til danni

David så på Danni og tænkte lidt over hvorfor hun stoppede op på den måde "mine hunde gør ikke noget?... hvis du ikke vil have dem i nærheden af dig skal du bare vende ryggen til dem og ignorer dem...men de kan somreglt mærke når folk ikke gider dem" forklarede han med et venligt smil. han havde oplevet en gang før at havde en på besøg der frygtede hunde, hvor hans hunde med det samme havde lagt sig i kurven til de kunne mærke personen havde følt sig mere tryg ved dem.

//kender det godt//

Danni gik bare stille med og så på ham imens, han tog et nyt stykke slik i munden og lyttede på hvad han sagde. han havde jo altid været bange for dyr, selv om han jo godt måtte få et af sine forældre så var han bange for dem. han viste jo ikke hvad de tænkte, og om de overhovedet kunne lide ham og det gjorde ham ret så bange "når okay, okay det skal jeg prøve på at huske" sagde han stille i det og var ikke sikker på om han ville kunne huske det, da når han først vatr bange så glemte han alt andet. han smilte bare svagt til ham, og tog blidt fat i hans lillefinger mens han gik videre.

David så på Danni og nikkede stille, med et lille smil på læben "og hvis du nu bliver bange så skal jeg nok få dem væk fra dig" sagde han og så frme for sig. han kunne mærke en lille mave mserte efter dette slik. det var jo noget han ikke var van til at spise og så var det menneske mad, så det kunne han mave ikke altid klare, så derfor havde han fået lidt ondt i maven. han sank en lille klump da han mærkede englen tog fat om hans lillefinger og også lidt på ham med et små spørgende blik, men også et lille smil for at vise han godt måtte holde fast i hans lille finger.

Danni så bare på ham og smilte venligt, han gav et lille nik fra sig og vende sit blik ned mod slikkeposen "tak" mumlede han lidt nervøs i det, selv om han endelig glædet sig til at se hvordan David boet så var han stadig nervøs over hundene. Han var næsten sikker på at han og dyr aldrig ville passe sammen, og at han altid ville være bange for dem, eller det var nok et dyr han ikke var bange for og det var en varulv, men det var vel mere en væsen? han rystede kort på hovedet og gik så godt han kunne i det samme tempo som David.

David nikkede bare kort til englens tak, men sagde ellers ikke noget. han så frem for sig og så lidt efter havnen. han sænkede farten en lille smule da han så havnen længere fremme og et lille træt smil tegnede sig på hans læber "Danni?" spurgte han stille og vente sit blik på englen, med et glad smil. han forsatte videre ned på havnen og mod et meget stort hus, som næsten lignede et kunstværk i sig selv. man kunne se at det var en god form for fantasi blandet med en dygtig huddessigner der havde dessignet huset og det så på ingen måde billigt ud.

Danni gik bare roligt efter David og så bare det meste af tiden ned i slikkeposen, og gik derfor bare efter hvor David's finger førte ham hen, dog holde han øje med at han ikke ville gøre nået så pinligt at gå ind i en lygtepæl. Han så hurtigt op på Dæmonen da han hørte hans navn blive nævnt og smilte bare venligt til ham "ja?" sagde han og prøvede bare at virke så rolig som overhovedet muligt, selv om det ikke gik så godt som det kunne have gjort. Han vende sit blik mod huset og hans kæbe faldt lidt ned "wow" kom der let ud mellem hans læber

david så lidt på englen, men så så frem mod sit hus igen "hvor er det at flyve?" spurgte han stille og bed sig lidt i læben. han kunne ikke rigtig forstille sig hvordan det føltes, men han ville vildt gerne prøve at flyve uden flyve maskine.. selvom han godt nok var bange for højter. han så lidt på Danni igen ig smilte stille, men så så på huset igen "ja det er så mit hus..." sagde han lettere bernligt og slap stille englens hånd for at finde sine nøgler.

Danni blev helt stille i det når han hørte hvad David spurgte om, og han sank kort en klump da han ikke var sikker på hvordan han skulle svare, han have aldrig prøvet det og tvivlede på om han overhovedet have nogle vinger og overhovedet var en engel "det ved jeg ikke" mumlede han næsten lydløst ud mens han lukkede posen, han stoppede stille op foran huset og så bare på David og tvang et lille smil frem. Han var næsten sikker på at alle der hørte om en engel uden vinger ville synes den engel var alt andet end en engel, han trykkede bare slikkeposen ind til sig og så kort mod døren.

Dabid så på ham og tænkte lidt over hvad det var han sagde. haqn så lidt på døren imens han låste den op, da han ikke rigtig kunn efor stså det "har du aldrig prøvet det?" spurgte han forvirret og åbnede stille døren, hvorefter han gik ind og holdte døren så Danni kunne komme med ind. en hund kom ind i gangen og den så utrolig glad ud, men den nærmede sig på ingen måde Danni.

//sorry krea døde//

Danni stod bare der ved siden af David og ventede på at døren blev åbnet, han rystede let på hovedet så hans pandehår let svingede fra side til side og han blev nød til at bruge sine fingere for at få rettet det på plads igen "nej aldrig, eller udover de gange min far tog mig med op" sagde han stille id det og fik en let lyserød farve på kinderne, som med det samme viste at han var flov over den engel han var. Da man vel ikke kunne være engel uden at kunne flyve og få sine vinger ud? ikke engang en evne havde han, så usikker var han over om han overhovedet var en engel. der kom et lille fnis ud af hans læber "har dine forældre aldrig lært dig at være en gentleman? damerne altid først" sagde han og gik bare med ind, hans blik låste sig hurtigt fast på hunden.

//det går nok ^^//

David nikkede stille og så på ham med et tænksomt blik "fair nok...men du kan jo stadig nå det livet er langt" sagde han med et skævt smil og så ned på hunden, som han med det samme fik til at gå ind på plads. han stivnede da han hørte Danni's kommentar og sank en klump. han så lidt på englen med et fremtvunget smil "nej.. eller jeg ved det ikke.. undskyld" sagde han stille og så lidt ned. han knyttede stille sine hænder . det var ike ofte han tænkte på sine forældre, da han jo ikke rigtig havde kendt dem før de døde.. men det gjorde ondt nu da de blev nævnt, dog prøvede han at ignorere det.

Danni var endelig lidt ligeglad med at kunne flyve eller få vinger ud eller bare at have en evne, det var ikke nået der betød nået for ham og han havde det godt at opføre sig som et menneske. han så bare på hunden til den forsvandt ud af syne og han vende bare sit blik mod David igen og lag sit hoved på skrå "et emne du ikke vil snakke om?" spurgte han stille om og smilte venligt til ham, mens han tog sine sko af og havde ikke nået imod at holde det emne ude da det vel alligevel ikke var spændende at snakke om vokse "men du skal ikke undskylde, drillede dig jo bare" sagde han og rettede lidt på sit hår og tøj, mens han så sig lidt omkring og kunne bestemt godt lide huset

David så på ham og tænkte lidt over det han sagde. han tog sine sko af "altså... der er ikke så meget andet at sige end... mine forældre døde da jeg var lille.. i en bil ulykke,, så ja" sagde han og så ned, for ikke at komme nærmere på hans fortide ville svarede han så kort "jeg undskylde ofte sådan nogle tidspunkter" sagde han med et lille smil og træk på skuldrende. han gemte sin ltriste følelse lidt væk og stilte sig ved døren "men.. så damerne først?" sagde han og lod Danni gå ind i stuen først.

Danni så bare på David og viste ikke helt hvad han skulle sige til det "det er jeg ked af" sagde han og satte alligevel et smil på læben for at det ikke skulle blive en trist stemning, sådan nået var Danni nemlig ikke god til og havde det endelig svært med at trøste folk. Han nikkede lidt og fniste lidt "jamen du skal ikke undskylde overfor mig" sagde han og var nød til at lægge sine hænder foran sin mund da han begynde at grine lidt af David, og fik hurtigt sin seriøse ansigt på selv om man godt kunne se at det slet ikke var seriøs i det. han gik bare hen mod døren og gav drillende David et smæk kys på kinden "sådan er en gentleman" sagde han og gik bare ind i stuen med posen trykket godt ind til sig, og hans blik så hurtigt efter hunden inden han så sig omkring "her er utroligt flot" sagde han og kunne ikke stoppe med at smile

David rystede stille på hovedet "det er længe siden.." sagde han bare og smilte lidt. han fuglte englen med øjnene og bleve ret overrakset over kysset mod sin kind "øhm... ja" sagde han og så lidt ned. han var blevet lidt rød i kinderne, da han ikke var van til at folk bare kyssede ham på kinden. han gik ind i stuen efter Danni. stuen lignede også et stort kunstværk og der hang kusnt rundt på væggende. hans møbler lignede ogsp noget af en blanding af fantasi og god dessigner.

Hans blik gled kort om på ham og han tænkte lidt over det "når okay" mumlede han og var sikker på at han selv ville tude lige meget hvor længe siden det end havde været, han vende sit blik rundt omkring i stuen igen og smilte stort "det er lidt som at være inde i et eventyr" sagde han og kunne virkelig godt lide det, da han var færdig med at beundre alt gik han stille hen og satte sig i sofa'en og trak sine fødder med hello kitty sokker på ind under sig.

David så lidt rundt efter englen og smilte stille over det han sagde "aha.. ja jeg er faktisk også meget stolt af mit hjem må jeg ærlig indrømme" sagde han med et lille grin og så betragtende rundt i stuen. han satte sig så hen på sofaen ved siden af den lille engel "er der noget du vil have?" spurgte han venligt om og så på Danni med et skævt smil

Danni sad bare i sofa'en og så sig omkring og kunne endelig ikke lade være med at beundre stedet "det skal du også være" sagde han og vende sit blik mod ham igen, og smilte venligt til ham og tænkte lidt over om han havde lyst til nået "et glas vand tak.. hvis du har" sagde han og gav et lille fnis fra sig, og lag sin ene hånd foran sin mund da det ville være mærkeligt hvis han ikke havde nået vand. han lag sin hånd ned på sit skød igen og smilte venligt til ham

David nikkede stille og så lidt rundt på alt kunsten. han så så på hende igen og smilte venligt "okay... et glas er nu på vej" sagde han glad og rejste sig op, hvorefter han luntede ud i køkkenet og fandt et glas. han så lidt på sin vandhande og tændte den stille. han lod vandet løbe lidt tid så det blev ordenlig kold og stak derefter glasset ind under vandstrålen. han ventede stil Glasset var blevet fyldt op og slukkede for vandet igen. det lille fnis Englen havde gevet fra isg kørte stadig inde i hans hovede.

Danni gav et lille nik fra sig "tak" gentog han med et smil på læben, og satte sig mere ordenligt til rette i sofa'en og vende sit blik rundt igen da han så at David gik "hvor længe har du boet her?" spurgte han om højt nok til at han var sikker på at David kunne høre det, han havde aldrig set sådan et hus før og var glad for at være en af dem som fik lov til det.

David tænkte lidt over det englen sagde "hmm.. 2 og et halvt år tror jeg nok" sagde han med et lille smil og gik tilbage ind i stuen med vandglaset og gav det til Danni "her" sagde han og satte sig ved siden af ham igen. David var havde aldrig hørt noget dårligt om sin indretning eller hus i det hele taget. de fleste synes det var fantastisk når de så det og det glædede virkelig David, da han holdte så meget af sit hus.

Danni så bare rundt og nikkede selv om David nok ikke ville kunne se det "når okay, hvor gammel er du så lige?" spurgte han om og synes selv at David lignede en på hans egen alder, og selv boet han jo hjemme og kunne ikke tænke sig at flytte da han havde alt det han havde brug for, en mor der lavede mad til når han kom hjem og en far der bare var der for en ligemeget hvad. han smilte og sagde igen "tak" da han tog imod glasset og drak lidt af det, inden han satte det over på stuebordet

David så lidt på Danni og tænkte lidt over det han sagde "jeg er 17..." sagde han ogs milte skævt. han voksede nok ikke mere nu. han var nået til den alder han skulle leve i de næste mange evigheder. indtil en eller anden fik slået ham ihjel.. eller han selv gjorde det. han rystede kort tanken af sig og så på Danni igen "så lidt.." sagde han med et lille skulder træk "hvor gammel er du?" spurgte han, da han synes englen så lidt yngre ud end ham, men udseende kunne jo snyde.

Danni så på ham og nikkede langsomt "okay så er du meget ung for at bo alene" sagde han og synes jo bare selv at det var meget ungt af en der boet alene, det kunne han bare ikke forstå, men på den anden side kunne han da David jo ikke havde nogle forældre "jeg er også 17år" sagde han og viste endelig ikke selv om han ville blive ældre eller ikke, men håbede vel bare på at han ville blive et år ældre eller nået. han trak sine ben bedre under sig og smilte venligt til ham

David træk på skuldrende og så lidt op sine hænder, som han havde i sit skød "tjo måske... men gad bare ikke bo på teateret længere" sagde han stille og lagdehovedet let på skrå. han studerede englen lidt med blikket "okay... bor du hjemme eller?" spurgte han så, da han jo kunne regne ud fra det ENglen havde sagt at han nok boede med forældrende, men han ville dog godt lige være sikker.