Uskyldigt barn?

Hun rystede på hovedet. "Vampyrer er ikke mordere... Dusørjægere er mordere... De fleste af os dræber kun hvad der er nødvændigt for at leve, og være mætte. Dusørjægere dræber kun af griskhed og fordi de er for snæversynet til at se livet... Som vi ser det..." sagde hun og var tydeligvis fuldt ud overbevidst om det hun sagde var sandhed.

//Okay.. Jeg venter^^//

//Er her igen^^//


Alec kunne godt se snadheden i ordene. Det overraskede hende, at hun blev overvidst så hurtigt. Hun nikkede langsomt, og smilede så. Hun havde taget ordene til sig.

Lucy smilede og drejede ned af en lidt mindre gade, fordi hun var blevet træt af at gå lige ud... Desuden kunne det jo være at denne vej førte til sjovere steder end den anden...

Alec kiggede ned af en af de gamle veje der førte til kirken. Men hun ville ikke der hen, tror hun nok....

"Har De mødt nogle dusørjægere endnu, miss Alec?" spurgte hun og kom så i tanke om at det vidste hun jo egentlig godt at det havde hun..

"Jep1 Gabriel og Michael. Men kun Gabriel har vist sig at være farlig... Har du mødt andre?" hun kiggede ned af vejen igen...

"En mister Sira Yohan... Det viste sig han og en mister Aubrey åbenbart har et internt mellem værende... Mister Aubrey blev i hvertfald vred da jeg bed mister Sira..." sagde hun og smilede stort ved tanken om jægerens overraskelse.

Alec grinte over at en vampyr beskyttede en dusørjæger! Dumt. "Jarh, undskyld vil Aubrey selv gøre er eneligt på Sira?" sp trak hun påskuldrene det var jo ikke hendes sag.

"Tjaa... Mister Aurey kaldte mister Sira for sin personlige blodbank, og mister Sira virkede ret anpændt... De har nok noget samen de to..." afgjorde hun og nikkede kort ad sig selv.

Alec lo kort igen "Ja, det kunne være smart at have en omvandrene blodbank..." hun lo igen. Hun kiggede frem foran sig og opdagede at denne del af byen kendte hun ikke.

Lucy fulgte med i latteren og nikkede. "Ja det er rigtigt... Yderst belejligt kunne det være..."

Alec smilede til hende "Præcis!". Hun rystede smilende på hovedt. Hvor kunne nogle vampyre være onde...

"Ved De hvor mange klokken er?" spurgte hun så da hun jo heslt skulle nå at finde et ly for dagen inden solen stod op, og begyndte at brænde..

"Næ, men det er en god ide, at finde ud af det" hun tænke på solen *Arrgh..* Hun satte kursen mod et af husene. Hun bankede på døren, og en dreng åbenede "Hvad vil du?" spurgte han køligt. Alec smilede sit blærende smil "Jeg vil godt vide hvad klokken er" han kigge på hende og sagde så "Klokken er kun 2.00 om natten... Hvad hedder du?". "Du kan kalde mig var du vil. Og tak" hun vendte om gik, hun kunne mærke at drengen stadig så på hende, men hun ignorede det. "Klokken er 2.00 om natten" Alec sagde det til Lucy.



//Skal logge nu. Bye//

"Jamen så er der jo flere timer til solen står op." smilede hun tilfredst og begyndte at gå igen. Om vinteren ventede hun som regel til klokken var omkring 7 om morgenen med at begynde at lede efter et sted at tilbringe dagen.

Alec smilede "Præcis!" hun kunne lide det lille barn, som en ven. Det var utroligt, at tænke det en 7-årig i virkeligheden var over 3000 år gammel.... Det var svært at tro på.

Det var gået op for Lucy selv at hun følte sig rigtig godt tilpas i Alec's selvskab. Ikke bare som hun havde det med alle mulige andre, da hun jo faktisk elskede selvskab i det hele taget, nej hun kunne faktisk lide den unge vampyr... "Hvad skal vi nu lave?" spurgte hun da hun ikke rigtig kunne komme på flere emner de kunne snakke om.

Alec kiggede smilende på hende "Det ved jeg sørme ikk'" hun kiggede frem foran sig "Øhh, vi kunne tage hjem til mig?"

"Det kunne vi" sagde Lucy og lød meget glad. Hun var glad for at Alec inviteret hende med sig hjem, da det egentlig var meget længe siden hun havde mødt en sådan venlighed fra andre.

"Great" hun smilede til hende, og tog hendes hånd. "Vi skal ned af den gade der" og pegede, hun huskede at Lucy var blind *Ups...*

Lucy smilede bare og lod sig føre afsted. Hun lod sig ikke genere af sit handicap, da hun forlængst havde lært at stødte sig til sine andre sanser der tilgengæld var endnu bedre end andre vampyrers.

Alec kiggede ned på sig selv og lagde mærke til blodet "Øhh, jeg skifter lige til noget ikke-blodigt tøj. Vil du låne en trøje eller..?" hun så på blodet på Lucy's tøj.

"Hmm.. Jeg tror jeg klarer mig med det her lidt endnu... Men jeg må nok snart til at finde noget nyt tøj..." sagde hun og kørte hånden ned over sin kjole for at mærke efter hvor beskidt den var.

Alec smilede "Hvis du bliver her til i morgen kan vi gøre det der" hun gik hen i soveværelset hvor at finde noget andet tøj.

Lucy løftede overrasket hovedet. "M-må jeg godt det?" spurgte hun tøvende og forsigtigt som om hun var bange for at Alec skulle begynde at grine højt og smide hende ud af lejligheden med det samme.