Model søgen//Mathias.

Sted: Et baglokale til en af butikkerne i Sheria.
Tid. 12:33.
Omgivelser: Et næstent tomt lokale bortset fra Ace's udstyr og noget af butikkens tøj som er lånt til photo-shooten.
Vejret: Der er overskyet og lettere koldt udenfor.
Tøj: En tæt siddende tank top og en ternet skjorte samt et par sorte skinny jeans og et par convers. (Næsten bare avi men han har en tight tank top på i stedet for den læse t-shirt.





Et hvidt glimt kom fra Ace's kamera da han tog et billede af den alt for tynde pige som kun var iført undertøj.
Han kunne ikke forstå hvornår nogen kunne syntes at sådan noget der er smukt, i hans øjne var det en hån mod skønheden.
Ace gik meget op i naturlig skønhed, ikke afpillede blonde bimboer med alt for meget make-up.
Det var nærmest pinligt at tage billeder af hende, hun kunne ikke engang finde ud af at ligge hendes egen make-up.
Foundationen var kun placere i hendes ansigt og var en alt for mørk farve. Langt om længe var det overstået, "Du må gerne tage dit tøj på nu, vi er færdige." Ace's stemme var kølig men alligevel utroligt tiltrækkende. Pigen stirrede længselsfuldt på ham men han skænkkede hende ikke et eneste blik. Han gik over og satte sig ved sin computer og begyndte at kigge billederne igennem. Der var ikke et eneste som var godt. Pigen var for længst gået men ikke engang da hun havde Ace kigget på hende.
Det kunne godt være at han godt kunne lide sex men han havde alligevel en standard og hun havde været langt under hans standard.
Efter et stykke tid besluttede han sig for bare at slette alle hendes billeder. Han rejste sig så op og gik ud af døren og kiggede rundt i den overfyldte butik. "Den næste må gerne komme ind", efter han havde sagt det vendte han rundt og gik ind og satte sig ved sit bord hvor hans computer også stod.[i]

Det var efterhånden lang tid siden at Mathias havde gjort noget ud af sin modelkarriere, den interesserede ham ikke rigtig. Men så fandt han den annonce i avisen, og tænkte at han ville give det et forsøg. Hans blik gled rundt på de fjertynde modeller, der stod og hoppede spændte op og ned, glædede sig til at det blev deres tur. Det så ud til at være hans tur som den næste. Pigen der kom ud så helt forblændet ud, sådan havde mange af dem set ud. En irriterende plapren lød fra hende, omkring hvordan fotografen så ud. Så blev der fnist lidt. Mathias rullede sine øjne og åbnede døren op til baglokalet. Om skulderen havde en sportstaske der så ud til at være rimelig godt fuld. Han lagde den fra sig på gulvet og så på skikkelsen der sad bøjet over sin computer. "Hallo?" kom det fra ham, hans øjenbryn en smule hævet, der var noget underligt over det her. "Hvordan vil du helst have billedet, med eller uden tøj på?" spurgte han og skævede ned til sportstasken. Hans blik gled rundt i rummet, måske var det alligevel rimelig professionelt. Det var ikke hvad han havde haft indtrykket af ellers.

Ace sad med hånden fpor panden og sukkede endnu engang opgiveden. Hvordan var tingene gået så skævt?
Han kunne simpelthen ikke få det ind i hovedet at de piger mente at de var pæne på noget punkt overhovedet, det var jo ikke andet end, skind, knoger og make-up. Hvad var der sket med den naturlige skønhed. Det var jo den Ace søgte hos folk, ikke en maske og ikke knogler, bestemt ikke knogler. Han rettede sig op da han høre en tale og så over mod personen. Hans øjne kølige og hans øjne kritiske. Et sug løb igennem hans mave, han kunne kende hvem det var men hvis hun nu ikke lod det mærke på sig kunne det være han ikke genkendte ham. "Det bestemmer du selv, bare sådan som du har lyst til". Han rejste sig op i sin fulde højde. Den gang havde det været ham der havde været den lille men sådan var det ikke mere. Han gik med rolige og afmålte skridt over til kameraet, han justerede lidt på det. "Der er også noget tøj fra butikken derover hvis du har lyst til at se på det". Hans stemme var som silke men havde stadig en ru undertone. Som pigen havde sagt lignede han ikke en som skulle være bag kameraet men nærmere foran det men han nød nu mere at være bag det.
Han så sig over skulderen og om på Mathias igen.

Mathias trak let på skuldrene. Så måtte han jo selv finde ud af det. Roligt trak han trøjen op over hovedet og smed den så oven på tasken. Han havde fået en smule farve igen heldigvis, så hans bryst var knap så blegt som det plejede at være. Han beholdte de stramme grå bukser på. Der var også kommet flere synlige muskler på hans ellers slanke overkrop. Med raske skridt gik han hen foran kameraet. "Det er fint, lad os bare gøre det sådan her," sagde han med sit skæve smil. Hurtigt rodede han op i sit hår, så det var en smule pjusket, som sædvanlig. Imens han ventede, studerede han skikkelsen bag kameraet. Der var et eller andet bekendt ved ham... Selv hans lugt virkede bekendt. Måske havde han været model for denne fyr før? Nah, det virkede ikke som det. "Så, hvordan har det gået idag? Fundet nogle gode modeller?" spurgte han en smule ligegyldigt, mere som bare for at få tiden til at gå i ventetiden. Kun en lille snert af nysgerrighed var i hans stemme, nysgerrigheden efter om der var mulighed for at jobbet kunne blive hans. Det ville være rart med en ny beskæftigelse.

Da Mathias stod foran den hvide skørm rettede Ace endnu engang på lyset så det sad helt rigtigt og fangede alle hans perfekte vinkler, han gik over og satte sig på knæ bag kameraet, et stille smil over hans læber fordi at det rent faktisk var en pæn model han havde fået denne gang. Dog brød han sig ikke så meget om atituden, men den bar han jo for det meste også selv. Blitzen gik af, "Det er et godt billede, prøv at vend dig med siden til og kig hen på mig". Han kiggede på ham mens han snakkede til ham. Han rejste sig stille op og gik hen og lagde sin kølige, for kølig til at være menneske, hånd mod hans ansigt og rettede det en smule opad mens han rettede lidt på hans arm. "Sådan der. Han tog sin skjorte af og smed den hen over stolen før han satte sig bag kameraet igen. "Nej overhovedet ikke, alle dem som har været her har været alt for tynde piger med alt for meget make-up og det er ikke lige det jeg søger. Jeg søger den naturlige skønhed". Han strøg noget hår ud af øjnene og tog nogle flere billeder af ham. Han var lidt lettet over at han ikke genkendte ham men han havde også på fornemmelsen at det ville bliver opdaget.

Lyset blev stillet perfekt første gang, fangede ham helt perfekt. Det undrede ham lidt, det var som om at fotografen kendte hans krop i forvejen.. Han ville have haft rynket på panden hvis ikke det var fordi at kameraet skød. I stedet gjorde han sit bedste for at få billederne til at være så gode som muligt. Mathias rettede sig hurtigt ind efter hvad der blev sagt og lod igen lyset sætte sig rigtigt på hans krop. Fotografen kom hen og begyndte at rette på hans position, og han lod sig føre som en dukke. Imens havde han også tid til at se ham an. Hmh.. Der var et eller andet genkendeligt over ham. Fyren var kun en smule højere end ham selv, der var snakke om et par centimeter. Mathias lo lidt af svarret, "Ah, så det er bare det sædvanlige, moden nu om dage, jeg vil nu sige at jeg fortrækker de ældre dage, hvor at det var smukt at have former... Og det var gode tider," han lod sig bare snakke, for af at fotografen havde været så tæt på, var det rimelig tydeligt at han var en vampyr, hvilket betød at der ikke var noget at skjule. Mathias arbejdede naturligt med kameraet. Han lavede nogle forskellige poseringer. "Så, ville du sige at jeg var en naturlig skønhed, eller en del af dem der bliver skaffet af med?" spurgte han en smule kækt, "I følge dig, altså," tilføjede han hurtigt med et glimt i øjet.

Nu kendte Ace jo også Mathias' krop stort set ud og ind så selvfølgelig kunne han få lyset til at fange ham helt rigtigt første gang.
Han gik kort over og kiggede på sin computer for at se billederne, de var helt perfekte og han kunne ikke lade være med at smile let over det. "Det er gode billeder. Du har tydeligvis prøvet det her før." Han betragtede ham stille, "Jeg har noget jeg gerne vil prøve hvis det er okay med dig, det er ikke noget med du skal være nøgen eller noget overhovedet". Han gik hen bag kameraret og rykkede det lidt så det stod mere i midten end ude i siden. Han ville gerne have lov til at male Mathias, han havde noget krops malling med sig, godt nok var det spiseligt og køb i en sex shop men det behøvedes han jo ikke vide. "Ja desværre, gid det var lige som i gamle dage, jeg vil nu hellere have en model med lidt for meget end lidt for lidt for at være ærlig. Det er pænere end alle dem som står derude og venter som bare ikke er andet end en pind med alt for meget make-up". Han sukkede let og kørte en hånd igennem sit hår. Han lignede nu stadig lidt sig selv fra dengang de havde set hinanden men det overraskede ikke Ace at Mathias ikke ville kunne huske ham.
"Tjaa du var pænere dengang, der havde du en mere selvstændig stil men....", han bed sig hårdt i tungen og så væk, han gik endnu engang over og rodede med computeren, forhåbentlig havde han ikke hørt efter og havde ikke hørt det. Men så heldig havde Ace nu aldrig været

Selvfølgelig var han god på billederne, han havde efterhånden haft denne form for hobby i lang tid. Og han havde brugt lang tid på at lære sin lektie til fulde, dog ville man altid kunne blive bedre. Det var det skønne ved det.
"Eh, det er vel okay," kom det tøvende fra ham, "Hvad er det helt præcis du vil gøre?" spurgte han så, en smule mistroisk da han så malingen. Var det til kroppen? Hm, kunst var nu engang kunst, og Mathias havde ikke rigtig noget imod at eksperimentere. "Jeg får altid en anelse om at for spinkle kvinder går i stykker under mig, når man har sex med dem..." Han rystede svagt på hovedet, "Og så er det lidt svært at lade det gå vildt for sig." Han smilede lidt for sig selv.
Det tog ham noget tid at forstå sætningen, og så faldt det på plads. "Vent lige lidt," han bakkede bagud, inden han gik væk fra opsætningen og hen imod fotografen. "Hvad var det du sagde?" spurgte han, han var nødt til at synke en klump. Han lod hånden glide igennem sit hår. Hvis hans mistanke var rigtig, var det her nok ikke alt for godt.

Han dykkede ned i sin taske og fandt nogle bøtter malling frem og gik så over til Mathias med dem, stillede nogle af dem på gulvet med beholdte den rød i hånden, han skruede låget af den og lugten af jordbær ramte hans næse, "Jeg vil bare male dig hvis det er okay?". Han så ham i øjnene for at være sikker på at det var okay, efter det dyppede han forsigtigt sine to fingre i malingen og lod dem så blidt glide ned af hans hals. "Jeg kender godt følesen, så er det nu mere rart med en kvinde med fyldige former", han smilte skævt og så på ham, "Endnu engang må jeg give dig helt ret", han lod sine fingre glid ned af hans brystkasse, skråt fra kraveben til hoften. Han skruede låget på den og tog så den hvide maling op og skruede låget af den, nu mødte duften af vanilie dem, han dyppede igen sin fingre i malingen og malede forsigtigt en ulvepote på ham med et let smil på læber før han kørte en streg hen over hans læber. "I-Ikke noget". Han skruede hurtigt låget på bøtten og satte den ned sammen med de andre.
Han vendte hurtigt rundt og gik over til sin computer igen og kiggede på den sorte skærm men det behøvedes han ikke og vide. Måske ville han bare lade det gå?

Den kolde masse var en smule ubehagelig imod hans hud, men fingrende der løb op af hans brystkasse kendte han. Det var først nu, han rigtig kunne sætte navn på det. Han havde haft godkendt det, det ville som sagt ikke skade. Det gik op for ham hvem det var han stod overfor. Alle de gamle minder væltede op i ham. Det var en smule skræmmende. Et øjeblik var han en smule panisk, men han fik det gemt væk under sin facade. Det skulle tages helt køligt det her. Mathias fulgte Ace's bevægelser da han stilte sig hen til sin computer igen.
"Hmpf," lød det fra ham, "Jamen dog, jeg havde ikke regnet med at skulle støde ind i dig igen," sagde han køligt. Hvordan skulle man reagere til sådan noget? Det forklarede den underlige stemning. Mathias's tanker strejfede tanken om den kemi der havde været imellem dem... Men han havde nu foretrukket kvinder. Mathias lod tungen glide ud og ramme malingen. Vaniljesmagen ramte hans sanser, og så lidt mistroisk ned af sig selv. "Det er lidt små underligt at skulle møde dig på den her måde, Ace," sagde han stillem imens han ventede på at flere billeder skulle blive skudt.

Hans fingre var kølige mod hans krop men samtidig silkebløde.
Et suk forlod hans mund og det her var ikke lige det han havde brug for at rende ind i nu. Han havde troet at Mathias havde været et afsluttet kappitel i sit liv, men åbenbart ikke fordi nu stod han foran ham igen. Men nu var det ham som startede det den gang, Ace havde bare fulgt med på det. Hvor havde han egentlig været dum han havde. Han rystede let ppå hovedet og havde ikke andet for end at opføre sig professionelt. Han rettede sig igen op og gik over til ham, han bukkede sin ned og tog den blå dåse op og åbnede den. "Jeg havde heller ikke regnet med at støde ind i dig her for at være ærlig". Han så ham kort i øjnene før han trak nogle lette blå streger ned af hans krop. Denne maling duftede af blåbær, dog valgte Ace at slikke sine fingre rene denne gang, han elskede smagen af blåbær. Han tænkte ikke over at det faktisk så utrolig sensuelt ud. Han satte den blå dåse ned og tog så den grønne malling op, den duftede af vandmellon, han trak en streg ned over hans øje og tegnede så en cirkel omkring hans navle. "På et eller andet tidspunkt skulle vi vel mødes, at det blev her er bare en tilfældighed jo. Men hvorfor er det underligt?". Et skævt smil på hans læber, "Er du da bange?", han tog den sorte maling op, den lugtede af chokolade. Han dyppede håndfladen i den og satte i aftryk lige over hans hjerte.

Mathias så køligt på Ace, den lille dreng han engang havde spildt sin tid på, for sjov. Nu var de lige høje, måske var Ace endda stærkere end Mathias selv var på nuværende tidspunkt. Det irriterede ham en smule. En kulderystelse gik igennem hans krop da det kolde maling blev tegnet på ham. Hvad var det de havde gang i her? Med en blid bevægelse trak han lidt ned i sine bukser, så hofter var mere synlige, så der var mere at male på af hans krop. Mathias så ned af sig selv, malingen løb lige så stille ned, røg uden for stregerne. Han slog et kast på hovedet, "Hvad mener du med at vi skulle mødes på et eller andet tidspunkt? Det er jo langt ude." Han hævede sit ene øjenbryn en smule, imens han betragtede manden. Hans blik faldt på fingrende der blev slikket ren af den blå maling. Det gjorde et eller andet ved ham, hvilket var en smule ubehageligt. "Det er underligt, for af alle steder, havde jeg ikke regnet med at det var på jobbet at jeg skulle møde dig," sagde han og himlede med øjnene. Ved det sidste spørgsmål blev hans udtryk helt koldt. "Hvad skulle jeg være bange for? Dig måske?" snøftede han fornærmet. Hans blik gled ned på hånden der lå på hans bryst, satte det sorte håndaftryk. Hans hjerte lavede nogle små flip, ved den vante berøring. Mathiases krop kunne stadig huske dette, lidt for godt måske.

Ace havde ikke tænkt sig at falde ned i det hul igen som han havde kravlet op af.
Mathias havde haft virkelig dårlig indflydelse på ham og nu var han endelig så småt ved at være hel igen, han var stoppet helt med stofferne, men han udnyttede folk seksuelt hvilket han inderst inde hadede sig selv for.
Han hev sin trøje af og en six pack kom til syne, ikke virkelig makeret men lettere makeret, han tørrede hånden af i den da han ikke havde nogle håndklæder eller noget. Han tog så den lillae maling og tegnede lige over hans buksekant samt over hans næse og let han over læberne igen med farven. Han begyndte stille tvære lidt rundt i malingen så det så lidt mere sjusket ud. "måske måske ikke, men vi mødtes jo alligevel". Han trak stille på skuldrene og fjernede så fulstændigt hans fingre fra hans krop og tørte dem af i sin egen trøje.
Så vendte han ryggen til ham og gik over bag kameraet igen, "Hvis du havde læst artiklen ordenligt ville du vide at det var mig der var her".
Endnu engang lyste flashen op og han tog nogle billeder af Mathias. "Tag det nu ikke så tungt, jeg driller bare. Der er ikke nogen grund til at blive helt forfjamsket". Han smilte skævt og gik så over og kiggede på billederne, efter det gik han over og rettede lidt på Mathiases bukser og derefter hans hår så det sad bedre. Han så kort på ham og gik så hen og tog nogle flere billeder af ham.

Mathias hævede sit ene øjenbryn en smule ved synet at den andens krop. Noget havde ændret sig i hvert fald. Hvordan mon de stod nu, efter alt hvad der havde foregået. Uanset hvad, var han nok nødt til at holde lidt øje med Ace igen. Nogen ting skulle ikke krydse den mands læber. Hans ry var efterhånden dårligt nok i forvejen.
Ikke et ord forlod hans læber da endnu mere maling blev smurt over på ham. Han ville nødig forstyrre kunstneren i hans arbejde. Så et gav ham god tid til at studere Ace.
Mathias rullede med øjnene, "Der stod Christopher Mellowood på som fotografen ikke?" Spurgte han, i tvivl om han havde læst det korrekt. "Jeg har aldrig kendt dig som Christopher, skal du tænke på. Jeg kendte dig som Ace," sagde han i et køligt toneleje.
Han fik hurtigt stillet nogle poseringer på plads, inden at billederne blev taget. Han havde mere fart på end de fleste andre, men de var for det meste også mennesker han var blevet fotograferet af før i tiden.
Han lod sig blive rettet på. Malingen var begyndt at størkne imod hans hud, det føltes klistret. Hvor mon denne masse var blevet købt.. Det kunne sikkert ikke være et alt for fint sted. Han valgte at lade være med at kommentere på det. Han var ikke ude at fiske efter de kommentarer der blev smidt i hovedet på ham.

Han sukkede stille, han syntes nu stadig at Mathias så godt ud men vidste sikker godt at han ikke ville have noget med ham at gøre igen.
"Men jeg havde nu ikke regnet med at du skulle blive model for at være ærlig, troede ikke du var til sådan noget men man bliver jo overrasket". Han smilte let og så Mathias i øjnene, han øjne havde stadig det charmerende glimt som de altid havde haft, "Jo, men du ved også godt det er mit navn da det var det jeg præsenterede mig med". Han gik op mod Mathias og trådte helt tæt på ham så deres overkroppe mødtes hinanden, "Men ud fra dine reaktioner tror jeg ikke du er til drenge mere?", Ace havde altid godt kunne lide at drille ham og det vidste Mathias godt. Det var nok en ting som aldrig forsvandt, det var hans drillesyge og legesyge side men det generede ham overhovedet ikke. Han trak sig så væk og var nu selv indsmurt i malingen. Han smilte let og gik over og satte sig på hans bord og kiggede på ham fra hvor han sad.

Mathias sendte et fornærmet blik til Ace. "Jeg havde brug for penge.. Det her var det letteste jeg ku' finde på," løj han, i virkeligheden havde han været interesseret i det, syntes at det havde været sjovt og samtidig stort set altid været utrolig fotogen. Han kunne til tider være utrolig narcissistisk og elskede at få andre til at komplimentere ham.
Mathias rullede sine øjne og fnøs. "Ja, men som om jeg kunne huske det," sagde han, "Det er trods alt lang tid siden at jeg sidst har set dig," tilføjede han og smilte lidt oprigtigt, de havde jo selvfølgelig også en masse gode minder. Smilet forsvandt dog brat da Ace var trådt helt hen til ham. Lidt for mange minder, han havde blandede følelser omkring. "Og jeg kan næsten gætte mig til at du stadig er til dem? Fik jeg virkelig påvirket dig så meget?" spurgte han nedladende.
Det irriterede ham lidt at de havde været så tætte, og han kunne ikke engang sige at det var en fejl han havde begået, for det havde jo været en god tid. Det var svært at forholde sig til. Mathias kiggede væk, fik hovedet ind i skyggerne så det ikke var muligt at se at han rødmede.

Ace rejste sig brat op.
Han gad ikke finde sig i Mathiases lort mere. Han ville lade ham tale ned til sig mere. Et koldt og mørkt blik gled over hans ansigt.
"Du er stadig et lige så stort pattebarn som altid. Skal tale ned omkring du ikke selv forstår. Men jeg husker nu at du selv var vældig glade for drenge engang så jeg syntes bare du skal holde kæft. Tage dine ting og skride. Jeg har ikke brug for folk som dig her i mit liv mere. Du har haft indflydelse nok på mig og det er slut nu". Han så hårdt på ham men så så væk, han gik over til ham og begyndte at rydde op. Han tog bøtterne med maling. Normalt havde han bare fundet sig i alt hvad Mathias sagde, men nu havde han fået nok af ham og hvis han stadig bare skulle være en lort overfor ham kunne han sku bare skride. Han gik over og lagde dem i en taske.
Lige så forsigtigt tog han sit kamera og pakkede det samme. Han var alligevel færdig for idag da butikken snart lukkede. Han kiggede ikke engang på Mathias mere, det var klart at han ikke ville hyre ham. Han var alt for arrogant til at han kunne arbejde sammen med ham.

Det kom som en overraskelse. Normalt ville han bare have fundet sig i det der. Sådan havde Mathias altid behandlet ham. Hans rødmen forsvandt øjeblikligt, og han stirrede bare på Ace.
Det fik lukket kæften på Mathias, han så på Ace pakke sine ting sammen. Det gjorde næsten ondt at vide at han ville forsvinde igen. På en måde havde han savnet sin lille ven... som ikke var så lille mere.
Mathias lod blikket glide ned af sig selv, maling var begyndt at størkne, han var et stort rod. Hm, det kunne vel ikke skade at lægge facaden på hylden et øjeblik. Han rømmede sig, inden han talte. "... Jeg har ikke været sammen med nogle fyre efter dig," sagde han og så ned i jorden. Følelsen af skam begyndte igen at kunne mærkes, da hans kinder igen brændte. Hvorfor var det at han gjorde det her imod sig selv? Forhåbentlig ville han gå og så ville han, som han havde sagt, ikke lade Mathias blande sig i hans liv mere.
Han gik hen til sin taske og tog sin trøje på igen. Lige nu var det lidt lige meget med om malingen ville smitte af, han skulle bare væk igen så hurtigt som muligt, især efter de ord.

Ace havde bare ladet ordene flyve ud af hans mund. Han havde ikke rigtigt tænkt over dem men han fortrød dem heller ikke.
Mathias skulle ikke havde lov at kontrollere ham på den måde mere, eller det stod han og sagde nu men det kunne sikkert ændre sig hvis han nu var sød ved ham. Han rystede håret ud af sine øjne og begyndte at pakke lyset sammen. Det kunne godt være at der sad flere piger derude men han havde ikke lyst til at kigge på flere af de magre skelleter. Ikke efter han havde set Mathias igen. Han sukkede stille og bed sig i læben. Han savnede faktisk det som de havde haft sammen men han vidste ikke om han skulle sige det. Dog kiggede han på ham da han hørte ham snakke, "Hvorfor dog ikke...." Han så uforstående på ham og kunne ikke forstå hvorfor. Selv havde han heller ikke været sammen med nogle drenge efter Mathias, men han kunne mærke han stadig følte sig tiltrukket af dem. Han stoppede stille det han havde gang i og så ned i gulvet, "Jeg har faktisk savnet det vi havde sammen...", hans stemme var ikke mere end en hvisken og han var ikke sikker på at Mathias ville kunne høre ham. Han stod bare stille og pillede ved sine fingre, lige nu mindede han virkelig om den gamle Ace som Mathias havde kendt.

Mathias lod hånden glide op i sit hår, hvor han tog hårdt fat i det og stirrede ned i kufferten. Hvorfor havde han sagt det? Han følte sig svag, og det irriterede ham grænseløst. Det ville alligevel nok ikke ændre noget. Efter noget tid vende han sig om og så over på ham. "Hvorfor tror du?" spurgte han stille, hvad havde han at tabe nu? Hans værdighed var langt væk. "Måske skulle jeg have fortalt dig det dengang vi var sammen. Jeg har aldrig været vild med 'drenge', jeg var vild med dig..." han så over på ham. "For jeg var rimelig ligeglad med dit køn, fordi at jeg holdte for meget af dig," det fik ham til at skære en grimasse. Hvor følte han sig dog svag. Det havde været alt for lang tid siden at havde snakket om sine følelser, han plejede at gemme dem langt væk. De kunne alligevel ikke bruges til noget.
Ace's ord var alt for tydelige for ham. Hele den måde han stod på, det fik alle minderne frem igen. Det han havde prøvet at gemme væk. Usikkert gik han hen til drengen han havde været så tæt med. Han tog en dyb vejr trækning, inden han var trådt helt hen til ham. "Så er vi to," sagde han, han rørte blidt ved en tot af Ace's hår, hev blidt i den. Og smilede bedrøvet.

Ace bed sig let i læben.
Han var ikke sikker på om han havde haft føleser for Mathias, men han vidste at han havde savnet det de havde haft.
Et let suk forlod hans læber igen og han kørte hånden op gennem sit hår så det bare blev mere uglet.
"Det ved jeg ikke, hvis jeg vidste det ville jeg nok ikke have spurgt?", hans stemme var på ingen måde arrogant men bare blid og rolig.
Han hævede let sit blik og lyttede til det han sagde, han bed sig i læben og rødmede let. "Var du vild med mig? Jeg troede kun du kunne lide min krop?", han lod sin hånd glide ned af sin overkrop da han sagde det med hans krop men ikke på en sensuel måde.
Endnu engang lod han sit blik falde mens han lagde nogle ledninger sammen og lagde dem forsigtigt ned i tasken som han lynede, han var altid forsigtig omkring hans udstyr. Han havde selv på et tidspunkt lavet lidt amatør model arbejde men han følte sig mere tilpas bag kameraet, da han på intet punkt selv syntes han var køn.
Forsigtigt løftede han sit blik og kiggede på Mathias som nu stod helt tæt op af ham, han lod bare den anden røre ved hans hår.
Da han hev let i det bed Ace sig let i læben, på et punkt tændte det ham men det var ikke noget der kunne ses, udover han bed sig i læben. Han så stadig Mathias i øjnene, men vidste ikke hvad han skulle gøre.

Hvordan kunne han gå fra at være så ophidset, til at være så socialiseret på så kort tid, Mathias forstod det ikke. Hvis det havde været ham, ville det på en eller anden måde være endt med at han var blevet slået ned. Det ene øjeblik var han ved at blive smidt ud, det næste var han lige så rolig som han plejede at være.
Mathias blev stille lidt, inden det gik op for ham at han nok var nødt til at svare. "Du har ret," sagde han i samme rolige tonefald.
Mathias kiggede væk, og også han rødmede igen. "Det var selvfølgelig også din krop, men det var ikke den der ligesom var det vigtigste," sagde han og så tvært ned. Det var en underlig ting at skamme sig over, men det var svært at sige. For det var ikke den person han gerne ville være. Sådan en type der rødmede over en dreng. Han havde jo ændret sig så meget, men alligevel kom de gamle følelser lidt igen.
"Du har ændret dig lige så meget som mig, har du ikke?" spurgte han, igen med det bedrøvede blik ned på Ace, " Og alligevel er du stadig den samme... Jeg havde ikke regnet med nogensinde at skulle mødes med dig igen, det er så underligt... det hele," sagde han og legede fortsat med håret.

Ace's humør skiftede nogle gange hurtigt men det var mere når han blev nervøs eller forlegn.
Han sukkede stille pg begyndte at pakke sin computer sammen, den var han dog ikke særlig forsigtig med. Han stillede den ned ved siden af de andre tasker han havde pakket. Der var ikke så langt igen med oprydningen men alligevel en del vej. Han sukkede let og strøg noget hår ud af øjnene. Han så igen op på Mathias, "Hvis det ikke var min krop som var det vigtigste. Hvad var det så?". Han betragtede ham med rolige og nysgerrige øjne, det havde dog ikke ændret sig, han var lige så nysgerrig som altid. "Jeg forstår ikke helt hvad du mener med jeg har ændret mig så meget som dig men alligevel ikke?". Han så Mathias dybt i øjnene mens han sagde dette.
"Jeg havde heller ikke regnet med vi overhovedet ville se hinanden igen og ja du har ret det er underligt efter så lang tid". Han lod ham forsat bare lege med hans hår da han jo nød det.

Mathias slap totten og så på ham, stadig utrolig sårbar, men opsat på at blive forstået.
Lysten til at pakke det hele ud igen, gnavede i ham, han følte at det var en forhindring i at kunne blive lyttet til. Det virkede som om at Ace, var alt for opsat på at komme væk, så hurtigt som muligt. Det irriterede Mathias grænseløst, men han holdte sig ved sit nuværende humør, der skulle ikke være noget med at miste grebet om temperamentet, ikke hvis han gerne ville nå at føre en samtale.
Et opgivende suk lød fra ham, "Din personlighed, selvfølgelig, dig," sagde han en smule ydmyget ved at skulle sige ordene højt, også en egenskab han havde beholdt. "Du ligner ikke rigtig dig selv, der er meget der er anderledes ved dig. For eksempel," nævnte han bittert, "kan jeg se dig i øjnene, du er næsten højere end mig." Det tog ham et øjeblik at møde Ace's blik, han var ydmyget, langt over hans egen grænse. -Hvilket var meget usædvanligt for ham, det plejede at være ham der overskred grænser.
Mathias betragtede ham med et grundende blik, "Så, tror du det er skæbnen?" sagde han i et forsøg på at bryde den lidt tunge stemning.

Ace så på ham og ønskede ikke at han stoppede, han havde savnet den andens berøringer.
Han havde nok haft lidt travlt med at kommer væk tidliger men det var væk nu, nu havde han bare lyst til at nyde Mathiases selvskab. Han havde savnet ham men det var han ikke klar til at sige under ingen omstændigheder.
Han strøg noget hår ud af sine øjne og smilede stille til ham, han havde stadig sin drengede charme over sig, det kunne man tydeligt se. Han skubbede stille sine sko af og trådte nu ned på gulvet, han blev en del lavere men ikke meget men stadig sådan så man kunne se at Mathias var højere end ham. Han lagde let hovedet på skrå og bed sig i læben da han sagde det var hans personlighed. Langsomt løftede han sin hånd og lagde den blidt mod hans kind og så ham i øjnene, efter lidt tid fjernede han den dog igen. "Jeg syntes det var tide med lidt forandring. Kan du da ikke lide hvordan jeg ser ud nu?"
Han så op og ned af ham, Mathias havde også ændret sig meget, han var blevet meget mere modernet. "Jeg ved ikke om jeg tror det her er skæbnen for at være ærlig"