Blood

Dag: Irl
Tid: 24:00
Vejr: Ekstremt tåget, fugtigt og koldt.
Omgivelser: Tyk tåge, både, huse nær havnen o.s.v.

Lyonaro kiggede igennem tågen, selvom om det var svært at se noget som helst. Han kunne kun lige se bådenes master der skød op alle vejne, hist og her. Vandet kunne han fornemme, og han stod på kanten af havnen, og huskede tilbage på dengang han sidst selv havde været ude og sejle. Han var ikke det store naturmenneske dengang, men nu hvor han var en omvandrende død, kunne han godt tænke sig at vende op og ned på alting for sig selv. Han kunne nemlig ikke mærke smerten, kulden eller noget som helst andet længere, pånær én ting. Tørst. Ikke nogen almindelig form for tørst, såsom efter vand eller sprut, men tørsten efter varmt, ikke for fedt eller sødt blod. Han havde ikke drukket fra nogen i et par dage, og han kunne mærke den forfærdelige følelse af, at han langsom blev svagere indeni.

Andy viste godt at det ikke var det bedste tidspunkt at gå ud på og slet ikke til Werclare, hvor mørkens væsner holde til om natten. han kunne bare ikke sove og havde alt for meget at tænke på, hans tanker fløj jo ligefrem rundt inde i hans hoved. han savnede sit gamle liv hvor han kun havde sig selv at tænke på, hvor hans liv endelig kun var på vandet. det var dog ikke fordi han ikke elskede sit liv som det var, men der var bare den følelse af frihed og tanken om bare at skulle tænke på sig selv som han savnede. han gik bare stille ned mod havnen, med en smøg i sin mundvig hvor der næsten altid lå en smøg. hans hænder var nede i lommerne på hans bukser, så man ikke kunne se det forbinding for var omkring hans ene hånd efter hans sidste møde med Phillip.

Lyonaro var på vej til at udforske bådene lidt nærmere, indtil han blev stoppet af en fremmeds duft. Når han lyttede godt efter kunne han også høre hvilken retning det kom fra, hvilket gjorde ham meget mere interesseret i ham end bådene. Lige nu var det kun blodet han kunne tænke på, og så kunne han jo altid finde ud af at stjæle en båd, hvis altså der var nogen der så ud af noget, senere.
Han kunne fornemme at det var en...hmm... mandlig dæmon, der kom gående imod ham, og de plejede som regel at smage udemærket, det var sjældent han havde været uheldig med et bid hos dem. Dog vidste han udemærket godt, at han i øjeblikket var en smule svagere end han plejede, eftersom at han havde ladet sig selv tørste i et par dage, men det skræmte ham ikke. Han var jo trods alt vampyr med en betydningsfuld fortid som dusørjæger.

Det irriterede Andy lidt at han ikke kunne se sådan nået rigtigt, da han jo gerne ville se om han var tæt på at falde ned i vandet eller hvad ellers der forgik omkring ham. han stoppede endelig hurtigt op da duften af vampyr kom hen til ham, den var ret så stærk i det som betød at hvem det end var så var den vampyr ikke langt væk. selv han det ikke bekymrede ham så meget at det var en vampyr tæt på ham, han var vel mere bange for alle mulige dyr end han var bange for vampyr. nået af grunden var nok fordi han ikke var bange før døden? han var bestemt ikke bange for at dø, hvorfor han pludselig tænkte på det hvis han endelig ikke. han stoppede lige op på kanten til at falde ned i vandet, og kiggede på båden foran sig selv om det ikke var meget at se. han så sig kort omkring selv om det ikke var meget at se, end det tynge tåge som havde omringet ham. han vende sit blik mod båden igen og lod en fod efter den anden, glide op på den til han var helt oppe på den. tanken om vampyren var gledet lidt ud af hans hoved, selv om duften bare blev ved med at være der. han så sig lidt omkring mens han så stille han kunne gik rundt på den, det var jo en ret så flot båd og dyr var den sgu også.

Lyonaro gik imod ham, men roligt, da han kunne fornemme at dæmonen tilsyneladende ikke havde lagt mærke til ham endnu, og heldigvis vidste han ikke, at han faktisk blev ignoreret, for ellers havde temperementet sikker brudt ud allerede. Man kunne i hvert fald ikke sige, at Lyonaro, på trods af hans normalt vampyriske kolde ydre, ikke kunne blive hidsig.
Han stoppede op få meter fra ham, og kunne se Andy som en sort skikkelse igennem tågen, og kunne regne udfra, at han bare stod og kiggede. Han brugte sin sædvanlige taktik med at sende ham diskrete signaler, dr kunne vende al hans koncentration mod ham, og ville komme i kontakt med ham. Det var den evne Lyonaro havde fået sig. Det var ikke den bedste, men den var nu heller ikke noget at klage over, eftersom at den gjorde hans hverdag meget nemmere.

Andy hadet virkelig når folk brugte evner på ham! det var en ting som virkelig kunne irritere ham meget, når han ikke fik lov til at tage sine egne valg og hvad folk ellers havde for nogle evner. han kunne dog mærke at hans tanker mere gled hen over vampyren, end over den flotte båd som han stod på. han havde jo ikke engang lyst til at tænke på vampyren, selv om det selvfølgelig var fristende at se hvem det var. måske var det en han kende? selv om han ikke rigtig kunne kende den vampyr duft, så han var næsten sikker på at det ikke var nogle af dem som var hans nære venner. hans blik gled rundt og han kunne godt se nået i tågen, men han kunne ikke rigtigt se hvem det var "godaften?" sagde han og gik lidt tætter mod kanten og tog sin smøg ud og kastede den ned i vandet, inden han lag sine hænder på kanten af båden. han viste jo ikke engang om denne vampyr ejede denne båd, eller hvad ellers denne vampyr ville selv om han jo næsten ligefrem kunne regne det ud "kan jeg hjælpe dig med nået?" spurgte han om selv om han ikke ligefrem havde lyst, til at vide hvad han kunne hjælpe ham med.

Lyonaro smilte tilfredst da han kunne både høre og se at dæmonen kom tættere på ham og tilmed talte til ham. Der fandtes jo stadig de generte typer, og han kunne desværre ikke ændre på dem, selvom han kastede evnen på dem. Derfor hadede han til tider de stille og generte typer, og brød sig langt mere om folk der var dumme nok til at gå hen til ham.
"Godaften" Svarede han med en ganske formel tone i stemmen. Han kunne mærke Andys styrke nu, men vidste ikke helt om det var noget han burde frygte "Du kunne vel ikke gøre mig den glæde at vise mig hen til broen?". Han smilte stadig, men skummelt. Dog var det ikke spor synligt på grund af tågen.

Andy stolede jo slet ikke på vampyren, men han kunne jo ikke gøre for det. allerede den tiltrækningskraft som vampyre havde på ham, som var ret så kraftig endda og plus den evne denne vampyr havde og endda brugte. så kunne Andy slet ikke holde sig væk fra ham, og ville bare gerne i kontakt med ham som han også kom. han så bare over på ham inden han så sig kort over begge sider, for at se hvis han fik øje på broen "øøøh.. godt spørgsmål hvor den er, tror den er her nået sted" sagde han og pegede bare til den ene side, han viste det jo endelig ikke selv da han ikke ligefrem havde været så venligt i det mindste at bruge broen til at komme op på denne båd. dog fik han vel svar på at det var en mandelig vampyr, som slet ikke gjorde det bedre i at han blive ved med at snakke med denne vampyr.

Lyonaro så godt at Andy pegede, hvilket ikke var det han havde ment ved, at han skulle hjælpe ham på vej. Han vidste godt selv hvor broen var, da han stortset kunne hele wareclare udenad med lukkede øjne. "Jeg kommer allerede den vej fra" Svarede han, uden at lade det ødelægge humøret. Dog kunne det tydeligt høres på hans stemme, at han mente det meget mere alvorligt denne gang, mest grundet, at han var megetdesperat efter hans blod. Nu som han stod tættere på ham, kunne han næsten dufte det, men han ville nu allerhelst helt tæt på ham, hvor man kunne sætte tænderne i ham.

Andy så kort den ved som han pegede og nikkede stille "jamen så er det nok den anden vej, hvis du ikke ved hvor den ligger" sagde han og kende jo selv ikke særlig meget til Werclare, selv om han havde haft sin gamle båd liggende ved denne havn så var det jo ret så længe siden. han havde regnet ud at det ikke var det vampyren ville, og det gjorde ham endelig ikke det store. selv om han ikke kunne lide at få sat tænder i sig, da det jo gjorde ret så ondt "men nu tror jeg ikke lige, at du skal få lov til at få det du virkelig gerne vil have.... uden at give nået igen" sagde han bare stille og roligt i det, og hævede bare sit ene øjebryn en lille smugle. han vende sig bare lidt modvilligt om og gik hen og satte sig på sofa'en som stod rundt om det runde bord, under halvtaget hvor man stod ovenpå og styrrede båden. han trak sine fødder op til sig og satte sig lidt bedre til rette, eller mere lag sig halvt ned med sit hoved mod ryglænet. han så bare ud i tågen og tog sin cigaretpakke op af lommen og tog en ny smøg ind i munden, inden han tænde den og lag pakke og lighteren tilbage i lommen på sine bukser.

//Woops, havde ikke opdaget at han var oppe på en båd xD//

Lyonaro lyttede til ham og blev sur over, at han blev gennemskuet allerede, selvom det egentlig ikke kunne overraske nogen, at han kun var ude efter blod. For det var alle vampyre, hvis altså man genereliserede. Uden at svare bakkede han tilbage, tog tilløb og sprang op og greb fat i gitteret af båden ogtrak sig op på dækket. Han kunne se dæmonen helt tydelig nu.
Han lagde hænderne til siderne og så sig vurderende omkring sig. Han vidste ikke hvad han skulle synes om båden endnu, men den kunne vel gå an.
"Hvad skulle du i det hele taget også kunne forlange af en vampyr? Er du sjæledæmon måske?"

//hehehe når okay x'D jamen så fandt du ud af det nu//

Andy sad endelig bare og så efter ham og kunne ikke lade være med at smile, han lukkede sine øjne kort i inden han så hen på ham. det var nu en meget flot vampyr, som de fleste andre vampyr nu var nu også var. eller dem Andy havde mødt så nu meget godt ud, og denne vampyr var bestemt lige så flotte som de andre. han hævede sit ene øjebryn lidt over hans spørgsmål og kunne ikke lade være med at grine let "sjældæmon jepp, men har ikke tænkt mig at dræbe hos begge.. også er jeg ikke sulten efter det" sagde han og kunne ikke lade være med at smile lumsk dog også lidt frækt i det. han tog bare et sug af sin smøg og pustede det bare let ud af næsen igen, mens hans blik bare blev liggende over på vampyren.

//Må man joine emnet?//

Der var noget der tilbageholdte ham fra bare at angribe ham, efter at have set, hvor afslappet han egentlig var. Det var ikke det at han var sjæledæmon, for det havde aldrig stoppet ham, men måske måtte han alligevel være mere snedig med denne dæmon, for han virkede meget erfaren med vampyrer som ham. Altså nyfødte vampyrer.
Han rømmede sig og smallede sine øjne, før han gik hen imod. Hans sko klakkede mod guvet, men dæmpet, da det var endnu en evne som alle vampyrer havde.
"Det er meget dumdristigt af dig" Sagde han lavt og stoppede op foran ham. Han så ned på ham med et... mindre venligt smil.

//det er en meget meget dum idé hvis du gør det,.. da Andy så vil flippe ud på dig hvis du kommer og forstyre hans sager d: //

Andy blev bare ved med at se på ham, han havde ikke tænkt sig at fjerne blikket væk fra ham da han ikke ligefrem havde lyst til at få et overrasket angreb. han kunne ikke lade være med at smile, når han så at han kom tætter på som han jo virkelig gerne ville have. der kom et let grin ud mellem hans læber, da han hørte hvad han sagde "sådan kan man vel godt sige det, men på den anden side så er det vel dumt af mig at ikke tage det jeg vil have" sagde han og var jo ligeglad med konsekvensen, han kunne jo heller ikke leve med at kun tænke på hvad faren kunne være ved at gøre det han ville. han satte sig bare stille op på sine knæ og kunne ikke lade være med at smile til ham, han tog stille sin smøg ud af sin mund og lag sine arme rundt om nakken på ham "giv mig det jeg vil have, også må du gerne bide mig" sagde han bare roligt i det og kyssede ham stille på hagen.

//Glem nu ikke at Andy er LYOS offer, og ikke omvendt! xD//

Lyonaro skulle til at spørge ham om hvad han egentlig ville have, da han mærkede hans arme omkring sig, og kort efter hans læber. Det var helt uvirkeligt næsten, fuldstændig ligesom i pornofilm, hvor folk gik løs på hinanden af de mærkeligeste grunde. Var det mon hans evne der havde udviklet sig, eller var der noget galt med dæmonen?
Han skulle til at flå ham væk fra sig, men nu hvor han tænkte over det, var det egentlig ikke noget ringe tilbud. Han ville i den sidste ende få hvad han ville have samt lidt ekstra. Alt dette blev diskuteret oppe i hans hoved på splitsekunder, og han lænede sig frem ind over ham og lagde hans arme tilbage mens han kyssede ham heftigt tilbage.

//Fint med mig. :) Jeg skal ikke blive til stegt vampyr foder.//

//nej nej Lyo, det er ikke omvendt (; Andy vil aldrig blive nogens offer//
//okay tror så ikke lige at Lyo gider stege dig før han spiser dig o.O//

Andy var ikke billig på nogen måde, men når han havde en vampyr foran sig som ville have nået. så skulle han ikke få det frivilligt, og Andy tænde jo endda utroligt meget på vampyr så det var vel næsten umuligt for ham ikke at komme til at have sex med dem. han savnede vel også Adam og Dean lidt for meget for tiden, og ville endelig derfor bare have en anden som kunne give ham den kærlighed igennem sex. han blev dog lidt glad inde i at vampyren ikke bare gik sin vej for at finde sig nået, som enten ikke nået at sige nået eller ikke ville have sådan nået. han kunne dog høre at han ligefrem diskuterede med sig selv om det, men var glad for at hans endelig beslutning. han trykkede bare sin smøg mod væggen for at være sikker på at den slukkede, han kyssede ham bare tilbage imens. han tog hurtigt fat i hans bukser og hæv ham hurtigt ned og sidde, han slap ikke hans læber med sine da han ikke ligefrem havde lyst og satte sig bare op i hans skød. han lod sine hænder glide op under hans trøje, inden han let trykkede sin krop ind mod hans.

Lyonaro var rimelig overrasket over at hans offer var blevet så liderlig foran ham, når han jo så åbenlyst ville tage livet fra ham, men det gjorde ham et eller andet sted ret tændt på ingen tid, i forhold til hvad det plejede. Normalt blev han ophidset når han blev vred.
Han trak Andy til sig og kyssede ham, og gjorde virkelig til overvejelse at bide ham i tungen eller lignende, mens de havde sex, men spørgsmålet var, om det så ville give nok blod? Han hev ned, ja næsten rev Andys trøje af så der kom en lille flækkelyd fra det. Han lod trøjen dumpe ned af sig selv, og begyndte at famle med hans bælte.

Det var ret så underligt at mandelige vampyrer tænde ham så meget som de gjorde, men det var ikke nået han skammede sig over.. tvært imod! så kunne han jo virkelig godt lide det, han elskede jo virkelig at kaste sig ud i nået som var så farligt som at være tæt på en vampyr, og bare deres mystik og deres kulde var virkelig nået som kunne få Andy ind i drømmeverden. han lod sig bare blive trukket tætter ind til ham, som han slet ikke havde nået imod da det bare fik ham til at kunne mærke kulden fra ham lidt mere. han kyssede ham bare tilbage og træk vejret stille og roligt, da han jo godt viste at hvis han træk vejret hurtigere så ville hans blod også pumpe hurtigere. han trak hurtigt sin hånd ud og greb fat i hans kæbe, og trak sine læber lidt væk fra hans "rolig, jeg skal jo helst have nået at tage på, på vej hjem" sagde han og så bare lumsk på ham, inden han bøjede sit hoved lidt ned og slikkede ham let op af halsen og hen forbi sin tommelfinger til hans kind "hvad hedder du?" spurgte han roligt om, inden han gav slip på hans kæbe og begynde istedet at nappe i den. han tog hurtigt fat i hans trøje og trak den af ham, han var jo ikke bange for vampyren og var derfor heller ikke bange for at gøre hvad han ville.

"mhh" Lød det fra Lyonaro, da kysset stoppede "Det er ikke med i vores aftale". Han var lidt hæs, da han ikke havde regnet med at de skulle tale sammen under dette. Han flog bæltet af ham, og fik hans bukser ned på knæene. Han havde ikke meget plads på den lille sofa, men han kunne lige være der med Andy på skødet. "Dit navn først" Sagde han meget fast bestemt. Han havde godt fornemmelsen af, at Andy ville forsøge at stikke af fra ham efter sex, for hvem ville dog give sit liv væk bare for sex med en fremmed. Det morede ham nu alligevel, for det var ikke noget han var vant til, og han skulle nok få hvad han ville have når alt kom til alt.

Andy havde bestemt heller ikke tænkt sig at snakke alt for meget med vampyren, eller han ville vel undgå det så meget som muligt. han havde lidt imod at så have sex med en han ikke kende navnet på, det ville være alt for underligt at ligefrem gå i seng med så meget en fremmed person så man slet ikke kende navnet "mmh... Andy" hviskede han bare og havde jo ikke tænkt sig at stille af, han havde lovet at vampyren måtte bide ham og det havde han også tænkt sig at holde. han var ikke en af dem som kunne bare gå, uden at holde det han lovede og han havde jo lovedet det.... han gav bare slip på hans trøje og lod sine hænder glide ned og åbnede roligt hans bukser, i det han gav ham nogle små våde kys på halsen.

Lyonaro følte sig mere fristet end han overhoved havde gjort i lang tid, næsten helt så følelsen var ukendt. Lysten efter sex og blod kørte forvirret rundt oppe i hovedet på ham, så han dårligt kunne tænke klart. "Mit navn er Lyonaro" Svarede han ganske uforsigtigt, men han var jo sikker på at dræbe ham efter, så derfor frygtede han intet. Han nød de våde kys, og var ikke just vant til at få den slags leveret. Han var vant til at have sex med folk der var fulde af frygt eller had.
Han lynede ned for sine egne bukser og trak den frem. Han lod ham dog ikke se den, da han havde alt for travlt med at sprede ham og søge op i ham. Han knugede øjnene desperat i, da han havde svært ved at håndtere, ikke at bide ham på samme tid.

Andy kunne jo godt læsetanker og kunne derfor godt høre vampyrens lyst efter begge dele, som bare fik ham til at smile lidt mere af det da det jo fik ham til at føle at han havde magten over denne vampyr som han bestemt godt kunne lide "Lyonaro" hviskede han sensuelt ind i hans øre og kunne ikke lade være med at smile af det, han kunne endelig godt lide hans navn da det jo var et ret så flot navn synes han selv. han håbede lidt på at Adam slet ikke ville opdage dette, selv om han havde svært med at lyve for ham. han kunne jo heller ikke ligefrem sige, at han ikke nød at være tæt på denne vampyr da det gjorde han. han lukkede hurtigt sine øjne i og trykkede sit ansigt ind mod hans hals, da han mærkede ham glide op i sig. der kom et par lette lyd mellem hans læber, der var både nydelse og lidt smerte i dem. han åbnede dem kort tid efter og trak sit ansigt væk, han så bare stille på ham og lod sine læber mødes med hans i det han begynde at bevæge sig roligt i det for at få den værste smerte væk.

Måske var det ikke så tosset med at give sit navn ud, for det virkede temmelig godt på ham, at sige hans navn til ham. Et let, men ganske tilbageholdt støn lød fra ham, da Andy af sig selv, lod sig bevæge, og han lagde derefter selv hovedet ind til hans hals og lod sine tænder strejfe Andys hals. Dog trykkede han ikke tænderne ind i ham, men med spidsen af tænderne kunne han mærke pulsen tydeligt.
"Årh!" Udbrød han da han fik trangen til at sætte farten mere op. Han knugede omkring ham i sit tag og trykkede neglene ind i hans ryg mens han bevægede sig hårdere op i ham. Han vidste ikke om han ville spolere det ved at lade en sande sadist træde frem i ham, men han ville ikke kunne holde det tilbage uanset hvad.