En falden engel blandt folk - Zean

Han vågnede med et sæt som om et eller andet havde vækket ham, men der var intet. I et øjeblik lå han bare og vågnede ordentlig da han kom i tanke om at han havde en engel på besøg.
Han rejste sig op og gik ud i haven og smilte lidt til hende da han så hun havde kjolen på sig.
"Så er den endelig tør" han virkede venlig og rolig nu, som om han havde været underlig før fordi han havde været træt. Men hvem ved, måske havde det også været derfor?
Han trak vejret dybt og tog skjorten, lagde den ud til vask.
"Så kan vi gå" han gad ikke selv være hjemme.

Sas vendte sig om og smilede lidt da hun så at han også smilte. "ja... tak fordi jeg måtte komme forbi og få den vasket..." Sagde hun. Det var som om der var noget nyt ved ham? Hans aura? Var den blevet klarere? Hun så lidt op over ham. Nej... den var lige så mørk og omtåget som før...men hvad var det så? Hun betragtede ham lidt.

Han så lidt på hende
"Hvad?" smilte han da han bemærkede hun så på ham, men trak så på skuldrene.
"Nå, jamen så lad os gå" han gik ind i huset og tog sine sko på igen

Sas kiggede på ham og måtte ryste lidt på hovedet for at komme til sige selv. "Hv-hvad? Øh..j-ja...okey..." Sagde hun en smule småforvirret, hvorefter hun så gik op ved siden ad ham mod hoveddøren

Da de var ude, låste han døren og begav sig ned af stien og snart gik de mellem alle de andre små lejligheder der lå rundt omkring.
Og snart igen stad på de på vejen og kunne nu vælge vejen ind i byen eller ud i naturen.
Han så lidt p åhende.
"nå, godt du har valgt den rigtige side...Jeg har arbejde at lave, så skal vi ikke bare skilles?" smilte han

Sas fulgte efter ham, stadig spekulerende over hvad det var ved ham der pludselig havde ændret sig. Hun stoppede da han stoppede og så på de to stier. Hun nikkede fprstående, hun måtte jo have holdt ham hen i alt den tid hun havde tilbragt hos ham mens hendes kjole havde tørret. Hun smilede skævt til ham. "Tak for alt..." Sagde hun "Jeg skylder dig en tjeneste... så hvis du nogensinde får brug for min hjælp... så kom ind i kirken."

Kirken...Det sidste sted han havde overvejet at sætte sine ben. Lige fra han var blevet født, lidt overdrevet måske, men tæt på, havde gennemskuet den ene religion efter den anden, han troede ikke på det, det var bare fordi folk ville have svaret på ubesvarede spørgsmål samt en overleder der bestemte over dem. Han var dog sin egen.
Han nikkede dog alligevel.
"Det skal jeg huske" han vinkede kort og begyndte at gå sin vej.

Sas smilede og gik den modsatte vej af ham, ind mod byen.

//out?//

//Out//