Er det sådan du har tænkt dig at gøre hver gang - Demetri..

Demetri stirrede stadig på Cortez..
"Hvad laver du enlig her Cortez" sagde han så
der var en underlig aura over Demetri, nærmest
som om han ikke ønskede at se Cortez.
I Demetris metalliske grå øjne var der en slags
svag flamme, som var der ved at starte et bål
hans øjne. Han kiggede så op på Duff da Cortez stillede
hende sprøgsmålet.

Duff kiggede lidt tilbage på ham der Cortez... Langsomt rejste hun sig...
" Vil du gerne vide hvad jeg føler nu" Sagde hun og kiggede på ham,
langsomt kiggede hun tilbage på Demetri, der bare sad og
lignede en der ville have han skulle væk... Hun var enig...
Det hun faktisk følte, var frygt, måske ville hun komme til at lide...
Hun sukkede og satte sig igen...

"Ja det vil jeg faktisk, ikke at det ændre noget, jeg ved allerede
hvad du føler" der kom et glimt i hans øjne og smilet blev større,
han rejste sig samtidig med Duff for at hun ikke skulle flygte,
det her bytte skulle ikke gå for Cortez øjne.

Demetri grinte nu højt af Duff, "Duff lille tøss smut nu og lad mig være, gå ud og leg ldit med min bror han trænger til det" sagde han og blinkede til hende, derefter forvandlede hans
ansigt sig igen til det neutrale smukke ansigt som han havde.
Og de stirrende grå øjne familien klusisska havde blev blanke og døde.

Duff ville være stedig nu, ingen af dem skulle lege med hende, og slet ikke sætte tænderne i hendes hud..
Et irreteret blik sendte hun til Cortez og bagefter til Demetri.
" Jeg tror ikke jeg har lyst til at lege med ham " Sagde hun vredt også rejste hun sig..
Hun ville kæmpe for det, for Demetri havde bidt hende en gang og den smerte ønskede hun ikke igen..
ET vredt blik sendte hun til Demetri, også kiggede hun på Cortez...
" Hvor kender i hinanden fra?" spurgte hun koldt, de lignede hinanden, så hun vidste godt det var ondsvagt at spørge om...

Cortez grinte nu rigtig højt så nogen af folkende omkring dem kiggede
undrende og lidt mobset på Duff, Demetri og Cortez...
"hØR HER lille skat, hvor klog er du lige" Cortez latter forsvandt lige så
stille og roligt kom var der stadig hans grumme ubehaglige smil på han
læber, hans øjne gnistede svagt.

Demetri grinte kort tørt, "Tja Duff.....Vi er brødre, vi er født af samme mor,
og har gen fra samme far fra dengang vi levede" sagde han og satte nu neglede
ned i bordet han rejste sig nu, og satte sit ansigt helt ned til Duff så hun næsten
ikke kunne rykke sig frem af, han var nu på siden af hendes ansigt, "Så tro mig
ham, og jeg er ikke så forskellige" hviskede han i hendes øre og satte sig så tilbage
på barstolen igen han tog nu det sidste sug af den smug som havde ligget og nærmest
røget sig selv, hvoefter han askede den.

Duff mærkede deres stemning, jov de lignede hinanden så hun trak let på skuldrene..
Hmm de var i hvertfald begge to med at gøre hende rædselvslagen,
et smil spillede nervøst på hendes læber og hun følte sig overhovedet ikke tryg..
Hun bed sig hårdt i underlæben, men hun ville ikke bide så hårdt at der ville gå hul..
FOr hun vidste at hun sad sammen med to vampyre,
og den ene havde sat tænderne i hende før..
Så hvorfor skulle den anden ikke også forsøge at sætter tænderne i hende??

Cortez nikkede bestemt til Demetri med et smil og han rejste sig nu
op og begyndte at gå ud af baren, han forsvandt ude i det svage gadelygte
lys, som havde han aldrig været der. Stemingen var stadig trygt eller iværtigfald
ville den være det for den lille engel.

Demetri slikede sig lidt over den ene hjørne tand da Cortez nikkede
overefter han rettede blikket mod Duff, "Sødt" sagde han og smilte så
at ham blottede sine kniv tænder, hvorefter han rejste sig og begyndte at gå.
I det han tog spridt var det som tiden gik i slowmotion, som om at man nærmest
man kunne høre de levendes plus og mærke deres blikke på sig, næste sekundt
stod Demetri ude på gaden med ryggen til Baren. Han var stoppet op og stod nu og
stirrede ind af et vindue.

//Du der Duff....du ved godt det er irreterende du ikke svare!!!//

Duff sad og kiggede rundt, på ingen tid var de begge væk..
I en hurtig bevægelse rejste hun sig og bevægede sig ud af caféen...
hun stoppede op da hun fik øje på Demetri, hun ville helst ikke bides..
I hvert fald ikke igen, efter han faktisk havde bidt hende en gang..
Hun kiggede på ham og ville lige undersøge om Cortez han stadigvæk var der..
Nej hun kunne ikke lige se ham her..

"Jamen dog englen følger os faktisk" sagde Cortez i det at
Duff standsede op, stod han pluselig bag hende, han tog fat i hende
og pressede hende ind mod sig, hun stod med ryggen til ham så hun ´
ikke ville kunne skubbe sig væk, han duftede først til hendes hår og
dernæst til hendes hår, "Kan du forstille dig hvordan det ville være
hvis du havde 2 sæt tænder i dig på engang" sagde han og slap hende
så hvorefter han skubbede hende væk fra sig, "kUNNE det ikek være
lækkert Demetri" Cortes havde et grumt smil på sine læber, efter han
havde hvisket i Duff's øre.

Demetri havde lavet en aflednings manøvre for Duff,
hun ville sikkert dø i nat, der var ingen mennesker
i byen alle sad der hjemme i pubernde og så fodboldt,
han grinte lidt,"Tja det kunne være ret lækkert ja" sagde
han og smilede lige så lumsk som sin Bror. "Duff fortæl
mig ønsker du virkelig at dø eller er du dum" han gik nu frem
mod hende da Cortez havde slippet hende.

Duff prøvede at skubbe ham væk, men han stod bag hende..
ET suk undslap hendes læber, da han spurgte hende om dette..
" Det ville være heæsligt " Svarede hun vredt.
Vred trængte op i hende, men hun var jo meget svag af sig..
Hun ville ikke kunne vinde en kamp over dem..
Da hun blev skubbet frem så hun Demetri for sig..
Pludselig snakkede han også.. " hmm jeg tror bare jeg er dum"
Svarede hun..

Cortez grinte lidt af hendes triste svar, "Løb" sagde han
så pluselig, HAN begyndte nu og tælle, "1...2...3...4"
jo mere han tælte jo mere dyrisk så ham ud, han
slikkede sig om munden og hans øjne glittrede nu
som var der hvide flammer i dem.

Demetri knak nu med narken, og så lige så uhyggelig
ud som Coretz hans øjne glitrede some hvide flammer
og han blottede sine tænder i et hvæs, det var som om
at begge vampyrer havde glemt at nogen faktisk kunne
opdage dem, men selve vampyrern var så elegant at de
nærste kunen forsvinde lige så hurtigt som de kom, hvis
nogen menensker kom for at forstyrre deres jagt.

Duff bed sig hårdt i underlæben, begyndte at løbe, da han sagde det..
Hun ville sikkert ikke kunne nå at slå vingerne ud nu, det var ubehageligt..
Hendes løb var ikke elegant, men mere trakede i det..
Hun spurtede og følte sig let på tå, hun var undervægtig og kunne lette på ingen tid.
Men vingerne var en del af at flyve, så hun løb og løb.. Kiggede sig svagt tilbage..

Cortez kiggede over på Demetri og nikkede så,
"Skal vi" sagde han og ventede ikke på et svar
han stak nu selv i løb for at komme efter Duff, han
vilel være den første der skulle suge den dyrebare
livskilde ud af englen, mange tanker slog igemmen
hans hoved, han kunne måske bygge et bur og holde
Duff fanget der så når han ikke kunne jage om dagen
kunne at tage hendes blod.

Demetri nåede lige at høre hvad hans bror sagde
inden at han løb fra Demetri, Demetri rystede på
hoved og smilte, han forsvandt ud i mørket, pluselig
bukkede han op foran Duff som havde han været
en skygge bag hende, men selvfølge når man dykkede
op foran en person der løb løb duff selvfølgelig ind i Demtri.

Duff løb og løb, så stærkt havde hun aldrig løbet før. Et let suk undslap hendes læber..
Bange var hun, hun kiggede sig tilbage, hun havde ikke en chance..
Vampyre var jo de hurtigste væsner der var.. Der eksisterede.. Hvad??
Den eneste hun kunne se var Cortez, hun var træt og stoppede ikke med at løbe.
Faktisk hendes eneste chance var at flyve, at lette, men det tager tid at slå vingerne ud..
Den tid som hun ikke hade, den tid som hun ikke ville kunne skaffe...
Pludselig løb hun direkte ind i Demetri.. Og faldt mod jorden..

//Kan vi aftale at pluselig forsvandt begge vampyrer og Duff blev ikke dræbt denne nat.//
Skulle jeg spørger fra mig og Demetri har lavet Cortez om...//

// Finno :D//