Hyggelig'nyggelighed i sin lejlighed :D (Til Orlando)

Orlando rettede ansigtet mod hende og svarede
" så skal du leve et helt nyt liv " svarede hen
mens han stadig holdte den alvorlige mine,
men dog var den ikke så hård, som før.
Den var mildere, men alvorlig, da det
ikke var et morsomt emne for hende.

".. Jeg var bange for at du ville sige det.." sagde hun lavmælt og blev ved med at se ud på byen med et vemodigt udtryk og pillede ved en løs tråd i sine natbukser og hadede den tanke at hun skulle starte på en frisk. Hun så overhovedet ikke over på Orlando og var lidt i sine egne tanker lige nu og vidste ikke hvordan hun skulle komme gennem denne svære tid..

han vendte sig om og gik ind i stuen.
" vil du være alene, eller skal jeg gå?"
spurgte han og havde sine hænder
placeret i sine slidte jeans.
Han kiggede på hende med store blanke
øjne og bed sig selv lidt i underlæben, mens
han sukkede en smule.

Rose så hurtigt over på Orlando og rystede på hovedet "Det ville nok være en dårlig idé at lade mig være alene.." sagde hun lavmælt og vidste at hun ville tage livet af sig selv hvis hun var ladt alene med sig selv og sine tanker. Hun gik langsomt over forbi ham og strøg ham blidt over armen og gik derefter hen til sin sofa og satte sig ned med sine knæ under sin hage.

Orlando kiggede rundt i lejeligheden, og tog sig
en smule til hovedet.
han vendte ryggen til Roselin, og fik med det
samme et lidt lumsk smil på, da det lykkedes
ham uden problemer at blive skaber endnu en
gang.
Han vendte sig om og skiftede sit ansigt, så
Roselin ikke lagde mærke til noget som helst.

Rose så lidt ud i luften og havde ikke opdaget hans lumske smil og var lidt væk, men lod sit blik gå over på ham da han vendte sig om mod hende. Hun sukkede lavmælt og lignede virkelig en som var nede i kuldkælderen. Hun så ham ind i øjnene og vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv og havde mest af alt lyst til at ende hendes liv..

" det er ikke så værst at være vampyr" forklarede han.
" vi er stærkere, magtfuldere, mere snu!"
Han satte sig over ved siden af hende.
Hans alvorlige ansigt fremtrådte igen og en lidt
sur mine viste sig en gen imellem.

"Det kan du da sagtens sige!" sagde hun hårdt og så over på ham med en sur mine og alvor i stemmen "Det er ikke dig som lige er kommet over fra at være Ærkeengel til nyfødt vampyr! Efter 1500 år som engel, er det svært med at starte med noget nyt!" sagde hun hårdt og så ham ind i øjnene og ville da ikke høre at det ikke var så slemt. Det var det værste som kunne ske for hende! I flere år, havde hun beskyttet andre engle fra det som hun nu var blevet forvandlet til!..

Orlando grinede en smule da han syntes hendes opførsel
endnu en gang var latterlig.
Han slikkede sig en smule op læberne igen da hun nævnte
ærkeengel. Det var derfor hun smagte så godt.
Fordi hun var ærkeengel.

Rose så irriteret på Orlando og kunne mærke hvor hidsig hun var ved at blive. Hvor vovede han at grine af hende?! Den mand som havde forvandlet hende til sådan et uhyr! Den mand som var skyld i hendes ulykkelighed. Hun tænkte ikke rigtig over det som hun gjorde, og slyngede sin ene arm gennem luften, og ramte ham hårdt på kinden med sin ene hånd. "Du skal ikke grine af mig!.." snerrede hun lavmælt og så alvorligt og vredt på ham og ville ikke finde sig i det.

Orlando tog hårdt i hendes arm, og vred den en smule om.
Mens han kiggede med store øjne og med et vredt ansigt.
" du vover at røre mig!" råbte han mens han vred hendes
arm langsomt længere og længere om.

Rose gispede forskrækket da han greb hårdt fat i hendes arm og jamrede sig højt da han begyndte at vride hendes arm om. Hun så ham ind i øjnene og lavede et lille klynk da han råbte af hende og begyndte at klynke højere da han vred hendes arm langsomt om. "Undskyld!" peb hun og prøvede at få sin arm fri, men fandt det umuligt da han var stærkere end hende og at det gjorde alt for ondt til at kunne gøre det.

" har du lært lektien? " spurgte han mens han i et hurtigt
vrik slap hendes arm fri.
Han kiggede på hende med et alvorligt på hende og hans
pande havde fremhævet nogle få blodåre.
Hans ansigt var osse rødt og vredt.
Han vendte sig en smule om og stilte sig i en rank position.

// husk at lave din race om //

"Ja!" peb Rose nikkende og åndede lettet op da han gav slip. Hun ømmede sig lidt og så lidt ned af sin arm og lod derefter sit blik gå op på Orlando som så ret sur ud ".. Undskyld.." hviskede hun og så ned i jorden og ville ikke gøre ham sur, men havde nogle få problemer med sit temperament..

// Hehe, skal jeg nok (: Er igang med at få lavet profilen om og sår'n ^^ //

Hans alvorlige og sure ansigt forsvandt ganske stille
mens han gik stille hen mod hende.
Han stilte sig ved hende, og kørte sin hånd ned af
hendes arm.
Han kiggede på hende med søgende øjne. De stirrede
stort, da det egentlig var en skønhed han havde fundet
sig.

Selvom at Rose kunne mærke at Orlando nærmede sig hende, blev hun ved med at se ned i gulvet af ren respekt for ham og bed sig blidt i underlæben da han kørte sin ene hånd over hendes arm. Hun ventede næsten på at han ville blive sur eller gøre noget mod hende igen, men da det ikke kom, lod hun sit blik gå langsomt og prøvende op på ham og derefter ind i hans øjne og gøs ved hans berøring.

Orlando var træt og udmattet da hun jo havde drukket
nogle gode store tåre af blodet i hans krop.
Han kiggede ud af vinduet som stadig stod åben.
Månen stod lige på himlen så den passede ind i dørkarmen.
Han smilede for sig selv, og udstødte et lille snif.
" Hvil dig, da du ikke er helt udviklet endnu, har du brug for
en smule hvile" sagde han og tog hende hånd for at føre hende
ind på hendes værelse.

Rose blev ved med at se op på Orlando og var lidt væk i sine egne tanker, men kom hurtigt tilbage da han sagde noget. Hun havde ikke rigtig følt sig særlig træt, indtil at han sagde at hun burde hvile sig, hvorpå hun så følte sig umådelig udmattet. Hun fulgte tavst med ham ind på hendes værelse og så lidt på sin seng som så virkelig behagelig ud, og lod derefter sit blik gå op på Orlando "Bliver du her?" spurgte hun og ville egentlig gerne have ham til at blive hos hende, da hun var bange for at være ladt alene.

Orlando nikkede og kiggede på hende med et afslappet ansigt.
Ansigtet var ikke surt, glad eller smilende. Bare afslappet og ulæseligt.
Han satte Roselin i hendes seng og lagde hovedet lidt på skrå før han
gik ind i stuen igen.
Han satte sig i hendes sofa, og tog sin tændstiks pakke frem, hvorefter
han begyndte at stable tændstikkerne på hinanden i firkanter, så det
blev et slags tårn.
Han havde altid sine tændstikker på sig, da lightere og den slags antændelses
apparater ikke var hans smag.

Rose så efter Orlando og sukkede lavmælt over den situation hun var i, men kunne jo ikke gøre noget. Eller.. Der var jo én ting, som hun kunne gøre for at ende dette mareridt. Hun bed sig tænkende i underlæben og rejste sig langsomt op. Hun gik hurtigt ud på badeværelset hvilket var ved hendes soveværelse, og så sig omkring efter noget at slutte dette på. Hendes blik gik hurtigt ned på hendes dybe håndvask og smilte svagt. Hun tændte hurtigt for hanen og puttede en prob i bunden af den og så sig selv ind i spejlet.. Hun var klar til dette.. Og hun vidste ikke om hun ville kunne gå igennem et liv som vampyr.. Hun så ned i vandet som nu var fyldt op og undlod at slukke for vandet da det jo var ligemeget, og tog hele sit hoved ned i vandet og håbede bare at det ville virke...

Orlando hørte døren til badeværelset lukke. Han kiggede ind imod
soveværelset ude fra stuen af.
Efter få minutter blev han mistænksom, og listede sig ud foran bade-
værelses døren og lagde sit øre op til. Der var ingen lyde. Han stilte
sig foran døren med lidt tillød, og lod sig så sparke døren op.
Da døren sprang hurtigt op så han Roselin stå med hovedet i vasken
for at drukne sig selv.
Men hvor dum var det dog, da vampyrer ikke trak vejret.
Men alligevel kunne det godt være hun stadig trækkede vejret da
hun jo ikke var 100% vampyr endnu, og det ville tage dage før
forvandlingen ville være komplet.
Han grinede lidt, og gik hen til hende lydløst og trak hende væk fra
vandet.
Han smed hev hende tilbage og skubbede hende tilbage på hendes
seng, med et kraftfuld skub.
Han kiggede igen et surt og vredt blik på hende.
" hvor er du dum... " udstødte han mens han grinte
et sarkastisk grin.
Dog forsvandt grinets smil, og han gik hen til hende, og hævede sin
hånd og rettede sin pegefinger ud fra hånden sammenklemte kno.
" du vover lige på at lave sådan et nummer!" råbte han og stak næsten
fingren op i ansigtet på hende.

Rose kunne godt høre at der foregik noget rundt omkring hende, men nægtede at trække hovedet op. Hun skreg inden at hun havde fået hovedet helt op af vandet da han trak hende væk, og fik derfor trukket noget vand ind og hostede helt vildt. Hun lavede et lille skrig da hun blev skubbet hen på sin seng og landte op ryggen mod den bløde madras og så op på Orlando og rystede svagt da det vand havde været ret meget koldt. Hun hostede stadig lidt, men stoppede da han begyndte at råbe af hende og hadede at blive råbt af. Hun svarede ikke og så bare væk fra ham og prøvede at holde hostene tilbage, efter det vand hun havde slugt, og kunne ikke tro det.. Hun kunne ikke engang tage sit eget liv.. Hun var tvunget til at gå igennem dette.

Orlando var vred men holdte sin aggressive temperament tilbage
da han nådig skulle komme til at slå hende ihjel.
Han kiggede vredt på hende og satte hænderne ned i sine lommer
af ren vredhed. Han kiggede ud vinduet, hvor gadelampernes lys
skinnede ind.
" At tage sig eget liv er et svagheds tegn" sagde han mens han
stod med ryggen til Roselin som lå på sengen.
Han brød sig ikke om hendes opførsel. Hun var barnlig og svag.

Rose blev ved med at se væk fra Orlando, indtil at han sagde at hun var svag, og så derfor over på ham og satte sig op "... Jeg er ikke svag.." hviskede hun og så over på ham. Hun hadede tanken om at det var sådan at han så på hende. Som en svag.. vampyr.. Hun ville ikke have at han skulle syntes det om hende, men hun ville bare heller ikke være i denne situation som eks- Ærkeengel, at være vampyr. Hun sukkede lavmælt og så ned i gulvet "Undskyld.. Det skal ikke ske igen.." sagde hun lavmælt og håbede at hvis hun sagde undskyld, så ville han blive tilfreds og ikke være så pokkers sur.