En lille tur rundt omkring... //Nitaki//

" Ehmm ja hvor skal vi egenlig begynde?" spurgte hun
sin vamyr veninde, hvor var det underligt, de fleste lagde altid
mærke til pige der kom gående, men hvor var de fleste mennesker
blevet af ? ja det var jo noget af et godt spørgsmål.

Alec så sig omkring og blikket faldt på 'Søsterne Grene'.
Hun smilede, det var et godt sted at købe julegaver. Hun fev lidt Nitaki i trøje og smilede. Hun pegede over mod butikken "Hvad med der ovre?".

Nitaki smilede og gik der hen " Øhmm den der butik?" sagde
´hun og smilede lidt, men det kunne jo være at hun osse stødte
på noget intresant der inde sammen med Alec " Hvad skal vi finde
der inde søde?" sagde hun og tog lidt fat i hendes hånd.

Alec smilede og gav Nitakis hånd et lille klem. "Vi skal finde julegaver" *Som om normale mennekser...* tænkte hun sætningen færdig.
Det her var det hun savnede. Hun tænkte igen på Nitakis stemme, da hun sagde at Alec ikke måtte gøre selvmord. Smilet kom tilbage.

Nitaki var en beskyttende vampyr pige, men et kig
i butikken gjorde vel intet " Ehmm hvem skal vi købe
gaver til?" sagde hun og smilede lidt til Alec " Alec
du er en af de sødeste vampyre jeg har nærmet
mig" sagde hun og smilede lidt til hende og gik ind
i butikken.

Alec smilede over rossen og ville have rødmet hvis hun kunne "Du er heller ikke så ond".
Hun følte sig underligt tryg ved siden af Nitaki. Som om hun virkelig havde fundet en ven, ligesom dengang var menneske.
Ikke ven, der ville slå ihjel hele tiden, men en som hun kunne snakke til. Dele sine tanker og hemmeligheder med.
Alec smilede igen... varmt?

Nitaki følte at hun stolede på Alec, for Alec var stortset den eneste
hun hyggede sig rigtigt med " Hihi ved du hvad Alec, du er den bedste
vampyr veninde jeg har haft " sagde hun og gik ind i butikken med Alec.

Alec smilede "Du er faktisk den eneste jeg har fortalt, hvad jeg selv tænker". Og det faktisk sandt. Hun kunne ikke huske et eneste tidspunkt, hvor hun havde sagt noget om... det er betyd noget. Noget som ikke var mord eller blod.Alec smilede og kiggede Nitaki ind i øjnene.

Nitaki kunne ikke lade vær at smile til hende, men
måske kunne de blive mere end bare vampr veninder
måske kunne de blive vampyr bedste veninder, men
den tanke gang fik Nitaki til at grine kort.

Alec smilede ved lyden af Nitakis latter. Hun var overrasket og nysgerrigt på veninden(?). Nysgerrigheden strålede ud af hendes dybe grønne øjne.
"Hvad griner du af?" Hun smilede stadig svagt og mente ikke spørgsmålet nogen dårlig måde. Hun spekulerede over om mon de kunne ville... nære venner? Eller bare venner?... Eller var skæbne så ond, at skille dem af?

Nitaki kiggede kort på hende og ind i de grønne øjne, det
var ikke svært at se hvad hendes øjne udstrålede.
" Ehmm, det var bare noget jeg kom til at tænke på" hendes
smukke blå øjne kiggede ind i de pæne gønne øjne, når først
hun kiggede ind i hendes øjne kunne hun ikke fjerne blikket.

Akec smilede skævt "Okay. Øhmm..." hun smilede svagt igen "Hvem vil du købe julegaver til?". I det øjeblik kom hun til, at tænkte på hvem hulen hunskulle købe gaver til.
*Måske, Chiroptera og... Yurie? Hvad med... ja hvem ellers? Hun havde mange gode venner, men det var så lang tid siden hun havde set dem....* hun trak skulderne.
Det ikke noget hun følte sig lykkelig ved at tænke på.