Colts lille lejlighed.

Dato : 7 januar 2012
Årstid : Vinter.
Dag : lørdag
Vejr : Koldt frost, let blæsende
Sted : Colts lejlighed
Tid : 12:45
Omgivelser : 60m2 lejlighed med to værelser og et monster lille badeværelse

Fortsat fra: http://deploratus.heavenforum.org/t6755p240-nye-fodtrin-pa-bjerget-colt

Da colt omsider lavede en perfekt parallelparkering på den lille sidevej, havde hun tørret sine kinder, og da hun slukkede motoren og trak nøglen ud, vendte hun sig efterfølgende mod Segovax og lagde blidt en hånd mod hans kind.
"Vågn op, dearest, vi er her," sagde hun blidt. Hun var ikke helt sikker på om han vågnede, men tg huen op i sine hænder og fangede så sin taske.
Husene her i gaden stod tæt og talte fire eller fem etager hver. De var kedelige af se på, og flere af dem kunne godt trænge til en bøtte maling, men Colts opgang så i det mindste ud af lidt udefra. Men hvor ville det ændre sig, så snart de kom ind i den nusede opgang med de smalle trapper, og hun skulle have ham hele vejen op på tredje sal til den lille lejlighed, der nok ville chokere ham en del. Det var ikke just sådan de fleste havde en ide om, hun boede, men hun havde også kun én gang haft en gæst der før. Hun gjorde klar til at stå ud af bilen så snart, han var vågnet, for så at gå om og hjælpe ham ud. Hun ville ikke have, han skulle falde om af træthed, og da slet ikke før de var oppe i lejligheden.

Han vågnede da hendes hånd berørte hans kind, og han kiggede forvirret omkring sig. Han var ikke lige helt vågen men fik sig da sat op, og åbnet døren. Han tog selen af og vendte sig så rundt på sæddet for at hoppe ud af bilen. Han rejste sig helt op og strakte sig da han var kommet ud af bilen igen.

Han kiggede sig lidt omkring, og genkendte så stedet fra før da de havde været her, og hente bilen. Han havde aldrig forventet at han ville vende tilbage til dette sted, så det overraskede ham faktisk meget at se stedet igen. Han var ikke sikker på hvor henne hun boede men han fulgte bare efter hende, med en smule fornyet energi af at have sovet.

Han var ikke sikker på hvad han skulle forvente af hendes lejlighed, men han var sikker på at det sikkert var godt nok, og selv hvis den bare var lille og uden noget særlig ville han nok klare sig med det. Han var nød til det.

Hun gik hen og åbnede døren til opgangen og gik indenfor.
"Det er helt oppe på tredje, og der er kun trappen," sagde hun en smule betuttet. "Klarer du den?" Han så godt nok ud til at have det lidt bedre, men hun var ikke helt sikker og ville hellere spørge.
Der lugtede lidt af røg derinde, for mange sad på trappen og røg cigaretter og det der var hårdere, men Colt bemærkede det knapt, så vant til lugten. Der var også rimelig beskidt, for der blev gjort rent hver mandag kun, og det var ved at være tid siden, og mange fødder havde slæbt sig op og ned ad trappen siden - og dyr også.
Hun ventede på ham for at se om han klarede sig og begyndte så at gå op ad trappen halvt baglæns for at se om han kunne overkomme det. Trappen var lige nøjagtig ikke bred nok til, man kunne komme op ved siden af hinanden, og selvom gelænderet sad så fast, som det kunne, så det noget vakkelvorent ud. Hun rakte en hånd ned til ham for at hjælpe ham op ad. Hun kunne latid trække ham op, så var det ikke så hårdt for ham.
De kom forbi en lyskontakt, som hun trykkede på, og den dunkle opgang blev lyst en smule op. Der var skrevet med sprittusch og maling på væggene op og ned hele vejen, og det var bestemt ikke noget hyggeligt sted at være. Hun håbede bare, han fandt hendes lille, usle lejlighed bedre end dette, selvom hun gruede for, der ikke var meget bedre deroppe.

Han fik et lidt mærkeligt ansigts udtryk da lugten slog ham i møde, det havde han ikke helt forventet men han klarede det nok han var jo ikke typen der klagede så meget over tingene. Han ville helst bare klare sig selv og undgå at blande andre folk ind i hans sager. Han tænkte ikke så meget over hvordan der så ud fordi han ville klare sig op af trapperne uden hendes hjælp.

"jeg klarer mig nok skal du se, det har været en god ting at sove."

Han kunne tydeligt mærke at han var meget mere frisk selvom han godt vidste at der nok ikke ville gå langt tid inden det ville være slut med den energi men han ville nå op i hendes lejlighede inden han mistede kræfterne til stadig at stå.

"Du behøver ikke hjælpe mig."

Hans stemme var mild og venlig da han sagde det. Han ville nemlig være sikker på at hun ikke misforstod hvad han mente med det. Han ville bare gerne bevise over for sig selv at han godt kunne klare det. Han ville være helt sikker på over for sige selv, at han stadig var den samme fysisk stærke person han altid havde været.

Hun smilede ad hans ansigtsudtryk, selvom at smile var det sidste, hun havde lyst til. Langt hellere ville hun sætte sig ned og tude over ikke at have andet at bo i, men der var ikke så meget at gøre. Hans ord fik hende til at trække hånden tilbage, og smilet falmede et øjeblik, indtil han tilføjede det sidste; så blev det til endnu en kærlig trækning på smilebåndet. Hans forbandede stolthed, tænkte hun varmt. Men hun forstod ham godt og lod ham selv klare trappen, selvom hun stadig holdt øje med ham.
"Det er ikke fordi, jeg ikke tror på dig," sagde hun hurtigt, da hun blev ved med at gå sidelæns, "Jeg vil bare godt kunne være her, hvis det utænkelige skulle ske." Hun lo svagt, og hendes latter gav genlyd gennem hele opgangen.
Der gik et øjeblik, før en dør åbnedes, og Djangos - hendes nabos stemme - hørtes.
"Coltie, er det dig?" spurgte en sød, let læspende stemme fra en der meget tydeligt var bøsse.
"Ja, søde, jeg er hjemme nu," svarede hun med hovedet vendt opad. "Hvordan har min lille skat det?" Der lød en latter deroppe fra.
"Han er på vej ned nu. Godt du kom hjem i god behold." God behold og god behold, tænkte hun og skævede smilende til Segovax, før hun gjorde klar til at modtage Georgie, hvis små poter kunne høres på trappen. Snart kom han om hjørnet, og hun fangede ham og løftede ham op, hvor han gav sig til at slikke hendes hænder og hals, mens halen logrede som en sindssyg.
"Årh, lille skat, jeg har også savnet dig!" lo hun og krammede ham forsigtigt, før hun fortsatte op ad trappen med hunden i armene.

Han stod bare og lyttede til alle de ting der blev sagt op og ned gennem opgangen. Han sgik bare og fik kun fat i halvdelen af hvad der blev sagt da han ikke følte det kom ham ved. Han så og hørte da hunden kom løbende ned af trappen til hende.

Han så på hunden da den kom løbende, og håbede han ville lære at enes med den, selvom den både var en hanhund, og han aldrig havde rigtigt ville være sammen med hunde og deres ejere i frygt for at gøre noget dumt.

Han fortsatte bare op af trapperne og stoppede så på 3. sal og regnede med at hun ville lukke op, så de kunne komme indenfor.

Hun bar Georgie hele vejen op, hvor Django hurtigt og forbavset hilste på dem, før han gik ind til sig selv, og Colt gik hen for at låse op.
hun gik selv først ind i den meget lille gang, hvor hun satte Georgie ned, og hunden begyndte straks at hoppe op og ned ad hende uden nogen interesse for Segovax, hvilket undrede hende lidt. Men hun sagde intet, åbbnede bare døren ind til det lille soveværelse, hvor der kun var en seng og et klædeskab, og hun pegede derind.
"Godnat Georgie," sagde hun roligt, og straks løb hunden ind og sprang op på fodenden af sengen, hvorfra den så på hende med hovedet på skrå.
"Dygtig hund!" Hun vendte sig mod Segovax med et undskyldende smil og lukkede så op ind til stuen. Den var ikke ret stor, og ligesom i soveværelset, var væggene tapseret med gammelt, brunmønstret tapet fra halvfjerds-firserne. Det tykke, brune gulvtæppe gik igen i stuen også, og selvom det var rent, så det gammelt og slidt ud. Der var ikke mange møbler i stuen heller; den gamle, brugte genbrugs sofa med hullerne hvor numser i årenes løb havde slidt hul, et lille fjernsyn med dvd under sig og et lille hvidt spisebord med to uens stole. Det hele var gammelt og slidt og tydeligvis fra genbrug. Der hang et enkelt hjemmegjort, ikke særlig kønt maleri på væggen, der hang snorrelige. Hun tændte lampen over spisebordet og standerlampen bag sofaen, der var alt lys derinde, før hun satte sin taske op ad væggen og vendte sig undskyldende rundt mod Segovax.
"Der er et lille køkken og et bad også, men det kan du næsten få at se senere. Vil du ikke hen og ligge lidt på sofaen og slappe af?" spurgte hun og gik hen, hvor hun lagde en hånd på hans arm med et roligt smil.

Han kiggede rundt, i lejligheden. Han fandt faktisk den lille lejlighed meget hyggelig. Han kunne godt lide det var så gammelt alting, det gav ham en følelse af tryghed. Han kunne ikke lide hvordan hun kiggede på ham med de undskyldende øjne, som nærmest bare fortalte ham at hun havde gjort et eller andet forkert, men måske var det bare over den lille lejlighed.

"Det er da en hyggelig lejlighed, og venlige naboer du har."

Han smilede til hende, da han sagde det og fulgte med hende ind i stuen hvor da hun bad ham ligge sig ned og slappe af gjorde han det. Han kyssede hende blidt inden han lagde sig ned. Han lagde bare og smilede op til hende, og var glad for at hun lod ham være der.

"Jeg skal nok slappe af."

Han havde det dejligt med bare at ligge og slappe af på sofaen, og denne gang var det uden at forsøge på at falde i søvn, fordi han gerne ville holde sig vågen. Han kom så til at tænke på hvordan hun måtte have det, hun var jo smurt lidt ind i hans blod, og havde ikke været i bad længe.

"Hvad så med at du tager et bad, og få blodet af dig selv."

hun var lidt lettet over hans syn på lejligheden, selvom hun ikke var helt enig. Det var hun til gengæld når det kom til naboen. Han havde altid været en knag overfor hende.
"Tak dearest," sagde hun varmt, hendes blik ligeså, "Og ja, Django er rigtig god. Han elsker Georgie næsten lige så højt som sin poochie." Hun skar ansigter over navnet, men sådan var Django nu engang.
Hun nød hans kys og gengældte det og så ham så lægge sig, mens hun sukkede tilfredst.
"Godt!" lo hun let og med et træt udtryk i ansigtet. Da han foreslog hende et bad, var hun meget glad, for så slap hun for selv at skulle finde på en undskyldning for det, da hun rent havde glemt hans blod igen.
"Tak, det har jeg vist brug for," lo hun let og så ned ad sig selv med en grimasse. Så listede hun af sted ned i soveværelset, hvor hun trak af støvlerne, før hun snakkede lidt med Georgie, der ikke kunne forstå, han var blevet forvist til soveværelset, men som stadig var godt nok opdraget til at blive der, når hun sagde det.
Hun fandt et håndklæde frem og klædte sig så af. Badeværelset bestod ikke af meget, og for at sætte sig på toilettet, skulle man have lukket døren først. Håndvasken var lige ved siden af, og bruseren ind over den, så der var ikke ret meget plads. Ydermere blev hele lokalet vådt, når man badede, så hun måtte hænge håndklædet på døren udenfor og stod et øjeblik nøgen og skævede ind mod ham. Hvis han så op nu, ville han få øje på hende, og hun skyndte sig at smutte ind og lukke døren.
Hun tændte for vandet og lod det glide ned over sig med et tungt suk. Tårer begyndte at løbe over hendes kinder igen, og hun lod dem være. Der gik dog ikke mere end et par minutter, før hun havde det lidt bedre, og af gammel vane begyndte hun at synge:
"So I found a reason to stay alive,
Try a little harder, see the other side.
Talking to myself -
Too many sleepless nights,
Trying to find a meaning to this stupid life.
I don’t want your sympathy,
Sometimes I don’t know who to be.
Hey what ya looking for?
No one has the answer -
They just want more
Hey who’s gonna make it back?
This could be the first
Day of my life
Hey, who’s gonna shine a light?
This could be the first day of my life... " Sangen var hende velkendt, og selvom hendes stemme ikke var fantastisk, var den meget køn og helt ren. Hun var vant til at gå og synge for sig selv, og der var ikke mange i lejlighedskomplekset, der klagede over det.
Georgie havde lagt sig ude foran døren med snuden mod den og ventede på hende. Han havde sneget sig ned ad sengen, den lille luskepeter, men det vidst Colt intet om.

Han lagde bare på sofaen, og ventede på hende, og kunne ikke lade være med at kigge efter hende. Han lagde og kiggede mod hende, men da hun begyndte at klæde sig af, flyttede han straks blikket mod loftet igen. Han ville ikke se på hende nøgen, ikke fordi han regnede med at synet var slemt, tværtimod men mere fordi han helst bare ville vise hende den respekt, der lagde i ikke bare at se på hende på den måde.

*Hvor er hun dog dejlig, synes du ikke gamle dreng? Det tror jeg du synes.*

Han kom nogle gange til at tænke på, om det måske var ulven i ham han talte til, da han vidste at der var nogle der talte sådan til deres hund, hvis det var blandt de større af dem. Han kunne ikke lade være med at grine lidt for sig selv, da det var en lidt sjov tanke, og han følte sig lidt som en der var mentalt forstyrret.

Han hørte hende begynde og synge, og han lagde bare og lyttede til det, og nød det han fandt hendes stemme både pæn og smuk, så det var nok en der enten brugte tiden på at synge, men havde hun ikke også sagt at hun gjorde det.

Hun blev færdig og vred håret, der hang tungt og vådt ned ad hendes ryg. Hendes lette mascara, der var det eneste make-up, hun brugte, var løbet, og hun tørrede det hurtigt væk, det sorte snask under øjnene, med et stykke toiletpapir og så utilfreds på sine nu gyldenblonde øjenvipper. Med et suk rakte hun hånden udenfor døren og fangede håndklædet, og hun bankede døren op i Georige ved en fejl, så han peb.
"Årh, du skulle være på sengen! Godnat Georgie!" Og igen løb hunden ind på sengen. Hun lod døren stå på klem, mens hun tørrede håret og kroppen, for så at svøbe håndklædet om sin krop, før hun gik ud derfra og tændte udsugningen i lokalet. Hun sto dog så lidt ind på Segovax i et øjeblik, før hun gik hen og stod i døren med et tag i håndklædet, så det ikke skulle falde ned, og hun smilede sødt til ham.
"Jeg håber ikke Georgie har været herinde og genere dig?" spurgte hun en smule beymret for om han havde været der. Hunv idste ikke, han bare havde ligget og passet på hende ved døren.

Han så hende da hun kom ind og stillede sig i døren og han kiggede på hende, smuk som hun stod der. Han måtte sige hun var utroligt smuk og han ikke havde set noget lignende længe, godt nok havde Cherlyn været smuk og sexet, men Colt var bare smuk på en helt anden måde. Han var faktisk træt af at han ikke helt kunne få Cherlyn ud af hovedet, men det var jo det det var, men måske Colt kunne hjælpe.

"Nej han har ikke været her inde."

Hans stemme var blid og kærlig, men der var noget der ubeskriveligt over den, fordi hun stod der som hun gjorde. Han var helt paf, over hende og det kunne nok ses tydeligt på ham, selvom han var meget træt.

Hun kunne godt se, der var et eller andet paf over ham, men det gik ikke op for hende, det var på grund af hende, og hun gik lidt bekymret hen til ham og knælede ned ved siden af sofaen, hvor huns trøg ham over kinden.
"Godt," sagde hun roligt og lod blikket glide undersøgende over hans ansigt.
"HVad er der i vejen?" spurgte hun med et lille smil og fortsatte med at stryge hans kind, hendes hånd duftende af magnoliasæbe.
Hhun satte forsigtigt kanten af den ene balle på sofaen ved siden af ham og holdt balancen der med ret ryg, mens hun så ned på ham.

Han smilede til hende, da hun kom hen til ham. Han var ikke forberedt på at se hende sådan. Der var noget ved at hun havde vådt hår, og bare alt i alt det med lige at være kommet ud fra badet af der gjorde at hun virkede så utroligt smuk.

"Øhm der er ikke noget i vejen, tværtimod, det er bare dig..."

Han rødmede fuldstændigt da han sagde det til hende, fordi han ikke vidste helt hvordan hun ville tage det. Han var bange for at hun bare ville tage det som om, han bare så hende som en krop, fordi han først kommenterede det nu hvor hun stod foran ham halv nøgen.

Han mærkede hun satte sig ned ved ham, og han vendte sig halvt væk fra hende, så hun ikke helt skulle se hvor meget han faktisk rødmede.

Hun smilede ømt og en smule genert over hans ord, men rødmede for en gangs skyld ikke. Hun kunne godt se, hvor han rødmede, og fandt det utroligt kært.
"Du har vist set mig lidt mindre påklædt end i et håndklæde til lårene," kommenterede hun så roligt, hun kunne, mens hjertet hamrede af sted, "Eller husker du ikke hvor megt jeg fik revet af den t-shirt, mens du lå der?" Nu kom der lidt farve i hendes kinder, for det havde virkelig været næsten uanstændigt så meget hun havde revet af den. MEn han havde nok knapt nok bemærket det i sin tilstand af nær-død. Hun holdt stadig hånden mod hans kind og lænede sig fremover, hvor hun trykkede et kys mod hans hals. Et langsomt, dvælende kys, før hun satte sig lidt op igen og bare betragtede ham.
"Du er altså sød," sagde hun med et varmt smil, der næsten blev til latter, "Vil du ikke en gang se på mig nu?" drillede hun videre.

Han lagde på sofaen, med ansigtet hlvt vendt væk fra hende, og turde ikke se på hende. Han blev ret forvirret over at hun mente han havde set hende i mindre tøj end det hun havde på nu. Han kunne nemlig ikke huske at han havde set hende i mindre på noget tidspunkt. Han kunne jo også bare fortælle hende at det ikke var grundet den smule tøj at han var paf men mere duften af hende, og det våde hår og det at hun lige havde været i bad.

"Nej jeg kan ikke huske det, og vil helst glemme det. Jeg blev paf, ikke fordi du havde lidt på, men fordi du ser ud som du gør lige steget ud af badet. Det er det der for dig til at være så smuk lige nu, og så er der også din duft."

Han vendte sig om mod hende med et svagt smil på læberne, og mærkede hendes kys på hans hals, som fik en svag sitren og rysten til at gå igennem hans krop, da det kildede ham som hun var kommet til at gøre før.

Når hun tænkte, undrede det hende i grunden ikke, han ikke huskede det så godt, for han havde jo været lidt ved siden af sig selv.
Hun rødmede lidt mere ved hans ord, men smilede stadig glad. HAn ville helst glemme, det var sket, det i hytten til sidst, og det var fint med hende, selvom hun vidste, hun aldrig selv ville glemme det.
"Jamen så må jeg hellere gå ind og gøre mig færdig," drillede hun ham let, og håbede halvt om halv, han ville holde på hende lidt længere, for hun kunne godt lide tanken om, han syntes, hun var smuk.
"Duften må du leve med, selvom jeg snart blander den med lidt creme." Hun gjorde mine til at vile rejse sig og håbede inderligt, han ville holde hende tilbage, men hun var langt fra sikker på det.

Han var stadig rød i hovedet, og kiggede på hende. Han smilede meget og længe. Han kunne ikke lade være med det, ikke når hun var ved ham. Han kunne ikke lade være med at være super glad, og med hende virkede alt ligegyldigt, ihvertfald det meste af tiden.

"Nej det kan du godt glemme, når du er så smuk som nu, vil jeg have dig hos mig"

Han gjorde ikke mere end bare at sige det, og så lægge end hånd om hende. Han ville gerne være sammen med hende hele tiden, men lige nu havde han virkelig stor lyst til at være sammen med hende, bare fordi hun var så smuk, og hun virkede så uskyldig og ren. Han så hende som nyfalden sne, inden det ramte noget.

Han så hende lige på det tidspunkt som det reneste der eksisterede som saltet, man brugte til at fordrive råd i kød fungerede hun som det der fjernede det dårlige i ham.

Hun blev siddende med et bredt smil, glad for, han havde stoppet hende.
"Så bliver jeg," sagde hun kærligt og strøg ham over kinden, mens hun mærkede sommerfuglene i maven. Han var virkelig noget særligt, hendes sårede ulv, og hun nød hvert øjeblik med ham, hvert et ord. Specielt hans komplimenter dog, og hun elskede, hvordan han fik hende til at føle sig. Meget forsigtigt lagde hun overkroppen ind over ham og lagde en arm om hans nakke, hvorpå hun kyssede ham lidenskabeligt. Hun trængte til at blive holdt om ad ham, til at mærke han var der, og til at jage alle dagens dårlige minder bort.
Havde hun vidst, hvordan han så hende i dette øjeblik, var hun rødmet fra top til tå og havde følt sig både beæret og utilstrækkelig. Hun ville dog have været glad for at få det gode frem i ham, hun var glad for det.

Han hold om hende med begge arm og nød hvordan hun lagde ind over ham. Det var noget andet ved kvinder, der var fantastisk deres blødhed, både fysisk og psykisk. Det var jo det modsatte af hans krop der var hård.

Han mærkede hendes kys og lagde den ene hånd på hendes hoved og holdt dem sammen. Han kunne ikke lade være med at prikke hendes underlæbe med tungen, og ellers så bare holde det lidenskabelige kys, som var så dejligt.

Han nød hende i fulde drag, og det havde han faktisk aldrig gjort på samme måde med nogen før, alle dem han ellers havde været sammen med havde også vækket følelser men ingen andre havde formået at trænge gennem alt hans forsvar omkring hans følelser.

Hun sukkede let og smeltede nærmest ind mod ham, og et sus gik gennem hende ved følelsen af hans tunge, som hun mødte med sin egen. Hun var fuldt klar til at dybdegøre kysset og holdt sig blot ind til ham, som om hendes liv afhang af det, mens hun mærkede og nød hans arme om sig. Han var så dejlig varm, og hun var kølig efter badet og den kølige luft i lejligheden. Hun havde lukket øjnene og nød bare at mærke ham så nær sig og så vældigt meget i live. Stærkere følelser vågnede i hende, en følelse af begær, hun ikke havde kendt meget til tidligere ved at mærke hans nøgne brystkasse kun adskildt fra hendes egen af et håndklæde. Det ville være så let lige at løsne det og trække det til side, så hun rigtigt kunne mærke ham, men hun lod være. Ville dog ikke have noget imod, hvis han gjorde det, men hun var selv lidt genert. Det lød ellers lidt fjollet, at være genert overfor Segovax, men hun var en smule, når det kom til hendes krop, og hun følte sig pludselig lidt som en teenager igen, som hun lå der i hans stærke arme.
At hun var trængt gennem hans forsvar, var hun ganske klar over, og det frydede hende, for hun vidste, der ikke var mange, det lykkedes for. Kun Ziga, forestillede hun sig, kun hans forlovede. Hun måtte have haft samme effekt på ham engang. Tanken om hende burde havde gjort hende ondt, men lige nu var hun alt for optaget af følelsen af Segovax sammen med sig til at kunne tænke ret meget, og hun slappede fuldstændigt af, selvom hun passede på ikke at mase ham for meget.

Han kunne mærke hende mod ham, og havde lyst til at mærke hende helt mod ham, men vidste ikke noget om hvordan hun ville have det med det, hvis han fjernede hendes håndklæde. Han kunne simpelthen ikke vide det, da han ikke kunne læse tanker.

Han kunne mærke det varm, lange og lidenskabelige kys, være med til at skabe følelser i ham han ikke havde følt virkeligt længe, det var noget der mindede om begær, men mere tilbageholde. Han kunne ikke lade være med at blive mindet om Cherlyn, hvor det hele havde været fyldt med begær, men lige nu var der også kærligheden i følelsen.

Han flyttede sin hånd hen til kanten af håndklædet og begyndte langsomt og forsigtigt at fjerne det, så han kunne være sikker på at hvis hun ikke ville have det, kunne hun når at stoppe ham inden han rykkede for meget på det.

Hendes hjerte ræsede af sted, hendes puls kunne knapt følge med, og han tog virkelig fast ved håndklædet, kunne hun konstatere, overrasket, men glad, og hun løftede sig let op, så han kunne tage det af hende, mens følelserne rasede gennem hende. Tankerne kunne slet ikke følge med, og det ønskede hun heller ikke lige nu. Hun ønskede blot at nyde øjeblikket, og selvom hun rødmede let ved tanken om at være nogen overfor ham, føltes det så rigtigt, hun ikke kunne lade være med at glæde sig over det initiativ, hun selv havde været for stor en kujon til at tage. Endnu et suk undslap hende veltilpas, mens den hånd, der havde holdt håndklædet på plads, kærtegnede hans brystkasse med bevægelser blide, men stadig så hårde, det ikke burde kilde ham.

Han lagde bar og nød følelsen af hendes nøgne bryst mod hans egen nøgne bryst. Han var lidt berørt af hele situationen, og hans tanker og følelser arbejde mod hinanden, hans tanker sagde det var forkert allerede og hans følelser var bare ligeglade. Han ville gerne være der, så han lod bare tankerne forsvinde langt væk.

Han mærkede hendes blide berøring af hans bryst, og han blev ikke kildet af det. Han nød det bare og lod sin hånd kærtegne hende ryg på samme måde. Han vidste jo hun havde et punkt op langs rygraden som hun godt kunne lide at blive berørt. Han nød bare at ligge der med hende, som det eneste der var tilstede.

Selv nød hun ogs følelsen af deres hud mod hinanden, så intim og privat, at det bragte varme og farve i hendes kinder. Men det gjorde hende ikke noget, for hun følte sig godt tilpas med at ligge der ved ham. Håndklædet gled helt ned, så hun kun sad på kanten af det, og selvom hun normalt skammede sig over sin krop i dens nøgenhed og ikke var så glad ved at vise sig frem, havde hun ikke noget imod, Segovax skulle se hende uden tøj på. Et suk og en skælven fulgte hans kærtegn ad hendes ryg, og hun trak sig lidt tættere ind til ham. Det var som om han allerede kendte hendes krop og vidste, vhad hun godt kunne lide, selvom de ikke havde kendt hinanden så længe, og tanken imponerede hende ikke så lidt. At han havde kunnet finde ud af så meget så hurtigt, og hun brændte af nysgerrighed fora t vide, hvad han ellers kunne finde ud af - og måske oven i købet lære hende - om hendes krop.