Blood

Andy fortrak jo at vide hvem det var han havde sex med, og hvis Lyonaro havde tænkt sig at slå Andy ihjel som han virkelig tvivlede på ville ske. da han jo så det gode i alle sammen, og især alle vampyr som troet at de var så hårde og slemme. dog var det vel alligevel altid godt at vide hvem hvis det nu var, hvem der var ens sidste omgang sex. han mærkede hans ansigt ind mod sin hals og lukkede bare sine øjne stille i, og blev kort lidt mere på vagt da han mærkede hans tænder, men da han ikke mærkede at han trykkede dem ind i hans hals slappede han lidt mere af i det igen. og kunne endelig godt lide den skarpe fornemmelse af hans tænder over sin hals, og træk forsat bare vejret så stille og roligt han kunne for ikke at blodet skulle pumpe alt for hurtigt rundt i hans krop. han trykkede hurtigt sin pande mod hans skulder, da han mærkede hans negle blive trykket mod sin ryg, der kom en let lyd ud mellem hans læber som var lidt smerte i. han lag bare sin ene arm tæt omkring hans nakke, mens han tog fat i hans overarm med den anden hånd. han gjorde dog ikke nået for at få hans negle væk fra sin ryg, og selv om det gjorde lidt ondt så holde han bare smerten ud. han kunne endelig også kun tænke på selve sex'en, da det var nået han virkelig havde savnet. og det fik ham til at føle sig elsket, og selv om han ikke kende Lyonaro så var han virkelig glad for at han ville gå i seng med ham.

Lyonaro lod Andy lægge sit hoved på hans skulder, selvom han under alle omstændigheder, ville have skubbet ham fra sig, hvis det ikke var fordi de havde sex og fordi han var midt i en beruset tilstand. Han slap ikke grebet om ham og overtog styringen, på trods af at det var Andy der sad på ham, men han holdt ham bare fast i sit grab og bevægede sig op i ham i hårde slag. Han kunne sagtens mærke Andys puls, men eftersom at hans hoved lå på hans skulder, havde han ingenting at sætte tænderne i.
Han pustede lidt, for ikke at stønne. Han ville ikke overlade magten til nogen og specielt ikke til denne dæmon, der viste sig at være meget uforsigtig og besynderlig på samme tid. Det kunne på en eller anden måde sætte ham i respekt for ham, hvilket også var en af grundene til, at han sagde ja til tilbudet.

Andy så bare stille ned af dem, og kunne endelig godt lide det syn han fik. han lod sine fingere let glide op af hans overarm og lag sig tæt omkring nakken på ham, han trykkede bare sin overkrop ind mod hans og ville endelig mærke kulden så meget som muligt. han lod sin tungespids let glide fra hans skulder op af hans hals og hen til hans øre, som han kærligt nappede i med sine læber. han kunne godt høre at han mere pustede end stønnede, som irriterede ham en lille smugle. han stoppede bare med at nappe i hans øre og hviskede istedet " kom nu.. lad mig høre et" helt sensuelt i det og så roligt han kunne, selv om han kunne mærke at det var svært at sige nået roligt overhovedet. han rykkede sine læber mod hans kind, og lukkede sine øjne hårdt i da han begynde at kunne mærke at der ikke skulle særlig meget mere til før at han ville komme, som han bestemt ikke havde lyst til.

Lyonaro kunne mærke ham trykke sig tættere ind til sig, på trods af at de allerede var rimelig tæt. De fleste væmmede sig ved den kolde hud, men åbenbart ikke denne dæmon. Det var helt tydeligt, at han var vant til vampyrer. Han lyttede til hans ord, men han var ikke meget for at gøre som han sagde, for så ville det kun blive til falske støn, og han kunne sagtens nyde uden at give høje støn fra sig. Han trak kløerne til sig, og lod hænderne glide længere ned til hans røv hvor han klemte til. Han knugede øjnene i anstrengt.

Selv om det nu var ret så koldt at være tæt på en vampyr, så var det der Andy følte sig mest tryg ved at mærke kulden så meget som muligt. så var det endelig ligemeget om den så kom fra en fremmed person som Lyonaro nu var, eller den kom fra en af de vampyr som betød så utroligt meget for ham. han lod langsomt sin ene hånd glide op i hans, og flettede sig bare ind mellem nogle af totterne. han lod bare sine læber forblive trykket ind mod hans kind, og træk bare vejret lidt tungere i det. han lod sine læber glide ned på hans hals, og kyssede ham med små kys på den. han trykkede pludseligt hurtigt bare sit ansigt ind mod hans hals, i det han ikke kunne holde sig tilbage længere og kom derfor. der kom et par små lyde ud mellem hans læber, og hans kinder blev lidt lyserøde i det.

Lyonaro kunne ikke længere holde et støn tilbage, og da han mærkede Andys varme kom op ad sin mave. Han knugede tæt omkring ham og gled dybere ind i ham. Han lagde ham Andy ned på sofaen med sig selv indover ham og trak sig ud, hvor han kort rømmede sig. Han åbnede sine øjne og kiggede ned på ham. Selv var han allerede helt rolig, da han ikke kunne miste pusten eller i det hele taget havde behov for at trække vejret. Han blottede sine perlehvide, skarpe tænder.

Andy kunne ikke lade være med at smile da han hørte Lyonaro's støn, han blev altid varm inde i når han hørte nogle stønne selv om hans krop forblev kold i det. han gav nogle lette lyde af nydelse fra sig, når han mærkede ham dybere inde i sig. hans finger forblev bare i hans hår i det han blev lagt ned, han åbnede stille sine øjne og lag sit hoved ned på sofa'en. han så bare stille op på ham og træk vejret lidt tungt i det, hans blik gled hen på hans tænder og han hævede sit ene øjebryn lidt. han løftede sit hoved lidt op og kyssede hans underlæbe, mens han bare så helt roligt på ham. han tog lidt mere fat i totterne i hans hår, og tog fat i hans overarm med den anden. han lag igen sit hoved ned og blottede den ene side af sin hals, man kunne svagt se de bidemærker som allerede var der, men som var dækket til med nået makeup så man ikke kunne se dem lige så tydeligt "som lovet" hviskede han helst stille og roligt i det, og lod bare sine øjne glide langsomt i.

Lyonaro så at Andy allerede var blevet bidt der og skiftede hurtigt udtryk. "Nej tak, jeg vil ikke sætte tænderne i en eller andens bidemærker" Sagde han lidt arrigt over det. Han flyttede lidt på Andys hoved for at nærstudere halsen. Var der noget han ikke brød sig om, var det at sætte tænderne i en arret hud. Han ville have et jomfrueligt sted for sig selv. "Hvad med håndledene?" Spurgte han. Han kunne mærke at han blev lidt stresset indeni over det.

Andy åbnede hurtigt sine øjne da han hørte hvad han sagde og hævede sit ene øjebryn lidt "men hvad nu hvis jeg heller vil have dine end deres?" sagde han helt stille i det og som om han virkelig mente det, og så bare helt roligt op på ham selv om hans hoved blev flyttet på. han blev lidt overrasket over det andet sted han sagde, og rystede bare let på hovedet "nej,.. jeg skal ikke have ødelagt mine tatoveringer" sagde han bare og lag sit hoved lidt på skrå, han lag sine arme rundt om nakke på ham og trykkede sin overkrop op mod hans "vil du ikke nok gøre det i halsen" hviskede han stille og kyssede bare hans læber med et smil på læben, inden han strakte sin hals og trykkede den ligefrem mod hans mund.

Lyonaro så på hans tatoveringer og fnøs koldt over det. Han tog fat i hans hals og pressede ham tilbage ned i sofaen. "Du kan ikke kysse dig til min beslutning, jeg skal have det som du lovede mig Vrissede han arrigt. Han kunne nemt få sit temperement op at køre, når han var tørstig efter blod. Han tog fat i hans håndled og satte sine skarpe tænder i huden. Han var god til at finde blodårerne let, hvilket var til en stor fordel. Han begyndte at suge kraftigt til sig, og lukkede øjnene hårdt i. Hans ene hånd pressede hans bryst nede, for at han ikke skulle blive afbrudt. Der var nemlig ikke noget værre end det.

Andy var ikke så meget for at få ødelagt sine tatoveringer da de jo betød utroligt meget for ham, da de vel på en måde havde gjort at han stadig levede. han pustede alt luft ud af sine lunger da han mærkede at han blev trykket tilbage, og lyttede bare på hans vrissende stemme selv om han ikke kunne se hvordan han skulle blive så sur "ha.." var det eneste han nået at sige inden han mærkede smerten i sit håndled, han holde nogle lyde af smerte inde selv om det var utroligt svært "gjorde jeg heller ikke, jeg kan bare godt lide dine læber... jeg holder altid hvad jeg lover" sagde han helt stille i det og begynde nusse hans kind så godt han kunne med sine fingere, og så bare stille op på ham imens. han lag sin anden hånd på hans brystkasse, og lod den følge hans muskler i det han prøvede at glemme smerten da han var en af dem som bestemt ikke brød sig om den.

Lyonaro blev nemmere afstresset da han mærkede Andys hånd nusse hans kind. Det var på en eller anden måde dejligt, selvom han aldrig havde brudt sig om at blive pillet ved på nogen måde, og heller ikke dengang han var menneske. Dengang var han nemlig ikke engang menneske nok, ifølge ham selv.
Han sugede lidt blidere hans blod til sig, hvilket nemt kunne blive en bahagelig og berusende fornemmelse for mennesker og andre ikke vampyriske racer.

Andy havde jo lovet at han måtte bide ham og derfor havde han ikke engang tænkt sig at kæmpe imod, selv om det var ret så svært når det ikke ligefrem var en fornemmelse han brød sig særlig meget om "håber jeg smager godt" hviskede han selv om han jo godt viste at Lyonaro nok havde trukket sig tilbage hvis han ikke brød sig om det, eller måske ikke? ikke hvis han var sulten nok så ville han nok ikke. Andy viste det jo endelig ikke, han var jo ikke selv vampyr og selv om han gift med en og de fleste kærester han havde haft var vampyrer. så viste han endelig ikke så meget om når de gik på jagt, eller bare skulle have nået at drikke eller sådan nået. Andy kunne ikke lade være med at røre ved ved ham, da det jo bare fik ham til at tænke på nået andet end det som skete ved hans håndled. han slappede selv mere af i det, når han mærkede at Lyonaro gjorde det samme. han vende stille sit blik op mod hans ansigt, og nussede så godt han kunne videre på hans kind "ikke drik for meget" hviskede han stille og lod sine øjne langsomt glide i.

Lyonaro åbnede sine øjne tilfredst. Han var glad for Andys blod. Det smagte faktisk godt af dæmonblod at være. Det var fuld af energi og ikke alt for sødt. Han smilte bredt og lagde sin hånd mellem hans ben og lænede sig frem ind over ham og snuste til hans hår og til hans hals. Han satte blidt tænderne i hans hals i et lille område, hvor der var bart. Man kunne høre, meget lavt, at huden sprækkede sig for tænderne, og hann begyndte at suge mere blod til sig. Af en eller anden uforklarlig årsag, havde han alligevel ladet sig overtale. Muligvis på grund af Andys blide berøringer.

Andy åbnede sine øjne bare en lille smugle, da han mærkede at han træk sine tænder ud og blodet let løb ned af hans håndled. der gav et let gisp fra ham da han mærkede hans hånd, ikke på en dårlig måde.. bestemt ikke! han havde bare ikke regnet med det. han lag bare sine arme om på ryggen af ham, og tænkte slet ikke på det blod som kom på Lyo's ryg når han rørte ved ham. han lukkede sine øjne kort hårdt i og kom med et let gisp, da da de skarpe tænder kom ind i hans hals. han kunne godt mærke at Lyonaro var blevet mere blid i det, og det var jo ikke nået han havde nået imod og synes bare det var sødt "ikke for meget... vil gerne gå levende her fra" hviskede han og kunne ikke lade være med at smile imens, han troet vel ikke et eller andet sted at denne vampyr som alle andre vampyr der spillede hårde ville slå Andy ihjel. han kunne godt mærke at han var blevet svagere i det og derfor også mere træt i det, selv om det ikke var nået der påvirkede ham særlig meget. han var vel bare lykkelig over at han følte sig elsket, bare sådan en lille smugle som han sådan havde savnet.

Lyonaro klemte lidt til mellem hans ben, de var jo stadig nøgne, undtagen at Lyonaro havde sine bukser halvt på. Han havde endnu ikke fået nået at lukke dem, da han jo havde været fuldt ud koncentreret om at mætte sig. Han kunne mærke at han selv var ved at blive mæt, men han ville ikke stoppe før han havde gjort Andy mere svag. Han holdt jo ikke af Andy, selvom at det på en måde virkede som om de gjorde, eftersom at de havde haft sex sammen allerede og når Andy nussede hans kind og kyssede ham på den måde. Han lod hånden mellem hans ben glide op på hans mave og op mod hans bryst.

Andy gav nogle små næsten lydløste lyde fra sig, som bare viste at han nød det Lyonaro gjorde. selv om han stadig ikke brød sig særlig meget om den smerte i sin hals, han lag bare så godt han kunne sin kind ind mod hans hår og stirrede bare op mod halvtaget. hans krop var begyndt at blive svagere hurtigere i det, efter den havde prøvet at miste så meget blod alt for mange gange. han holde bare så stramt om han så meget han kunne, selv om det ville mærkes mere som om man fik et kram. han lukkede sine øjne kort hårdt i, da han mærkede hvordan kulden bevægede sig op af hans krop og smilet på hans læbe kom frem igen.

Lyonaro kunne mærke Andy blev svagere og svagere, og trak forsigtigt tænderne ud, da han følte for det. Han slikkede let en blodlinje op, der havde løbet ned ad halsen. Han smilte, og fjernede ikke Andys arme fra sig endnu. "Det var et vældigt bytte" Hviskede han til ham og kiggede på ham med et meget tilfredst blik "Måske ses vi igen en dag, når du har fyldt op for mig igen". En lille latter kunne høres, før han tog Andys hænder ned, og rejste sig. Han lukkede sine bukser og lynede op, hvorpå han rakte ud efter sin skjorte.

Andy lå bare helt stille og træk vejret så roligt han kunne, han var jo ikke bange.. ikke for Lyonaro og heller ikke før døden, så at gå i panik bare fordi vampyren ikke lige lytter på ham var ikke nået han havde tænkt sig at gøre. han åbnede stille sine øjne da han mærkede at han havde trukket tænderne ud, hans ansigt var helt følelsesløs i det og han svarede ikke engang på hvad han sagde. han satte sig bare så godt op han kunne når Lyonaro fjernede sig fra ham, han skubbede så godt han kunne hans skjorte væk og rejste sig op i det han havde taget fat i sine bukser og trukket dem op. han gik det stille stykke hen til ham, og lignede mest en der havde drukket lidt for meget og havde derfor svært med at stå på sine egne ben. han lag sin frie arm rundt om nakken på ham og begravede sit ansigt ned i hans skulder, han ville endelig ikke have at han skulle gå da han ikke ligefrem havde den store lyst til at være alene "ikke gå" hviskede han stille frem og var ikke engang sikker på om Lyonaro ville lytte på ham, hvorfor skulle han også det? Andy var jo bare ligefrem en fremmede fyr. hans ben rystede let under ham da de virkelig kæmpede for at holde ham oppe, men de havde knap nok kræfterne til det.

Lyonaro grinte klukkende, og nok også ret nedladende til ham. Hvad skulle han dog med ham nu, hvor han hverken havde brug for mere blod eller manglede tilfredsstillelse. Han så om på ham og tog fat i ham. "Se nu bare at komme hjem til dig selv" Svarede han og puffede ham let ned at sidde på sofaen igen "Jeg har en sød pige der venter mig derhjemme". Han Knappede sin skjorte mens han betragtede ham roligt med blikket.

Andy gemte bare sit ansigt nede i hans skulder til Lyonaro tog fat i ham, han så hurtigt op på ham og lyttede på hvad han sagde. han havde jo ikke lyst til at tage hjem, han viste jo ikke hvordan han skulle forklare det hele der hjemme. han mærkede sofa'en under sig og stirrede bare op på ham, han rystede let på hovedet af det han sagde "jeg tror ikke på dig" hviskede han og kunne ikke tro på ham, han var sikker på at Lyonaro ikke havde gået iseng med ham hvis han havde haft en der ventede på ham der hjemme. eller i det mindste havde han nok ikke opført sig så bildt overfor ham "du er som alle andre vampyr,.. i tror i er så hårde og ingen følelser har, men jeg ved at i alle har et blødt punkt inde i" sagde han bare stille og blev bare ved med at se op på ham, han savnede endelig at mærke de kolde fingere på sin krop allerede og følelsen af at blive elsket som han følte når han mærkede de kolde fingere på sig.

Han løftede blikket og så på ham. Det morede ham at han bare begyndte at... ja... han forsøgte vel at rakke ned på ham på en eller anden måde? Desværre virkede det ikke på ham, for Lyonaro så sig selv som følelseskold, uanset hvad folk sagde. Han var jo den eneste der vidste hvad han selv tænkte, og han kunne ikke huske hvornår han sidst havde haft gemt på følelser. "Jer der udsættes for sådan nogle som os, tror altid I kender os, i skal altid spille kloge omkring alting. Som jeg ser på dig nu, er du ikke andet end en lille... svag... dæmon uden kræfter tilbage. Du kunne ligeså godt være død". Efter det var sagt trådte han op på bådens gelænder og hoppede ned på havnen igen.

Andy sad bare helt stille og så bare op på ham, selv om han mest havde lyst til bare at lægge sig ned og falde i søvn. han viste ikke engang hvad han skulle sige, han var helt væk fra ord og det eneste han endelig ville var at mærke de kolde arme om sig. hans blik fulde let efter ham, mens han bare så at han gik fra ham *jeg spiller ikke klog.. jeg ved at i har et blødt punkt som alle andre... jeg ved godt hvad jeg er,.. og nok har jeg ikke kræfter, men Lyo du kan ikke skramme mig. jeg ved bare at du er bange for at vise den bløde side af dig selv* tænkte han og viste godt at han ville kunne høre det, selv om han ikke havde så mange kræfter så kæmpede han for at få sine tanker over til ham. han viste godt at det var døden han legede med, men han var jo ikke bange og håbede bare lidt at han kunne få ham tilbage i båden.

Lyonaro blev overrasket over at han hørte stemmen i sit eget hoved. Først kiggede han om bag sg for at se, om han tilfældigvis skulle stå dig, men kunne sågå ud fra, at det var hans evne. Tankelæsning. "Hmm.." Mumlede han lavt for sig selv og vidste ikke helt, hvad han skulle synes om den beskrivelse af ham. Han kunne ikke umiddelbart tænke sig til nogen bløde sider i sig selv, men kun følelsen af at være tom indeni til tider.
Han begyndte stille at gå igennem tågen, på vej hjem til byen. Han hadede godt nok ikke Andy, men var glad for deres lille møde. Han håbede faktisk på at se ham igen, og se, hvordan Andys attitude ville blive overfor ham næste gang.

Andy så bare efter om han kom tilbage, og bed sig let i læben da han ikke så ham eller hørte ham. han gav et let suk fra sig og lag sig bare ned i sofa'en da han ligefrem var for træt til at tage hjem, han var også sikker på at han ikke kunne flyve hjem eller mere ikke havde nogle kræfter til det. han havde så heller ikke lyst til at gå hjem nu og risikere at støde ind i en, som var ligeglad med ham og derfor slog ham ihjel. han lukkede sine bukser så godt han kunne inden han lag sine arme rundt omkring sig, han lukkede bare sine øjne i og håbede lidt at han havde kræfter nok til det blev morgen så han kunne komme væk fra båden.