Hun kiggede tænksomt på ham, faktisk havde hun det godt med at være menneske, det med at man ældre gernerede ikke hende, hun følte at jo ældre, man blev jo smukkere var man. Hun lod hendes blik møde hans " faktisk så kan jeg godt lide at være menneske" sagde hun smilede svagt. og blev en smule flov, over sit svar, men hun havde ikke andet svar. vendte blikket væk fra hans, hendes læber blev preesset en smule sammen. Hans øjne skræmte hende ikke mere, han måtte gerne give hende ordre, bare så længe han ville holde sig fra hendes sjæl. Hun pillede svagt ved sit hår.
Hun elskede alt ved menneskene og deres små finurligheder, men det at være menneskelig indebar også risiko, for hun kunne blive syg og død af det hvis hun var uheldig nok, men hun lod hurtigt blikket finde hans igen.