Bjergenes stilhed

"Det din natur."
lo hun som om det var
det mest naturligeste
i verden at snakke om.

"Ja, og den er forfærdelig!" Alec virkede lidt trist nu.

Hun rystede på hovedet.
"Er menneskers natur forfærdelig?"
spurgte hun så og så næsten
alvorligt ned på Alec...
Næsten...

"Måske... Men nu mente jeg Vampyres" Alec kiggede på Nora med samme alvorlighed.

"Det ved jeg godt."
sagde hun og hoppede ned
fra klippe udspringet, så hun
stod nede ved Alec.
"Men hvorfor skulle det være
værre at dræbe mennesker,
end at dræbe dyr?"
spurgte hun og kunne tydeligvis
ikke se logikken i det.

Alec tænkte lidt over hvad Nora havde sagt. "Du har ret, men af lige vel..." Hun stoppede og forsatte så; "Mennesker kan tænke, de ved de har et liv og en fremtid, det dyr ikk'" Alec tænke det ikk' ga' så meget mening.

"Siger hvem?"
spurgte hun og løftede
det ene øjnebryn.

Alec tænkte igen "Ja, ved det ikk'" Alec smilte lidt i gennem alvorligheden.

"Præcis!
Kun en tankelæser er i stand
til at komme med en sådan konklution.
Så hvis nu jeg fortæller dig at
dyr er i stand til at føle frygt,
og til at tænke forstålige tanker...
Hvad så? Gør det menneskene onde?"
sagde hun ivrigt, og nikkede.

Alec tænkte igen(Det gør hun meget, var?) så det bravede. "Ja, det gør det vel" Alec nikkede. Pludselig slog hun ud med armene og udbrote; "Åhh, det her er svært!!".

"Nej!"
sagde hun og smilede skævt.
"Naturen er ikke ond,
så hvorfor skulle I være onde
ved at følge jeres natur?"
spurgte hun opsat på at
få Alec til at forstå

"Men jeg er ond!! Jeg æder folk og dyr, der ikk' forstår hvem de har med at gøre! De kan ikke forsvare sig mod en, de ikke ved hvad er! De har ikke gjordt noget!Jeg er ond!!" Alec var fortvivlet.

Nora tog blidt fat om
Alec's hage og så hende
ind i øjnene.
"Dyrene har heller ikke en
change for at forsvarer sig
overfor menneskene...
Alligevel bliver de ikke regnet
som værende onde,
så hvorfor skulle det være noget
andet med jer?"
spurgte hun blidt
og smilede trøstende

"Vi elsker at dræbe osv. det gør mennesker ikke" Alec var ikk' blevet overbevist, og havde mest af alt lyst at give Nora et kram.

"Siger hvem?"
spurgte hun og trak
Alec ind i det kram
hun ønskede at give Nora.
Hun smilte og holdte blidt om
hende, som man ville holde om sin bedste
veninde

Alec trillede en tåre og lage sine arme om Nora holdt hende ind til sig.

Nora sagde ikke noget,
men nussede stille Alec i håret
for at berolige hende

Alec lukkede øjne *Tak, Nora..*. Alec tænkte fordi hun ikke ville tale.

"Det det mindste..."
svarede hun roligt.
Hun smilede stille
og ville lade Alec selv
stoppe krammet,
da det jo var hende
der trangte til det,
selv om Nora måtte indrømme
at det var rart med et kram...

Alec stoppede krammet og kiggede op på Nora.

Hun så smilende
på hende og slap hende.
Hun kørte hånden gennem sit
hår og så sig kort om før
hendes blik vendte tilbage til Alec

Alec kiggede smilende til Nora og tænkte *Hvad nu?*.

"Godt spørgsmål..."
svarede Nora og så tænkende op i himlen.

Alec grinte lidt, da hun opdagede at hun havde glemt Nora's evne.

"Hvad?"
spurgte hun smilende
da Alec lo.