Lufthavne kan skam også være farlige, og skræmmende steder!

Dato : Irl
Årstid : Vinter
Dag : Irl
Vejr : Meget vinter-ish
Sted : Lufthavnen
Tid : 00.00
Omgivelser : Meget øde

*Stille, stille lille mus, katten leger.... Katten med de lange, skarbe klør!* Stemmer... Stemmer uden ansigt. Stemmer uden ejermand. Stemmer uden lyd, og stemmer uden eksistens. Det var sådanne stemmer der snakkede i hovedet på den kønne unge kvinde, der sad på hug i skyggerne, i den på det nærmeste efterladte lufthavn. "Shhh, ikke mere snak. I afslører os bare.." Den blide stemme hviskede tyst til sit imaginære selskab. En stramtsiddende sort bluse dækkede den slanke, og muskuløse overkrop, og fungerede til dels som værn mod den vinterlige kulde. Vinden hylede udenfor, men det så ud til at holde tørt. Der var ellers også faldet rigeligt med sne allerede, og det var kun først i december! Det var jo alt, alt for tideligt... Heldigvis var det fly den unge kvinde var ankommet med ikke blevet aflyst, og var landet sikkert i havnen. Max fugtede let sine læber, og tyssende endnu engang på de ikkeeksisterende stemmer. "Vær så stille!" Den blide hvisken havde ændret sig til en irriteret hvæsen. Hvorfor kunne de ikke også bare gøre som hun fortalte dem?

Lufthavnen var så godt som tom, bort set fra den smule personale, der skulle blive til at tage imod de sidste fly. Og så selvfølgelig Max... Max sad gemt i skyggerne, oppe under loftet, hvor ingen så hen, men hvor hun havde det optimale overblik over alt der foregik. De to pistoler var som sædvanligt fuldt synlige, i deres hylstre på pigebarnets lår, men det var der nu ikke noget usædvanligt i. Det var noget man ret hurtigt vente sig til, hvis man omgik Max. Hun lagde nemlig så godt som aldrig de pistoler fra sig. De var ganske enkelt en del af hende. Men det var der nu faktisk ikke engang noget galt i. Hun havde nemlig lov til at bære pistolerne... Og der stod ikke noget om hvor synlige eller usynlige de måtte være....

Endelig var der mange tanker han ikke kunne finde ud af hvad betød, men det gjorde ham ikke meget, nogen gange var det godt at tænke tingene igennem, lidt mere end nødvendigt, men han brød sig ikke om at han altid var den der skulel tænke på alt og alle. Han havde for det meste de her tanker der bare.. ville ud, og tænkes på. Han smilte skævt da han vandrede hen af gangen til et toilet på flyvestationene, det var meningen hans mor og fra skulle ankomme med et fly for at tilbringe en dag sammen med ahm her i denne by, men sneen havde forhindret deres fly i at lande eller noget i den stil, og det blev ved med at være forsikket, han var begyndt at blive utrolig meget nervøs han ville jo ikek tro at de var kommet ud for en fly ulykke eller noget, som han virklig håbede ikke var tilfældet, han havde svanet dem lige sidne han var flyttet her til. Han lod smilte falme væk igen, han måtte tænke glade tanke, men alle de mørke ubehalige tanker løb en over ham hele tiden, den afen samme med Rose, hun havde overfaldt ham og bidt ham, ham som bare troede de skulel have sex, selv om det bestemt heller ikke var noget han ønskede, men så kunne man sætte det lidt op imod hinande, bidet eller voldtægten, måske var bidet beder en det meste andet, det var nok ikke smart at blive voldtaget, og så af en pige.
Han åbnede forsigtigt døren til toiletet og så ind der var ingen så han gik roligt ind og smuttede ind på det lille toilet, han løsnede knuden i nakken efter at have låst døren, han lod det sorte stykke stof falde ned på hans skød og venede sig roligt til synet der vendte langsomt tilbage og han så omkring sig med det selvlysende grønne øjne. Han sukkede uroligt og bandt så bindet for øjnene igen. han kunne vel ikke risikere noget, i hvert fald ikke her blandt mennesker, og han ville jo ikke gøre nogen fortræd han vilel bare passe ind. Han gik ud af sin bås igen og åbende døren inden han lagde en hånd mod vægen for ikke at gå ind i den, han kunen følge vægen og finde tilbage til det venteværelse han havde sidet i. BIndet for øjnene gjrode ham blind, så blind som han nu var. Han lagde ikke mærke til andet for der var intet at ligge mærke til, her var så stille så utrolig stille, og her lugtede ikke af noget specielt ud ver lufthavn? Han drejede ned af gange og til højre tilbage i vente værelset, her var heller ingen, var han virklig den enenste tilbage.. og måtte man godt blive på luft havnen natten over? Det var han ikke klar over, men mår han mødte nogen vilel han spørge dem, elelrs måtte han tage en taxi hjem elller.. måske hen til Jayden? Han savnede ham frygtige meget, dne nat de havde haft samemn havde været fantastisk, og selv om det ikke var et par inu, var han dog dybt forelskede i den smukke dæmon.

Da den noget yngre, tynde dreng krydsede hallen, hvor Max sad og holdt øje krummede hendes læber sig i et let smil. *Næææh, ser der! Den lille mus er kommet ud af sit skjul!* Max tyssede lavmælt på den eksentriske stemme der fandt sted i hendes hovede. "Vær så stille, inden du skræmmer musen væk!" Den bløde stemme lød irriteret, som den hviskende udtalte ordene. Da drengen endnu engang havde krydset hallen, var Max' øjne som limet til den dør han var gået ind af. Så hoppede hun fra sin plads på en bjælke under loftet, og landede på fødderne i en siddende stilling. "Pas på lille mus, nu kommer katten." hviskede hun let ved sig selv, før hun rejste sig op, og begyndte at gå mod døren af hvilken drengen var gået ind. Hun rettede let på den tynde bluse hun havde på, og strøg en løs tot af det lange brune hår om bag øret. Hun åbnede døren, og gik stille ind i rummet. Stod et øjeblik, og så sig om, før hun satte sig på en af de stole, der var anbragt til de ventende. Hendes blik var som limet på drengen. Hvad var han? Han så ikke vidre gammel ud, men det behøvede ikke at betyde noget. Han kunne sagtens være langt ældre end hende, selvom han ikke så sådan ud. Hun sagde ikke noget. Sad bare fuldstændigt stille og betragtede ham. Analyserede ham. *Den er ikke vampyr.. Men hvad er den så? Mon den er dæmon? Eller engel? Måske den er varulv? Eller en elver? Hvad nu hvis den bare er et menneske?... Vær nu ikke fjollet! Der er da ikke nogen mennesker der frivilligt tilbringer natten på en luft havn! Vi gør... Vi tæller ikke! Hold så mund! Tænk om den hører jer?*
Stemmerne skændtes og diskuterede, men udtrykket i Max' ansigt ændredes ikke. Hun lyttede, og prøvede at regne ud hvad drengen overfor hende mon kunne være.

Ozzie åbnede øjnen op og vendte sig tøvende om i hallen, han kunne jo ikek rigtigt se noget men havde han ikke høret noget? "eh.." sagde han forvirret, mend a intet svarede ham gik han ind i venteværslet og satte sig ned påd en stol. Det var lidt skræmmende, han vidste jo ingen gang om han måtte være her, på en luft havn om natten, uhyggeligt? Han kunne ikke bare vandre blind rundt her, og han var virklig træt. AHn lænte sig tilbage i det ubehalige sæde og lukkede atter øjnen bag bindet, selv om ingne ville kunne se om de nu var åbne eller lukkede. Han hørte dog lyden af en dør gå op og var med et lys vågen igen, var det mon en der arbjede her? Nej for så ville vedkommende vel havde sagt noget til ham, om at han ikek måtte være her eller hvorfor han stadig var her eller noget i den stil?
"Hej" mumlede han til den fremmed, mon han eller hun også ventede på et fly? Han overvejde det lidt, det gjorde den fremmed nok ellers ville han eller hun jo ikke være her? Hvad er der ellers at lave på en flystation på den her tid om natte. Han lagde benen over kors og ventede bare svar fra den fremmed et svar han håbede på at få, elelr måske var den fremmed træt ligesom ham, og ville genre sove, så skulle han nok tie stille med sin endeløse snak, som sommetider væltede ud af ham.