et møde -Maya

" jeg vil gøre hvad som helst" sagde hun svarede ikke dirkerte på hans spørgsmål, hun ville ikke af med sin sjæl. Det var ihvertfald sikkert. Hun slap læben imens hun tænkte " er der noget du ville som jeg måske kan gøre for dig?" spurgte hun hendes stemme var næsten kun en mumlen. Hvad skulle hun drog gøre.

"hmm nej" sagde han kort mens han rystede på hoved mens han kiggede på hende "måske jeg bare skulle finde en anden" sagde han lidt efter mens han blik gik fra hende til nået anden.

Ville han virkelig lade hende slippe, eller var det bare trick for at få hende til kigge op, hun bed sig svagt læben tog chance. Hendes gik meget langsomt op af hans krop, men hun stoppede ved hans hals, ville han virkelig lade hende slippe. " vil du virkelig lade mig slippe?" spurgte hun overvejede om hun skulle forsætte op, men var det nu rigtigt klogt gøre det. Hun trak vejret tungt før vendte sit blik imod hans ansigt, for se om han mente det.

"du har ikke nået anden end en sjæl der ikke anden jeg søger søder i et menneske kun en ting men den går jeg ikke ud fra du vil" sagde han mens han kiggede på hende og han gjord sig stille klager til og gå afsted.

" prøv mig" sagde hun udfordende hun vidste drog ikke hvad det var, men han kunne jo ikke vide om hun ville når han ikke havde spurgt. Hun nikkede kort imod ham " Jeg har jo sagt at give dig hvad som helst hvis bare du skåner mig" sagde hun rystede svagt på hovdet af ham. Hun mente hvad hun sagde og var klar på næsten alt hvad han kunne ønske sig.

"hmm" lavede han som lyd mens han kiggede lidt væk for tænke over det, han havde ikke det stor og sige mens han tænkte over det. "jeg ved det ikke helt" sagde han lidt efter at have lad tanken går i lidt tid, han hade lidt sig selv lig nu.

Hun betragtede ham imens tænkte gad vide hvad det var han tænkte på, sukkede kort det var tydeligt at se at vidste hvad han ville havde hun skulle. Hun kiggede afventende på ham. Han var noget mystisk, men ikke slem var han ikke.

Han kiggede stadig på hende mens han tænkte lidt "hvis der nået som du skulle gør" sagde han kort mens han blive tavs i kort tid "så ville det være og går i seng med mig" sagde han lidt efter mens han stadig fandt sig selv ret ond "men det ved jeg ikke om du vil" sagde han lidt efter da mange menneske ikke havde lyst til og gør det med en som de lig havde mødt.

Hun betragtede ham kort, ville hun gå i seng med ham, ganske rigtigt havde hun først lige mødt ham men han havde skånnet hendes sjæl. " nået for nået" mumlede hun gjorde op med sig selv at hun villig desuden var hun ikke som andre mennsker det havde hendes far sørget for. Men hun var ikke sikker på hun var god til det. Hun bed de hvide sammen, imens hun nikkede " jeg gør det, men så skal du lovede at lade mig være i fred bagefter" sagde hun og havde bestemt sig. Selvom hun måske ikke kunne lide det der kom ud af det, ville hun gøre det fordi han havde skånnet hendes sjæl. Desuden kunne det ikke være værre end når hendes far brugte hende. Hun løftede sit blik op imod han ansigt for tjekke han utryk, mon ville gå seng med heller var det bare nået han sagde.

han kiggede på hende i lidt tid med det sammen blik som før det var en smule ondt men os roligt på samme tide, når han talt om de ting som han ville have så talt han altid æreligt "vil mens hvor vil du så gør det hele elle jeg bor ikke selv særlig langt her fra" sagde han mens han kiggede på hende. Han kiggede væk da han ikke havde mere og sige "men du kan stadig slip hvis du ikke vil" sagde han lidt efter for bryde den stille der havde være i kort tid.

" Jeg gør det " gentog hun og smilede forsigtigt, hun kiggede sig omkring anede ikke selv hvor det skulle være. hun batragtede ham kort da han sagde at ikke boede så langt her fra smilede så " lad os gå hjem til dig" sagde hun med knusede ro. Hun havde ikke gjort med andre end sin far og det var ikke på samme måde, indeni hende sprang hendes hjete nogle få slag over, men det var ikke fordi hun ikke ville der var mere fordi hun blev nervøs hun bed sig svagt i læben. Hun var klar vidste ikke i hvilken retning de skulle gå i, så hun stod bare kiggede på ham med de blågrå øjne. Som klart vidste en vis nervøsitit og spændning.

han kiggede kort på hende og han nikkede så før han begynde og går langsomt ned af ganden som ikke havde det stor lys i ny da de ikke tændt lyst på den her tid af året. Efter lidt tid kom det ned til den gade hvor han boede i et kæmp hus selv om han ikke en gang bruget alt pladsen "så er vi her" sagde han mens han gik hen til døren og låst op, han gik stille ind i gang og tændt lyst som lyst en lidt lang gang op.

Hun havde fulgt efter ham ned af gaden, som var umenneskelig mørk. Hun holdte sig lidt i bagrunden imens hun kiggede på gaden og dens meget mørke omgivelser. Det var næsten som mørket lagde sig som en beskyttende kappe omkring hende. Hun trak vejret kort imens hun betragtede hans enorme hus, eller det måtte ihvertfald være hans, for han låste op og hun gik ind. Hun stod uden for i et stykke tid før hun fulgte efter. " wow det er et stort hus du har" sagde hun kom ind i huset. Hun betragtede ham med spændning, men vendte hurtigt blik op imod det velkommende lys, hun glippede smule med øjene og vendte sig ganske langsmot til lyset.

"jeg har haft det i 160 år så det har være her længe" sagde han kort mens han tog skoen af og sat dem i gang, han begynde stille og gå ned af gang mens han tændt lyst i anden værelser i det stor hus. Det tog ham fem minutter og tænde alt og han havde sluttede af med stuen som havde være den sammen siden han var lille, han gøs kort ved tanken om hvad der var sket i dette hus fra da han var barn og nu hvor det var hans var der sket en del siden hans far tog sit eget liv.

Hun stod lidt gangen vidste ikke hvad hun skulle gøre men tog hurtigt sine sko af og fulgte efter ham " 160? menner du din familie har haft huset i 160 år?" spurgte hun da hun kom ind i stuen, det stadig ikke gået op hende at han var dæmon. Hun betragtede ham kort med et forvirret blik. Måske havde det ikke været så god en ide at komme her. Hun rystede svagt på hovdet hun måtte ikke trække sig nu, hun smilede svagt til ham før forsigt begyndte gå rundt inde i rummet. nu ville det vare længe.

"nej det har og er mig siden min fars døde for 1060 år siden" sagde han kort mens han gik hen og tog plads i en blød stol "jeg har selv søger for at både min mor og far døde" sagde han lidt efter mens han lukkede øjne og så hvad der sket, hans mor var døde da han kom til verden og hans havde han selv sendt til helvede da han havde fået nok af hans fars misbruge på ham "jeg glemmer ikke den dag da min far tog sit eget liv etfer jeg havde givet ham ordre til det" sagde han kort.

Hun gik hen til ham idet han fortalte hende at han selv havde været skyld i hans mor og fars død, hun tog forsigtigt hans hånd og gav den et klem, men det forvirrede hende stadig at han blev ved sige at havde levet så længe, men den frygt der havde været der før var forsvundet og erstattet med en from for medlidenhed.

han kom ud af minden og kiggede igen på hende "jeg tror bare jeg få for mange minder hver jeg er her" sagde han kort mens han kiggede tilbage ud i stuen, han sukkede for sig selv mens han bare havde bruge for at tænke lidt over det hele som var sket i det her hus.

" måske du skulle flytte?" forslog hun og rykkede en smule væk, hun ville gerne hjælpe ham hvis hun kunne. Men det var ikke derfor hun var her nu, hun btragtede ham kort før hun gav slip på hans hånd " er du sikker på vil have sex?" spurgte hun der var tivil om han bare havde sagt det for få hende logget her hjem eller han mente det han sagt. Hun smilede svagt til ham før hun rejste sig op igen. Det lignede ikke sådan bare at ville hjælpe folk normalt holdte hun sig for sig selv, det betød også at ikke var så god til det med at hjælpe.

Lelo lod hoved slap af på den ene hånd "lig nu ved jeg ikke hvad jeg vil" sagde han ahlv lavt men han kiggede ind i væggen "og ja måske er det på tide og flytte videre til et anden sted" sagde han lidt efter mens han stadig kiggede på væggen

" det kan måske hjælpe" sagde hun smilede hjælpsomt, hun ville gerne give ham et kram eller et eller andet som kunne hjælpe med få det bedre, men hun var ikke sikker på det var nogen god ide hun vendte blik imod ham og smilede " Din far måske ikke været ret god ved dig?" spurgte hun og fortød med samme at hun havde spurgte, men måske hvis der var nogen snakke med det ville hjælpe. Hun bed sig svagt i læben over hendes dumme fejltagelse. Hun havde ikke ret til spørge ind til hans far, men hun var lidt i tivil om hvad hun ellers skulle gøre " min far misbrugt mig siden jeg var fire" sagde hun imens hun fumlede med sine finger. Men håbede at det ville få ham til åbende sig mere op for hende. Hvis han ville kunne han få ven i hende. Maya var meget loyal over for sine venner. hun vendte blikket ned jorden, fortød at hun havde fortalt ham denne oplysning om hendes far, mon han ville dømme hende og smide hende ud.

"hmm det sammen med min" sagde Lelo kort mens han lavede et lille kort smile af da han fik et kram "det har så og gjord at jeg har være bange for folk i mange år" sagde han lidt efter mens han kiggede på hende "hvorfor blev jeg ved med og live efter det der sket den gang" sagde han lidt efter mens han mens han tanker gik over på hvor mange gang han havde overvejet selvmoder men det var kke en nem ting for en dæmon da de ikke havde de stor svagheder.

Hun faldte bagover og bare overraskelse, så havde de jo noget til fælles, hun satte sig op og smilede forlegen " tror mig det heller ikke altid være let for mig" svarede hun kort ud i luften det var det bestemt ik. hun rejste sig op gik hen til ham " du lever fordi du stærk" sagde hun gav ham et hurtigt kys på kinden. Hun kunne godt forstå han havde skridt i dette her hus hvis det var her det var sket. Sådan havde hun det også når hun var hjemme.

"måske" sagde lelo kort mens han lag hoved helt ned på sofaen mens han lukkede øjne, han lå bare og der og tænkte over et par ting. Hvorfor ikke bare giv op på verden da vaar jo ikke det store han kun lave og han ville heller ikke kun blive her i mere end et par for han blive jo ikke gammel "jeg ved ikke en gang hvor længe jeg bliver her for jeg bliver jo ikke lig frem gemmel" sagde han så bare ud af ingen ting "ja hvad skal jeg gør om et par års tid når man kan se at jeg stadig ser ud som en på 18" sagde han lidt efter mens han bare havde lyst til og give og på det hele der nu var og give op på.

Hun tænkte lidt, tanken om at han var dæmon skræmte hende ikke mere, han var lige så blød og sød som en anden hun havde kendt. Hun Smilede svagt det kunne han jo have ret i, men sometider var også for fejt bare at give op. det havde hun måtte sande. Hun lagde kort hovdet på skrå så alt hendes hår faldte til den ene side " Jeg ved det ikke, for jeg bliver ligsom ældre" svarede hun havde derfor ikke selv dette problem som han havde. Hun lukkede svagt øjnene i og det føltes rart for første gang i lang tid at have en samtale med en som forstod en, virkelig kunne sætte sig i ens sted.
Nej Maya var ikke bange for ham mere, hvis han ville, havde Maya bestemt for at være hans ven, en han kunne komme snakke med når tigene blev for svære at klare. Hun ville endda offer sit liv for ham. Det kunne godt lyde dumt men det ville for hun følte, form for ligehed imellem ham og hende. En lighed hun ikke havde følt længe. hun bed svagt læben før hun vendte blikket ned i jorden igen. Han var virkelig rar, det var syndt sådan noget var sket for om, det var ikke noget ville ønske for nogen. Ingengang sig selv, men skulle havde prøvet det egen krop for at forstå det.