til danni

Danni nikkede langsomt og viste endelig ikke hvad han skulle sige til det, det var alt for overvældende at høre om David da han bare lød som en der boet i et eventyr. Der kom en lyserød farve på hans kinder og han begynde at rødme af det "ja jeg bor der hjemme hos mor og far" sagde han stille i det og vende sit blik ned mod sit skød da det vel var lidt pinligt i det

David synes på ingen måde hans liv var et eventyr. der skete for mange dårlige ting til det kunne være et eventyr, dog viste han det aldrig. han så lidt på englen og nikkede stille til det han sagde "okay...jamen dte må da være hyggeligt?... hvordan er det at have forældre?" spurgte han nysgerrig, da han egentlig godt ville vide hvordan det var at havde to voksne mennesker til at opdrage en. det var jo noget han ikke rigtig havde haft for hans pleje familie ignoreredde ham det meste af tiden hvor han boede der.

Danni så stille op på ham igen og rødmede videre af det "det er det vel også... det er dejligt nok, selv om de forkæler mig alt for meget" sagde han og var bestemt en forkælet snotunge, og det var han glad for selv om han ville have godt af at blive sat på plads nogle gange selv om det var ret så svært i det når ens forældre forgudet en som hans forældre gjorde "min mor er god til at lave mad" sagde han stille i det og tog sit glas igen og drak lidt mere af det.

David tænkte over det han sagde og lagde hovedet på skrå "forkæler dig...hvordan forkæler de dig?" spurgte han stille og lagde hovedet let på skrå. han ville vide mere. han ville vide hvordan det var at havde forældre, netop fordi han aldrig havde prøvet det. et lille smil tegnede sig på hans læber "hyggeligt... det må være dejligt... jeg laver også mad til den hjemløse der bor udenfor" sagde han uden at tænke over den sætning egentlig lød ret dum.

Danni så ned af sig selv og synes bare det gav sig selv "du giver mig det jeg vil havde, laver mad til mig når jeg kommet hjem, rydder op på mit værelse, og giver mig altid penge når jeg beder om det" sagde han stille i det og havde ikke lyst til at fortælle at det også har gjort ham til en snob, da han ikke ville havde at David skulle tro nået dårligt om ham da han jo var meget sød når han ikke var sammen med sine veninder "når okay, ja de har jo også brug for mad" sagde han stille i det

David stirrede lidt på danni og bed sig hårdt i læben "jamen.. okay... det må være rart var?" spurgte han, da han kunne forstille sig det må havde været dejligt når man havde brug for noget så bare få det. han så lidt ned og nikkede stille "ja.. det har de... så tror nu pgså han er glad for jeg gider at give ham noget mad" sagde han med et lille smil og så op på Danni igen.

Danni så bare over på ham og nikkede "ja det er det vel.. selv om folk jo ikke mener at man skal forkæle nogen på den måde" sagde han og ville ikke klare hvis hans forældre stoppede med at forkæle ham, det var han sikker på at han ikke var bygget til og at han bare var en af dem som skulle forkæles for at være lykkelig.

David tænkte lidt over det Danni sagde og forstod det ikke helt, men nikkkede så stille "ja.. okay... så du er egentlig ikke glad for di bliver forkælet eller?" spurgte han og så på englen med et spørgende blik. David havde aldrig prøvet det, så han ville gerne vide hvordan det var.

Danni så lidt overrasket på ham og satte hurtigt posen fra sig, inden han kravlede over til ham og satte sig på sine knæ "jeg elsker at blive forkælet, det er nået af det bedste jeg ved" sagde han og viste godt at det nok ville være svært at forstå, da mange mente at der fandes så meget andet man kunne være lykkelig over end sex og blive forkælet.

David blev ret overrasket over Danni's reagtion og sank en klump. han sank en klump "øhm.. okay.. jamen.. så må jeg jo se om jeg kan forkæle dig på en eller anden måde" sagde han med et skævt smil. han anede ikke hvordan man forkælede folk, men hvis det gjorde han ven glad, ville han da gerne prøve.

Danni gav et lille grin fra sig over det han sagde og mente det vel ikke på den måde "ej det behøver du altså ikke, jeg klare mig nok" sagde han og ville ikke blive forkælet hvis ikke personen selv ville det, da det jo bare fik ham til at få den følelse af at han brugte personen som han bestemt ikke havde lyst til.

David så på ham og lagde hovedet let på skrå, men nikkede så "okay... jeg kan ellers godt lave mad til dig hvis du er sulten?" sagde han med et fjollet smil på læben, da han jo elskede at lave mad, så hvorfor ikke prøve at lave det til en som behøvede det

danni så bare på ham og grinte lidt af det han sagde, han prøvede at mærke efter om han overhovedet var sulten "okay det må du godt, hvis jeg må se på" sagde han med en barnlig stemme, da selv om han var så tynd for han var, så led han stadig ikke af nogen slags spiseforstyrrelse

David så på hende og grinte lidt, hvorefter han rejste sig med et lille nik "selvfølgelig må du det..." sagde han og gik ud i køkkenet "kom med..." sagde han imens "hvad kan du lide?" sourgte han og ledte i køleskabet. der var alt det mad hjertet kunne begære i køleskabet, så englen kunne få lige hvad han ville havde.

Danni så efter ham da han rejste sig op, og der tog nogle sekunder inden Danni kunne tage sig sammen til at rejse sig op. han trippede ligefrem ud på sine tæer ud i køkkenet til David "mmmh.. bestemmer du" sagde han og var bestemt ikke en af dem som næsten ikke kunne spise nået, og elskede endelig alt mad så længe det ikke var hjerne eller nået i den stil. han gik hen til køkkenbordet og kæmpede kort lidt med at få sat sig der op, Danni var jo bestemt ikke særlig høj og måtte derfor kæmpe for at komme op nogle gange eller bare det med at nå ting.

David nikkkede kort og tog noget kyllinge bryst frem. han så lidt på det og tænkte lidt over hvad han kunne lave "okay.. kan du så lide flødkartofler med kylling?" spurgte han og så hen på Danni. han tænkte ikke over om den slanke engel måske ikke var så meget for fløde, men han elskede bare at lave den ret. det var så sjovt og det duftede så godt, efter David's mening. han stilte kyllinge brystet på køkkenbordet og fandt nogle kartofler frem.