leder efter noget? - Alane

Dag og Dato: irl
Tid: 15:23
Vejr: der er allerede bleven mørkt uden for
Beklædning: sorte stramt sidene jeans med huller, sort t-shirt, stor mørke grøn jakke, sorte converse sko.
Omgivelser: et par mennesker hist og her.
Sted: en sørgelig lille cafe på et gade hjørne

Fellix havde slået sig ned på en besynderlig cafe på et ensomt gadehjørne, ikke at der var noget galt med den som sådan men han brød sig ikke om den døde stemning derinde, alle sad hver for sig og krummet sammen som om de prøvede at skjule noget korsbart, der var ingen der snakkede sammen og ingen der spiste noget ud over Fellix der sad og gumlede på en go' sandwich han nød den ærlige talt meget da han ikke havde fået noget at spise hele dagen, han havde slet ikke penge nok, men han havde endelig beslutted sig for at de nok skulle være her i nærheden han skulle bo, han håbede bare der var nogen han kunne leje sig ind hos så det ikke kostede for meget, og så kunne han måske for lidt arbejde, ikke fordi han havde lyst til at lave sort arbejde men der var ingen andre muligheder, med en dreng der havde mistet alt, inklusiv hele sit liv ved et hukommensels tab.

Alane gik hvileløst rundt på gaderne i Werclare, engang imellem overvejede hun at flytte ud af byen da der altid skete et eller andet forfærdeligt her men forhådenligt var det anderledes idag, måske ville det blive en god dag idag. Et smil spredte sig langsomt på hendes løber da denne tanke kørte gennem hendes hovede. Hun håbede virkelig at det ville blive en almindelig dag. Hun skråede ned af en af de mindre gader men den var dog stadig befolket, dog kun af nogle få mennesker som gik rundt og kiggede på vinduerne i de forskellige butikker. Hun gik ind på den lille café på hjørnet som hun var på så tit, eller når hun nu gad hed det nok snarrer. Langsomt gik hun gennem café'en mens hun betragtede folkene der sad der, de var alle sammen lokale her bortset fra en. Hendes blik lanede på mennesket, faktisk det eneste menneske herinde. Kort betragtede hun ham før hun gik op og bestilte en cole, hun følte ikke for noget carmt at drikke da hun godt kunne lide kulden som lurede lige udenfor vinduerne.

Fellix så op da døren til Caféen gik op og lod det stå stilel lidt ved pigen der kom ind, indne han tog enu en bid af sin elskede sandwich som muligvis kunne blive hans eneste måltid hele dagen, så han ville ikke spille en eneste krumme, dybt optaget af sin spisning følte han slet ikke de blikke der var rettede mod ham, fordi han ikke just hørte til her, men hvor hørte han så til? Det vidste han ikke selv, men han havede håbet måske at falde til i denne by, enden her eller ude ved vandet ved havnen, der kunne han godt tænke sig at bo, han brød sig ikke meget om vand endelig, han ville ikke i svømmehallen og han ville ikke bade i havet,måske kunne han ikke svømme, han vidste det ikek men havde ikek tænk sig at finde ud af det. Han så op igen lod blikket vandre over Caféens befolkning, men han lage ikke mærke til de blikke der blev vendt væk da han så op, han fik øje på hende pigen der var gået ind lige før og smilte skævt til hende da hun rettede blikket mod ham.

Han var nu ganske køn ham her. Men det ville hun da self. ikke indrømme. Hun fik sin cola og lod blikket glide rundt i caféen, hun havde ikke tænkt sig at lade disse blodsugere og dæmoner tage et uskyldigt menneskes liv. Hun knurrede lavmældt men alligevel højt nok til at vampyrene kunne høre det. Deres blikke faldt hurtigt tilbage til det de var igang med. Planlægge deres næste offer, jagten eller måske noget helt andet. Det vidste hun ikke, hun kunne jo ikke læse tanker, dog kunne hun noget andet som hun var rigtig glad for at hun kunne. Hun lod igen sit blik falde på mennesket hvis navn hun ikke kendte endnu. Hun så det skæve smil og en lille rødmen dækkede hurtigt hendes kinder men hun så så væk igen, hun gik langsomt over og satte sig ved samme bord som ham. Hun så op på ham med et venligt blik i øjnene "Hey" Hun smilte et venligt og roligt smil i hans retning.

Fellix betragtede pigen der nu smilede tilbage til ham og rødmede, selv om hun så væk fik han øje på det og det fik ham til også at rødme, så forlegen og flov over ingen ting, måske var det bare ikek normalt her og være venlig det kunne ahn sagtens forstilel sig, nok havde han ikek været oppe at slås inu men han var sikker på der nok var nu der vilel byde ham chancen på et tidspunkt, en chance han helst ikek ville have og slet ikke tgae imod, han var rimlig go' til at være den lilel usynlige drneg der stak af når der var fare på færre, desværre var det bare ikke altid lige nemt, som den andne dag hvor en flok fulde drengen havde skubbet en uskyldig pige i havene, hun kunne være drukknet og frøsen ihjel, og Fellix sneg sig nærmest væk fordi han ikek vilel have bank, dog havd ehan ændret mening og hjulpet op, man havde jo staidg et hjert eik? "Dav" sagde han da nogen pludelsig snakkede til ham han havde været helt væk i sine egen tanker og havde først nu lagt mærke til den brun håret pige havde sat sig foran ham, hvikelt fik ham til at rødme en smule mere.

Det var nu alligevel meget normalt at være høflig her, Alane var bare meget genert og anede ikke så meget om hvordan man var social. Hun kunne være social og hun var ikke dårlig til det, hun vare nok bare meget genert. Hun bed sig stille i læben og betragtede ham mens han så ud til at være langt væk i sine tanker, det var han nok også. Hun ville ikke forstyrre ham så hun satte sig bare og ventede på at han svarede, hun ville give ham tid og ikke skynde på ham, det var meget vigtigt at folk fik lov til at "stene" som man kaldte det. Hun smilte stille da han komn tilbage til denne verden. Hun rakte hånden frem mod ham og ventede på at han skulle tage den "Alane" Hendes navn var meget ecxotiskt iforhold til så mange andre men det lagde hun ikke rigtig mærke til, hun var jo vokset op med det navn.

Fellix sad lidt og smilte bare sødt til hende den fremmed der bare havde sat sig hos ham, det ville han normalt ikke tro var sædvanligt, nok nærmer usædnavnligt bare at slå sig ned ved en fuldstændig fremmed. Han så væk for at betragte om der var andre der havde lagt mærke til dette men det så vidst sådan ud men måske var det bare fordi de så væk hvad gang han så op. Det føltes som en masse onde blikke var rettet mod hans ryk, men han lagde det til side i sit hovde, og koncetrede sig om den fremmede brunette. "Jeg hedder Fellix" sagde han roligt og rakte armen over til hende for at tage hendes hånd som en normal hilsen mod de mere modnere samfund.

Længere hende stod Ribanalon og så lumsk på varulven var det virkelig den varulv hendes bror havde snakket med hende om.
Hendes smil forandrede sig til en streng da hun så kiggede over på mennesket.
Det passede hende ikke at han var der lige nu, bestemt ikke sammen med en varulv.
Men samtidig kunne det var virkelig sjovt, når et mennesket var tilstede.
Når en varulv og vampyr mødtes-