Glædelig genforening? - Roy

Årstid: Vinter
Dato: 06/02
Dag: Søndag
Tid: 23:09
Vejr: Overskyet
Sted: Legepladsen
Omgivelser: Ikke mange

Cath sad på en gynge, i den mørke den. Det lange lyse hår var løst, og faldt yndigt ned om de smalle skuldre. En lettere irriteret grimasse hvilede over det kønne ansigt. Hun havde ladet sin kære Mack sove denne nat. Han trængte til det. Hun sukkede let. Hendes øjne var gyldne af sult. Hun behøvede dog ikke blod endnu. Det var langt fra nødvendigt hver aften. Men det var nu en rar luksus at blive mæt hver aften. Hun lod sig glide tilbage i tiden, i tankerne. Et smil erstattede den utilfredse grimasse. Hun brød sig godt om fortiden, skønt år og dag til tider smeltede sammen. Hvor mange vampyrer havde hun forvandlet? Det var hun ikke rigtig sikker på, men et par stykker måtte det vel være. Specielt en huskede hun særligt godt. En dreng. Han havde ikke været meget ældre end hun selv var dengang hun blev foræret Nattens Gave. Det havde været det der havde fået hende til at give ham Gaven. Han skulle ikke blive voksen, ligesom hun ikke skulle. Han skulle forblive et barn, præcis som hende. HUn rystede let på hovedet af sig selv. Hun havde været helt forfærdeligt barnlig dengang...

Tøj* en slidt cowboyjakke samt en sort striktrøje inde under, et par slidte jeans og et par slidte all stars

En lille skikkelse kom gående mod legepladsen med rolige skridt, denne skikkelse var en ung dreng eller sådan så han ud han lignede kun en på otte år selvom han rigtigt var 200 eller deromkring, dog så han også anderledes ud hans hud var lig bleg hans øjne skinnede sølv næsten fordi han var sulten, ja sulten han var ikke et normalt barn men Vampyr ikke fordi han dengang havde ønsket at blive en blodsuger men en pige havde overfaldt ham, han havde aldrig rigt haft familie han havde altid levet på gaden men det betød intet han nød livet alene, den unge vampyr havde bare forladt han efter at ha forvandlet ham, der havde taget år at få styr på sine evner men nu ku han styre dem, han sukke tungt da han trådte ind på legepladsen og gik med hurtige skridt mod rutsjebanen uden at se tingene omkring ham.

Cath derimod havde godt øje for sine omgivelser, da lugten af en anden vampyr nåede hende. Hun smilede let. Det var jo den dreng!... Hvad var det han hed... "Roy!" udbrød hun så, og så tænkende på ham. Kunne han genkende hende? Hendes ansigt afslørede ingen følelser. Bortset fra øjnene der afslørede hendes sult. Hvordan mon han tænkte om hende? Mon han hadede hende?... Det ville ikke undre hende. Men han havde simpelthen været så kedelig dengang! Oh, gid han dog havde ændret sig.

Roy stoppe op og vendte sig hurtigt om ved lyden af sit navn han snusede let til luften og opfange hurtigt en velkendt duft det var hende hans skaber, han knurrede dybt og trådte et skridt frem mod hende"hvad laver du her?"spurgt han køligt og betragte hende, han vidste ikke hvad han sku syns om hende men glad var han dog ikke, Roy havde dengang han mødte hende været en nervøs dreng som gemte sig for alt og alle men han havde ændret sig, han var blevet en dræber maskine som dræbt folk uden at føle med dem, han elske blod nu elske at drille sine offer få dem til at tro at han var uskyldig, han trådte et skridt nærmer.