Loving //Nitaki//

"Og i lige måde min egen" Smilede han tilbage. "det her kan ikke blive bedre" sukkede han så stille og så på hende, der glædede sig over blomsterne. Han ville være godt dum hvis han noge´nsinde sårede hende, og han tænkte på hvad han kunne gøre for at gøre hende endnu gladere. "Hvad ønsker du dig allermest i verden skat?" Sagde han så og så ned i søen. "Bare sig hvad du vil ha', så skal du nok få det.

Hun kiggede på ham og sukkede så, det var et dumt svar hun havde, men hun ville ikke lyve for ham.
" At jeg har dig for altid og at du aldrig går fra mig på en skidt måde " sagde hun og smilede så, hun kiggede hen på ham " Hvad ønsker du da dig?" spurgte hun og smilede kort til ham. Hun var over lykkelig.

"At opfylde alle dine ønsker, min prinsesse" Smilede han og strøg noget mere hår væk fra hendes ansigt. Pludselig tog han sig sammen, og han vendte sig helt mod hende, "Nitaki vil du flytte sammen?" Hans spørgsmål kom hurtigt og uden nogen rigtig sammenhæng, han rødmede på stedet. Han havde aldrig spurgt en pige om sådan noget før.

HUn kiggede på ham " Du har allerede opfyldt dem allesammen " sagde hun og smilede sødt til ham, men denne gang fik hun store øjne over hans spørgsmål, ingen havde nogensinde spurgte hende om det før, så det var noget helt nyt der skulle ske nu " Der er intet andet jeg hellere ville " sagde hun og rykkede sig helt hen til ham hun lod deres læber mødes igen.

Rail følte det som om han skulle eksplodere indvendig i glæde og kyssede Nitaki igen og igen. "Du sagde ja" Hviskede han mens han holdte hende helt tæt ind til sig. "Tak, min skat" men han blev hurtigt alvorlig igen og slap hende en lille smule. "Men jeg har alså en tilståelse" Sagde han og kiggede ned i bænken.

Hun sukkede det så ud til at se en smule alvorligt ud.
Hun kiggede på ham og var alligevel glad " Hvad er det skat?" spurgte hun og kyssede ham på hans sorte hår. Hun var glad fordi hun skulle flytte sammen med ham.

Rail kigged alvorligt på hende "Jeg snorker" Så grinede han lidt og kyssede hende lidenskabeligt på munden. "Jeg elsker dig min skat". Nogle fugle begyndte at synge i et af de nærtstående træer og han kiggede igen eengang rundt i haven.

Hun smilede over hans alvorlighed, og begyndte så at grine, det gjorde intet at han snorkede " Det gør intet skat" sagde hun med et lille fjovet smil " Jeg elsker også dig " smilede hun og rykkede sig helt hen til ham for at vise at hun var tryk hos ham og hun ikke ville væk derfra.

Rail trak hende tæt ind til sig, mens han smilede. "Det var dejlig smukke" grinede han så lige så fjovet. "Hvor vil du så bo?" Spurgte han så, mens han kiggede lykkeligt ud i luften. Hans eget hus ville være for langt væk fra alting, så det regnede han ikke for en mulighed. Men det kom selvfølgelig an på hvad hun ville.

Hun satte sig helt tæt på ham " Efter min mening, synes jeg vi skulle bo hjemme hos dig, vis det er okay sakt " Hun rykkede sig helt hen til ham og kyssede ham på halsen, hun ville aldrig nogensinde bide i ham, for hvad vis hjun skadede ham, det ville aldrig falde hende ind.

"Øhm, jo, det kan vi godt" svaret kom bag på ham, men han smilede alligevel "Er der nogen vi skal fortælle det til, familie eller noget, eller er der ikke nogen af dem der lever?" Spurgte han så. Det var egentlig ret mærkeligt, De var kæreste og havde lige besluttet sig for at flytte sammen og alligevel vidste de næsten ingenting om hinanden.

Hun kiggede lidt på ham " Jeg har en lille søster, men jeg ser hende næsten aldrig " sagde hun og smilede, men det var også en smule mærkeligt de næsten intet vidste om hinnanden, men det kom vel på et tidspunkt.

"Skal vi fortælle hende det" Spurgte han og så lidt på hende. Selv havde han ingen familie mere, så der var ingen at fortælle det til. Han lod en finger tegne små mønstre på hende lår, og kyssede hende kærligt på kinden. "Uanset hvad så elsker jeg dig ufatteligt højt" hviskede han stille i hende øre.

Nitaki kiggede på Rail... Hendes elskede Rail, det var virkelig ufatteligt at hun havde ham som sin kærste, han var hendes egen kæreste... Da han begyndte at lave små mønstre på hendes lår, bed hun sig i underlæben, hans berøringer, var som en engel's, hvor sjovt han var jo også en. " Vi kan da godt tage, hen til Cecilie " Sagde hun og mærkede han var ved hendes øre nu. Langsomt smilede hun så man kunne se hendes hvide tænder, hun var vildt glad for ham, og hun ville helt vildt gerne vise alt sin kærlighed til ham, men altså hun vidste ikke hvad han tændte på... men hun ville da forsøge.. " Rail... Jeg elsker dig højere end jeg nogensinde har elsket nogen " Hviskede hun blidt, da han var lige ved siden af hende.