Loving //Nitaki//

Nitaki kiggede på ham og smilede roligt og kyssede ham blidt på kinden. Det var første gang hun havde det sådan med en fyr også i sær en engel og en vampyr det var naturligt at de var fjender, men de to her havde fundet sammen og blevet til et par. Hun havde bare lyst til at tilbringe alt sin tid med ham.

"Jeg elsker dig smukkeste" Sagde han stille og kiggede genert ned i bænken. Måske skulle han bare spørge hende og få det overstået?... Måske ville hun sige ja? Måske....
Han kiggede igen ud over de mange mennesker og fik lyst til at tage Nitaki med, til et sted uden alle de mennesker... bare de to.

Hun kyysede ham ovenpå hans dejlige hår , hun rejste sig fra bænken og tog ham ihånden " kom skat " sagde hun og gik mod en retning , " Jeg elsker dig " sagde hun med et smil og hun drejede hovedet og kiggede så lidt på ham. Han var det eneste hun havde i tankerne lige nu.

Rail fulgte bare villigt efter hende, han stolede 100% på hende. "Jeg elsker også dig min skat " smilede han så kærligt, "men hvor skal vi hen?" Spurgte han så og så undrene på hende og gik op på siden af hende og gav hendes hånd et lille klem, inden hans fingre flettede sig ind i hendes.

Hun kiggede med et kækt smil og så så at han kom op ved siden af hende " Jeg prøver faktisk at finde et sted skat" sagde hun og stillede sig lidt op, det var svært at finde nogle steder hvor man kunne være en smule alene med sin kærste, men hun søgte stadigvæk, så hun fortsatte med at gå.

"Hvilket sted?" spurgte han og så spørgede på Nitaki. Han havde lidt på fornemmelsen af hvad hun ville men lod sig fører gennem menneskemængten. Hvor hun end ville hen, ville han altid være ved hendes side og sørge for hun ikke kom til skade på nogen som helst måde. Hun var jo hans eneste leve grund. Dyften af friske blomster blev båret forbi dem med vinden og duften minede om hende. Hun var så dejlig.

Nitaki kiggede hen på ham " Jeg ved det faktisk ikke, men jeg kigger da lidt rundt " sagde hun og stoppede så op og kiggede lidt rundt, hun vidste ikke hvorfor hun stoppede op, men hun hun vendte sig om og kiggede lidt på hendes elskede Rail. Hun kunne bare ikke lade vær at smile til ham, han var jo hendes dejlige engel. Hun var så glad for ham og ville ikke af med ham.

Rail grinede lidt og bøjede sig så ned for at kysse hende på kinden. "Du er så skøn skat" smilede han og aede hende lidt på kinden, før han begyndt at gå langsomt afsted. En af de små byparker lå ikke så langt væk og det var derhen han ville. der var næsten aldrig nogen, men der var meget smukt..

Nitaki kiggede op på ham, vis det ikke var fordi hun var død var hun rødmet af hans ord til hende. " Hvor skal vi tage hen skat?" spurget hun og gik efter ham. Hun gik med friske store skridt, hun kunne bare ikke få ham ud af sin bagrund, han var det eneste der havde sat sig fast i sine tanker, men nu ville hun bare finde ud af hvor de skulle hen.

"Bare et sted min engen" Smilede han og gik lidt langsommere så hun ikke behøveds at tage så store skridt. Da de kom en stor jernport smilede han. Dette var en af de forladte parker, det simpelthen bare ikke blev brugt mere. Man kunne ikke se hvad der var på den anden side af porten fordi den var overdækket af stængler og blade.

Hun smilede og tog ham blidt i hånden, hun kiggede på hvad det var de stod foran, en jernport, her havde hun aldrig været før. Hun kiggede på det og rykkede sig lidt tættere på Rail, hun kunne dog skimte dette sted var forladt, men det var så også det eneste hendes øjne kunne skimte, der var overfyldt af blade og stængler og det gjorde bare at det var svære at se det var en parke.

Rail så sig lidt omkring. Der var menneske tomt. Perfekt! Endnu en gang foldede han sine vinger ud, greb Nitaki og fløj lydløst over muren og landede på en grøn plet midt i haven.

Nitaki kiggede på ham og greb fast i hans arme, hvad ville han dog her? Måske snakke med hende? Hun havde ikke en andelse, men hun kiggede op på ham da han fløj over med hende. Hun kiggede nåde på ham da de landede der inde.

Rail slap hende og så sig omkring "Er her ikke smukt" Sukkede han så stille og så tilbage på hende. Der var en sø, og en lille gammel bænk. men ellers var det bare som en meget lille skov midt inde i byen, beskyttet af høje murer.

Nitaki kiggede en smule betragtende på de forskelige ting der var her, det lignede en forladt skov, men det kunne osse være en park, så hun gik hen og greb fast i hans arm " Her er ikke så skidt, men er det forladt?" spurget hun og kiggede roligt op på ham

"Ja, desværre" Sagde han stille og kiggede ned i det grønne græs. Han var kommet her meget som barn, da man endnu ikke vidste han var engel, og dengang parken stadig var åben. Dengang han havde en familie. Han kiggede op på Nitaki, "Jeg elsker dig min skat" Sagde han så og kyssede hende.

HUn kiggede på ham, han så ud til at være en smule nede over den var forladt, hun vidste ikke så meget om hans liv som ung, men det så ud som om han var kommet her meget " Jeg elsker også dig miin egen" sagde hun og kyssede ham bidt på munden. Hun fik et smil på munden mens de kyssede.

Rail smilede lidt til sin smukke kæreste. "Undskyld jeg ville bare lige vise dig stedet, vi kan godt gå et andet sted hen hvis du vil, her er heller ikke så meget at lave" Sagde han så og så op i himlen over muren. Den var klar og solen bagede ned på dem.

Hun tog ham ihånden og gik så en smule rundt " Skat her er helt perfekt " sagde hun og gik hen mod bænken ved søen, hun mærkede hvordan varmen trængte ned på hende og hun satte ikke farten op, hun forholdte den samme rolige fart mod bænken.

Rail fulgte efter hende, fuldstendigt forblændet af hendes skønhed. Alt ved hende var perfekt. At se hende bevæge sig foran ham var som om hun bare var bølgerne der legede i havet. Og han vidste at hun var endnu smukkere uden alt hendes tøj på, og han var glad for det var blevet ham der havde fået hende.

Nitaki kiggede lidt tilbage på ham og gik baglæns og håbede på ikke at træde forkert, hun gik og kiggede så en smule tilbage, hun kunne ikke lade vær at vende hovedet hen mod Rail's igen, hun holdte meget af ham " Jeg elsker dig " sagde hun og stoppede op ved bænken, hun satte sig og lavede et tegn til han også skulle sætte sig ved siden af sig.

Rail smilede og bøjede sig ned og kyssede hende inden han satte sig. "Jeg elsker også dig Nitaki" hviskede han og kyssede hende igen. Han besluttede at spørge hende om noget, men ville vendte til tidspunktet var godt. Han elskede hende jo.

Nitaki fjernede håret fra ansigtet, hun løftede det ene ben op på bænken så hun lagde hovedet på skrå på knæskalden, det lange hår løb ned fra den anden side, og lod en hånd glide hen i ansigtet på ham, hun nussede hans kind blidt, hendes fingre var sikkert kolde, men han havde sikkert vendet sig til det.

"Jeg kan ikke undvære dig..." Begyndte han stille og lod en hånd glide ned af hendes lange ben.
En blomst faldt ned fra en af de nærtstående buske og landede lidt fra hans ene fod, og han samlede den op. "Endnu en til din lille buket" Smilede han og satte den sammem med rosen.

Hun kiggede på rosen og førte den op til næsen og hun følte en del for rosen.
Da blomsten kom ved rosen følte hun sig brudepige agtig, men hun kiggede bare med et sødt smil " Du har fået mig til at grine og du har gjordt mig over lykkelig " sagde hun, hun ville ikke af med ham, og hun ville spicelt ikke dele ham med nogle. Hun kiggede lidt ned på den lille bukket og hun havde overhovedet ikke overasket ham og det gjorde hende en smule trist over det kun var ham der overaskede.