bare en smule ro, tak - Nitaki

Dag og Dato: irl
vejr: en tung tåge, og køligt vejr.
tid: 15:03
påklædning: hættetrøje med hætten slået op, en tyk sort vinter jakke uden over, sorte stramt sidene bukser, mørkeblå slidte converse, inden under hættetrøjen har han en hvid t-shirt med et blå-lilla mønster og sortevanter.
omgivelser: skoven der er omkirng søen og self søen.

Fellix trak let på skulderen han havde sat sig op af det nærmeste træ lige ude for søen, han var i et underligt humør, hverken glad eller sur, dog var han utrolig ulykkelig uden helt at vide hvorfor, han havde altid været så selvsikker og arrogant, og total afklaret med hvem han var og havd han var i stand til. Men på det sidste havde han søgt tilflugt i skoven når den mindste ting ikke var som den skulel være, om det var ham eller menneskerne omkring ham.. så var der i hvert fald noget der var ved at falde fra hinanden.. noget så utrolig ændret, og det var lige for øjnene af ham uden han vidste havd det var. Han kløede sig i nakken, men var lige ved at flippe ud da han ikke kunne nå det sted det kløede allermest for den tygge jakke, han sukkede irreteret og lod hånden dumpep ned i skødet igen. Så tak han benene ind under sig og lagde armene om dem, meget skrøblig og svær at få øje på pga af tågen.

Nitaki tog sig sammen til at tage hen til søen, den aften hun tog altid hen til søen. Den eneste grund til hun gør det var for det første når hun havde problemer, eller hun var ked af det, men denne her dag var det fordi hun havde det som hun havde det da hun blev forvandlet til en vampyr. Endelig endte hun nede ved søen og hun smed cyklen efter hendes mening var en cykel den hurtigste slags redskab.
Hun satte sig nede ved søens kant.

Fellix sad i sine egne tanker og så hende først ikke, tildels fordi tågen var som en sort sky der lagde om søen. Han sukkede men hørte så larmen og så straks op imens hans ben glæd ned i takt med hans arme slap dem. Han var hurtigt på bene og så sig om i tågen men intet var der at se. "Hallo..?" prøvede han næsten med hviske stemme, "er der nogen?" prøvede han så igen med en lidt højre stemme.

Nitaki kiggede hen af tågen, der var intet at se, men lugten havde ikke ændret sig " Hvem der " Startede hun med at hviske " Hvem der" Prøvede hun så igen med en lidt hård stemme. Hun stoppede forsigtigt op * Menneske* Tænkte hun da lugten bredte sig hurtigt i næsen på hende. En skikkelse anede sig hende og hun gik bare tættere på dette mennekske.

Fellix så sig om og hørte så stemmen han kløede sig lidt i nakken den irreterende tåge gjorde det umuligt for dem at se hinanden han havde lyst til at råbe 'jeg er her!' så højt han kunne, men hvad skulle hun gøre hun kunne jo alligvel ikke se hvor 'her' var henne, han tøvede "Det er besværligt at snakke med nogen man ikke kan se" grinte han og begyndte at vaklre rundt i tågen dog uden held, da han stadig ikke fik fat i noget som helst, ikke et eneste glimt af den andne person fik han.

Nitaki kiggede hen til side hvor hun hørte stemmen, en skikkelse kunne hun lige se, hun tog et par skridt der hen og greb hurigt fat i en arm " Jeg er her " grinte hun og smilte, selvom man ikke kunne se hende så godt " Kender jeg ikke dig?" spurgte hun, da han bagfra lignte en hun kendte, men da hun så ham forfra lignte han ham ikke så meget mere * Nej det er ikke ham* Tænkte hun.

Fellix fik sig et letter chok da hun rakte ud efter hans arm, han vendte sig starks imod hende fo rat se hvordan hun endelig så ud, han smilte så venligt og rystede på hovedet "Nej det tror jeg skam ikek.." sagde han og smilte, han tog armen diskret til sig og rakte så hende hånden i stedet "Jeg hedder Fellix" sagde han roligt og ventede et slags svar igen.

Hun smilte venligt " Hyggeligt at møde dig Fellix, og jeg hedder nitaki" sagde hun og rakte så sin hånd hen til ham. Hun kiggede så lidt på ham og viftede så lidt hånden op og ned " Fellix hvad laver du egentlig her ude?" spurgte hun og grinte lidt " Altså ikke fordi du ikke må være her ude " sagde hun med et lille smil på mund vigen.

Fellix smilte venligt tilbage til hende og nikkede lidt
"nitaki" mumlede han stille for sig selv, for ikke at
glemme hendes navn, som han måske ville, han
havde jo allerede glemt hele sit liv, eller nærmer
sagt havde han fået slettet sin erindring, det var
nok ikke helt det samme, men det føltes som det
samme, på en måde, han tænkte lidt over hendes
spørgsmål, "Jeg ved det ikke helt, jeg vandre bare
lidt omkring.." sagde han og smilte sødt til hende,
han havde været meget alene her på det sidste
han kender ingen og havde ingen venner, og
intet hjem, hvor skulle han dog gå hen?

Nitaki så lidt undersøgende på ham " Vandre du bare rundt, har du oberhovedet noget sted at bo henne?" Spurgte hun for at virke en smule hjælpsom, måske kunne hun dog være venlig vis han jo havde lyst, så kunne han vel nok få et af de mange værelse i hendes hus. * Man kan vel godt være venlig over for nye bekendt skabber* Tænkte hun og så så hen på Fellix igen. Nitaki havde en underlig tanke. Hvad skal jeg dog lave nu? eller Hmm skal jeg spørge om han ville med hjem og se film? ja det var da sådan noget hun tænkte.

Fellix tænkte sig lidt om han var ikke
sikker på om han skulle fortælle hende
sin hemmelighed måske var det bedste
bare at holde den slags for sig selv
man vidste jo aldrig, og gad vide om
han nogen sinde ville møde den mand
eller kvinde det havde slettet hans
erindring om alt han nogen sinde
havde oplevet i sit liv. Det var dog
et held at han kunne huske hvordan
man snakkede, spiste, drak og overlevede
han så lidt på hende og rystede så
på hovedet, "jeg er lige kommet her til,
jeg leder stadig efter en billig lejlighed
jeg havde tænk mig at bo på et hotel
eller noget" sagde han på en forsvarende måde
han så ned igen, ubevidst.

Hun kiggede på ham og lagde så hovedet på sin venstre skuldre så hendes lange sorte hår gled ned af siden " Hmm indtil du har fundet dig en lejlighed kan du da have lov til at bo´hos mig, jeg har mange værelser ledige" Sagde hun og smilte så lidt til ham, men dog vidste hun heller ikke så meget om ham endnu. " Ehmm hvor gammek er du egenlig?" spurgte hun og kiggede igen lidt på ham, men´ih hvor så han egenlig forvirret, men hun vidste ikke helt og hun turde fortælle at fortælle at hun er vampyr, men om man turde, han kunne jo sikkert godt finde på at sige det vidre til nogen¨, men straks fløj en særning ud af munden på hende " Hmm kan du holde på en hemmelighed?" spurgte hun hurgt.

For Fellix kom det lidt som et chok at den fremmede tilbød ham hus ly sådan uden vider, tænkte hun da slet ikke på hvis han var en sindsyg morder elelr noget andet, han så på hende fristede af tilbudet, "Jov tak, de ville være en enorm hjælp, jeg vil beltale dig for det så snart jeg har fudnet mig et arbejde, men de bliver midlertidligt ind til jeg har fundet et sted at bo" sagde han og så hende i øjnene, hun var utorlig gæstfri. "Jeg er 19 år.. hvor gammel er du?" spurgte han og så nysgerrigt på hende. Fellix tøvede ldit, han havde aldrig holdt meget af hemmeligheder, han mente derimod at hemmeligheder var noget man skulle holde for sig selv, da de jo var hemmelige.. og så en fuldstændig fremmeds hemmelighed.. han tvivlede lidt men kunne ikke sige nej, da hun lige havde tilbudt ham husly. "Jov det kan jeg da" sagde han tøvende.

Nitaki kiggede sådan lidt på ham " altså du skal ikke betale for at
bo hjemme hos mig, altså bare at nogen ville bo der hjemme sammen
med mig, er en glæde" sagde hun og smilede muntert til ham da hun aldrig
havde været gæst fri, men hun var imponeret over at han havde sat 'ja'.
Hun kiggede sådan lidt på ham igen " Hmm ja jeg er .... jeg er når
ja jeg er 19år" sagde hun så og vidste ikke om hun skulle sige hun var
vampyr for om det så gjorde om han ikke ville bo hjemme hos hende
eller hvad det gjorde, men hun blev nød til at fortælle det til ham nu
hvor han alligevel er en gæst der hjemme " Håber det ikke ødelægger
vore venskab" Sagde hun tøvende.
" Men jeg er altså en, en ehmm vam... vampyr" Sagde hun og trak
så lidt på skuldrene,men det hun var mest spændt på var hvad han
sagde til det.

Fellix så lidt på hende og nikkede så men han
var en go' dreng og han ville ikke bo hos
hende hvis han ikke fik lov at betale for det
liegsom med alle andre steder han kunne bo
Han så lidt tøvende på hende og ventede på
hun ville snakke færdigt, hun var lige så gammel
som ham, det ville han ikke have gættet på til
at starte med, nok snare de 21-22 år, han så
lidt på hende, men veltede så bag over da hun
nævnte det hun aldirg skulel have sagt, han faldte
ned i græsset spærrede øjnene op af rædsel,
kravlede hen af jorden, kom på benene igen,
satte i løb alt hvad han kunne, han så sig ikke
tilbage over skulder, han ville bare væk fra
monsteret, intet frygtede han mere end vampyren
hvor frygetn kom fra vidste han overhovedet ikke
måske havde det haft noget med den hukommelse
han havde mistet at gøre, han vidste bre han
var utænklig bange for dette væsen som kunne
slå ham ihjel på få sekunder.

itaki løb efter ham og greb hurtigt fat i hans arm " okay Felix
jwg kunne slå dig ihjel vis jeg ville, men det ville jeg
altså ikke" sagde hun og så på det skræmte menneske.
" Altså jeg bider dig ikke, men jeg har lært at holde
mig væk fra menneske blod" sagde hun for at
beroligendde ham lidt, hun slap hans skuldre så vis
han ville flygte kunne han bare gøre det, men vis han
var fornuftig, ville han blive der, lidt endnu så hun kunneforklare.

Fellix løb alt havd han kunne, men det
nøttede jo ikke, når hun var overmenneskelig
hurtig, havd kunne han stille op med det, han
var åbenbart i virklig dårlig form, så da hun
stoppede ham hev hans lunger efter luft
og han pressede den iskole luft ned i lungerne
det skar som knive i hans hals, men han holdte
ud. Han så skærmt på hende, men tøvede da,
han brød sig ikke om den måde hun bare kunen
tage fat i ham, og få ham til at stoppe op
lige med det samme, hun var både stærker
og hurtiger end ham. Han så på hende fik
øjnkontakt, han ville lige give hende lov
til at snakke ud, imens han fik pusten igen
så kunen han altid løbe alt havd hans fødder
kunne bære igen bag efter.

Hun kiggede på den skræmte fyr " Ja Fellix, jeg følte
du var anderledes, men du er lige så koldblodet som alle de andre
mennesker" sagde hun med en hård acsan.
" Altså Fellix lad mig forklare for dig, ja jeg er en vampyr, men
en venlig en og jeg kan altså godt være nær mennesker
uden at skal bide dem, og jeg har altså ikke et problem
vis du ikke ønsker at snakke med mig, men du kan
bare stikke af nu!!" Sagde hun og undrede sig over hvorfor hun
ikke bare slog ham ihjel, men der vidste hun ligesom
allerede at hun var en venlig vampyr.
Hun kiggede kort på Fellix, ja nu havde hun været så venlig
for ham også stikker han bare af for hende.
" Men du burde oose få dig nogle manér" sagde hun og vendte sig om.

Fellix pustede hårdt ud og gispede så
ind efter luften igen, han var ikke van
til at løbe for sit liv, han måtte ikke have
været i særlig go for i sit gamle liv. Han
mærkede så et ubehaligt stil i maven og
faldte sammen på græsset for an hende,
han sukkede en enkel gang, han kunen jo
godt forstå hun blev såret, men han var
altså bange for vampyere, eller var han?
Det måtte have været noget fra hans gamle
liv, måske var han bleven bidt af en, han tog
sig straks til halsen og fumlede rundt med
fingerne, men der var ingen ting. Han gispede
igen efter vejret "Undskyld" gispede han ud
mellem tænderne, hun kunen bare gå sin vej
hvis hun ikke vilel have med ham at gøre mere
men han kunne ikke gøre for det, det var ikke
hans skyld, var var som en nyfødt barn, han havde
jo ingen ting lært, han havde mistet sin
hukommelse, hvad skulle han dog stille op?
Fellix nikkede roligt, koldblodet? Ja det var han
nok, han havde jo heller aldrig haft nogen
følser? Aldrig følt noget, ingen venner, ingen
familie, ingen kæreste, ingen kone, intet kæle
dyr.. Hvordan skulle han dog kunen gøre for det.
"Det jeg ked af" næsten stamemde han efter fuldt
af et kort gisp.

Nitaki kiggede lidt på ham og tænkte lidt.
^^ Er han bange? Kan han ikke lide mig?
Er han sur på mig? Ville han nu ikke bo hos
mig i et stykke tid nu? ^^ Sådan noget fløj
rundt i hovedet på hende " Ehmm jeg ved ikke
helt hvad jeg skal sige, men jeg er ikke sur på dig
og det gør heller ikke noget" sagde hun og stak en
hånd ned for at hjælpe ham op.

Fellix så op på hende og med en rystende hånd tog han henes og lod hende hjælpe ham op igen, han var stadig bange, måske var det bare skuespil, hvordan kunne han vide hun ikke når som helst kunne finde på at gibe ud efter ham eller over falde ham, som de mordiske monster hun sikkert var. Alligevel kunne han heller ikke helt forstille sig hende stå med en livløs krop i hånden med blod løbende ud af mundvigen og hele vejen ned af halsen. Han så hende i øjnene han kunne ikke helt tro det når hun så så.. uskyldig og sød ud? Han sagde:"jeg tror du den første vampyr jeg har mødt?"

Nitaki kiggede på ham, hun kunne aldrig finde på at angribe så
sød og virkelig smuk fyr som ham, men alligevel om han ikke var
smuk ville hun ikke angribe det gjorde hun normalt aldrig, kun
vis folk tirrede hende til at gøre det, ellers var hun altid sød og
venlig, af til vidste hun ikke hvorfor hun havde fortalt til Fellix
hun var vampyr om det ville ødelægge et venskab? Eller at han
nok ikke ville bo hos hende ind til han havde fundet et hus?
" Det går nok, jeg angriber skam ikke selvom jeg er den første
vampyr du møder" sagde hun smilende.

Fellix trak sin hånd til sig måske lidt for uforskammet med han var ligegald, heller passe lidt ekstra på end at ligge død et sekundt senere. Han smilede skævt for at vise han stadig ikke var ude på at såre hende for det ønskede han ikek, han ville ikke såre nogen som helts, død eller levende så havde man vel følser? Han lod blikket løbe ned af hende og lod det hvile på hendes fødder, "Undskyld.. men.. jeg måtte nok bare være på den sikre sider.. hvis du forstår?" sagde han tøvende, hendes tilbud om han skulle være hos hende, ville han bestemt ikke tage imod, ikke kun fordi hun lige ahdve fortalt ham hun var det mest mordiske monster der fandtes, men også fordi han heller ville kalre sig selv, han skulle nok finde noget snart.

Nitaki kiggede lidt på ham og strålede et nærvøst smil, men han kunne måske
godt havde taget det roligere da hun fortalte det til ham " Men Fellix, vi kan vel
stadigvæk være venner, eller hvad?" Spurgte hun og så undrende på ham, hendes
indre i hendes øjne var blevet helt brune, normalt plejede hendes øje at
være helt rødt inderst inde, men det lagde man kun mærke til når det var
mørkt, ligesom det var nu " Kunne du tænke dig at tage en tur med hen på
En Club eller hvad ? " sagde hun og smilede roligt til ham.

Fellix så lidt tøvende på hende, han trådte enu et skridt bag over, faktisk brød han sig slet ikke om berøring fra andre, undtagen når Juliet var ham nær, hun havde været den eneste der havde behandlet ham som en ven siden han var kommet her itl, og han havde følt et stærk bånd mellem dem lige siden, sørgeligt han skulle rende rundt og lede efter hende nu, han håbede stadig hun var der et sted og ikke havde efterladt ham helt alene. "Jov selvfølige kan vi det, der er ikke noget jeg hellere vil?" sagde han og smilte et varmt venligt smil til hende som han ønskede hun skulle tage ind på en go' måde. "Jeg har nok ikke råd til den salgs sjov, jeg vil bruge mine penge på en go' lejlighed" sagde han roligt, han skulle snart ind til byen igen og lede vider.