Stranger : Allie

Sted: På en af gyngerne.
Tid: Klokken 5 om eftermiddagen.
Omgivelser: Well.... Kun forældre der har hentet deres børn
Vejr: Sådan lidt blæsevejrs agtig, men ellers en fin sol.

Der havde lige været spejder møde. Alle fra Emelies trop var blevet hentet. Nu manglede kun Emelie. Hendes forældre var forsinkede på grund af de skulle nå at hente Zoey fra dans først. Emelie var glad for sine forældre men hun var ikke lige så vild med sin søster Zoey. Vanessa & Alex var nok hendes bedste bror. Emelies halstørklæde var fuld med emblemer. Hun var den 2. bedste spejder i hendes trop. Desværre var hendes værste fjende Carolyne Apps foran hende fordi hende tante var Troplederen. Det ærgede hende virkelig. Men heldigvis betragtede Tina, Eveleen og en masse andre hende som en god Humlebi.

Allie sad på kanten af sandkassen, vinden tog i hendes hår, og solen varmede blidt hendes kinder. Hun lod sand glide imellem fingrende, betragtede det stille. Hun holdte en smøg i den anden hånd, stille tog hun den op til munden og inhalerede. Hendes blik var på en lille pige der sad på gyngerne, hun smilede lidt til hende. Hun var helt alene, langsomt rejste hun sig. Cigarretten sad i hendes mundvig og vippede, hun satte sig over på gyngen ved siden af pigen. Hun tog cigarretten ud af munden og udåndede, hun stirrede frem for sig en tid, inden hun vente sig til pigen og smilede skævt: "Hej."

En væmmelig lugt ramte hendes lille næse. Det var lugten af røg. "Jeg må ikke snakke med fremmede, og det er usundt at ryge." Sagde Emelie med en sukkersød stemme. Hun gyngede lidt højere. Hendes mor, Eloise, havde advaret hende om det. De kunne være farlige, ligesom da hun kidnappe i 2 uger af en mand som havde tænkt sig at smide hende i en lem bag en vogn i skoven. Der sad også 34 andre børn. En masse børn kom tilbage til deres forældre, mens andre ikke nåede livet længere. Emelie tjekkede sig ur, klokken var 4 min. over 17. Ventetiden var fint nok, men med selskab føltes anderledes, specielt med en stranger. Emelie gyngede langsomt højere.

Allie lo af pigens grimasse og skoddede cigarretten under sin fod. "Og hvorfor må du så ikke snakke med fremmede?" Hun sendte pigen et beroligende smil, hun vippede gyngen lidt frem og tilbage, hun følte sig barnlig, hun var heldigvis smal så hun kunne sagtens sidde på gyngen. Hun lod en hånd glide igennem håret, hendes blik fulgte den lille pige. Hvad mon hun lavede sådan et sted alene? Hun bed sig i underlæben og kiggede frem for sig.

Emelie kiggede ned på jorden. "Fordi de kan være farlige, et smil kan vise sig at være et forkert træk..." Hun svarede lavt. Hun væmmes stadig ved lugten, aldrig har nogle i hendes familie røget frivilligt. Altså i hendes blod familie, hendes pap onkel som dræbte hendes storesøster forlovede midt i cermonien. Det er var kold hjertet. Familiens Porter var nogle fredlige mennesker som elskede livet, selv id e sureste sitationer. En meget glad familie. Altså kort sagt.

Hun smilede lidt bekymret til pigen, hun virkede ældre end hun burde være, hun så alt for bekymret ud, men på den anden side skulle hun måske ikke snakke for højt om lige netop det punkt. "Hm," sagde hun med en tænksom mine, "men hvad får dig til at tænke at jeg er lige sådan?" Hendes tonefald var beroligende, og lige så var hendes smil. Hun havde været et helt andet sted i sit liv da hun var på denne piges alder, hun så meget elegant ud, hvor Allie selv havde været drengefikseret og en ballademager. Hun lo lidt for sig selv, der var måske alligevel ikke meget der havde ændret sig på 6år. Hendes fod lavede cirkler i sandet under gyngen.

Emelie havde ikke lyst til at kigge på hende. "Det siger jeg hellere ikke, jeg siger bare at det farligt at gøre det, og hvis man skal gøre det skal man være sammen i offentlighed eller sammen med andre mennesker man stoler på" Emelie gyngede højere. Emelie tog en bid af et æble hun havde fået fat u fra et træ da hun gyngede. *Jeg tager ingen chancer, Både jeg og Zoey har været kidnappet* Hun tænkte så det knagede.

Hun så grundende på pigen, hævede øjenbrynet en smule, pigen havde undgået hendes spørgsmål. "Så hvorfor er du her helt alene?" Allie kiggede frem for sig. Pigen virkede alt for stædig. Hvorfor sad hun også her og talte med en paranoid pige på omkring de... hm hvad 9år måske. Allie rystede lidt opgivende på hovedet, hun var ret sikker på at hun ikke ville kunne nå ind til denne pige. Hun lod en finger glide igennem håret og snoede en hårtot på sin finger. Vinden begyndte at blive lidt strid og bed lidt i hendes kinder, hun sukkede stille for sig selv.

Emelie kiggede stadig ikke på hende. "Jeg har været til spejder møde, og jeg venter kun på min mor og far og min søster kommer og henter mig" Hun hvæsede nærmest. Hun havde også lyst til at sige og det er ikke i hendes Business. Emelies telefon ringede. Den sang "Shake it up, shake it up". Det var en sang fra hende og hendes veninde fra Newcastle i England. Hendes bedste bedste veninde Selena. Hun kiggede på billedet det var hendes mor. "Heys mor!" Emelie sagde en masse Ok'er og Ja'er og Nej'er. Så lagde hun på.

Et smil gled over Allies læber, "Jeg troede ikke at du måtte tale til fremmede," mumlede hun drilsk. Pludselig lød nogle toner, Allie kiggede sig undersøgende omkring, og hendes øjne vidnede sig da pigen trak telefonen op af lommen. "Kids now a days," mumlede hun og vendte øjnene mod himlen. Selv havde hun aldrig haft en mobil i hele sit liv, hun havde heller ikke haft brug for en dog. Men livet på et børnehjem havde aldrig givet hende de muligheder, men børn nu om dage havde alt. Hun rystede igen opgivende på hovedet, og så frem for sig.

Emelie hvæsede. "Og jeg troede at folk der røg er nogle torske, og der har jeg ret" Hun regnede med at igen der ville gøre et eller andet ved hende, at ryge er ret farligt. Og un var et godt eksempel. Emelie betragtede kort pigen, hendes hår lignede noget der havde ligget på jorden i flere nætter. Det så faktisk ud som det aldrig havde set en børste.

Hendes mund formede et 'o' og hun hævede øjenbrynene højt op. "Hm, lad mig gætte, du er en af de der rigmands døtre der får alt hvad de peger på, guess what kiddo, sådan er verden bare ikke skruet sammen," hun var overrasket over at pigen så ned på hende. En pige der havde alt i verden, som en dag ville vågne op og se at hendes forældre ikke altid var der for hende, så ned på hende. Wauw, så havde man set det med. Forskellen imellem hende og rigmandstøsen var at Allie levede i den rigtige verden, den verden hvor man var nødt til at klare sig selv. Hendes opdragelse var noget pigen aldrig ville kunne forstå. Hun sukkede tungt, denne pige troede at hun var langt klogere end hun egentligt var.

Emelie skar en vred grimmase. "Mine forældre giver mig ikke alt hvad eg peger på, min søster giver mig derimod altid 100 kroner fra hendes løn for at jeg kan nyde livet, og jeg sparer. Og livet blvier ikke bedre af du ryger. 67% af mennesker der ryger vil ryge på hospitalet. " Emelie havde lyst til at skrige i hendes hoved athun måtte få et job også gå i skole og få et godt job so hun kan leve af.

Allie rullede øjne, "Den bliver heller ikke bedre af at man lade være. Og hvorfor er det du snakker til mig? Jeg er en fremmed søde ven," Hun smilede overlegent. Hun begravede sin hånd i læderjakkens lomme og fandt sine cigarretter, hun tog en ud og placerede den i mundvigen. Hun fiskede samtidig en lighter op og tændte smøgen, hun inhalerede røgen med et tilfreds suk.

Emelie hvæsede igen. "Måske fordi når jeg er i luften fanger du mig ikke. Måske skulle du bruge mindre penge på dit latterlige tøj og mer' på mad og spare lidt?" Emelie sukkede. Pigen var så uvidende, hun troede hun var rå, men hun var så rå som et tæppe.

"Spare op til hvad, min åh så ædle dronning?" Svarede hun sarkastisk. Hun lod hånden glide igennem håret og tog cigarretten op til munden. Hvad var det egentligt hun havde gjort denne lille pige? Allie så op i himlen, kiggede på fuglene der fløj forbi. Venlighed var åbenbart ikke velset alle steder, men det vidste hun vel godt, tænkte hun for sig selv, med en grimasse.

"Spare op til noget der hedder skole, og lejlighed? " Emelie gyngede højere og højere. Pigen ville ikke gøre noget ved hende, der var stadig mennesker der sad ved bænkene emd synspunkt til legepladsen.

"Hm, alt er ikke så lige til, min tøs," hendes stemme var blevet alvorlig. Troede denne pige helt seriøst på at man bare kunne få sig et ordentligt job uden videre og starte i en fornuftig skole og så bare lægge hele sin baggrund bag sig? Hun var ung, så selvfølgelig troede hun det. Et stille suk forlod hendes læber, hun tog cigarretten op til munden igen og pustede røgen over imod pigen med et drillende smil.

Emelie hostede. Hun viftede med armene og faldt ned af gyngen. "Det er det, En dame sagde en gang til mig; Hvis man virkelig vil det, kan man gøre alt hvad man vil. tro mig, engang levede hun på gaden, nu kender hun kun til lykke" Emelie veg væk fra hende. Hun hostede stadig. Hun mærkede vreden bruse i hende. Hun sparkede til sandet, det slukkede hendes cigarret.

"Og hvorfor taler du så med sådan en person? Hvem siger at mit liv ikke er lykkeligt som det er? Bestemmer du hvad der er lykken måske?" sagde hun med rullende øjne, denne pige havde kun høje tanker om sig selv. Pludselige havde hun sandt i hovedet, hun tabte cigarretten og fór op. "Hvad skulle det til for?!" spurgte hun rasende, hun børstede sandet af sig, og spyttede det ud hun havde fået i munden. Hun mumlede arrigt for sig selv, noget med 'møgunge'.

Emelie hvæsede. "Gæt? Tvært imod det er billig pris af betale på grund af røg!" En bil dyttede. Hendes mor og far kom ud. 'Kom Emelie!' Emelie tog sin taske og gik mod hendes forældre "Det var ikke rart at møde dig"

Hun hævede sine øjenbryn højt. "N'aw, jeg synes ellers det var meget hyggeligt," svarede hun sarkastisk. Hun bøjede sig lidt ned så hun kunne se ind af bilens vindue, hendes kavalergang var tydelig og hun så faderen stirre, hun vinkede tirrende med et stort smil i ansigtet. Han tabte underkæben og hun så moderen begynde at skænde på ham og sende hende et ondt blik, derefter vendte hun sig om og gik. Hun kunne let føle at faderen blik var fastgroet på hendes røv, da hun gik.

//out?//

Out.