et møde -Maya

Dato: 6/7
Tide: 23.30
Sted: Sheria by
Omgivelser: ikke så mange mennesker på gaden
Vejer: varme men det ved og blive lidt koldt

Gaderne var stille nu hvor solen var ved og være gået ned og det var her at natten livet begynde, ned et et af hus var unge fyr på 28 ved og gør sig klager til og skulle ud og jage. Han var i sort da han låst sig ud af døren og han gik stille ned af gaden unde og sige en lyd *på tide og jage* tænkte han kort mens han kom længer ned af den stille gade, jage da var nået han hade men ham kun nu heller ikke kende ham på den her tid. hans kort sort hår blæste bag ud i den svage vinde og man kun svagt se hans ene øje som var lille mens hans anden var røde, den unge fyrs navn var Lelouch.

Maya gik stille roligt hen imod en gade, ligesom alle de andre var de tomme, hun var iført en blå kjole det mindede om sommer kjole, hendes skulder var dækket af sort cardigan. Hun smilede svagt for sig imens greb fat i en af lygteplænene svingede sig rundt iden, hun regnede med at hun var alene og at ingen havde set hende, for folk ville måske syntes det var barnligt. Hun svingede en tur mere før hun gav slip. Hun mærkede en vind, løfte hendes lyse hår. Hun forsatte over vejen der var intet at lave. hun satte sig på fortovet kiggede forventnings fuldt ud over den.

Lelouch gik videre mens hans øjne lyst mere op i mørket det var en så svær opgave og se med sin øjne når de lyst så meget som hans gjord, han stoppede op og kiggede rundt.
En svag duft af menneske havde fange ham og han kiggede efter der hvor duften kom fra *og jeg som troede jeg skulle gå langt der ser man* tænkte han kort før han begynde og gå duften i møde *det dufter af en som ikke har lavet nået slem her i livet* tænkte han lidt efter mens han svagt kun se en person længer ned af gaden. Han kiggede på hende mens han kom tæt på *hun er nu pæn men på samme tid en god duft* tænkte han mens han var et par få meter fra hende, han stoppede helt og da han var to meter fra hende "godaften" sagde han med roligt stemme mens han så på hende *hun ser ud som en jeg kun gå i seng med* tænkte han kort mens han holdt det rolige blik.

Hun smilede bredt der hun hørte hans stemme, hun kneb øjnene en smule sammen men det gjorde ikke hendes syn bedre hun betragtede ham som hun skulle se ham an. Man kunne aldrig vide og især ikke med alle skumle typer som rendte rundt om natten når alt var mørkt. Hun rejste sig op nikkede kort til hilsen " Godaften" sagde hun prøvede på at undertrykke sin glæde ved at der endelig var nogen som kunne holde hende med selvskab. Hendes smil blegnede drog en smule. Hun havde en underlig føles af være tiltrukket til denne fremmede, men hvorfor, det vidste hun ikke. betragtede ham med et roligt blik. Han var også meget ppæn, hunn bed svagt læben for ikke komme til sige noget dumt og skræmme sådan noget perkeft væk.

"hvad laver en som dem ud på den her tid?" sagde han mens han kiggede på hende med det sammen blik som før, hans blik havde på en måde altid være fangen men det var måske os på grunde af de to øjne farve som han havde fra sin barndom, han trak igen luft ind og blive igen fanget af handes duft *mmm* tænkte han kort da han enlig kun mærke hvor sulten han var efter en sjæl mens han ville heller ikke bare tag den ud af den blå luft nej sådan var han ikke han var van til og lege med folk som han kaldt det.

Hun vidste ikke rigtig om hun skulle fortælle ham det, hun bed svagt læben han næsten for perfekt, hun stod samlede mod til fortælle ham hvad hun lavede her uden. Men hun havde ikke rigtigt modet " joh altså ser du" sagde hun prøvede på stykke sin forklaring sammen. Hun havde været oppe at skændes med sin mor og far og orkede bare ikke at være der hjemme, de var altid så belastende især når de havde haft deres næsten daglige skænderier. Hun betragtede ham kort lyste en smule op " jeg gad ikke være der hjemme" sagde hun og smilede bredt det var en del af sandheden, men ikke det hele.

"jeg ser" sagde han roligt mens han stadig kiggede på hende, han fjende ikke blikket fra han da han ikke var den type som til tid lod helt være med blink så han kun ruge sin evne til hvis folk prøvede og slip fra ham "jeg havde ikke det stor og lave" sagde han kort slev om det heltvar sandheden da han jo var ud for jage et menneske elle hvad han nu mødt på vej. Han rød øje lyst mere i mørket og hans sulte begyndte og vokse som et vildt dyr med for lidt plads mens han holdt det tilbage elle prøve men hans maven modarbejde ham og begynde og lave lyde.

Hun nikkede kort trak på skulderne hun måtte også videre, men det var nu syndt for han var ret så flot " nå men jeg må også videre" sagde hun smilede kort da det gik op for hende at hun ikke præsenteret sig for ham. betragtede ham idet hans mave knurrede " du er vidst sulten Sagde hun, og vidste jo ikke at han var dæmonen der var ude efter sjæle. " forresten så er jeg Maya" sagde hun rakte en hånd frem imod ham. Hun sukkede kort før hun betragtede hans røde øje og hun Gik nogle få skridt tilbage. Det havde hun ikke lagt mærke at han havde to slags øjne før nu. der var noget mærkligt ved hans røde øje, men hun kunne ikke komme på hvad der var bare noget mærkeligt ved øjet.

"navnet er Lelouch" sagde han kort mens han bukkede som svar "hvad der galt" sagde han lidt efter som om han ikke havde gætte det hun havde set det ene øje og han havde stadig ikke blinket i nu "jeg ser du har opdaget det" sagde han lidt efter mens han stadig har lukkede på hende "men det hjælper ikke" kom det bare med lav stemmen.

Hun undrede sig han var åbenbart mærkelig, Hun vendte om på hælen skyndte sig væk begyndte faktisk løb hun selvom hán havde sagt at det intet hjalp. Hun måtte bare væk han var ikke rigtig klog. Han var en ulv i fåreklæder. Hun kiggede sig over skulderen hendes hår bevægede i takt med hende paniske skridt. Han havde åbenbart overhovdet ikke været godt selvskab. Hun undrede sig over hvad han havde villet hende, men hun nåede ikke ret langt før hun var lige ved at snuble. Hun genfandt balncen, og forsatte. Hvorfor havde hun været så naiv.

Lelouch gik bare efter hen med lidt stor fart som dæmon var det ikke et problem og fange et menneske som løb fra ham og han havde meget lyst til og sin lille evne *kig på mig* tænkte han bare mens han næste ventede på hun ville gør det da han ville kun bruge det til eget formål.

hun fik øje på ham og blev mere panisk over at fulgte efter hendes blik rettet bag ud i en kort stund før hun vendte sig for svinge ned af gade hjørnet, hun håbede sådan at der ville komme nogen mennesker og hjælpe hende. Det ville ikke vare længe før hun skulle havde vejret hun standsede ved gadehjørnet og betragtede ham kort før hun atter løb. hun Måtte væk for alle omstændigheder. Hun havde det ikke så godt, hun var få sidestik hende kondi var elendig. Hun håbede bare der snart ville komme nogen som kunne redde hende.

Lelouc sat kun farten op en lille smule men han kom tæt på hende "hvorfor løbe" sagde han kort mens han kom med et lille smile som var ret ond men på samme tid og ret lumsk. Han kom med en latter mens hans sulte havde taget over hans krop og han var ikke helt sig selv mere ikke før han fik hvad han ønskede.

" Lad mig være" sagde hun panisk, men måtte stoppe da hendes lunger var ved klappe sammen. Hvorfor lige hende kunne han ikke finde en anden, at være sådan over for. Hun hørte hans latter og det gjorde hende bare mere panisk. Hun stønnede umattende. og endte med sætte sig på vejen hun, havde ondt og det var ikke en særlig rar følelse hun rullede sammen til en kugle, imens rev efter vejret.

"jeg kan da os bare tag dit liv unde af du opdager det" sagde han koldt mens han stadig havde blikket på hende og han var et lille stykke fra hende "kigge mig i øjne og opdag hvad der sker når du gør det?" sagde han lidt efter


//logger da jeg ikke har mere til ses i morgen :3//

Hun lå stadig sammen rullet i den lille kugle hun havde lagt sig i, og nu ville han ha at hun skulle kiggede ham ind i hans øjne, hun rystede svagt på hovdet. Han måtte tvinge hende. Hun ville ikke se ham i øjnene af egen fri vijle. Hun bed svagt læben " hvorfor skal jeg" sagde hun vredt. Han skulle bare lade hende, hun lukke sine øjne i håbede at denne sindsyge mand ville forsvinde. så hun kunne komme hjem.

Lelouch gav det en kort tanke "fordi det er i min magt" sagde han kort efter og det var snadt nok han havde magten til og styr folk hvis han gav dem en ordre på samme tid med at han kiggede dem i øjne "men du vil nok husk hvad der er sket når jeg bruger min lille evne" sagde han lidt efter mens han lavede et smile som overhoved ikke så venligt ud.

Hans magt lagde i øjene på ham, så ville hun ihvertfald ikke se i hans øjne. Hendes øjne var stadig lukket, men lidt efter rejste hun sig op med en kræft angstengelse. Hun rev stadig efter vejret. Men det lød ikke så voldsomt som det havde gjort før. Hun vidste ikke hvad han var andet end at han ikke helt rask. Hun knyttede sin hænder så hårdt knoerne blev hvide "HVORFOR KAN DU IKKE BARE LADE MIG VÆRE!" råbte hun hendes stemme var blevet mindre panisk. Hun mærkede hvordan den kolde luft gav hende fornyet kræft. Hun ville ikke give op uden kamp, hun måtte ungå at kigge ham i øjnene.

Lelouch kom med en til latter "hvorfor giver du ikke bare op" sagde med halv ond stemmen mens han stadig gik efter hen.

Hun brød sig ikke om hans latter, og hun måtte bruge alle sine kræfter på ikke stikke ham en lusing. Hun gav bare ikke op lagde ikke til hende eller hendes familie, de var alle fighter og selvom det så sort ud gav de aldrig op " hvad vil du mig" hvæssede hun svagt. Hun stod stadig med ryggen til.
Der måtte være en måde man kunne slippe for dette trodset mandfolk. Hendes hjerne kørte på højtryk for finde en løsning som hun bare ikke kunne finde. Hendes hjerne var hel tom. Måske nej hun måtte ikke give op, hun trak vejret en smule tungt. Hun huskede sig selv på at for alt i verden ikke måtte se ham i øjnene.

"hvad jeg vil" sagde han kort mens han lavede et ondt smile "jeg vil have din sjæl" sagde han lidt efter ingen ting kun stoppe ham når han først havde set sit bytte an og han og han elsket når de ville give en god kamp fra sig

Nu rablede det for ham, hvordan ville han overhovdet få fat i hendes sjæl han var ikke rigtig klog og han havde der mindst brug femten læger for rette op på hans galskab " og hvordan vil du så det" spurgte hun begik den fejl at hunvendte sig om imod ham, drog havde hun vendt sit blik imod den mørke asfaldt. Hun vidste ikke om der var noget andet hun kunne give ham " jeg vil gi dig hvad som helst bare du lader mig være" sagde hun men hendes sjæl var udelukket.

"hvordan" sagde han kort mens han kiggede på hende "ved suge den ud af dig men det kraver os at du dør før jeg kan tag den" sagde han med et ondt smile mens han holdt blikket på hende.

Hun stod kiggede på ham, måske de kunne forhandle der måtte jo være noget han ville have og var villig til gøre alt for beholde sin sjæl " er der ikke noget andet du vil have?" spurgte hun meget stille. Hun bed svagt læben, ville gerne kigge op, men ikke så længe at stadig snakkede om hendes sjæl på denne måde.

"hvad kan du byde en dæmon?" sagde han mens han kiggede på hende der var ikke ret meget anden han ønskede fra et menneske da de ikke kun giv så meget anden, hmm måske en ting men det var der lig så mange menneske som heller ikke gik med til.