Efter lukketid - Bæltedyret Aaaalias xD

Sted. På Roses Café
Omkring. Mennesker som var på vej ud...
Tid. 20.32
Vejr. Snestorm
Dag+dato. IRL
Påklædning. Skotsk ternet lårkort nederdel, hvid skjorte og grønne converse

Rose stod bag disken oppe ved baren og stod lidt i sine egne tanker. Hun havde lige bedt de kunder som var tilbage, om at begynde at gå, da det var lukketid. Hun havde en fugtig klud i hænderne og var begyndt at tørre baren af for spildte drikkevare og hvad der end kunne være på bordoverfladen. Det havde egentlig overrasket hende at hun kunne holde ud at være sammen med mennesker hele dagen, da hun havde været bange for at hun pludselig ville blive tørstig. Nu var hun blot glad for at dagen var forbi og hun ikke skulle være sammen med dem mer i dag og var egentlig lidt stolt da hun ikke var blevet tørstig, men kunne dog ikke løbe fra at hun havde været fristet med at angribe nogen af dem nogle få gange. Hun vendte sig langsomt om og begyndte at stille glas op på hylderne...

Alias stop opgivende lænt mod muren, i den lilel gyde, hvor han dog hadte sne, han måtte altså søge ly et beder sted end dette, det var umuligt at se noget når der kom snefnug i øjet på en hele tiden. Han løb ud fra gyden og hen af gaden stoppede op ved en cafe nogen mennesker var på vej ud fra, han stod lidt og overvejde at gå ind, men bestemte sig for at det måtte han heller inden han blev til en sne mand. Han åbnede døren og så det tomme lokale som det første han lod døren gå i bag sig, han tog en dyb indånging.. han var da i hvert fald ikke alene. Han så sig rundt en ung udsenen pige stod ved disken, hun var vampyr det kunne han lugte. Han smilte venligt, vampyr tiltrækning måtte da også virke på andre vampyere ikke? Jov, så han sendte hende sit chamerende smil, og gik hen mod hende, han kunne jo godt se de var ved at lukke, men i en tid som denne var det dumt at smide sin egen race.. ud. Siden krigen startede var der bleven så meget beder forhold mellem vampyerne, de plagede ikke at være venner internt, men nu var det som om der var bleven et fællesskab for en art. "Godaften" sagde han roligt.

Rose så hurtigt op da hun pludselig kunne mærke et andet væsens tilstedeværelse. Hun blev lidt overrasket over at se en vampyr komme gående ind ad døren og stoppede sine cirkulerende bevægelser. Hun ville helst have haft snerret ad ham og sagt at han skulle skride, men efter at den pokkers krig havde brudt ud, havde hun været nødt til at være venner med vampyrene, eftersom at der ikke var nogen andre som vampyrenede kunne stole på.
Hun så lidt på hans charmerende smil og kunne mærke hvordan hans tiltrækning påvirkede hende, men gjorde dog ikke mine til at det virkede. Hendes ansigt var fuldstændigt blankt og roligt, og betragtede ham roligt. "Godaften" sagde hun høfligt og så lidt på døren og derefter tilbage på vampyren "Hvad skyldes dit selskab her til aften?" spurgte hun og holdt den høflige tone.

Alias stirrede på den.. ret unge vampyr, hun var så lilel og spinkel, lignede ikke en der var særlig stærk eller noget i den stil, men det var hun jo, hun var vampyr. Han så på hende med et intrængende blik som var han ved at bryde gennem til hendes sind eller noget i den stil, hvilket han jo ikke kunne, han var ikke tankelæser. "Ehm det sner?" sagde han forvirret, hun snakkede gammeldages.. mon hun var meget gammel, man vidste jo aldrig? Hun lignede altså bare ikke nogen vampyr, hun havde sikkert været lige så smuk som hun var nu som før hun var bleven vampyr, det var han sten sikker på. Hun var jo virklig tiltalende, altså i udsene. Han så på døren, "Undskyld jeg vidste ikke her var lukket, jeg kan godt gå igen?" sagde han og så på hende med et dybdegående blik imens han slagde løgen perfekt, han vidste jo godt de ville lukke, og han havde ikke tænkt sig at gå. Ikke uden at komme tilbage igen i hvert fald.

Rose så på ham og løftede et øjenbryn "Jamen, det gør det da oss" sagde hun med en overrasket, men dog oss sarkastisk, stemme og smilte skævt. Hun ville ikke have haft været sarkastisk, men denne vampyr bedte jo næsten om en sarkastisk kommentar. Hun satte sine albuer ned i bordet og lænede sit hoved mod sine hænder og betragtede ham. Hun rystede på hovedet da han sagde at han godt kunne gå "Nej.. det behøver de skam ikke" sagde hun med et lille suk og ville jo ikke tvinge ham ud i det dårlige vejr. Hvis der var nogen som havde bedt Rose om at gå derud, havde hun ihvertfald haft nægtet det.

Alias smilte og nikkede.. hey hun spurgte jo selv! Han vendte hovedet om og betragtede det lokale has tod i, overvejede lidt at gå igen, måske skulle ha finde en bar eller ngoet i nærheden og få sig lidt at drikke? Mon hun havde øl? Han gik hen til disken og så ned på hende med sine tryllebinden forførende øjne og lænte sig id mog hende med en arm strakt ud mod hende. "Tak.. Jeg hedder Alias" sagde han på en ret.. sirtende måde, enerigen omkring dem blev i hvert fald ændret ret hurtigt, fra normal og kedelig til virklig virklig intenst.. det var vel bare noget Alias kunne. Han elskede at bruge den gave han havde fået da han var bleven vampyr, han var sikkert frygtelig til det med kvinder før, men nu gik det utrolig nemt.. i hvert fald med menneskerne, det var det der tiltræknings kraft. Ha så på hende, hun havde det også over sig og det gjorde hende smukkere.. ikke fordi hun ikke var smuk før.. hvis der havde været et før, men hun var i hvert fald smukkere nu.

Rose så indgående på vampyren og blev stående hvor hun var, da han kom nærmere. Hun så ind i hans øjne med interesse og satte sine albuer ned på diskens træoverflade og lænede sit ansigt i sine håndflader. Hun så lidt på ham uden at sige et ord, og lod derefter sine arme gå ned, så de lå helt flade på bordet. Hun så på vampyren, som åbenbart hed Alias, og smilede et forførende smil "Roselin Dorian" sagde hun med en stemme som passede perfekt til smilet. Hendes isblå øjne forblev rettet ind i Alias', og hun lod en finger stryge blidt over hans ene arm og løftede et øjenbryn "Hvad kan jeg så gøre for dig, Alias? Skal du have et eller andet?" spurgte hun og lavede et lille kast med hovedet i retning af flaskerne som stod bag hende med alverdens indhold af alkohol.

Alias stirrede stadig på hende med sine noget så mærke øjne, et forførende blik og et kækt smil. Han fandt hende smuk, meget smuk. Hendes hud var bleg, det var hans godt nok også, men når man så hende i ansigtet.. virkede hun bare inu blegere end andre vampyere, som om hun.. var syg eller noget, underligt at tænke på. Vampyere kunne da ikke blive syge kunne de? "Roselin" gentog han stille. "Et smuk navn til en smuk.. pige" sagde han men lidt tøvende på det sidste, hvor gammel mon hun var? Han kunne bare have kaldt hende vampyr men det virkede.. unormalt i en samtale, såden bare at gå til bekendesskab med hvad man var, selv om de begge var det.
Han lod sit blik falde ned på hendes finger og hånd der havde strejfet hans, han så op igen og smilte frækt. "Dig?" spurgte han halv hviskende og lænte sig længere ind over bordkanten og så hende i øjnene med et virklig frækt blik, som om han kunne klæde hende af kun ved at se på hende.

Rose så ind i Alias' øjne og smilede et mørkt forførende smil "Tak min kære Alias" sagde hun og var egentlig glad for at han kaldte hende for en pige og ikke kvinde. Hun blev kaldt for kvinde af mange vampyrer, hvilket var irriterende på sin egen lille måde. Hun følte sig så gammel, og det var vidst oss fordi at hun gerne ville have at folk sagde de rigtige ting til hende.
Hendes smil blev større da hun hørte hans svar, og lændte sig langsomt frem mod ham "Jamen dog.." hviskede hun og lod sine læber stryge over hans hage for at tirre og drille ham "...jeg er bange for at vi ikke har det på menuen" fortsatte hun hviskende og trak sig langsomt væk fra ham med et drillende og frækt smil.

Alias log er undrende smil glide ind over sine læber, sikke dog.. hendes kære Alais? Nånå, så kunne hun også finde sig i hvad han ville.
- "Tjaaa.." mumelde han lidt og overvejede et passende svar da hun pludeslig var meget meget tæt på hendes læber mod hans hage. Han grinte smørret og lænte sig ind mod hende idet hun lænte sig tilbage med fryd i øjnene.
- "Du ramte ikke" sagde han stille og lod sine bløbe og kolde læbe presse sig først blidt mod hende, men dog skiftede det halv langsomt over i et lidt mere intenst kys.
Han slap hendes læber igen og gik roligt om den den anden side af disken ikke fordi han havde noget imod at stå for over bøjet ind over den, det var bare ubehaligt.
Han smilte frækt til hende og gik helt hen til hende imens han lod sine hænder glide tilfældigt ind på hver side af hende og lagde sine hænder der, dog kun for et kort øje blik så han kunne spørge hende om noget, hun ikke kunne svare nej til.
- "Kom med mig" sagde han halv hviskende.

Rose grinte lavmælt af ham "Jeg prøvede skam ikke at ramme" sagde hun med et løftet øjenbryn. Hun sukkede drømmende da hans læber gik ind og mødte hendes og lod ham bare kysse hende, da det egentlig var rart.
Hun stillede sig ordentligt op da han begyndte at komme over mod hende, og havde et forførende smil på læberne. Han var egentlig meget attraktiv og køn at se på, men hun gik ud fra at det var fordi at han var en vampyr lige som hende. Men dog legede hun lidt med tanken om at han med sikkerhed oss var smuk i sine menneskeår.
Hun lod sine hænder stryge blidt over hans brystkasse da han var helt henne, og kunne mærke hans hænder ved sine hofter og kunne egentlig godt lide at have ham så tæt på. Hun følte sig ikke spor bange for ham, da han jo ikke var stærkere end hende, og var bare vant til at folk som var meget stærkere end hende selv, prøvede at forføre hende.
Hun lod en finger gå op og strøg ham over hans underlæbe "Giv mig én god grund hvorfor jeg skulle min kære" hviskede hun og løftede et øjenbryn. Hun ville egentlig oss gerne vide hvor de skulle hen, men det ville han måske sige til hende, hvis hun ventede længe nok og var tålmodig.

Alais smilte bare han vidste jo godt hun ikke havde prøvet det var også med fuld overlæg.. han skulle bare have en grund til at kysse hende. "Mmhh" mumlede han stille og lod sine finger gribe fat i hendes trøje på hendes hofter som om han ville til at trække den af hende hvilket han ikke havde i sinde at gøre, ikke inu i hvert fald. Han slap hende kort og vendte sig bart som havde hun skubbet ham fra sig. HAn gik med lange og rolige skridt mod døren og forventede hende til at følge efter ham. Da hun bare gav ham igen kunne han ikke lade være med at grine han størg nærmest hen over gulvet tilbage til hende imens han stak en hånd i sin jakke lomme og tog et stykke sort stof frem. "Fordi der absulut ingen grund er til at lade være" sagde han frækt og førte bindet op til hendes øjne og lagde det for så hun intet kunne se. "Stol på mig" hviskede han blidt og bandt det fast. Det var dumt at stole på ham, mend et var også dumt at lade være, han var jo ikke ond på ingen måde, bare en smule uspukuleret.

Rose så på Alias og kunne ikke lade vær med at grine over hans grund. Det kunne der jo være noget om. "Der kan være lidt sandhed i det" sagde hun med et skævt smil på læberne og lod sit blik gå langsomt ned på stoffet i hans hånd. Hun lukkede sine øjne før han bandt det omkring hendes øjne, så stoffet ikke ville irritere hende. "Er du sikker på at det er en god idé?" spurgte hun med en drillende kant i stemmen, men vidste jo ikke helt om hun kunne stole på ham, men måtte vel være nødt til det. Det var helt mørkt for hende, så hun kunne ikke rigtig gøre noget, og ventede lidt på at han ville føre hende fremad og hen til det sted som han nu ville have hende hen.

Alias nikkede for sig selv, "Jeg har for det meste ret.. for ikke at sige altid" sagde han stille og kyssede hende let på kinden. Det var jo ikke fordi han var den.. slags dreng, men.. hun fik det lidt frem i ham. Der var jo heller ikke noget galt i det hvis hun var med på den, lidt sjov skadet jo ingen vel. "Du kan sagtens stole på mig, jeg er ikke som de andre" hviskede han stille og tog hendes hånd og følte hende ud af butikken. Han lagde en hånd på hendes tajle og undersøgte hendes jeans, roligt tog han nøglen frem og låste butikken for hende. "det var så lidt" svarede han bare som om hun ikke havde sagt tak inu. Han lagde nøglen tilbage i hendes lomme og trak hende så op i sine arme der var jo ikke andre end dem på den tomme mørke gade så han kunne ligeså godt gøre det hurtigt muligt. Han satte i løb ned af gaden, der var ikke langt.. men han havde hurgitgt skiftet mening, der var noget andet han ville nu.

Rose kunne ikke lade vær med at grine ad det som han sagde "Yeah, right" grinte hun sarkastisk og nappede ham hurtigt i øreflippen da han kyssede hende på kinden. Hun vidste egentlig ikke om hun skulle tro på det som han fortalte hende "Hmm.. er du sikker?" spurgte hun med et skævt og drillende smil og tog fat i hans hånd med et stramt greb, da hun ikke ville at hans hånd ligepludselig forsvandt fra hendes. Hun gik med nogle usikre skridt ud fra caféen og smilte skævt da hun kunne mærke hans hænder imod hendes talje. Hun lod sine fingerspidse gå søgende ud foran sig og strøg ham over brystkassen. Hun kunne derefter mærke hans hånd nede i hendes bukselomme og hørte en raslen, og gættede sig frem til at det var hendes nøgler. Et metallisk klik lød fra døren lidt fra hende og vidste ikke helt hvor hans ansigt var og kunne derfor ikke rette sit eget op mod det. Hun grinte lavmælt over at han bare gik ud fra at hun ville sige tak til ham, så at han bare gav svaret 'det var så lidt'. Hun sagde dog ingen tak og kunne mærke sine nøgler og greb hurtigt fat i hans trøje da hun blev båret op. Hun pressede sig blidt op ad Alias' krop og kunne egentlig godt lide at være tæt på ham. Hun holdt sig tættere ind til ham da hun kunne mærke vinden slå hårder imod hende end normalt, og regnede med at han var i vampyr hurtig løb. "Hvor føre du mig så hen?" spurgte hun blidt og forførende, og kunne ikke bruge sine øjne, så kunne ikke sende ham nogle blikke.

Alias bøjede hovedet lidt ned mod hende, hun morede ham på en eller andne måde, hun var uadvendt som ham selv, eller det var de fleste vampyere vel, han lænte hovedet lidt tilbage, prøvede at komme i tanke om han nogen sinde havde mødt en svag vampyr, en genert en, nej aldrig. Men nyfødte måtte da være noget i den stil, men de blev jo også altid passet på af deres skaber, i hvert fald i de fleste tilfælde. Alias så lidt på hendes ansigt, det der ikke var dækket af bindet og grinede bare da hun sagde ham imod, det måtte hun da også selv om, han havde ret, altid. Han smilte frækt da han blev nappet i øreflippen og lænte bare sit hovede væk fra hende så hun ikke kunne gøre det igen. Hvad var der sjovt ved et engangs knald.. så var det da sjovere at trække den lidt, hvis han ville have sex vidste han hvem han skulle gå til. Det her var ikke sex. "Jeg er altid sikker" savrede han bare, og vidste jo godt selv det var rigtig, han var altid sikker på alt han sagde, han fortrød ikke og han lavede ikke fejl, alt gik som det skulle, og hvis det ikke gjorde, kunne han få det til det. "tag en dyb indånding Rose, måske kan du lugte det" sagde han smørret da han nu kunne lugte saltvandet, det var en stærk og velkendt duft, som han elskede højre end noget andet. Han satte hende ned ved den lille bro og trak bindet af hendes øjne så hun ville kunne se den lille sø, her gemt i skoven. Der kom aldrig nogen, der var jo ingen der vidste den var til, saltvands søen. Han elskede at bringe sine offre her til, fortrylde dem.. eller nok mere forblænde dem, elller hvad det nu var han kunne. Også gøre hvad han nu måtte gøre, fordi han var den vampyr han nu var. Han lagde en hånd mod hendes ryg, han følte for at kaste hende ud i søen, men hun var jo en vampyr så hun ville nok ikke lade ham, og hun ville nok komme ret hurtigt tilbage hvis han gjorde eller trække ham med sig.

Rose skød underlæben ud da han lænte sit hoved væk fra hende, og ville have haft brugt sine hundehvalpe øjne, men havde jo bind for øjnene. Hun sukkede blidt og drillende "Sure you are" mumlede hun drillende. Hun tog en dyb indånding igennem næsen da hun blev bedt om det, og kunne ikke lade vær med at smile da hun kunne dufte den velkendte duft af saltvand. Hun missede lidt med øjnene da bindet blev taget væk fra øjnene, og hun fandt hurtigt ud af at de sad i en skov, ved en smuk saltvand sø. Det var utroligt smukt, og hun smilte sødt, med et blik op på Alias' ansigt. "Det er pænt" sagde hun med et svagt skuldertræk og lod sit blik gå ud over naturen omkring dem "Hvorfor har du så taget mig herhen?" spurgte hun nysgerrigt, uden at se tilbage på ham.

Alias grinte bare af hende.. da hun prøvede at se skuffet ud. "Tror du selv på det der" grinte han bare og strøg hende drillende over hårt, men samtidig på en rart sød måde, han kunne se lige gennem den hårde facade hun prøvede at stille op for ham, men det hjalp altså bare ikke på en, der kunne se lige gennem alt og ind til det dybeste af en person, enda før han overhovedet havde rørt eller set personene i øjnene. Han kyssede hende kort på panden og smilte bare imens, som om han slev havde en virklig hemmeligheds fuld plan der ikke måtte afsløres. Hans blik var intenst og han så ned på hende, som betød hun mere end nogen andre i hele verden for ham. "For at få dig for mig selv" svarede han bare chamernede.

Rose grinte muntert og trak på skuldrene "Ikke rigtigt" sagde hun lavmælt og kunne mærke hans hånd over sit hår, og kunne faktisk godt lide det på nogle punkter.
Der blev intet sagt i noget tid, og hun lyttede blot til stilheden og så ud over vandet. Hun smilte svagt da han kyssede hende på panden, men havde det som om at der var noget som han ikke ville fortælle hende. Hun vidste bare ikke hvad det var.
Hun så over på ham og lagde hovedet let på skrå og smilte skævt "Have mig for dig selv?" sagde hun spørgende og løftede et øjenbryn. Han var egentlig virkelig charmerende, men hun gik ud fra at det var fordi at han var en vampyr. Nysgerrigheden borede sig ind i hende, og det som han havde fortalt hende, forklarede ikke så meget. Hvad i hulen ville han med hende? Tjaah... hun måtte jo bare være tålmodig, og så ville hun få det at vide til sidst.

Alias grinte bare stille og betragtede hende iemns han stod der overvjede hvordan han skulle gribe det an, måske skulle de bare.. lære hinandne at kende lidt først, eller retter hun skulle lære ham at kende, da Alias allerede vidste havd han havde brug for at viden omkring Rose. Han nikkede bare ivrigt, han gad da ikke hive hende med ud mellem alle de dumme åndsvage mennesker, så ville han da heller være her og have hende for sig selv. "Ja præcis.. lyst til en svømme tur?" grinte han og tog hendes hånd og så bare på hende med sit chamernede blik og håbede hun ville falde for det han prøvede på. Ikke fordi han havde skummle bagtanker eller noget, de var jo af samme race så han ville aldrig kunne gøre hende noget ondt.. ikke rigtigt.. ikke medvilje. Desuden var han tiltrukket af hende.. meget.