Den uhyggelige sø og dog fredelige sø. (Eikal)

Tid: 23.
Årstid: efterår.
omgivelser: meget tåget.

Det var en meget tåget nat omkring søen. Søen lå fredeligt i dækket tågen, hvis man ikke kendte området, ville man kunne ryge i søen, og opdage det først når det er for sent, og så ville man ikke kunne slippe ud af søens greb. En varm vind begyndte at blæse ved søens bred, men tågen kunne ej fjernes. I tågens stilhed kunne man begynde at høre en sang, så stille men alligevel så klar når den bliver sunget i tågen, man kunne ikke se hvor stemmen kom fra, for man kunne ikke se mange meter foran sig i tågen.

(Sang)
[/b]You live in a dreamworld, a dream world there is so damn perfect.
I came to your dreamworld and saw what it was made of,
I couldn't stand there and only watch your madness.
I think you are normal, but you aren't.
you are just like me, a lost soul in the dark.

Eikal gik roligt rundt, som sædvanligt blot hvor hans ben bar ham hen. Hans midnatsblå øjne, skannede arialet, men han kunne ikke se en hånd frem for sig. Han knurrede og knyttede hænderne hårdt sammen, og holdte et vågent øjeblik med alting omkring sig. Gik med rolige, forsigtige skridt, som en skygge blandt... nå ja... en skygge i tågen.
Han havde for en gangs skyld ikke hætten oppe, så hans halvkrøllede sorte hår, var synligt, samt hans blege ansigt, og vigtigst af alt, hans øjne. De øjne, hvor man kunne se ind i dem, og fornemme at han var mere eller mindre sindssyg. Hvor man kunne se hvad han havde været igennem, og som genspejlede over hundrede drab.

Eikal kunne mærke en anden tilstedeværelse som virkede til at være tæt på. Sangen var stoppet og der var dødsensstille. En skygge dukkede op foran ham, som om den var dukket op ud af den blå. Men personene havde stået et stykke tid og vente på ham, for hun havde opdaget ham for længst da han gik ind i tågen. Man kunne slet ikke se personen, personen var bare en skygge, men den lignede en kvinde. Det eneste der var tydelig, var hendes venstre øje, som lyste ravgyldent og øjet pupil var formet som en slanges. Hun stod med armene over kors og ventede på ham, han ville ikke kunne ha set hendes smil på læberne.

Eikal kneb øjnene sammen. En kuldegysning gled ned over hans ryg og han gøs en anelse. Hans midnatsblå øjne, stirrede lige frem for sig. Han stoppede dog brat da han så en skygge. Han kneb øjnene yderligere sammen. Hans brød sig absolut ikke om det her. Men alligevel. Han var nysgerrig. Hvem var denne person? Nysgerrigheden tog over, og han glemte alt om at gemme sig som han plejede at gøre. Han trådte nærmere på personen. Og så, så han ind i øjet på en kvinde, der mest af alt lignede en slange, i hans øjne. Det smil der ellers altid var på hans læber var helt væk. Det der var underligt og uhyggeligt. Men han gjorde ikke noget. Så bare uafbrudt på kvinden.

Hun tog hånden frem med håndfladen op ad. En flamme dukkede op i hånden på hendes, som lyste en del op af tågen, og lyste hende op. Hun havde langt lyst hår, og en sort maske som kun dækkede hendes venstre side af ansigtet, øjet under masken var stadigvæk tydelig, men så tog hun hovedet lidt ned, så man ikke kunne se det. Men flammerne lyste hendes andet øje op som var normalt blåt. Men ude over hendes maske som var lidt bemærkelsesværdig, var hele hende venstre krop dækket ind i sort stof, undtagen ved hendes maven efterlod stoffet kun en tynd kant i siden på hende. Men selvom stoffet dækkede hende så skjulte det ikke hendes former, og på en eller anden måde var det sexet. Hun havde derudover næsten intet tøj, kun en g-streng, og to stykker tape som dækkede lige hendes bryst. Hun var ellers derudover barfodet. Så sang hun igen, men det så næsten ikke ud som om det var hende der sang, for hun bevægede næsten ikke munden, og nu var det en helt anden sang med en hel og adeles uhyggelig stemme, hun kiggede ned på flammen da hun sang og da hun var færdig så hun op på ham igen, og smilte et gådefuld smil

Sang
Have some fun kill some one
have som more fun
kill another one

Eikal skeb øjnene sammen. Han kunne absolut ikke lide det her. Det var ubehageligt. Og kvinden han stod overfor var kinda creepy. Han var godt nok selv lidt sær og sådan - men han kunne stadig blive lidt småskræmt. Hans midnatsblå øjne hvilede på hende med et ulæseligt udtryk og han tog et skridt tilbage - hvilket han forbandede sig selv for at gøre det. Han trak sin for tilbage til sig og pressede læberne sammen. Tvang sig selv til udelukkende at se på kvindens ansigt. Selvom han - som et hanskøns-væsen - var fristet til at se lidt nærmere på hendes lette tøjvalg. Da hun så sang, spærrede han øjnene op, men blev stående. Rolig nu, tænkte han desperat, Du har din egen evne.. Den kan du bruge... ik? Jo... Jo det kunne han. Men han kunne knapt nok huske hvordan man holdte styr på det. Efter noget tid fik han endelig bakset stemmen sammen til at sige: "Har du tænkt dig at synge hele tiden?" men det lød ikke som om at han var ligeså ligeglad som han ville ønske at han kunne være. "For jeg kender ikke den sang" brummede han så, og kneb øjnene lidt sammen.

Hun grinte, og man kunne tydelig se hendes skæve charmerende smil. Der var et eller andet glimt i hendes øjne, der fortalte at hun morede sig over at se hans reaktion. Tænker: *Han virker lidt bange, måske er han en ung dæmon* Hun prøvede at mærke efter hans kraft, men det var svært at finde den, og identificere den. tænker: *Han er måske en skyggedæmon, jeg har aldrig været god til at mærke efter skyggedæmoner.* Hun gik frem imod ham hverken truende eller noget, da hun var kommet en meter foran stoppede hun op, og rakte hun hendes slanke højre hånd ud til et goddag. "Godaften dæmon" Man kunne tydelig se at hendes negle var lakeret med noget der lignede sølv. Da hun stod der kunne han tydelig mærke behagelig varme der lige pludselig strømmede omkring ham.

Eikal skar en grimasse, da hun så ud til at more sig. Han brød sig overhovedet ikke om det her. Hvis han skulle være ærlig, måtte hun godt forsvinde, men han hadede også at skulle være oppe imod kvinder. Specielt når kvinden fik ham til at få myrekryb. Det var ellers ikke så let. Han plejede dog heller ikke at vise sig sådan frem som nu. Normalt havde han sin hætte til at beskytte sig. Men det var som om at når den var væk, og hans øjne ikke var skjult, så kunne folk se ind i hans sjæl, måske endda igennem ham. Det var ubehageligt. Da hun gik tættere på, rettede han ryggen en anelse, så han stod lidt mere selvsikkert, og ikke lignte et væsen der var svag i forhold til alle andre, med bøjet ryg, som han plejede. Da hun så rakte hånden frem, så han kort på den, gjorde ikke mine til at tage den, men gjorde det efter lidt tid. "Godaften" svarede han og slap hende hurtigt igen. Trods varmen der var omkring ham nu, og trods at hans krop havde det fint nok i hendes nærvær, var han urolig. Altså, det virkede usandsynligt at hun bare ville være venlig overfor ham. Han var et ondsindet væsen, end of story. Der var vel ingen grund til at hun skulle blive ved med at være venlig?

Nikita syntes til at kunne fornemme hans kamp i hans indre. Tænker: *Jeg ville gerne give et par kroner for at vide hvad hans tanker er* Men så blev hun også selv utrygt. *Jeg må passe på, ikke alle dæmoner er lige frem rolige* Men hun smilte bare til ham med et roligt blik, så vendte hun sig om. En kraftig vind fejdede tågen foran hende væk og den blanke sorte sø lå roligt og spejlede sig i tågens skær. Men da hun havde vendt sig om, kunne han tydelig se på hendes ryg havde hun en flot udsmykket armbrøst som var formet som en drage., som sad fast i en rem, i det sorte underlig stof som dækkede hendes venstre side af hendes krop, man kunne næsten gætte sig til at hun viste sin armbrøst med vilje til ham, for at vise at hun ikke helt var uforberedt. Hun stod lidt og studerede søen, og så vendte hun sig imod ham igen. Med et morende smil. Hun begyndte at gå rundt om ham. "Hvad laver en dæmon så helt alene her ude ved denne farlige og uhyggelige sø." Hun talte da hun var bag ved ham og hun stod helt tæt op af ham, med munden tæt på hans øre, og hun havde sagt det hviskende men uhyggelig.

//hejsa der :D har skiftet ny person, kan godt stadigvæk skrive som Nikita, men ellers kan vi lave et nyt emne hvor det er crasie istedet for//