Fight! - Nitaki

Hun smilede til ham " Nej det er ligemeget " sagde hun og smilede " Altså det var bare et totalt onsvagt spørgsmål" sagde hun og grinede en smule, men måske var det okay at spørge ham.

Sariel skubbede kærligt til hende, "kom nu, der er ingen vej tilbage nu" grinte ham og var blevet mere nysgerrige nu. Hvad kunne det være? Uanset hvad hun spurgte om ville han jo svare ærligt, da han ikke kunne andet.

Nitaki smilede til ham og kiggede så kort ned i jorden " Men det er så onsvagt " sagde hun og grinede kort til ham " men ville du gerne vide det?" spurgte hun med et lille muntert smil på munden, men det kunne jo være han ikke synes det var så onsvagt.

Sariel åndede lettet ud, "ja!" sagde han og smilte. Han tog armene over kors og smilte. "Sig det så" blev han ved med at sige og halv frøs lidt. Han var ikke lige så træt i sine vinger mere så det kunne være at de kunne flyve resten af vejen men lige nu ville han altså vide hvad det var hun gik og tænkte på.

" OKay så " sagde hun med en sukkende tvang, et lille blik kom på hans øjne " Altså jeg tænkte på ?" sagde hun og grinede lidt " Ja jeg tænkte jeg tænkte lidt på om jeg.... om jeg kunne overnatte hos dig i nat? " sagde hun og kiggede en smule ned i jorden af det onsvage spørgsmål-..

Sariel sukkede, "var det bare det?" sagde han grinende. Han åndede lettede ud. "ja da" sagde han roligt. "jeg har altid en sofa fri" grinte han imens han sagde det. Han gik hen til hende og løftede hende op. Han spredte vingerne endnu engang. han fløj op mod himlen og imod hans lile lejelighed.

" Ja, men indrøm det! " sagde hun lettet over at de skulle op at flyve igen " Indrøm at det var et onsvagt spørgsmål " sagde hun og tog en smule fast i Sariel da de var kommet i luften. Hun tog en dyb indåning da han virkelig kunne holde det ud og hurtigt trak hun maven ind så hun ikke vejede så meget.

Sariel trak på skuldrende. "tja, synes jeg nu ikke" svarede han og var fløjet godt op i luften igen. Langt om længe var de ved hans lejelighed og satte hende forsigtigt af igen. Han pustede en smule. "så er vi her" sagde han og smilte. Han åbnede døren og begyndte at gå op af trapperne til han lejelighed. De nåede til døren hvor han boede, han åbnede døren op og sagde roligt, "velkommen".

Nitaki stirrede på Sariel da hun fulgte efter ham. Hun gik op af de såmente ret nye gulve hun kiggede på vært trin og begyndte at tælle dem, men hun orkede ikke at tælle dem mere så hun gik bare op ved siden af ham, med en smil på munden´. Den rolige vampyr trådte ind af døren og ventede lidt på Sariel " Her er da kønt " sagde hun og kiggede så lidt hen på Sariel.

Sariel smilte. "tja, det er mit hjem" sagde han og smilte. Han kastede sig over i sofaen og tændte for hans fjernsynet. Måske var hans heldig at finde noget spændende. Han lagde sig helt ned og fik lukket øjne. Uden han vidste det var han faldet i søvn.

Nitaki smilte til hans sovende person " Øhmm hvor skal jeg sove?" sagde hun spørgende og gik så lettende rundt i hans hus. Hun gik hen og så på fjernsynet. * er han faldet i søvn eller hvad?* tænkte hun kort mens hun kiggede lidt på Sariel som lå sovende på sofaén. Hun kiggede så lidt betragtende på hans hus mens hun gabte en smule.

Døren var åbent ind til hans soveværelset. Men der nåede Sariel vidst aldrig hen.
Han mumlede et eller andet i søvne og så ellers flad ud i det. Han var langt væk i drømmeland.

Nitaki kiggede mod den åbne dør, mens hun lyttede til hans mumlende ord, hun var tørstig og fik lyst til at drikke af hans blod, men hun kunne ikke få sig til det, han var uskyldig og fantastisk sød, han havde hjulpet hende igennem denne ufattelige lange aften " Sov godt Sariel " sagde hun og fandt et ille tæppe frem og lagde det om ham.

Sariel var som sagt meget lang væk i drømmeland. Han havde faktisk helt glemt at hun var en levende død skabning. Hvis han havde husket det så han han nok ikke faldet i søvn. Han var en smule overfladisk over for vampyre. man vidste aldrig hvornår de drak blod. Men hun skulle ikke bryde sig om at tage noget af hans blod, det ville hun fortryde. Han vendte sig i søvne da han fik tæppet på sig.

Nitaki kiggede på ham, mens hun rejste sig op, hun stragte sig og gik langsomt mod soveværelset, hun vendte sig langsomt om og gik hurtigt hen til fjernsynet, hun slukkede det så der blev fuldstændig mørkt i rummet, hun satte i løb mod døren da hun ikke kunne lide mørke, så hun tændtelyset i soveværelset og smed sig så i hans seng.

Sariel vågnede op da solen begyndte at skinne ind af de store vindure. Han vendte sig og mulende et eller andet utydeligt. Han så på klokken, den var 7.26. I denne vinter periode stod solen jo sent op. Han strakte sig og følte sig faktisk udhvilet. Han satte sig op i sofaen, han lingede en der lige var vågnet, hvilket han også var. Morgen hår og et træt ansigt. Han flyttede sig fra sofaen og gik over til køleskabet for at finde noget spændende.

// sorry, glemte emnet //

Nitaki lå inde på soveværelset hun kiggede op i loftet, hun vidste ikke om han var vågnet, og værst hun vidste ikke hvad klokken var, men så hørte hun Sariel gå ud i køknet, men hun slappede bare af. * Sikke en skøn morgen * Tænkte hun og rejste sig fra sengen, let strakte hun sig.


// Ja det undrede mig osse du ikke svarede //

Han stirrede ind i køleskabet og han sukkede. Det var som om at der slet ikke var noget at vælge imellem. Han kom lige i tanke om at Nitaki var i hans lejelighed. Han vendte sig om efter han havde lukket køleskabet og gik ind i sove værelset. "morgen" sagde han med en hæs morgen stemme. Han smilte og satte sig på senge kanten af hende.

HUn hørte han kom gående og kiggede så på ham han havde morgen hår " God morgen " sagde hun smilende, lidt kiggede hun på sig selv som sad på sengen, hun vidste hendes hår var filtret og ullet. Hun sukkede kort da hun var lidt små træt endnu. " har du sovet godt ?" dspurgte hun med et venligt smil.

han nikkede, "udmærket" sagde han med et smil. Han kom i tanke om at han nok snart skulle i fitness så han kunne få noget ud af dagen. "jeg smutter nok om nogle minutter" sagde han skuffende, men hvis der var noget han hadede så var det altså at være inaktiv. Han smilte til hende, bare som et tegn at han var altså ikke ude på at smide hende ud.

" Godt, men det er fint, jeg skal nok osse snart hjem " sagde hun og kiggede så lidt spørgende på ham, hun vidste jo ikke hvad han skulle, men lod det bare ligge. Et stort smil kom på munden da hun vidste han ikke var ude på at smide hende ud af huset.

Sariel tog sin bluse af og begyndte at rode efter trænings tøj og puttede tøjet i en sportstaske. han tog en jakke på og gik ud til sine sko. "smutter nu, døren låser af sig selv når du lukker, vi ses" sagde han med en glad stemme og smuttede ellers og ville skynde sig til træning.

// out //