Nattens søgen {Sakref}

Tid:00:23
Vejr: koldt, mørkt
Sted: den triste skov
Omgivelser: Træer og det der nu er i en skov
Påklædning: En tynd sort cardigan, lysergå stramme jeans


Fallulah, en pige på omkring 1,68 m og med brunt langt hår, der bølgede ned omkring hende slanke skuldre, kom lige så fredeligt gående. Hendes skridt var svævende og hendes bevægelser meget flydende. Hendes ansigt lå halvt gemt væk bag pandehåret som var faldet ned foran hendes øjne, men hun kunne jo nemt se alligevel. Hendes fine træk og hende holdning, fik hende til at minde om en ballarina. Yndefuld og samtidig stærk.
Hendes øjne havde et rødeligt skær, det var noget tid siden hun havde været på jagt, så hende øjne var ved at blive mere mørke en smule chokolade brune som de havde været inden.... Hun kastede et langsomt blik rundt, skoven virkede så tomt, selv med de lave lyde fra selve skoven og dens beboere, virkede der meget tomt.

vinden susede og pludslig begyndte skyggerne pludslig at virke tykkere og mørkere af en eller anden grund og også mere... levende? det var som om man var holdt øje med når man var inde i skoven nu. Træerne bevægede stille og roligt til vinden som pludslig blev kraftigere og kraftigere og koldere også. Pludslig var der en slags mørk skikkelse ude til venstre side for hende men da hende's blik vendte imod det forsvandt det igen som om at det aldrig havde været der.

Fallulah standsede op da skyerne trak sig sammen og blev mørkere og dystrere.Hun mærkede en andens tilstædeværelse, hun drejede hurtigt sit ansigt til siden, da noget fangede hendes opmærksomhed, men med det samme var det væk igen. Hun så rundt og var allerede på vagt, hendes krop var spændt, klar til at forsvare sig hvis der var en som ville angribe hende. Hun sugede luft ind gennem næsen og ned i sine døde lunger. En dæmon....venlig eller fjendlig, det måtte tiden jo vise.

pludslig ud af mørket dukkede der pludslig 2 små grønne gløder op der var lige pladseret så det lignede øjne eller var det øjne?. Pludslig begyndte de små lys at komme nærmere og ud af skyggerne trådte en flot herre ikke særlig gammel men stadig muskuløs. Han var klædt i et flot sort jakkesæt med en sort kappe på ryggen. På hans hænder havde han flotte sorte læderhandsker. Dog var det mest underligste var at hans ansigt var dækket af en maske. Masken var kridt hvid og på panden af masken havde den to horn placeret, Der var også to stykker sort stof der dækkede både munden og panden af masken så man kun kunne se øjenhullerne og næsen af masken. Inde bag øjenhullerne lyste hans øjne op. Hans øjne var grønne som det grønneste græs og så ud til at gløde af en mærkelig grund. Det eneste man kunne se der tilhørte ham var også hans hår, Det var velplejet og flot. Det var sort og halvlangt og strittede ud til alle siderne men det klædte ham dog. Han kiggede lidt på hende. "må jeg spørge hvad en flot pige som dig laver ude i en skov som den her ved den her tid?" spurgte han med en dog meget venlig stemme noget man ikke ville have forventet af en sådan en fyr at have sådan en venlig stemme.

Fallulah så mod to grønne lysende øjne i mørket og veg lidt tilbage, hun ville ikke stå for tæt på hvis det var et fjendligt væsen. Hun rankede sig da en mandlig skikkelse kom til syne og hende chokolade brune øjne, med et rødt skær over sig, hvilede på den unge mands ansigt. Det var tildækket af en hvid maske og noget sort stof, som kun afslørede hans smukke grønne øjne, hun havde aldrig set sådan et par øjne i sit halv lange liv. Hun lagde hovedet en smule på skrå så det brune hår bølgede ned omkring hendes højre skulder. Hun lyttede til hans stemme, den passede ikke helt til ham, den var al for venlig til at kunne tilhøre en ung mand som skjulte sig bag et falsk ansigt.
Fallulah svarede ham ikke, hun kunne ikke. Hun så på ham, stadig på vagt da hun ikke var sikker på om han var lige så venlig som hans stemme lød til at være.

"jeg har vel ikke skramt dig til tavshed?" spurgte han venligt imens han begyndte at gå rundt om hende. Hans fodtrin var lette og næsten lydløse som en skygge i en nat. "eller er der måske en anden grund til den mærkelige tavshed?" spurgte han bagefter da han nu var bag ved hende.

Fallulah så en smule irriteret på ham da han kommenterede hendes tavshed. Hun blev stående da han begyndte at gå rundt om hende, langsomt drejede hun hovedet for at holde øje med ham, klar til at slå ham, hvis han angreb hende. Hun vendte sig ikke om selvom han stod bag hende, hun kunne mærke hans bevægelser.

"eller det kan måske også være at du kan bare ikke snakke har jeg ret i noget af det?" spurgte han venligt og undrende da han ikke havde hørt en lyd fra hende i hele den her tid.