Natten derpå...

Dag: Tirsdag
Tid: 21:30
vejr: Blæsevejr, koldt, vådt.
Omgivelser: En lang mørk vej igennem en tæt skov. Træer, og mørke. Tåge.

Det var en kold og stormfuld aften, men efterhånden var det stilnet af. Eolith havde på vej hjem fra arbejde på vingerne, da vinden havde fået for kraftigt fat i hans vinger og ladet ham styrte ned midt på vejen i skoven.
Nu lå han der, ikke helt væk men næsten, og med kviste og blade i sinde vinger og var helt kvæstet. Fra panden blødte han, og han havde fået et par hudafskrabninger hist og her. Han var alt for kvæstet til at kunne rejse sig, og blev bare liggende selvom han godt vidste, at han lå midt på en vej, og sikker ville blive kørt ned af den første og den bedste bil der ville komme forbi.
Små tårer løb ned af kinderne på ham. Det gjorde så ondt at han ikke engang kunne bevæge sig, og det smertedes i hans krop, når han trak vejret.

Loren kom kørende ned af vejen i sin smarte bil, i det han kunne lugteblod.
Hans næse var ekstra stærk til at lugte blod og kød, på grund af hans instinkt.
Han bremsede op da han fik øje på englen *Oh shit?!* tænkte han og trådte ud af bilen.
Han skyndte sig hen til englen, Heldig for englen havde han spist, ellers havde han nok sprunget på ham.
Han satte sig på hug "Hey kan du høre mig?" spurgte han så, for at sikre sig at han ikke var bevidstløs eller endnu værre død.

Eolith stirrede lige ud, stadig i chok over at bilen næsten havde kørt ham over. Eller at han troede den ville.
"A...Ja.." Svarede han hæst, hvilket næsten ikke kunne høres. Han skælvede lidt og forsøgte at bevæge sig mod lyden af mandens stemme. Han lød ung. Eolith fik vendt hovedet mod ham og kunne se hvilken flot fyr der havde kommet hen til ham. Normalt når han mødte denslags fyre, ville han kun kunne tænke på at skynde sig at flirte med dem, så han ville kunne komme i bukserne på ham, men lige havde han kun sit eget liv i tankerne.
Han kunne lugte en stærk duft af dæmon. Han elskede dæmoner overalt på jorden. De var så dejlige, smukke og som regelt også gode i sengen.
Han lagde hovedet ned mod vejen igen og lukkede sine øjne udmattet i. At have løftet hovedet for at se på ham, havde stortset taget på hans sidste kræfter.

Loren kunne høre ham svagt, så regnede med at han i hvert fald ikke var helt væk.
Han tog forsigtigt fat om ham og bar ham op i sine arme.
*Jeg kan ikke tage ham på hospitalet når han har sine vinger ud* Tænkte han og overvejede hvad han skulle gøre.
Han bar ham ind i bilen, med lidt besvært lagde han ham på bagsædet, vingerne fyldte næsten det hele.
Han Satte sig ind på føresædet og besluttede sig at fragte ham hjem til sig selv, så måtte han jo prøve at rense sårende.

Eolith kunne mærke varmen da han kom ind i bilen, men var lidt efter lidt begyndt at dejse om, og til sidst forsvandt han ind i sin egen verden og besvimede.

//har ikke meget at skrive her// x3

Loren standsede lidt tid efter ude foran hans lejlighed.
Han så sig lidt omkring og kunne ikke se nogen i nærheden. Han skyndte sig ud af bilen og bar ham ud af bilen. Han låste bilen og skyndte sig ind og ind i elevatoren.
Englen var ikke spor tung og havde derfor ikke besvær med at bære ham.
Han bar ham ind i lejligheden og lagde ham på gulvet.
Han fandt en første hjælpskasse og satte sig på hug ved ham.
Han så lidt på hans trøje i tvivl om hvordan han skulle få den af ham. Han tog en saks "Undskyld" sagde han så og klippede hans trøje af. Han fandt en renseserviet og rensede sårene på hans overkrop og puttede plaster på. Han rensede så sårene i hans hoved og proppede plaster på det store sår. Han tog kvistene ud af hans vinger.
Han bar ham op igen og lagde ham ind i sin seng og lagde dynen over ham.
Han hentede lidt mad og stilte på bordet "Hey Engel?" sagde han så da han havde været væk ret længe.

Eolith kunne høre en stemme tæt på sig og han vågnede op fra sin ellers dybe drøm. Forsigtigt åbnede han øjnene og kiggede op. Ansigtet var lidt utydeligt, men først nu kunne han se den fremmede mand, hvilket fik ham til at tænke tilbage på da han lå i jorden og på hans stemme han lige akkurat havde hørt, inden han dejsede om.
"Min... krop..." Sagde han kvæstet og knugede sine øjne sammen. Han havde det dog ikke så forfærdeligt længere, men han kunne godt mærke at han havde styrtet ned.
"hvem er du?" Spurgte han så, efter at have kommet sig nok til at tale ordentligt.

Loren så lidt ned ad ham og smilede tilfreds da han vågnede "Mit navn er Loren" sagde han så og kørte hånden gennem håret "Du kan få lov at blive i nat, men så skal du altså også ud, jeg har ikke tid eller lyst til at have dig liggende i flere dage" sagde han så og smilede skævt "Men jeg kunne jo heller ikke lade dig ligge og dø" sagde han så og kløede sig i nakken "Spis noget mad, det var det eneste jeg havde" sagde han så og trak kort på skulderen.

Eolith kunne høre at Loren snakkede, men fangede ikke helt hvad han sagde. Han var jo lige vågnet. Forsigtigt satte han sig op og tog sig til hovedet og gnubbeder det i hænderne. Han følte sig så tom og kvæstet efter at have styrtet ned, men det var ikke rigtig noget han kunne huske. "...Hvor meget har jeg drukket...?" Mumlede han næsten utydeligt, og forsøgte at vække sig selv lidt mere. Han kunne absolut intet huske.

Loren sukkede opgivende "Det ved jeg ikke" sagde han og tog sig til hovedet "Hvordan har du det?"spurgte han så og så på ham og prøvede derefter i en mere venlig tone, da han åbenbart var lidt mere væk end han lige troede "Fandt dig på vejen .." sagde han og satte sig i sengen og ser på klokken "Den er snart 23" sagde han så og skulle faktisk havde været i byen og finde sig en tøs at hygge sig med. Men nu hang han jo på den her engel, han ville ikke lade ham være alene her og det ville være upassende at tage en kvinde med hjem når han var her.

"treogtyve...?" Spurgte han og lagde sig opgivende ned i sengen igen "Der var du heldig...". Forsigtigt trak han dynen over sig og puttede sig mageligt. Han prøvede at tænke sig til hvad der var sket, men han var alt for kvæstet til at orke at tænke nu. Han kendte ikke Loren, og havde heller ikke skænket ham et ordenligt blik endnu.
Han ventede i to sekunder før at han vendte sig om og så hen på ham. "Du hedder Loren...?"

Loren nikkede svagt "Jaer.." svarede han og rejste sig igen "Du har lige ødelagt min chance for at få noget i aften" sagde han og fandt en flakse jack daniels frem, Loren var nærmest afhængi af sex da det var dagens højdepunkt. Han åbnede flasken og fandt et glas, hældte op og tog en tår. Samt han var lidt af en alkoholiker. Han gik hen til ham "Har du smagt jack Daniels?" spurgte han så, det var en meget dyr drik, men det smagte satans godt. Men loren havde jo også råd til det, så han havde altid en flaske stående i sit glasskab med Alkohol.

Eolith så på ham, med et nærmest dødt blik. Ikke fordi han var det, men fordi han følte sig død indeni, da han var så kvæstet som han var. "...Ja jeg har..." Svarede han til det med drikkelsen og lod blikket glide hen på flasken. Han drak selv ret meget, skønt han prøvede at holde op. "Men hvis du er ked af det, med at du ikke får noget, så kan du få mig" Svarede han ham, uden at føle skam eller noget. Han var begyndt bare at sige det som det var, og så måtte folk selv dømme ham udfra hvad de ville. Han havde alligevel ikke tænkt sig at binde sig til nogen, før han kunne få sin hukkommelse igen.

Loren hævde et øjnbryn og så på ham "Jeg tror ikke du ville kunne tilfredstille mig" sagde han så og tog en tår af sit glas og stilte den fra sig " .. Desuden er jeg 100% hetero" sagde han i et mindre smil og havde dog intet imod bøsser, så længe han ikke selv blev indeblandet i det. Han kunne ikke forestille sig at en fyr kunne tilfredstille ham? Han Gik hen til ham og lænte sig ind over ham "Desuden, er du mon også frisk nok til at tage en tur i kanen med mig?" sagde han så og så ind i hans øjne, Han trykkede plasteret ordentlig fast på hans pande,

"Vi er allesammen hetero" Svarede han tørt, mens han, uden at bevæge sig, lod Loren stramme plasteret bedre om hans pande "Desuden er det vel bedre end ingenting, hm?".
Han spredte benene lidt og klappede sig under låret, allermest for at nedgøre ham lidt. Af en eller anden grund havde han lyst til at tirre ham op til at være vred eller liderlig. Han var ligeglad om han kunne komme til skade af det, eller om han ville blive smidt ud. Nok var han kvæstet, men han var stærk nok til at kunne gå uden at forbløde nu.

Lorens blik blev en anelse mere alvorligt, dog så han ikke vred ud "Det er vi vel" sagde han så og rettede sig op "Det kan der være noget om" sagde han og virkede ikke yderligere interesseret. Men Loren regnede ikke med at Eolith kunne finde på at tirre ham, så det var ikke noget han var nervøs over. Men når Loren først var liderlig og tirret, så skulle han bare have noget og det var det der var en svaghed for ham, der ville han sagtens kunne gøre det med en dreng hvis det var hans eneste valg. Men det var dog aldrig sket, så det bekymrede ham ikke. Han tog en tår af sin jack daniels og så på ham.

Eolith ventede nærmest på en reaktion, men da Loren var helt rolig, lagde han sine ben ned igen og sukkede dybt. Hans hoved gjorde ondt, og hans ansigt kneb sammen i det, og tog sig til hovedet igen, hvor han havde fået forbindinger for. Pludslig kunne han huske stormen, og hvordan at den kraftige vind havde trukket ham ned på jorden igen. Det var af den grund at hans krop var sådan her nu. Ikke fordi han havde drukket.
"Må jeg ikke få en tår af det der... det plejer ar hindre smerten".

Loren smilede svagt og gik hen til ham med glasset "Du drikker bare" sagde han så og var rastløs, han plejede aldrig at være hjemme på den her tid. Han satte sig på sengen og havde tænkt sig bare at sove, også selvom det ikke var noget han havde brug for, men han følte sig stadig træt efter en lang dag, han havde haft travlt. Han trak trøjen af sig selv og smed sko og strømper, han lagde sig ned i sengen "Få dig noget hvile" sagde han så og lagde sig med dynen halvt over sig og lukkede sine øjne.

Eolith blev siddende og fulgte blikket på ham, til han fik lagt sig ned i sengen. Han undrede sig over hvad for en type ham Loren var. Han lod bare til at være en af de der typiske badass typer, efter hans mening. Han smilte lidt bidskt. "Er du sikker på, du tør sove, når jeg ligger her?" Spurgte han, mest for sjov. Nu da klokken var 23 ville han jo sikkert snart opleve en helt anden side af ham.

Loren skimnede til ham "Du kan vel ikke gøre en så stor skade" sagde han så og lukkede øjnene igen. Han mærkede da en ubehagelig fornemmelse af lyst til ham. Han bed tænderne svagt sammen og satte sig op, Han kiggede ikke på ham og gik ud på badeværelset som var lige ved siden af soveværelset. Han tændte vandet i vaske og skyldede ansigtet *Tag dig lige sammen loren, Han er er en dreng* tænkte han og kom ud til ham igen, kiggede på ham, men blev stående i døren, han havde lyst til at gå hen til ham, men tvang sig selv til at blive stående.

Eolith kunne selv godt mærke det, men da han var mere vant til sin egen evne, var han i stand til at lade som ingenting. Dog ikke i længere tid, men han kunne sagtens klare det. Han lagde sig bare diskret ned at ligge, som Loren havde bedt ham om, og kunne ikke lade smilet fra sit ansigt. Han vidste godt hvorfor han var gået ud på toilettet. Han kunne godt mærke det.

Loren fugtede sine læber tænksomt og kørte hånden igennem det halvlange brune hår "Jeg tager et bad, lav ikke noget ballade" sagde han så og tvang sig selv ind på badeværelset. Han lukkede døren, smed tøjet og gik ind under bruseren. Han tænkte og kørte hænderne ned over ansigtet *Stop .. Få det ud af hovedet* Tænkte han og kunne mærke hvordan hans krop nærmest trak i ham fordi den ville ind til eolith. Men Loren var stærk og tvang sig selv til at blive under bruseren.

*Det hjælper bare ikke at tage et bad nu, Loren* Tænkte han og fniste lavt for sig selv. Han knappede forsigtigt og lydløst sin skjorte op og smed den ned på gulvet. Også knappede han bukserne op og begyndte at klæde sig af, han lod dog underbukserne blive på, da det selv ville blive for underligt for ham selv. Lige nu havde han lyst til ham selv, og ville glædeligt voldtage ham, for at få ham, og så kunne han jo altid skride lige efter.

Loren gik ud af badet med en smule styr på sig selv, Han tørte sin krop, et bad hjalp altid. Han tog et par underbukser fra en skuffe på badeværelset og en trøje, han tog det på og tørte sit hår. Hvorefter han kom ud fra badeværelset og blev mødt med Eolith halv nøgen på sengen. Loren mærkede hvor anspændt han pludseligt blev og skulede til ham "Du .. " sagde han og holdte sig så langt fra sengen og så væk fra ham. Han tog sig til hovedet og gik hen til en reol, rodede halv panisk efter et par bukser. Han ville ikke ødelægge sin værdighed ved at gå i seng med en fyr.

Eolith smilte bare og lænede sig mageligt tilbage. Han følte sig rimelig magtfuld, selvom han egentlig var kvæstet. "Du virker anspændt?" Sagde han, med et smørret grin i ansigtet "Noget galt?". Han vidste godt hvad der var galt, og for Loren ville det sikkert også være tydeligt, at Eolith vidste det selv.