privat (denice)

dag: fredag
tid: 18:00
vejret: køligt
sted: legepladsen
omgivelser: ingen mennesker




Abbygail sad på en gynge hun tænkte over sit liv.
*hvor mange hun faktisk havde slået ihjel og at hun hadede at være vampyr for hun havde gjord ondt på så mange*
hun så rundt der var ingen til stede alle var gået.

Denice gik rundt i sin egen fantasi. Hun tænkte en del for sig selv. Hvad skulle hun dog gøre, vis hun nu ikke var en dæmon. HUn ville ikke kunne forsvare sig selv. Eller rede sig selv i en nødsitition. Hun fortsatte fra 10 m til 5 m, nu stog hun pludselig på græsset, det fugtige græs.

Abbygail så noget i mørket hvem var det. hun håbede lidt det var et menneske hun var sulten hun havde ikke spist andet end dyr den sidste uges tid men på den anden side ville hun ikke slå ihjel igen hun havde det forfærdeligt med tanken om det

men hun blev nød til at overleve. Abbygail rejste sig op og gik hen mod personen på vagt for at det kunne være noget farligt

Denice fik øje på den unge vampyr.. Hvem var hun mon? Og hvorfor så imødekommende?.
hun tænkte hun nok var en smule farlig, da hun jo var en vampyr. Hun ville være vågen og holde godt øje med hende, hvad hvis hun haved tænkt sig at gøre noget? hun holdte godt øje med hende.

Abbygail kom helt hen til hende hun kunne lugte at hun var ikke menneske men hvad var hun så.

aabygail var så sulten at hun næsten var ligeglad med hvad hun var og viste tænder af den fremmede. Abbygails øjne lyste skarpt rødt mod den fremmede.

"hvem er du? og hvad er du ??" spurgte Abbygail.

Hun var skuffet over hende velkomst. Så hun var nærig. Hun skulle bare stikke hende en løgn, der var krig, så hvorfor slog hun ikke bare hende( Dig) ihjel. Arghh der var noget spiecelt ved hende. " Hej jeg hedder Denice, og har du ikke lugten dig frem til hvad jeg er endnu Blodsuger?" Spurgte hun med et hårdt smil.

"jeg er ny her og har ikke lugtet din lugt før" svarede Abbygail hvæsende


*blodsuger det var hun ikke bleven kaldt før* hun trak sine tænder tilbage og så lidt mere nysgrri ud end sulten.

der var noget underligt ved denne fremmede hun var ikke bange eller noget det var de fleste fra hendes gamle by fordi at Abbygail ændrede øjen farve og var kold som is

Hun var farveblind på det ene øje, så lagde hun ikke mærke til farverne så meget.
Hun var slet ikke bange, for efter hendes mening, var det hende der var flappet.
" Jeg er en sjæledæmon. Hvem er du selv?" Sagde hun og sendte hende et af hende lidt kolde blikke.

"det troede jeg du havde fundet ud af " sagde Abbygail
"jeg er blodsuger som du så venligt kaldte det og mit navn er Abbygail jeg er ny her"


hun ville ikke være uhøflig hun var bare meget sulten og kunne ikke rigtigt styrer sig men hun prøvede så godt hun kunne.
*gad vide om dæmoner overhovedet smager godt* hun turde ikke tage chancen

" Jeg havde fundet ud af hvad du var men hvem du var vidste jeg ikke " Sgade hun kun lige for at rette lidt på hende.

Faktisk så var dæmoner ikke så skønne at bide i, da der var noget anderledes ved deres blod, men hun var velkommen til at forsøge, men det var nu ikke sikkert hun overlevede.

"jeg kender ikke så meget til jeres slags " sagde hun
"men jeg vil gerne lære mere om jer" svarede Abbygail mere positivt og venligt




Abbygail så ned i jorden hun vidste godt at hun ikke havde været så sød og venlig på grund af sulten

Hun kiggede lidt på hende. Og gik så helt hen til hende, hun lagde langsomt sin smukke hånd, hen på hendes kolde kind, hun løftede hendes hovede op " Hvad var det du sagde du hed?" Spurgte hun og kiggede på hende.

"Abbygail" svarede hun stille og nervøst


*hvad havde hun tænkt sig at gøre* abbygail var nervøs hun kendte ikke noget til disse dæmoner hun vidste ikke hvad de var istand til

" Abbygail? Jeg gør dig ikke noget " Sagde hun og tænkte så kort * Endnu * Hun kiggede lidt på hende.

hun fjernede ikke hånden fra hendes kolde kinf, hun ville have hende til at tro på hende.

"er du sikker?"

* year sikkert * tænkte Abbygail men hun havde ikke lyst til at være alene igen hun ville gerne kende nogen
bare hun kunne læse tanker eller selv styrer hendes fremtids syn. det ville hjælpe en hel del i den her situation

" Jeg er helt sikker, stoler du på mig, for så skal jeg vise dig noget "

Abbygail? Hun var sikkert en meget stærk og ikke totalt hjælpeløs vampyr. Hun var ikke vant tila møde sådan nogle imødekommende nogle.

Abbygail stod lidt og tænkte men sagde så "ja jeg stoler på dig" Abbygail var tiltrukket af denne unge dæmon.



hun var normalt kun til lidt ældre men der var noget ved denne Dæmon der gjorde hende nysgerri

Hun så Abby foran sig og tog så hånden ned fra hendes kind. Hun mærkede hendes kolde kind havde ligget i hende hånd.


" Manipulering" Sagde hun og kiggede så lidt på hende.

Abby så på hende og forstod ikke hvad hun mente med panipulering

"hvad mener du"? spurgte Abbygail forsiktigt

Hun ville ikke virke dum men hun forstod ikke helt

Hun kiggede lidt til side og fik så øje på noget is.

"Hold øje med isset " Sagde hun og kiggede så lidt på hende.

"okay" sagde Abby tvivlende og spørgende
Abby så ned på isen

Hun lukkede øjnene og ville være meget koncenteret. Hun strakte armene og formede hænderne til en kugle. Hun fik automatisk isen til at løfte sig. Hun førte isen hen over hovedet på Abby, det gjorde en del ondt i hendes krop da hun ikke havde fået helt styr på sin evne endnu. Abby blev ramt af isen, da det fløj ned mod hende, der var ikke meget. Og det gjorde sikkert ikke ondt. Denice faldt ned på jorden. Det krævede mange krafter, men hun klarede det nok.

Abby kikkede lidt surt på hende " hvorfor gjorde du det" spurgte Abby



hun var forvirret hun kunne ikke finde ud af denne fremmede

" Det er den måde man gir snevaskere " Sagde hun og rejste sig så op igen.

" Er du okay ?" Spurgte hun og kiggede så lidt hen på hende. Hun stod nu helt op ad hende igen.

Abby smilede og så på hende hun ville gerne holde om denne fremmede hun havde en underlig følelse af tryghed


"ja jeg er okay" grinede hun
og tg sin kolde hånd på den fremmedes kind "hvad hedder du " spurgte abby smilende med et glimt i øjet