Bænken i praken- kian

Dato : 24 december
Årstid : Vinter.
Dag : Onsdag.
Vejr : Snevejr med let blæst, Koldt.
Sted : Skoven.
Tid : 17:05
Omgivelser : Skov omgivelser, men ingen mennesker.

Malou sad oppe ved en trappe opgang og så ud, hun hvade ikke lyst at går ned til byen (da det snede).
da komme en gamle dame ned af trappen og damen sagde " unge dame kan de ikke gå et andet sted hen og slappe af.
hun rejset sig op og gik ud efter damen.

Malou følte sig tom og ensom inden i, hun havde ikke snakket med nogle af sine venner og veninde i langt tid.
hun forsatte ned mod praken.
da hun kom der ned var hendes blik stift rettede mod den bænk hun plejede sidde på når hun var trist.

hun satte sig på bænken og så på sit spejlbillede og tænkte * hvor er du håbeløs* og havde lidt tåre i øjne.

...

Kian gik stille og roligt igennem parken. Han kiggede op på himmelen med et tomt blik, og studerede dens blå nuancer. Vinden blæste lidt i træerne, og fik hans hår til at blafre. Han så lidt ned af sig selv, var kun klædt i en sort t-shirt. *Det havde måske været en ide at tage en jakke med* tænkte han, og drejede ned af en lille sti. Imellem buksene fik han øje på en pige, der sad på en bænk. *Hvad i?* tænkte han forundret, han havde ikke regnet med at møde nogle.

Malou kunne høre at der komme noglen, gående ned af stien. hun vendte hovedet mod stien og fik øje på en dreng.
hun håbede lidt på han bare ville gå forbi eller ikke.
for Malou var meget forvirret..
* hvis dreng kommmer her ned ville jeg snakke med ham* tænkte hun og så ned i sit spejlebillede..

....

Kian stod og vurderede situationen lidt.. besluttede sig så for at gå der ned. Han fortsatte afsted imod bænken, og kiggede på hende "god eftermiddag" sagde han.

hun kiggede op fra sit spejlbillede, smilte forsigte til dreng, " hej " sagde Malou til ham og rykkede sig lidt på bænken.
Malou klappede på pladsen der blevet og sagde " har du lyst til sætte dig?"

"Gerne" sagde Kian og satte sig ved siden af hende.. han så lidt ned i vandet.

forresten er mit navne Malou , hvad er dit " sagde hun med let triste øjne.. hendes hånd gled op på hendes hår og malou fjernte en tot hår fra sit ansigte..
malou følgte sig tiltrukket af drengen..

Han så hen på hende, og smilede blidt "mit navn er Kian" sagde han og lagde sin hånd på hendes skulder "du ser så trist ud.. hvad er der sket?"

" jeg føgler mig meget ensom" sagde hun til Kian, en tåre faldt ned på hendes kinde.
normalt kunne hun godt lide at være alene, men det var svært for Malou sankke om så hun kiggede bare ned igen..

"Ensom?" spurgte Kian og lagde en arm omkring hende "stakkel..."