Meetings and greetings - Trako

Dag:Torsdag
Dato: 09/09-10
Tid: 23:09
Vejr: Lidt halvkoldt, fuldmåne, skyfrit.
Sted: Gå gaden
Omgivelser: Ikke så mange mere
Påklædning: Mørkegrøn wife beater, camoflace farvede bukser med masser af lommer, samt gode, solide armyboots. Og selvfølgelig diverse våben. - Nogle mere synlige end andre.

Skridt. Løbende skridt. To par fødder, der hurtigt bevægede sig gennem gågaden. To åndedrag, to pumpende hjerter, og to personer. Personer. Det var kodeordet. Ikke mennesker. Kun ét menneske. Det ene åndedrag var hektisk, og panisk. Højlydt, og ængsteligt. Det andet var mere roligt i det. Forpustet, men roligt. Lange, smidige skridt bragte det rolige åndedrag - mennesket - tættere på det andet, der bevægede sig med mere kluntede, dog vældig hurtige skridt.
Midt i denne poetiske måneskinsjagt lød en klikken af en pistol der blev afsikret. Våbenets munding pegede mod den blottede ryg nogle meter fremme. Fingerens pres mod aftrækkerens øgedes, og skuddet gik af med et lavmælt smeld - Åh, velsignet være lyddæmpere! Det gjorde så meget lettere, at udføre den slags arbejde - Missede. Nej, hvad?.. Hvad gik galt? Hvor var ryggen blevet af? Skriget, der skulle have lydt, når projektilet borede sig ind i det bløde kød? Dér! Der var byttet! Drejet ned af en gyde, i endnu et desperat forsøg på flugt. Et nyt skud blev affyret, og endnu et. Fandens også, ryggen var for langt væk nu. Ville ikke være til at ramme fra denne afstand, og det var forsent at indhente byttet. Der var alt for langt, og den foregående løbetur havde været trættende. Måske hun var ved at være for gammel til dette? Fandme nej! Så gammel var hun heller ikke. Alt for ung til at lade sig pensionere...