Grå og kedelig tirsdag - Allie

Dag: Tirsdag
Tid: 15:56
Vejr: Det blæser rimelig kraftigt og skyerne holder chancen for sol tilbage.
Årstid: Vinter
Omgivelser: Ved havnen, måger der slås om affald. Sneen er blevet vasket væk, så der er lidt sjappet.

Blæsten rev blidt i hendes hår, og kulden bed i hendes kinder. Hvad hun lavede her, undrede hun sig selv med. Hun stilte sig helt hen til kanten og kiggede ned i det sorte vand. Havet var i oprør og vandet skvulpede op. Allie mærkede vandet der langsomt begyndte at sive ind igennem hendes gummisko. Hun holdte kort vejret af overraskelse, og begyndte så at bande for sig selv. Kulden begyndte at blive overvældende, så hun skuttede sig og trak sin jakke lidt tættere om sig. Med et langt skridt gjorde hun afstanden, imellem sig selv og det oprørske hav, større. Skyerne over hende var så grå og mørke, at hun begyndte at føle sig lidt deprimeret.

Esmaralda kom gående i sine små stilleter, de var helt sammeklemte, faktisk så var de alt for små, men det lod hun sig ikke påvirke af, da det eneste hun tænkte på var at komme langt væk herfra... Werclare... Mascaren løb ned af hendes kinder og tårene trillede, hendes smukke hår, eller det plejede at være smukt, men nu var det ullet og hun havde ikke så meget at kunne gøre nu. Hun løftede op i sin stramme Paprikka trøje og skuede så ned til det store blåmærke hun lige havde fået af sin plejefar, men det her var meget værre end alle de andre gang han var gået amok, for nu havde han også skåret lidt i hende kønne lange ben, og det gjorde hende så vred at hun skred og nu gik hun rundt i sine stilleter, en meget kort trøje som kun lige gemte mærket, et par stramme bukser som hun lige noget at tage fast i, ellers havde hun nogle andre bukser på, nogle løsere. Bukserne var så stramme at de var blevet sat helt fast af den blod der var på benet.

Lyden af stilethæle mod asfalt fik Allie til at kigge undersøgende op. Hendes øjne opspiledes da hun så pigen der kom gående. Med en vant bevægelse satte hun en hårtot om bag øret. Hun kiggede let nysgerrigt på pigen, hun forstod ærlig talt ikke folk der gik i stiletter i sådan et vejr. En rynke havde sat sig imellem hendes øjenbryn, da hun vurderede pigen. Hun trippede let med foden for at varme sig lidt op. Ærlig talt lignede pigen lort, hun var sikkert meget køn, men hun så hærget ud, især fra denne afstand.

Esmaralda ønskede kun at slappe af og komme langt væk fra denne umulige plejefamilie, men nej hun er blevet fast boende der, hun kan ikke engang få lov til at vide hvad hendes egen mor hedder. Hun lagde forsigtigt hånden på det åbne sår, som havde blødt igennem hendes bukser, det ville hjælpe vis man stramte om benet, så kunne det måske være at blødningen ville stoppe. Denne her gang ville hun ikke vende tilbage til dem, der hjemme, så hun gik med sin sportstaske over skulderen også fjernede hun hånden fra benet. * En Pige* Tænkte hun og hun ville ikke have hun skulle se hende som hun så ud nu.

Allie kiggede åbenlyst på pigen, hendes ansigt var virkelig et 'pokerface', det var den vante facade. Hun kørte en hånd igennem håret og vendte så sit blik væk i noget tid, inden hun trak på skuldrende og sukkede teatralsk. Hun hadede når samvittigheden havde et ord at sige. Det var langsomme skridt der trak Allie hen til pigen. Hendes stemme var lidt hæs af for lidt brug da hun sagde: "Er du okay?" Lyden af ordene var stille, hun kiggede lidt uroligt på pigen, urolig over situationen.

Hun kiggede lidt ned af sig selv og kiggede så uroligt op på pigen, kunne hun ikke se det? Blodet? Hendes stemme var meget lav, og der var nogle små stammendeord " Se...Ser jeg... Ser jeg okay.... U..d?" Hun fjernede roligt noget af mascaren under øjnene, måske var hun bare ikke den rette at snakke med, mascaren smittede af og sad nu fast på hendes fingre. " Hve...Hvem er.... hvem er... D..u?" Spurgte hun, men hendes smiil kom ikke på hendes smukke læber, da hun havde smerte i tankerne

Allie skar en grimasse og hævede øjenbrynet da hun så ned af pigen. "Nej. Du ser helt forfærdelig ud, ærlig talt..." En kort stilhed fyldte hun ud med det næste svar:"Og jeg hedder Allie og du er? Og er det okay at spørge dig om hvad der har fået dig til at se sådan ud.." hun tog og gestikulerede til hele pigen. Pigen lugtede heller ikke helt for godt under - hvad hun ville mene måtte være parfume, det lugtede lidt forkert i det, rustent på en måde.

Esmaralda kiggede roligt op på pigen, hun var en man kunne beundre, da hun nu ikke selv så så godt ud, lige nu. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til denne kvinde nu, da hun var omtrengt hendes egen alder " Allie... Allie je...g he..dder... Esmaralda" Sagde hun, det stammeri var næsten gået væk nu, men ikke helt, så hun kiggede kort ind i hendes øjne, eller hun sigtede sit blik imod hendes øjne. "Altså nu kan jeg vise noget " Sagde hun og hev lidt op i de stramme bukser og denne gang var der noget at skære grimasse af, som hun selv gjorde, bare af smerte. Dybt sår og man kunne stadigvæk se blodet løbe.

Allie så på såret, hun lavede en grimasse af væmmelse. "Ja det forklare lugten," smilte beroligende, bange for at skræmme hende endnu mere end hun så ud til at være i forvejen. Hun satte sig ned på hug og kiggede på såret, "Det ser ret slemt ud, hvordan fik du det?" Tanker om hospitaler og læger og deres irriterende spørgsmål, fik hende til at lade være med at rase frem med det forslag. Allie bed sig i læben i sin tankestrøm, hvad skulle hun stille op med det her? Hun rejste sig fuldt op igen og kiggede undersøgende på pigen. "Måske skulle du finde et sted at sidde ned, Esmaralda?" Ordstrømmen var en smule tøvende, Allie håbede ikke at pigen ville lægge mærke til det.

Hun løftede lettet øjenbrynet... Lugtede det virkelig så slemt? Når ja, blod det var ikke den bedste lugt, faktisk så var det jo en stank. Hun kiggede lidt op, men måske skulle de bare finde et sted hvor hun kunne slappe lidt af " Jeg ville ønske jeg turde fortælle det, men hvis jeg siger det, sker det igen " Hendes ord var meget rolige, men alligevel var der noget der udtrykkede smerten i det. Hun lod buksebenet glide ned over benet igen, nu kunne man tydeligt se hvordan smerten sad i hendes ansigt's udtryk " Av! Forsatan! " Snerrede hun af sig selv. " Jeg fortæller det, vis du finder et sted vi kan sidde " Sagde hun og havde nu fået tårre i øjnene, hun rettede sig roligt op og snøftede så en gang " Allie " Sagde hun og begyndte langsomt at gå hen ved en bænk der stod et par meter væk fra dem.

Hun begyndte at blive panisk i det da tårerne begyndte at komme frem i pigens øjenkrog. Hun viftede omkring pigen, bange for at røre hende et sted det gjorde ondt. "Okay okay nu, rolig!" Sagde hun mest af alt for at berolige sig selv, hendes blik faldt bekymret på såret igen. Allie hjalp forsigtigt pigen over at sidde på bænken. "Whoa, hvad skal vi stille op med det der..." hun sagde det mest til sig selv, imens hun prøvede at finde en løsning på problemet. Det virkede som om blodet var på vej til at størkne, i hvert fald det meste af det. Med en hurtig bevægelse rejste hun sig op fra stillingen og satte sig tungt ned på bænken. "Ok, fortæl mig så hvad der er sket."

Esmaralda var urolig for hvad der ville ske hvis nogle hørte hun fortalte denne pige det, hun snøftede kort og fjernede så de våde tåre. Det var irreterende at hun skulle græde af den her smerte, men det er hvad der sker når ens plejefar er syg i skalden " Ja lad mig..." Sagde hun før endnu en tåre trillede ned af kinderne på hende " Lad mig sige min... Min plejefar... Brugte en... Brødkniv til... dette her" Tårrende løb ned af hendes kinder for smerter var der idet, hvorfor kunne han ikke bare behandle hende ordentligt?.

Allie stivnede da ordene fes ind. Ordene kom tøvende ud: "Han brugte en brødkniv?" Hendes blik faldt fortvivlet på pigen, hun vidste ikke hvad hun skulle tro, enten var manden sindssyg eller også løj pigen. Allie sushede stille på pigen, "rolig nu, ikke græd" blev hun ved med at gentage. Hun tog pigens hånd og klemte den blidt, imens hun så stille på hende. "Hvorfor gjorde han det?" spurgte hun blidt.