En kold vinteraften

Marcus trak selv lidt på skulderne og rømmede sig lidt, " det er jo dit eget valg, men nogen gange er det meget rart at have nogen hos sig jo" svarede han ærligt og trak lidt på skulderne igen.
Marcus så undrende på Eolith og nikkede så kort, " ja ja... jeg har det helt fint" han trak det lidt og sukkede så svagt igen.

Eolith så på ham og tænkte. Han ville gerne med ham, hvorend han så var på vej hen. Marcus var sådan en type, der var værd at bruge tid på og se op til, imodsætning til så mange andre han kendte. Han kendte ikke mange, der var som Marcus. Måske Armand, men han var altid på arbejde.
"Det er utroligt" Sagde han stille "At du stadig er her".

Marcus hørte tydeligt hvad han sagde og så derfor på ham med et undrende udtryk
" Ja jeg synes også at det er utroligt at jeg stadig er her, men jeg har ikke andre steder at tage hen lige nu, så hvorfor ikke hænge ud her" sagde han med et skuldertræk og smilte derefter svagt. Marcus så ikke noget glat i at være i nærheden af Eolith, han skulle bare ikke komme for tæt på igen og han skulle heller ikke bruge sin evne, fordi så var han den der var skredet.

Eolith smilte lidt, da han fornemmede at det var en mulighed, at han blv for hans skyld. "Tak" Svarede han og så sig rundt efte et siddested. Han gik hen og satte sig på et stort væltet træ, og så ned i vandet.
*Ham kunne jeg godt tænke mig at score* Tænkte han for sig selv, mens han kiggede ned i dybet.

Marcus nikkede og smilte kort svagt og tænkte sig lidt om.
Han gik så over ved siden af det væltet træ og bed sig kort tænkende i læben og kløede sig lidt i nakken "hmm" mumlede han bare og så tænkende ned i vandet, "hvad siger din familie endelig til at du er sammen med alle de fyre og fyre generalt?" spurgte Marcus lidt efter nysgerrigt og så tænkende på Eolith.

Han så stadig ned i vandet, men lyttede til Marcus der var trådt nærmere. Han tænkte lidt og tog sig til armen. "Hmm.. Det er vel okay? De ved godt at jeg ikke kan styre det. Jeg er en engel, så jeg kan ikke få medicin for det" Han tænkte nøje det han selv sagde, men han vidste nu egentlig ikke, hvad Han moster eller onkel syndes om det. De elskede ham da stadig og havde aldrig skældt ham ud. "De siger ikke noget til det. Når jeg bliver anmeldt, blir jeg som regelt frikendt, dadet virker usandsynligt at jeg skulle kunne finde på at... voldtage nogen".

Marcus nikkede kort og smilte svagt, " de må jo bare respektere dig som du er, selvom du er til fyre, personligt har jeg ikke noget imod det, det er jo bare sådan du er" svarede han igen fuldt ud ærligt og smilte svagt igen. Marcus kørte en hånd gennem håret og tænkte lidt over det andet Eolith sagde, " du virker heller ikke som en der kunne gøre det, du ser ret skrøbelig ud som engle nu er, så man skulle ikke tro at du kunne få en ned at ligge" sagde han med et skævt smil og tænkte lidt igen.

"Mit problem er, at jeg sagtens kan, og der er noget der fortæller mig, at jeg skal" Svarede han og så hen på ham igen "Det er som et instinkt".
Han vippede lidt med benet, så lidt af foden plaskede i vandet. Han tænkte igen og så ned i vandet "men gud, hvor har je dårlig samvittighed altid.. også nu".

Marcus rystede kort på hovedet og vendte blikket på Eolith, " du behøver ikke have dårlig samvittighed, jeg har jo sagt at jeg ikke er vred på dig, mere overrasket faktisk" sagde han med et skuldertræk og så ud på vandet igen.

"Overrasket?" Spurgte han og så på ham "Mnh, men det er de færreste, der kan tage det. Her er så mange homofober i verden, og alligevel ikke".
Han rejste sig fra taget, og rystede den ene fod fri fra vand. Han så på ham imens.

Marcus nikkede og så derefter på ham, " ja jeg er overrasket over at du gad bruge din evne på mig, jeg er nu ikke så meget værd at gå i seng med" sagde han med et skudlertræk og smilte svagt til Eolith. "Det tror jeg nu ikke, jeg tror der er lige meget af værd slags" sagde Marcus og nikkede for sig selv med et svagt smil.

Han så hvilende på ham og smilte roligt. "Hmm, jeg kunne nu godt lide dig, så det forstår jeg ikke". Hans blik blev drømmende et kort øjeblik mens han så på ham, men han fjernede det igen. "Du olevede det jo ikke som jeg gjorde det".