I domkirken. - Trako

Dato: Irl
Tid: Irl
Sted: Kirken (Just in case you didn't know xD)
Vejr: Det blæser kraftigt og er overskyet
Omgivelser: Kirke-ting?

Raquel gik med lette skridt rundt i kirken. Det var første gang hun havde bevæget sig derind, siden sin ankomst til området. De mørke øjne gled langsomt hen over diverse kalkmalerier, og det andet kirkelige pynt. Raquel var klædt i en stor, brun striktrøje, selvom sommeren nærmede sig med hastige skridt. Hun skubbede en tyk lok af det sorte hår om bag øret, og gik lidt videre.

Med en knirkende lyd gled kirkedøren op. Trako så lidt ind før han bevægede sig igennem den. Han smed den afbrændte cigar stump på gulvet og bevægede sig imellem bænkene op mod alteret. På vejen derop smed han adskillige våben fra sig, hvilket inkludere nogle håndpistoler og knive. Da han endelig nåede op til alteret faldt han på knæ og trak hatten af sit hovede. Hans hånd lukkede sig om et kors i en kæde der hang rundt om halsen. Hans lange sorte frakke skjulte stadig mange mystiske ting selvom de fleste af hans våben nu var smidt. Man måtte jo trodsalt ikke bære våben i kirken

Raquel vendte sig brat idet døren ind til skibet gik op. Først så hun undersøgende på manden, der kom ind, men i takt med at han smed diverse våben fra sig, ændredes hendes blik til undrende. Han kunne da umuligt være et normalt menneske! Stille forlod Raquel sin plads ved væggen, og gik hen mod våbene, for at se nærmede på dem. Hun skævede til manden, der tydeligvis var i bøn, og samlede derefter et af våbene - en pistol - op, og vejede den let i hånden. Så så igen mod manden.

Trako stoppede med et med sin messen. Han drejede sit hovede halvt "Et skydevåben er ikke noget for en kvinde" Et lumsk smil spredte sig på hans læber. Han rejste sig op og tog sin hat på. Trako gik med langsomme skridt hen imod hende "Læg den hellere ned før du skyder dig selv, eller for den sags skyld, mig." Han smilte hånligt til hende og tog kvinden i øjemål. Han lavede en grimasse. Hun så ikke værst ud. Faktisk tværtimod.

Raquel smilede svagt af hans kommentar. Idiot. "Det mener du ikke?" spurgte hun, og undersøgte nøje våbenet. Hun smilede så let, og lod det pege mod ham. "Skal vi lade det komme an på en prøve?" spurgte hun i et let tonefald, og lagde svagt hovedet på skrå. Hun havde ikke det mindste imod at blive undervuderet på den måde. Det gjorde det bare så meget nemmere for hende, at udføre sit arbejde.

Trako tog sine hænder i vejret "Hey! Sænk den, den er ladt!" Udbrød han arrigt. Hans våben var altid ladte. Klar til at blive affyret hvis faren skulle nærme sig. Han bakkede nogle få skridt væk fra hende. Forbandede kvindfolk. Kunne ikke lade mændenes legetøj være. Han stirede olmt på hende "Smid våbnet fra dig!"

Raquel lo blidt af ham, og så smilende på ham. "Jamen så grib det." svarede hun, og kastede pistolen mod ham i en blød bue.Det var tydeligt på Raquels bevægelser at hun var mere end vant til at håndtere sådanne våben. - Også selvom hun var en kvinde. Raquel rystede lidt på hovedet. "Du burde ikke smide dine våben på den måde, når du ikke bryde dig om at andre tager dem." sagde hun så, og lagde armene over kors.

Trako greb pistolen og satte den tilbage i sit hylster i en og samme bevægelse. Han så på hende "Måske ved du det ikke, men man må ikke bære våben når beder" Han så stift på hende "Hvor har du lært at håndtere en pistol? Din far? Mand?" Han så mistroisk på hende "Selvforsvarskursus?" Han lagde hovedet på skrå

Raquel løftede let et øjenbryn. Man måtte ikke bære våben når man bedte? hvor havde han dog sådan noget bawl fra? Hun rystede let på hovedet, da han spurgte til hendes våbenerfaring. "Det er en del af mit arbejde." svarede hun, og viftede let med hånden. "Min far ville end ikke kunne håndtere en kniv." fnøs hun ad ham, og løftede hagen svagt. Nej, hendes far var ikke ligefrem en type man skulle give et våben i hånden.

Trako begyndte at grine af hende. Ikke en uskyldig latter. Tværtimod. Han grinte en lang og hånlig latter "Dit arbejde? Hvem er du, Tomb Raider?!" han grinte fortsat "Næ men fine ven, gem skyderiet til dem der har styrken"

Raquel knep øjenene en anelse sammen, og så på ham. Smilede så let. "Du mener måske du har styrke? Sådan en vattet mand?" spurgte hun med underholdt stemme, og så lidt op og ned af ham med et blik, der stærkt antydede at han var en værre slapsvans.

Trako så vredt på hende "Er det en udfordring?" Mumlede han koldt og rev ærmet til sin højre arm op "Ska vi lægge arm?!" Han stirrede olmt på hende

Raquel smilede blot af ham, og gik hen til ham, så der ikke var meget mere end nogle cm mellem dem. Hun lod let en finger køre i cirkler henover hans brystkasse, og så op på ham med et lettere udfordrende blik. "Lægge arm?" gentog hun. "Det lyder da usandsynligt primitivt." Hendes stemme var ikke meget mere end en hvisken, men Trako ville tydeligt kunne høre det alligevel, sådan som de stod.

Trako så på hende og sank en klump. Ikke så meget fordi han var bange for hende, ´hun var jo ik skræmmende. Mere bare fordi han blev underligt nervøs. Han lagde sit hovede på skrå og smilte hånligt "Det bliver jo nødt til at være noget du kan deltage i" Han blinkede drilsk til hende med sit ene øje

Raquel løftede let det ene øjenbryn og så på ham. "Modent." kommenterede hun, og klappede ham kort på kinden. Hun smilede skævt af ham, og vendte så ryggen til ham igen. Gik stille op mod alteret. Ingen våben under bøn... Fjollet... Det var da åndsvagt at gøre sig selv så sårbar overfor andre, når ens koncentration omhandlede noget andet end omgivelserne.

Trako så efter hende før han rystede på sit hovede. Hun var ikke for klog. Hun havde ikke en skid forstand på hans branche. Hun var jo trodsalt blot en kvinde. Hun var bare endnu en der legede hun var noget hun ikke var. Næ, at bekæmpe fare som dem han var udsat for var noget kun for ægte mænd

Raquel så studerende på alteret. "Hvad laver sådan en stor, farlig jæger ellers her i kirken?" spurgte hun roligt, og lod fingrene glide over alterdugens bløde stof. Så næsten ud som om hun overvejede om det var værd at stjæle. Raquel var dog ikke nogen tyv, og at besudle en hellig genstand på den måde var ikke noget der nogensinde ville falde hende ind.

Han så koldt på hende og kneb sine øjne sammen "Rør ikke ved alteret... Du besudler det bare" Han trådte hen imod hende "Jeg er her for at bede, for at skrifte for mine synder" Han smilte hånligt "Det betyder jeg har gjort noget man ikke må" Tilføjede han så for at være sikker på hun forstod det. Hendes viden var jo meget begrænset. Han så kort på hende. Hun var måske ikke et menneske? Det måtte være den eneste forklaring på hun kunne håndtere et våben som hun gjorde. Han havde dog ikke set hende skyde endnu, men den måde hun behandlede pistolen på tydede på hun var erfaren. Nu hvor han så efter virkede hun også for stærk til at være et menneske. Han lagde forsigtigt sin hånd på sin pistol og smilte lumsk.

Raquel fnøs kort af ham, da han bad hende lade være med at røre alteret. Uden at se på ham, undersøgte hun roligt de andre ting, på alteret. "Skrifte?" gentog hun, og løftede let det ene øjenbryn, før hun så på ham. "Det kræver en præst at skrifte." sagde hun så, og smilede et skævt, lettere overbærende smil. Hun bemærkede at han lagde hånden på sin pistol, og trak sin egen med en hurtig bevægelse. Hun sigtede godt nok kun på hans fødder, men han skulle ikke tro sig bedre end hende på den måde.

Trako spirrede øjnene op med et sæt og tog sine hænder og arme i vejret mens han bakkede lidt væk "Hvad laver du?! Sænk dog det våben kvindmenneske!" Råbte han vredt. Han så med sammenknebne øjne på hende nu igen. Han så ned på sin pistol og overvejede hvor hurtigt han kunne trække den. Ikke hurtigt nok sikkert. Han sank en kort klump før hans blik faldt på hende igen "Hvad har jeg gjort?" spurgte han så lettere irriteret. Han spyttede ned på gulvet. En gammel vane han havde fået. Der gik lidt tid før det gik op for ham at det var på kirkegulvet så han skyndte sig at tvære det ud med foden for at skjule det.

Raquel løftede et øjenbryn, og så ham. "Hvad du har gjordt? Udover at fornærme mig, og hele mit køn? Du har givet mig grund til at tro at du ville trække din pistol. Og som du sikkert ved er angreb det bedste forsvar." Hendes stemme var fuldkommen rolig, og hun sænkede let pistolen. Bare så den ikke længere pegede direkte på ham.

Trako så mistroisk på hende og sank sine hænder. Han fulgte hver af hendes bevægelser med sine øjne. "Det var jo bare for sjovt?" Han smilte hånligt til hende og så derfefter uskyldigt på hende "Smid nu våbnet fra dig, før du skyder nogen" Hans hænder rystede stadig lidt selvom de nu hang langs hans side. Han så lettere nervøst på hende. Det var aldrig godt at vide hvad hendes slags kunne finde på.

Raquel fnøs. "Tror du ikke jeg kan håndtere en pistol?!" Udbrød hun, og sendte en kugle ned i foden på ham. "Var din mund, lille mand. Ellers kommer du til skade." sagde hun så med den lette, rolige stemme igen. Hun sænkede pistolen igen, og lænede sig op ad alteret, og så på ham, med et ulæseligt blik.

Trako for sammen og tog sig til sin fod, hvorfra blodet begyndte at flyde ud. Han lagde en hånd på mens han udgav et mindre skrig "Hvad fanden laver du!" Jamrede han og vuggede ligeså stille frem og tilbage. Han så vredt op på hende "Du er jo sindssyg!" Fortsatte han sin jammer og kneb sine øjne sammen "Og så endda i en kirke! Dette er guds hus!"

Raquel smilede hånligt af ham. "Det var jo bare for sjov?" Hun efterlignede det tonefald han havde brugt tidligere, og gemte pistolen væk igen, under den store strik trøje. "Guds hus? Herren er hos sine får, ikke i en tilfældig bygning, der helliggøres af tåbelige mænd som dig selv." svarede hun hårdt, og så koldt ned på ham. Ynkelig var han...