Byfest//Theo.

Dato: 5 September 2010.
Dag: Søndag
Tid: 17:51.
Sted: Gå gaden.
Omgivelser: Butikker, café'er, bænke o.s.v.
Tøj: Sorte tætsidende jeans som nærmest er malet på ham, en tætsidende krystalblås t-shirt med v-udskæring, sorte combat boots, fingerløse læder handser, et sort læderhalsbånd og en frakke.


Adrien gik ned af gågaden, der var fest i byen i aften så der var mange folk overalt. Selv prøvede han at finde et sted hvor der ikke var så mange folk. Han stoppede brat op udenfor en gyde, en lille butik havde fanget hans opmærksomhed. Lå helt forladt for enden af gyden. Det lignede ikke en hver butik og det var nået han syntes der var spændene. Han så sig kort omkring før han forsvandt ned af gyden og ind i den lille butik. Butikken var dunkel og solgte magiske genstande hævdede de ivertfald. Der var mange magiske bøger og alt mulig andet.

Theo gik ned af gaden, og så sig lidt om. Der var mange mennesker, og det trivedes han ikke ligefrem fantastisk med. Han fik mast sig igennem folkemængden, og sukkede irriteret. Han var jo temmelig nem at irritere. Han fnøs let og gik ned af en smal gade, og så sig lidt om. Der var nogle enkelte butikker, en af dem skilte sig dog lidt ud med et farverigt mystisk skilt. Han lod sit hoved glide let på skrå, og gik hen til stedet. Han skubbede blidt døren og så sig om derinde. Krystaller, røgelse og en masse andet new age fyldte stedet. Theo fik straks travlt med at bakke ud igen, han skulle hverken nyde røgelse eller underlige sten!

Adriens øjne gled over tingene men stoppede ved noget han ville ønske han aldrig havde set. Butikken her var åbenbart ejet af jægere hvem ellers ville sælge englefjer, varulve og vampyrtænder o.s.v. HAn vendte hurtigt rundt og forsvandt ud af butikken. Han ville bare så hurtigt væk så muligt. Han fik øje på en dreng som gik idn i butikken men hurtigt bakkede ud af butikken. Han bed sig i læben og så på butikken. Hvilken dusørjæger ville have så lidt respekt og åbne en butik hvor de solgte tingene. Det var noget andet når det bare var på markedspladsen. Der solgte de jo også våben men en hel butik? Han skulle ikke nyde noget af at gå ind i den igen. Hans øjne var gledet over på drengen som ikke så meget ældre ud end ham selv. Han havde en mystisk aura som nærmest tiltrak Adrien.

Theo havde set nogle af tingene ikke rigtig hørte hjemme i en lille fin New Age butik, og det havde gjort ham en smule vred. Dog havde han ingen intentioner om at give sig i kast med butikkens ejer, da han ikke vidste hvor mange dusørjægere der kunne gemme sig derinde eller hvor mange de kunne nå at tilkalde.
Han tog en dyb indånding og begyndte at gå ned af gaden igen, og det var ligefør han vadede lige ind i en lille engel. Han stoppede selvfølgelig brat op et par cm. fra ham.
En trækning af overraskelse gled over hans ansigt, englen havde vist også været inde i butikken for han så temmelig skræmt ud, eller i hvertfald noget i den dur.
"Undskyld.." mumlede han kort og trådte til siden, før han gik videre. Intet væsen i sine levende dage ville nogensinde bevæge sig ind sådan et sted.

Adrien betragtede drengen, han var ikke menneske det var helt sikkert men han vidste ikke hvilket væsen han var og han ville heller ikke spørger ham. Forsigtigt strøg han noget hår ud af sine øjne og lod så sin tunge glide ud og fugte sine læber, det så ret så sensuelt ud men Adrien tænkte ikke rigtigt over det. Hans blik var rettet mod dæmonen men det kunne lige så godt se ud som om han så på butikken. Hans kinder blev røde da han lagde mærke til at de nu kun stod et par centimeter fra hinanden men han slog hurtigt sine tanker ud af hovedet. "Det er okay" Hans blik faldt ned og han sukkede en smule. Hvem ville egentlig også have ham, ingen... Adrien var jo ikke køn eller noget så han kunne godt forstå at drengen bare var gået selvom han ville ønske han ikke var. Han vendte rundt og gik ud af gyden, hans blik stadig bundet til jorden.

Theo syntes ikke at der var sket andet end at han havde mødt sensuelle mennesker, eller væsner på det sidste. Han måtte være ved at blive vanvittig, derfor havde han også taget endnu hårdere fat på sin uddannelse og læste mere end nogensinde før. Han arbejdede også med en del biler, og ikke motorcykler i værkstedet for tiden, men det var svært at koncentrere sig med Nikki rendene rundt om ørerne på en hele tiden.
Han gik lidt videre, men ikke så langt for hans motorcykel stod på selvsamme gyde. Han så kort tilbage på englen, som gik ud af gyden. Han vippede sædet op og fik fat i sin hjelm. Han tog den sorte hjelm på og vippede visiret ned over øjnene. Det gav ham mulighed for at se på folk uden at skade dem på nogen måde da visiret på en eller anden underlig måde holdt hans evne tilbage. Han tændte motorcyklen og nød den knurrende lyd fra motoren inden han satte sig op og drejede let på gassen, og kørte ud af gyden.

Adrien løftede sit blik op på himmelen og sukkede igen. Han gik over gaden uden rigtigt at kigge sig for eller noget. Der var mange biler som stoppede op og dyttede af ham men han hørte ikke noget overhovedet. Han var i sin egen verden nu. Han gik ned af gågaden, hans blik tomt og udtryksløst. Han gik mod der hvor han boede og havde opgivet denne dag helt ligenu. Han anede ikke hvorfor han var så trist ligepludselig men det var nok det med at han altid endte med at blive udnyttet, han ville bare gerne have en som kunne holde af ham om det så bare var en kort periode men det var ikke sket i meget lang tid. Hans blik befandt sig stadig på himmelen og han lagde ikke mærke til at dæmonen kort så på ham.

Theo kørte ud på gaden, og så sig lidt om. Han var lige ved at køre ind i englen igen, og denne gang begyndte det at irritere ham. Han geb englen i nakken, heldigvis var engle altid ret lette hvilket vidst havde noget med deres knoglebygning at gøre. Han satte ham på fortovet og kørte helt ind til kantstenen. Han hev hidsigt sin hjelm af "er du sindssyg?!, du kan sgu da ikke bare rende rundt midt på vejen du kunne blive kørt ned" sagde han vredt. Han fik øje på deet lidt triste blik i hans ansigt og stoppede sin hidsige talestrøm. "Hvad er der galt?" udbrød han stille, og lagde hovedet på skrå. Det kom nok ikke ham ved overhovedet, men han udbrød sommetider tingene spontant.

Adrien fik et chok og var lige ved at skrige. Han så fgorskræmt op på den mystike mand som havde fat i ham, panik greb ham og han prøvede bare at vride sig fri. Han kravlede tilbage og sad nu mod husmuren, hans hjerte galoperede i hans brystkasse. En smule ro bredte sig i ham da han så hvem det var men det forsvandt hurtigt da han begyndte at råbe af ham. Han så ned og sagde ikke noget. Bed sig stille i læben, han kunne ikke gøre for han havde værte begravet i sine tanker, det skete måske aldrig for fyren der men det gjorde det for andre. Han så op på ham og trak på skuldrene "Det er så meget" Hans øjne var tomme igen.

Theo støttede med et ben på hver side af motorcyklen så den ikke væltede. Han så roligt på den lille engel, et skræmt ansigt frydede ham som regel så dette her rørte ham overhovedet ikke. Han lænede hjelmen på stykket foran sig og betragtede ham. Han lagde hovedet på skrå "derfor burde du ikke rende rundt midt på vejen, engle er ikke ligefrem udødelige.." mumlede han, og slukkede motoren så den ikke larmede hen over det englen sagde. "Kom.." sagde han og lavede en bevægelse med hånden som om han ville sige ham noget. Theos humør gik fra det ene til det andet og skiftede næsten konstant.

Adrien sad bare nu med et fuldstændigt tomt udtryk men det varede dog ikke længe før tomheden blev fyldt med nysgerrighed. Hvorfor var han her stadig? Hvorfor kørte han ikke bare videre efter han havde skældt ham ud? Langsomt rejste han sig op og lod sit blik glide over fyren foran ha, hvem var han og hvad var han? Der var noget mystiskt og noget mørkt over ham som Adrien blev tiltrukket af. Han blev altid tiltrukket af mystikken og faren, han vidste dog ikke hvorfor. "Jeg var bare i mine egne tanker og lagde ikke mærke til noget". Han bed sig i læben og gik så langsomt hen foran ham, han anede ikke hvad den anden ville men han var ikke rigtig bange for Theo.

Theo pustede noget hår væk fra sine øjne og sukkede af englens dumdristighed. Han afventede roligt at englen kom hen til ham. Han lagde en finger under hans hage og trak ham nærmest helt hen til ham, og lod sin mund være et par centimeter fra hans øre "Dit liv er ikke noget værd hvis du er død." hviskede han bare, og håbede at det gav en smule mening for den lille engel og at han så ville passe lidt på sig selv, og blive hjemme hvis han var depri. Han slap ham igen, og tog sin hjelm på. Men selvfølgelig, alle kunne tolke det som han lige havde sagt på hver sin måde. Theo brød sig bare ikke om at man ligefrem spildte sit liv på den måde, der var så mange ting man kunne bruge det på inden man skulle videre i teksten.