Karusellen

"Et sted med mennesker?" foreslog Lucy med en let latter i stemmen. "Vi kunnne dele et?.." foreslog hun så, lettere forsigtigt da hun ikke var sikker på hvad ALec ville sige til det.

Alec smilede "Tja, det kan vi godt. Skal vi ikke bare gå ind i et hus?" huun pegede på et lille hus med røg op af skprstenen og lyset tændt i vinduerene. Det lå nogle hundrede meter væk.

"God ide.." svarede hun med et grumt smil, der på ingen måde passede til hendes udskyldt udseende ansigt, om munden.

Alec smilede og satte i løb hen mod huset. Hun kiggede efter en lydløs vej ind. Hun sig i læben, da hun ikke finde andre end at kravlede på ad husmurene.

Lucy, der ikke gad at skulle til at løbe, brugte sin evne på samme mode som hun havde brugt den tidligere ved hegnet, og dukkede op foran hoveddøren. I næste øjeblik forsvandt hun igen, og kom frem på den anden side af døren. Så åbnede hun den lydløst og smilede stort. "Kommer De, miss Alec?" spurgte hun lavmælt for at andre ikke skulle høre dem.

Alec smilede og løb hen til hende. "De mindste først" sagde hun sarkastisk og hendes smil blev store.

Lucy fnøs kort af Alec's sarkasme. Så flyttede hun sig fra døren, og bevægede sig lydløst hen mod døren ind til stuen.

Alec flugte smilende, men lydløst, efter hende.
Hun kiggede ind stuen, der sad en sovende menneske i sofaen foran fjensynet. Det var tændt.
Alec indåndede den fristende lugt og smilede kort til Lucy.

"Vil De havde æren af den første bid?" hviskede Lucy lavmælt, og blev let grebet af situationen. Hendes tænder var blottet i et smil der så yderst upassende ud i hendes unge ansigt..

Alec smilede "Tak" hun gik lydløst ind i stuen og slukkede fjernsynet. Manden vågene med et sæt. Han smiled ikke "Hvem er du??" vrissede han. Alec's smil større "Jeg er dit værste marerit" hun greb om hans hals og blottede den. Hun bed til og knækkede nakken, den lille modstand manden havde gjordt forsvundt. Alec rettede sig op. "Du kan godt komme nu" en smule blod røg ud af munden og ned på hagen og til sidst ne hendes trøje. Hun ignorede det.

Lucy stod allerede henne ved manden, med et næsten sørgmodigt smil om munden. Hun lod fingrene glide ned over hans ansigt, og fulgte hver en linje. "Og du var så ung..." mumlede hun blidt, før hun med stor kraft begravede tænderne i hans hals. Hun sugede med stor lyst hans blod til sig, og nød at mærke det fylde sin krop.

Alec smilede af Lucy. "Tja, ja det var han vel.... Og gaven var han også" hun kiggede rundt rummet. DEt var ikke så stort, i det ende hjørne ståd en gammel kakelovn. Det så ud til det var lang tid siden nogen havde brugt den. Hun lagde hovedt let på skrå. Det stod også nogle skabe, med alle mulig nipsting. Hun kiggede forundret rundt *Hvad brugte mennesker alt det til??* rummet var malet i en halmet lyse blå farve.

Lucy trak tænderne ud af halsen på manden, og slikkede tilfreds lidt blod væk fra hans hals. Latteren boblede op i hende, og hun holdt den ikke tilbage. Et lidt til falmede latteren, til et blodigt smil, og den lille pige slap sit tag i manden. Så vendte hun sig mod døren, og begyndte uden et ord at gå ud mod gaden igen.

Alec følte smilende efter hende.
Da de kom ud på gaden og Alec gik ved siden af hende. "Det var det" sagde hun til tilfreds smil.

"Det var tiltrængt.." sgade Lucy, og havde stadig en del blod om munden. DOg gjorde hun ingen tegn på at ville tørre det væk, men smilede tilfreds, og var mere mæt end hun havde været i en tid nu...

//Må logge, skirves//

Aec smilede og kiggede lige ud.


//Okay skrives XD//

"Hm... Jeg byder Dem farvel, miss Alec.. Det har været en fornøjelse." sagde Luvy efter lidt tid, hvorefter hun drejede ned af en tilsyneladende blind gyde.

Alec kiggede lidt efter "Okay... SEs, Lucy" så vendte hun om på hælen og gik den modsatte vej. Hun smilede lidt for sig selv.


//Out//

//Out//