Indsæt overskrift her - Demetri

Rose vidste ikke hvorhen hun skulle løbe, men det endte med at hun løb hen bag muren som holdt kirkegården og gaderne adskilt. Så hun sad ikke inde på kirkens grund længere. Hun kunne næsten høre Demetri igennem den kolde nat. Hun så ned på sin hånd som blødte forfærdeligt, da hun jo havde hevet imens Demetris tænder var nede i den, så der var kommet nogle lange bidemærker. Hun begyndte at hive noget stof af hendes kjole og begyndte hurtigt at vikle det rundt om sin hånd, og håbede på at det ville stoppede blødningen. Hun lyttede opmærksomt til natten og vidste ikke helt om det ville være en god idé at gå tilbage ind på kirkegården for at finde Demetri. Hun sukkede lavmælt og gik langsomt tilbage på kirkegården for at finde Demetri. Hun kunne ihvertfald stadig mærke hans tilstedeværelse i nærheden..

Demetri tørrede den ene blodlinje væk fra mundvigen og slikkede
det af sin håndryg, han kiggede mod den næsten halve måne, han
viste ikke hvad der var med ham, eller rettere jo. Men denne følelse
ville gå væk igen lige som den havde gjort før, følelser dødede altid
tilsidst, det havde Demetri lært gemmen sin vampyr eksistens.