En falden engel blandt folk - Zean

Sas havde aldrig rigtig tænkt over det med lugt. Hun så for det meste bare på folks auraer hvordan de var bag facaden. Hun kiggede nu op på ham for at se hans men den var meget sløret. Hun kunne ikke helt finde ud af hvad det var men der var noget i ham, skjult helt inde. Men det ragede nu egentlig ikke hende hvad han havde af problemer eller synder eller hvad det nu kunne være så hun lod bare som ingenting og tog endu en slurk iste.

"Hmmm..." han så på hende
"Hvad kan du så af sjove ting?" Med det mente han hvad hendes evne var.

Sas så lidt foraget op på ham, hun havde en tildens til at misforstå og misfortolke ting andre folk sagde. "sjove ting?" sagde hun. "D-det kan jeg virkelig ikke se nogen grund til at du skal blande dig i..." Hendes kinder var blusset en anelse op, men ikke meget.

Han så overrasket på hende.
"Du vil ikke fortælle om din evne?" sagde han, han kunne ikke se noget problem ved det, og han havde jo lige været venlig ved hende...Han mærkede irritationen stige mens han så på hende.

Sas spærrede øjnene lidt op da hun forstod hvad han havde ment. "N-nårh m-min evne?" Sagde hun så med et lille grin. "Jeg troede du mente...du ved..eller...ej...glem det" Hun grinede lidt af sig selv og tog en slurk iste. "Jeg kan se auraer..." svarede hun så endelig

Han så lidt på hende, hvad var der med hende? Hun opførte sig næsten som om...ja.
"aha? Altså se farven på dem eller er der noget mere?" han havde kun hørt om såkaldte spåkoner der mente det samme, der havde han været skeptisk, men lige nu ville han bare gerne vide lidt mere.

Sas så på ham. "ja... farven og...den slags..." "Auraer er meget forskellige... nogen viser aLT om personen mens andre..." Hun så på ham og stod et øjeblik igen og betragtede hans meget tågede aura. "...er meget mystiske og hemmelighedsfulde"

Han så lidt på hende og smilte. Han kunne næsten se på hende at der ikke var meget at se hos ham, men spurgte alligevel.
"Og min er?"

//undskyld det korte svar//

Sas smilte lidt. Alle var altid så nysgerrige efter at vide hvad de var...de vidste det jo udemærket godt selv, Hun stod lidt og lod som om hun gav sig god tid til at undersøge den. "Det sidste" Svarede hun så kort og kontant. "Jeg kan ikke rigtig se den... den minder mere om en grå tåge end en aura...som om du har...en dyb hemmelighed" Hun smilte lidt og tog så endu en slurk af sin iste.

Han nikkede lidt med et smil.
"Det passer meget godt" svarede han tænkende og hældte resten af sin iste ud på jorden da han ikke gad drikke mere. Han vente sig om og gik tilbage til lejligheden.

Sas så lidt efter ham over sin skulder. Så vendte hun sig mod ham og sagde: "Hvad er din hemmelighed?"

Han stoppede op og så over sin skulder på hende. Der gik lidt tid før han svarede.
"Det kommer an på hvad for en af dem du mener" svarede han så, han havde jo ingen...direkte hemmelighed, han ville bare godt holde...sin fortid væk fra andre, den var uinteressant..og...det der gjorde ham til den han var.
Han sukkede uhørligt. Han gik ind i lejligheden og satte sig glas til vask, han gik ud på toilettet og tog noget vand i hovedet, tørrede sig og gik ud i køkkenet igen. Han kede sig en smule og overvejede at gå ud i byen igen, men hendes kjole var jo ikke tør...

Sas blev stående udenfor og så lidt efter ham uden at sige noget. Hun kunne godt mærke at hendes selskab begyndte at irritere ham lidt. Hun bed sig lidt i læben. Hun måtte holde sig mere tilbage med sådan nogle åndsvage kommentarer... tænk nu hvis han lige pludselig fik nok...?

Han trådte ud i haven igen.
"Hvad havde du så tænkt dig?" spurgte han og så på hende
"At vente her til din kjole er tør eller hvad?"

Sas så på ham og følte sig pludselig meget lille. "J-ja...hvad ellers?" sagde hun i en lidt forsvarlig tone. Hun brød sig ikke så meget om den tone han talte til hende i.

Han så lidt på hende
"Spørge om man kunne låne en pose at transportere den rundt i?" foreslog han og satte sig på en af stolene ved det lille bord der stod på terrassen.
"Bortset fra du var tvunget til at aflevere skjorten tilbage igen" smilte han lumskt og så på hende, han kede sig...

Sas drejede lidt på hovedet som om hun ikke rigtigt forstod hvad han sagde. "var det en hentydning?" spurgte hun så efter et øjebliks forundret tavshed. Hvis det var var det virkelig ubehøvlet, Sas havde mødt mange ubehøvlede og direkte ubehagelige personer men ligefrem at hentyde at de ikke gad være med hende mere havde hun aldrig oplevet.

"En hentydning til hvad?" han sendte hende et drillende blik og lænede sig tilbage i stolens mens han lod blikket glide rundt på omgivelserne.
"Jeg keder mig, vis du vil vide det, og havde tænkt mig at gå ud i byen og finde lidt sjov...måske spise en sjæl eller to" sagde han så

Sas så lidt på ham. "Hvis du vil gå så bare gå... så går jeg og smækker døren efter mig så snart min kjole er tør..."

Han grinte lidt og rystede på hovedet.
"Dette er mit tilholdssted, jeg overlader det ikke bare" måske var han lidt gammeldags på det punkt, men han stolede ikke på nogen han bare lige havde mødt og det var jo hans sted, det var sjældent man fandt et så godt sted som han endelig havde fundet, skjult for blikke, ikke fordi han regnede med hun ville overtage det eller smadre det...Men alligevel.
Han rejste sig og gik ind i sit hus.
"Lægger mig til at sove" sagde han kort og lagde sig ind på sofaen.

Sas så lidt på ham. "o-okey?" Han var squ mystisk... det ene øjeblik grov og ubehøvlet i sin tone og det andet lagde han sig til at sove. Hun fattede det ikke. Hun satte sig i en stol og ventede på at hendes kjole skulle tører

//skal vi bare springe lidt frem i emnet? Der sker ikke så meget mere lige nu?//

//jo... god ide :P til kjolen er tør? XD//

//ja//

//okey XD//

Sas gik hen til kjolen og følte lidt på den. *tør* Hun smilede lidt og så sig omkring for at sikre sig at ingen kiggede. Så knappede hun hurtigt skjorten op, tog kjolen ned fra tørresnoren og tog den på. Hun så lidt ned ad sig selv og smilede. Nu var hun fin igen.