Grinern over stres!

Yo så ned på hende og rystede på hovedet
"for sådan er jeg, det var dig der valgte at sige ja til mig" sagde han
og lag sine arme om hende

Fie smilte lidt til ham, og kyssede ham blidt på kinden.
"Jeg er glad for jeg sagde ja"sagde hun stille og så på ham.
Hun nussede ham blidt på skuldern, og smilte til ham.

"det er jo altid nået" hviskede han
og kyssede hende på munden, mens han lag sine arme tæt om hende

Hun kyssede ham blidt tilbage.
Hun stoppede blidt kysset, og så på ham. "har du det bedre nu skat?"spurgte hun stille, og kyssede ham blidt på kinden.
Hun nussede ham blidt på skuldern og brystet.

han så efter hende, uden at svare på hendes spørgsmål. han strøj en hånd igennem sit hår, mens han gispede efter vejret

Fie så på ham, og smilte lidt.
"skat?"sagde hun stille og så på ham.
Hun Gemte sit ansigt ved hans bryst.

"ja" hviskede han
og så ned på hende mens han bed sig hårdt i læben

Hun så på ham, og smilte.
"du er skøn" sagde hun og smilte til ham.
Hun gemte igen sit hoved ved hans bryst.

"tak" hviskede han
og så sig omkring mens han tænkte sig om
"så kender du mig ikke helt endnu"

Hun så på ham, "hvad mener du?"spurgte hun stille.
Hun slap ham langsomt, og så på ham.

"kan ikke fortælle dig, det nu" hviskede han
og rejste sig op, han tog sprut'et og smøgerne i sine arme og begynde at gå

Hun så efter ham, og nikkede en enkelt gang.
Hun så lidt ned, og sukkede. "Han hader mig..."sagde hun stille, og så ned.

Yo lod tingene falde ned på jorden, og vende blikket mod hende
"jeg har været sammen med en anden" hviskede han
inden kan begynde at gå igen, uden at samle tingene op igen

Hun så efter ham med store øjne.
"hvad?.... Jeg, det, men?... Hvorfor?"spurgte hun stille, også ned.
"jeg er ik god nok til dig.."sagde hun stille, og vendte sig om.
Hun satte i løb den modsatte vej, han gik.

Yo så efter hende han rystede på hovedet
"jeg er bare ikke god nok for dig, jeg er et sådan stort fjols" hviskede han
og så ned i jorden mens han bed sig i læben, han satte sig ned på jorden. og gispede efter vejret

Hun stoppede ved en mørk gyde. Hun gik langsomt ind i gyden, og lod sig dumpe ned ved nogle skraldespande. Hun så ned, og sukkede.
"Hvis jeg kunne, ville jeg gøre det...
Men jeg kan ik, for de har taget det fra mig...
Kun mit smil kan græde, men ingen ser det..."sagde hun stille og så op på den mørke himmel.

Yo rejste sig op og begynde at gå hen til der hvor hun sad, han gik stille der ind og så på hende
"undskyld" hviskede han
mens han fald ned på sine knæ

Hun så ned, "ingen ser det, for ingen elsker hende..."hviskede hun, og sukkede.
"du har ikke knust mit hjerte.."sagde hun stille, "men hvis jeg tilgiver dig..."hun tarv og så på ham med et trist blik. Hendes øjne virkede mørke og ikke længre dyb grønne, men sorte og alene.

Yo så hen på hende og bed sig i læben
"jeg fortjener dig ikke, jeg har været et fjols, og har ikke ligefrem behandlet dig som en prinsesse, men jeg har jo altid været alene, kunne gøre det jeg ville uden at tænke på nogen" hviskede han
og rejste sig hurtigt
"Fie, du behøver ikke tilgive mig, men jeg elsker dig, og kan ikke gøre for at jeg er et fjols, jeg kan ikke være her mere, jeg er nød til at få nået at spise" hviskede han
og bed sig i læben han tog sine hænder ned i sine lommer
"undskyld, jeg kommer forbi en dag. så kan vi snakke mere om det" hviskede han
og begynde at gå ud af gyden

Hun så efter ham.
"jeg har svært ved at forstå og mere svært ved at elske...
Du er den første kæreste jeg har haft, og den eneste der ikke kender mig..."sagdt hun stille, "men du er den eneste jeg har elsket sådan her"sagde hun og så ned.
"jeg forstår du ik kan være sammen med mig når du mangler en sjæl, og der for kæmper jeg for at få dig til at gøre det, for at være sammen med dig..."mumlede hun stille selvom han nok ik kunne høre det.

Han vende sig om og så på hende
"Fie, jeg har været et fjols og været sammen med andre.... fyre" hviskede han
og bed sig hårdt i læben han tog sin skjorte og slips af og lod dem falde ned på jorden, inden han tog sine vinger ud og fløj væk

//out//

Hendes blik fulgte ham indtil hun ik kunne se ham mere.
Hun sukkede, og rejste sig. Hun gik med lange skridt tilbage mod sin lejlighed. Hun så op mod himlen, og så solen var på vej op. Der var ingen mennesker ude, kun Fie som gik igennem byen.
Hun forsvandt op i sin lejlighed, og rullede alle gardinerne ned.

///out///