til danni

Danni så hurtigt på ham og hans øjne blev virkelig store i det, som store flotte hundeøjne "aldrig smagt slik?" hviskede han som om han var tæt på at tude, han havde aldrig oplevet nået mere sørgeligt ikke engang en begravelse var så sørgelig "så skal du nok få lov til at smage" sagde han og ville proppe slikket i ham hvis han ikke ville smage, det var jo som verdens undergang for ham når folk ikke havde smagt slik. han tog en pose og begynde at lægge slik i den, og det gik også utroligt hurtigt for ham at vælge det han bedst kunne lide og der kom endda meget slik ned i posen. han så over på David når han var færdig og smilte sødt til ham "kom" sagde han og gik stille op og satte posen ved kassen og fandt sin pung frem, og gav den lidt ældre fyr pengene som stod bag kassen. da han knap nok havde set hvor meget slikket blik havde Danni taget posen og havde allerede et stykke slik inde i munden, han lag byttepengene og sin pung ned i lommen igen og begynde at gå mod udgangen "her" sagde han og rakte posen hen til David

David stirrede lidt på Danni og kunne ikke forstå hvorfor hun reagerede på den måde bare fordi han ikke lige havde smagt slik, men det måtte vel bare betyde meget for hende "tak... tror jeg" sagde han, da ahn ikke ville takke hvis slik altså smagte helt vildt dårligt. han så på alt på det englen puttede i posen og fulgte bare med hende rundt u butikken. det virkede helt underligt at være sådan et sted, men det var jo normalt for nogen. han så lidt på fyren bag kassen og så på Danni igen som allerede spiste slikket. han tog stille imod posen og tog et lille stykke slik op. han stirrede lidt tid på det og var en smule nervøs for at smage det, men tog det så i munden og tykkede lidt. det smagte faktisk meget godt. bedre en han havde forventet og det gav ham et glad smil på læben.

Danni så over på ham mens han smilte og kunne godt se at David kunne lide det, dog alligevel kunne han ikke lade være med at spørge "hvad synes du så?" sagde han og var alligevel nysgerrig over hvad David synes om det, han tog igen imod posen og tog et nyt stykke slik ind i sin mund. han gik stille hen og satte sig ved den nærmeste bænk, da han havde det svært med at spise slik også gå imens. han satte sig let ned og trak sit ene ben op under sig, og satte posen i sit skød "når David fortæl lidt om dig selv" sagde han i en venlig tone

David nikkede hurtigt og tykkede af munden "det føles underligt, men det smager virkelig godt" sagde han og smilte. han blev næsten som et lille barn og ville bare have et stykke mere. han satte sig ved siden af Danni og sendte nogle søgene blikke til posen, som lå i englens skød, men vente så blikket tilbage på Danni "om mig selv.. øhm.. jeg bor i det store kunstværk hus nede ved havnen og... jeg er skuespiller" sagde han. det var det mest grunlæggende at fortælle.

Danni fniste bare lidt af ham og nikkede "jamen det lyder jo bare godt, slik smager jo også for det meste vildt godt" sagde han og kunne godt se at han så ned mod posen, han satte sig bare let op på knæ og vende sin front mod David. han lyttede på hvad han sagde og satte let posen ned på bænken imellem dem "uh en skuespiller! er du en kendt en?" sagde han og synes ikke han havde set ham sådan rigtigt i nogen film, ellers kunne han bare ikke huske det. han tog hurtigt et nyt stykke slik i munden og smilte barnligt dog også kærligt "du tager altså bare" sagde han og ville da gerne dele sit slik med David, ellers ville han ikke havde spurgt ham om han ville med.

David så på hende og lyttede til hvad hun sagde "det smager virkelig godt er jeg helt enig med dig i" sagde han og grinte lidt. han nikkede stille ag det hun sagde, da han jo var kendt, men nok ikke lige så meget i dette land. han tog et stykke slik da han havde fået lov "jeg er kendt ja... men ikke så meget for film.. jeg har haft hovedroller og andre vigtige roller i nogle film, men det er mere store kendte teater stykker jeg har været med i hvor jeg også har haft de vigtige roller.." forklarede han og smilte venligt, men også stadig meget barnligt, til englen.

Danni nikkede og det var nok derfor han elskede så meget slik som han gjorde, og det var virkelig utroligt at han elskede slik mere end sex og det var utrolig meget. han så undrende på ham og nikkede langsomt "når okay, uh jeg kender en kendt person" sagde han selv om han ikke viste hvad han ellers skulle sige, han var ikke den der jublede så meget over hvis han kende nogen der var nået særligt. da alle hans venner var nået særligt ved ham, også selv om der kun var få af dem som viste at han var en fyr. han tog hurtigt et nyt stykke slik ind i munden og smilte stort igen "slik er altid godt" sagde han og blev altid lidt mere barnlig end han allerede var når han fik slik.

David så på hende og nikkede lidt med et grint "ja...det gør du. jeg er dog ikke skuespiller for at være kendt.. men for at spille skuespil" sagde han og tog endnu et stikke slik. han havde aldrig drømt om at blive kendt. han ville egentlig bare gerne vidse sit talent og gøre folk glade, forarvet eller vrede over det han lavede. han havde altid et mål med de stykker han var med i og ville helst havde at folk de fik et intryk og fik noget at tænke over. det lykkedes ham dog også altid "mmh" mumlede han da han var helt enig, med at slik var godt.

Danni så bare over på ham og nikkede stille "når okay, men jeg er bare venner med dig for at du er kendt" sagde han i en drillende tone da det jo slet ikke var derfor han var sammen med ham, han havde det jo utroligt hyggeligt selv om han næsten lige havde mødt ham. selv kunne han ikke se hvilket talent han havde, og var ikke engang sikker på hvad han kunne. det var ikke ligefrem nået han havde tænkt over, og når han tænkte over det så var det bare en tanke der kunne røre rundt og rundt igen.

David stirrede lidt på hende i noget tid, men begyndte så at grine lidt "ja selvfølgelig.." sagde han bare og grinte lidt. han havde endnu ikke mødt nogen som bare ville være venner med ham på grund af han var kendt, men selvfølgelig kunne han aldrig være helt 100% sikker. han så lidt ned i posen og tog et stykke u munden igen "din tur... fortæl om dig selv" sagde han barnligt og smilte skævt. det var ikke tit han spurgte om sådan noget, men det var som om de var blevet venner som da man var barn. sad og spiste slik og spurgte om alt muligt.

Danni nikkede og fniste lidt en gang imellem selv om han hadet at grine, da han havde det som om det afslørede at han var en dreng dog var det et fint pige grin. han så lidt tænkende på ham da han ikke viste helt hvad han skulle fortælle "altså jeg går i 2g. og... hrmm. bor der hjemme hos mine forældre.. jeg er enebarn og er en af de forkælede afslagsen. jeg elsker hallo kitty og små lyde.. jeg hrmm.. er bange for vand og dyr" sagde han stille i det da det var ret så underligt at skulle snakke om sig selv, det var ikke altid nået han ville nyde. han tog hurtigt et nyt stykke slik ind i munden "og slik!" udbrød han da han glemte at han elskede slik, dog ville han ikke fortælle alt for meget om sig selv da han ikke ville havde folk skulle havde alt for dårligt indtryk af ham.

David lyttede til den lille fnisen, som han havde lagt mærke til nogle gange nu. den lød meget sød og minede ham om en lille pige han havde mødt for to års tidsiden ikke langtid efter han havde flygtet fra sine voldtægsmænd efter han havde slået dem ihjel. den lille pige havde gevet ham mere håb om at livet var godt og han bare skulle nyde det fra den dag af, havde han da også næsten gjort. igen tog han et stukke slik imens han lyttede til det Danni fortalte "hvad lavede du dog så nede på stranden når du er bange for det?" spurgte han undrende og så på ham med et skævt smil.

Danni vippede let frem og tilbage dog uden at falde, mens han så ned i posen og at se hvis han fandt nået han virkelig havde lyst til. han så kort op mod ham igen og trak lidt på skulderne "ved jeg ikke, havde bare lyst til at gå der ned" sagde han og kunne endelig ikke engang svømme og det var nok derfor han var bange for alt vand, som ikke kom ud af bruseren eller det man kunne drikke. han var sikker på at han aldrig ville komme til at svømme, da han jo ikke ville havde folk fandt ud af at han en fyr. han fandt hurtigt et stykke og tog det hurtigt ind i munden

David tænkte lidt over det og synes det var lidt underligt, men fair "okay.. det er jeg også glad for du gjorde, så fik jeg selvskab.. og en ny ven" sagde han glad og var sikker på at han havde fået en ny. det håbede han hvertfald. han tog endnu et stykke og tykkede længe på det. han kunne mærke hans mave var begyndt at gøre oprør, da den jo ikke var van til menneskemad, så det var lige noget den skulle vænne sog til. sådan var det også da han smagte sin første is.

Danni smilte venligt og nikkede "jepp og jeg fik slik og en ny ven" sagde han og havde nok ellers bare gået i seng med en eller andet som han alligevel ville havde glemt med det samme, så var det altid dejligt at møde en ny ven. slik var nok nået af det han spiste mest af, udover hans mor's lækre mad som han bare ikke kunne sige nej til at spise. han tog et stykke skumfidus og kastede det let efter David "ha ha" sagde han og fniste lidt efter af det

David smilte barnligt og lyttede "to gode ting" sagde han og grinte lidt "og jeg fik smagt slik" tilføjede han og så lidt ned på slikposen. han så lidt på hende, med et lille smil og grinte let da hun kastede noget på ham "nej ikke kaste det på mig" sagde han med et lille grin og tog en skumfidus og smad efter hende.

//soory krea døde//

Danni så bare over på ham og lag sine hænder foran sin mund og grinte lidt videre "nej nej" sagde han da han fik kastet den på sig, han samlede den dog bare op og kastede den tilbage på ham "mig kaste med slik ikke dig" sagde han og rystede let på hovedet af ham, og så lidt over på et gammelt par der gik forbi og så underligt på dem. Danni så bare på dem som han var englen og det var David der var den underlige af dem, og det også var ham der havde lavet ballade.

David grinte lidt igen og samlede hurtigt skumfidusen op "nej mig kaste med slik" sagde han barnligt og kastede den på englen. da han så hendes blik hun sendte til det gammle ægte par, fik han store øjne "det var ikke mig der startede!" sagde han bestemt og grinte ligefter. han ås lidt tilbage på ægte paret som tydeligvis ikke troede på at det var ham der var den uskyldige. igen så han på Danni "hvor er du ond" sagde han med et smil og mente det selvfølgelig ikke.

Danni elskede virkelig at han var så sød at så folk troet på ham, og mest når folk var sikker på at han virkelig var et engelbarn som opførte sig ordenligt. han vende sit blik lidt efter tilbage på dæmonen og fniste lidt igen, mens han rullede kort med sine øjne "jeg er bare sød og er et engelbarn" sagde han og tog et nyt stykke slik i munden, inden han rejste sig op og tog posen i sin hånd og begynde at gå ned af gaden. dog vende han sit blik mod dæmonen og smilte "kom" sagde han da han endelig hadet at sidde ned i forlangtid.

David så på englen og grint elidt "ja iih hvor et englebarn" sagde han ironisk, men stadig kærligt ment. han rejste sig op iog fulgte med englen. han anede ikke hvor de skulle hen men ligenu var det egentlig også ligegyldigt, selvom han nok snart burde tjekke om hvalpen som stadig ikke havde et navn og Bailey havde det godt endnu. han ville helst ikke hjem til at overstrantet og smadret hjem, dog ville han også gerne snakke videre med Danni da hun virkede utrolig filnk og rar at være sammen med..

Danni så bare på ham mens de gik og smilte imens "jeg er faktisk et så søøøøøøøøøød" sagde han og rakte tunge af ham, han så sig lidt omkring imens inden han så over på ham igen "hvor skal vi endelig gå hen?" spurgte han stille om og viste endelig ikke hvor de var på vej hjem, og gik jo bare videre og var ikke engang sikker på hvor de gik hen. og gik bare ned af en ny gade, han gik lidt langsomt i det da han prøvede at få fat i et nyt stykke slik.

David grinte bare lidt og nikkede stille. ja Danni var sød og hele samtalen var da også bare forsjov. David grinte lidt for sig selv igen og glemte derfor at høre efter igen. han så så hurtigt p åhende da hun sagde noget igen "ahvad?.. undskyld var lige i mine egne tanker" sagde han undskyldende og så undskyldende på englen. efter så han på posen og fik lyst til endnu et stykke slik, men han ville ikke tage mere, da maven stadig var lidt træls.

Danni så bare på ham og stoppede hurtigt op og prøvede at se fornærmet, selv om det kun var for sjovt og han var endda god til det da han var lidt af en snob "når!" sagde han lidt irriteret i det dog var det kun for sjovt "hvor skal vi gå hen?" spurgte han om igen og gik efter ham igen og fat igen et nyt stykke slik frem i posen og tog den i munden, han prikkede let på hans kind og grinte lidt.

David så først meget undskyldende på Danni da det jo egentlig var ret uhøfligt, men da han mærkede prikket på kinden og det blide grin, vidste han godt det bare var forsjovt og det gjorde ham lidt mere rolig. han var ofte bange for at gøre noget forkert der kunne ødelægge et venskab eller et muligt venskab "øhm... altså jeg skal snart hjem og tjekke om mine hunde har ødelagt hele huset og over strantet det med tis.. så hvis du vil.. kan vi tage hjem til mig?" spurgte han venligt og så på hende med et stort smil.

Danni gik bare efter ham og grinte lidt imens, dog stoppede han hurtigt op da han hørte hvad David spurgte om dog gik han kun i baglås over det med hunde "hrmm.. okay det kan vi godt" sagde han stille i det og gik igen efter ham, og var jo endelig bange for dyr ret så meget. dog stolede han på at David ikke ville tage ham et sted hen, hvor der var nogen hunde eller andre dyr der ligefrem overfald ham.

//dårlige krea//