The Swiiiings :DD ~ Kian

Sted. Legepladsen
Omkring. Nooo oooone
Vejr. Koldt... BRRR! >___<''
Tid. 21.32
Dag+dato. IRL
Påklædning. https://2img.net/h/oi53.tinypic.com/xpq0x3.jpg

Azriel svang sig langsomt frem og tilbage på den lille gynge. Vinden gik igennem hendes lange søde blonde lokker og fik det til at bølge. Dette var én af de øjeblikke hvor Azriel følte sig godt tilpas, selvom at hendes sind var alt for gammelt til at lege på legepladser og gynge. Hun grinte muntert og kunne godt lide at der ingen var. Ingen børn, ingen voksne. INGEN. Menneskene var derhjemme, og hun var ladt tilbage. Alene. Hun kunne godt lide at være alene, da mennesker gjorde hende irriterede. Tjaaah... alle gjorde Azriel lidt småirriteret. Azriel var en sød udseendet pige og så utrolig flot ud, men var dog ikke til at lege med. Hun havde et værre temperament og man kunne godt mærke på hende at hun var en person som man ikke kunne bide skeer med...

Kian stoppede bilen og steg ud. Han gik med langsomme skridt imod legepladsen, imens han tænke de sidste par dage igennem. *Alting har været så forvirrende, og ikke som jeg gerne ville have de.. det er længe siden jeg ikke har været i stand til at styre handlingerne i mit liv, og dette er ikke tidspunkten til det* han satte tempoet lidt op. Uden et ord, drejede han om hjørnet og så hen over legepladsens mange 'forlystelser'. Kian fik øje på en lille pige, der var igang med at gynge. Han stod og betragtede hende lidt, normalt holdt han sig fra børn.

Azriel blev ved med at svinge i lidt tid, men satte så hælene i jorden og stoppede brat op. Hun spidsede ører, og havde kunnet høre en person ude i mørket. Hun sad i noget tid og lyttede efter flere lyde, men kunne intet hører. Hun rejste sig langsomt op og forvandlede sig hurtigt til en lille spurv og fløj op i den mørke himmel. Hendes blik gik over sine omgivelser og så en fremmede stå nogle få meter væk fra gyngerne. Hun fløj hurtigt ned bag den fremmede og forvandlede sig tilbage til sit gamle jeg og satte hænderne i siderne "Hvad laver du?" spurgte hun snerrende og løftede et øjenbryn af ham.

Kian så forbløffet til, da barnet forsvandt fra gyngen. Han stod stille, forsøgte at se hvor hun blev af, da han hørte en lyd bag sig. Han vendte sig hurtigt, og så ned på hende. Han kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet.. det ansigtsudtryk var underholdende for en af den alder. "Jeg er såmænd bare kommet for at lege" sagde han blidt.

Azriel blev ved med at have et løftet øjenbryn af den fremmede "Vil du lege?" spurgte hun og kunne se at han trak på smilebåndet da han så hendes ansigt, og hun kunne heller ikke lade vær med at smile da han fortalte hende at han ville lege. Hun så op og ned ad den fremmede og derefter tilbage på hans ansigt "Du vil lege?" spurgte hun igen skeptisk. "Det er du da vidst lidt for gammel til" sagde hun køligt. Hun kunne ikke rigtig forestille ham på en gynge eller rutschebane...

"For gammel?" Han smilede, og prikkede hende på næsen "hvem bestemmer hvornår man er for gammel til at lege?" med et svagt smil gik han hen imod gyngerne. Han satte sig på den anden af gyngerne, som Azriel ikke havde siddet på. Han begyndte langsomt at gynge frem og tilbage.

Azriel rynkede på næsen da han prikkede til den. Hun stod og så på den fremmede med et overrasket blik og kunne jo selvfølgelig ikke svare på det som han spurgte om, men alligevel. Han så virkelig ud til at være en som ikke plejer at hænge ud på en legeplads. "Hvorfor?" spurgte hun og løftede et øjenbryn "hvorfor vil du lege? Har du intet bedre at tage dig til?" spurgte hun nysgerrigt og betragtede ham imens han begyndte at gynge...

Smilet voksede lidt "nej" svarede han. Han gyngede ikke ret højt, bare blidt stille og roligt. "Og hvad med dig? Hvorfor er du ikke sammen med dine venner.." han fik et drillende udtryk i øjnene "er du ikke for lille til at være her helt alene?"

Azriel så på den unge mand, men så så hurtigt ned i gruset under sine fødder. Hun ville ikke fortælle en komplet fremmede, at hun ikke havde nogen venner. Hun så hurtigt op igen da han sagde den sidste. Hun klemte sine hænder hårdt sammen og gik et skridt over mod ham "Jeg er ikke lille!" snerrede hun vredt og brød sig ikke om den drejning hans humør havde taget "Hvad med at tage tilbage til alderdomshjemmet?" spurgte hun og var ret tøsefornærmet over at blive hånliggjort på den måde...

"Alderdomshjem? Uha.. den brændte" sagde Kian og blinkede til hende. Hans drillende smil var ikke forsvundet "de ringede fra vuggestuen og bad mig hente dig" sagde han, igen drillende

Azriel så på den unge mand og man kunne bare godt se på hende at hun var sur nu "Hvor vover du?!" snerrede hun vredt og rakte en hånd ud mod ham, brugte sin telekinese, og skubbede ham hårdt af gyngen "Du skal ikke snakke sådan til mig, beskidte dæmon!" snerrede hun og gik langsomt nærmere på den fremmede.

Kian landede på jorden, og gispede overrasket efter vejret. Han satte sig op og så på hende.. rejste sig langsomt. "Not bad kid.." sagde han og grinede så "sikke et temperament!"

Azriel så vredt på den fremmede "Jeg er intet barn" sagde hun og var næsten klar til at springe på ham. Ja, hun havde et værre temperament, men det kunne være til god nytte nogle gange.

"Fantastisk, dig kan jeg lide" sagde Kian og satte sig på gyngen igen "en pige der ved hvordan hun skal slå fra sig.. så er det måske alligevel ikke farligt at være ude alene, hva stump?"

Azriel så overrasket på den fremmede og blinkede hurtigt med øjnene "A hva?" spurgte hun og vidste ikke helt om dette var en god eller dårlig ting at den fremmede mand kunne lide hende. Hun rystede på hovedet af det som han sagde "Det har aldrig været farligt for mig at færdes alene" sagde hun og havde lyst til at slå ham igen, bare ved at han havde kaldt hende for stump..

"Ja så..de evner.. hvor længe har du haft dem?" hans blik var nu mere interesseret, og han lagde hovedet lidt på skrå. Betragtede hende, som om han forsøgte at regne hende ud.

Azriel så på den fremmede og derefter ned på sine hænder som om at hendes evner ville sive ud af dem, hvert øjeblik det skulle være. "Min telekinese ja..." sagde hun lavmælt og så tilbage på den fremmede "Og den anden evne kom bare lige pludselig" sagde hun og havde jo hele to evner. Hun smilte et stolt smil, da hun jo var stolt over at være så ung, men så være så heldig at have 2 evner, mens alle de ældre og klogere væsner kun havde én.

"2 evner? Spændende..." Han kiggede længe på uden, studerede hende bare. "Sig mig.. hvor gammel er du egentlig?" spurgte han så. Han lavede et lille ryk, så gyngen gik igang igen.

Azriel nikkede "2 evner" sagde hun bekræftende. Hun bed sig blidt i underlæben da han spurgte, og vidste ikke om det ville være en god idé at stole på den fremmede. Der var stilhed iblandt dem i noget tid hvorpå hun så åbnede munden "Jeg er rigtigt 1500" sagde hun og nikkede og sukkede derefter irriteret "Men jeg er fanget i denne 13 årig krop" sagde hun så og så ned ad sig selv. Hun hadede at det var sådan, og hun ville gøre alt for at vokse op, eller bare være låst fast i en ældre krop. Men 13 årig?! NEJ TAK! Hun var for evig ung, men på det forkerte tidspunkt....

"En voksen, moden kvinde.. i en lille piges krop?" Kian så lidt overrasket på hende "utroligt.. og 1500? Du kaldte mig gammel.." han smiler svagt

Azriel nikkede "Det er korrekt" sagde hun og lagde armene over kors "Der er mere end det øjet ser" sagde hun med et svagt smil. Hun trak på skuldrene "I det mindste ser jeg ung ud" sagde hun nikkende "Du... derimod... ser oldgammel ud" sagde hun med et drillesygt glimt i øjnene.

"19, pigerne elsker det.." sagde Kian og smilede svagt "hvad med dig? Hvad gør du med mænd?" han så lidt nysgerrig ud igen.

Azriel så på den fremmede og lagde armene over kors og lændte sig op ad gyngestativet "Hvad tror du selv?" spurgte hun og løftede et øjenbryn "Jeg kan jo intet gøre. Det nærmeste jeg kan være på mennesker det modsatte køn, er at blive kærester og 'kysse mysse' lidt" sagde hun og sagde ordene 'kysse mysse' med foragt og rystede på hovedet og så irriteret ud i luften "Jeg er for ung i følge de dødelige til at gøre andet end det" sagde hun med et svagt suk og rystede derefter på hovedet.

"Så sandt, så sandt.. det må være hårdt at date drengene fra 5. klasse" skønt bemærkning var lidt hånlig, lød Kian til at have ondt af hende. "Og hvorfor er din krop så fanget på det her stadie? Hvad kan du gøre for at vokse?"

Azriel nikkede og så småvredt over på den fremmede da hun godt kunne høre den hånlige tone "You have no idea. De er i det stadie hvor de taler om sex 24/7, men ikke har nosser nok til at have det" sagde hun og lagde armene over kors. Hun løftede et øjenbryn af hans sidste spørgsmål og rystede på hovedet "Du er da ikke særlig klog på vampyre" sagde hun med den samme hånlige tone som han havde haft imod hende "Jeg blev forvandlet i en alder af 13 og jeg har siddet fast i den alder lige siden..." mumlede hun og strøg en hånd gennem sit lange og blonde hår og betragtede den fremmede..