Ares så nysgerrigt derover med hoved let på skrå og halen viftende bag sig. "Dejlig aften, syntes du ikke?" spurgte han for at bryde tavsheden.


//Og der endte min krea O.o' Har ikke flere idéer//

Rose smilte venligt til ham og lod sit blik gå lidt rundt omkring i mørket og lyttede til det som skete omkring dem. Det var egentlig en dejlig aften. Hun lod sit blik gå tilbage på Caden og nikkede "Ja, det er en dejlig aften" sagde hun muntert og så lidt ud på søen "Hvorfor var du så ude i søen? Er det ikke for koldt til at svømme?" spurgte hun og smilte skævt og så tilbage på ham og så at han stadig var våd efter det.

Caden smilte skævt og rystede på hovedet, så det blå pandehår fald ind over øjnene. "Næh, jeg lægger ikke så meget mærke til kulden." sagde han og kiggede længselsfuld ud over den sorte sø. "Det er som at glide igennem himmelen, på en nat som denne" sukkede han. Han vendte hovedet på skrå og skævede op mod Rose "Du skulle prøve det" foreslog han med et grin.

Rose så lidt på ham og lyttede til det han havde at sige og kunne ikke lade vær med at grine lavmælt af hans forslag "Det tror jeg ikke, Caden. Jeg er ikke ligefrem den bedste person til ikke at blive syg. Jeg bliver ret let forkølet og sår'n" sagde hun og kløede sig lidt i håret og så ud på søen som så ud til at være dødhamrende kold.

Caden trak let på skuldrene. "Okay, men du ved ikke hvad du går glip af" lo han og blev pludseligt opmærksom på, at han ikke havde fået trøjen på endnu *Så er det jo ikke så mærkeligt jeg fryser* tænkte han og himmlede mental med øjnene. *Som om nogen kan gleme at man ikke har tøj på!.* 'Du er heller ikke den klogeste rod på et træ' kom det fra piletræet, hvis grene nåede helt ned og røre vandet. 'Planter og deres åndsvage metaforer' mumlede han på dens sprog, imens han tog den sorte t-shirt på igen. Han bøjede nakken tilbage og kiggede op på den den hvide skive, der hang imellem de glimtende stjerner. "Hvordan er det enlig at flyve?" fløj det ud af ham, uden at han rigtig havde tænkt over det.

"Jeg tror nu ikke at jeg går glip af en hel del" sagde hun og kløede sig lidt i håret og så lidt ned på ham og så nu at han ikke havde særlig meget tøj på og kunne ikke lade vær med at smile skævt. Hendes blik gik derefter hurtigt tilbage på Cadens ansigt og betragtede ham mens han fik noget tøj på. Hun så lidt undrende på ham da han spurgte om hvordan det var at flyve, og igen kløede hun lidt i håret "Hmmm.. Det er rart nok. Uheldigvis kan jeg kun flyve om natten" sagde hun og sukkede lavmælt "Og det er dumt for en engel at flyve om natten, når det er så mørkt" forklarede hun og så sig over skulderen og så på hendes store vinger som hun endnu ikke havde trukket tilbage endnu.

Caden nikkede alvorligt. Han så udforskene på hendes sorte vinger, der stak frem lige imellem hendes skulderblade. "Hvor ser de bløde ud" mumlede han og var ganske facineret over den måde, de glimtede i mørket på. Han gik en smule nærmere for at få et bedre syn på fjerene. "Hvorfor er de enlig sorte?" Fløj det ud af ham, før han kunne nå at stoppe sig selv.

Rose så lidt på ham og smilte lidt af hans kommentar "Ja, de er egentlig ret bløde" sagde hun og så lidt på sine vinger og strakte dem ud i sin fulde længde "Hmm.. Jeg ved det faktisk ikke.. Sår'n har de vidst bare altid været" mumlede hun og kløede sig lidt tænkende på kinden og så tilbage på Caden.

Caden gik helt tæt på, for at beundre de mørke fjer. Den måde de bitte små dun overlappede hinanden i den enkelte fjer, gjorde dem nærmest udenjordiske. Intet så fint kunne komme fra jorden, det var han sikker på. Han fik en pludselig impuls til at række ud og røre ved fjerene, men tog sig i det. Tænk hvis han brød en eller anden engleregl ved at røre dem? I stedet, koncentrerede han sig om de lyde det gav, når vinden strøg over dem. Det var som om, vingerne havde deres eget liv og sang så svagt, når vinden fangede fjerene, at det næsten var umuligt at høre det. Selv for ham. "Woaw" hviskede han med store øjne.

Rose så betragtende på Caden og smilte lidt ved at han var så fascineret over hendes vinger. Hun kunne ikke selv stoppe med at se på dem og se hvor flotte de egentlig var "Du kan virkelig lide dem, hva?" spurgte hun da han stod med store øjne og woaw'ede over dem. Han måtte egentlig gerne røre ved dem. Rose ville nok automatisk begynde at baske svagt med dem, men det var nu bare af ren reaktion. Rose var jo ikke ligefrem vant til at folk var så fascinerede i hendes vinger og havde lyst til at pille ved dem.

Caden rødmede let. Han måtte have set ud som om han havde set lyset *No pun intended* tilføjede han mentalt. "Undskyld" sagde han med et fåret smil. "Jeg har bare altid drømt om at få vinger og bare kunne flyve langt langt væk. At segle på vindene og føle det som om ´jeg var luftens hersker og at intet kunne nå mig fordi jeg var så højt oppe" Han sukkede drømmene. "Men her er jeg så, det stikmodsatte af hvad jeg drømte om." Hans tonefald faldt en smule og det samme gjorde hans smil. Han trak nonchalant på skulderne - mest for at skjule sit faldende humør - "Sådan er det vi kalder 'livet'"