Jeg kommer normalt ikke her -nikita

Hele hendes vrede forsvandt da hun så ham, hvordan han havde. Hun rystede på hovedet af sig selv at hun havde været så egoistisk. Vinden og varmen var fuldstændigt væk, og vejret var normalt igen. Hun gik hen til ham, og hun lade en blid hånd på hans arm.
"Det gør mig ondt, men du skal aldrig give dig selv skylden. Man kan dø af det."
Hun så op på ham med blide øjne, men det var ikke øjne fuldt med medlidenhed, for hun vidste selv at hun hader at folk har medlidenhed med hende, så vil hun heller ikke gøre det imod andre.

Luciefar kigggede på hende i lidt tid og han lavede et pokerface "kan det?" sagde han lidt efter mens han tnkte over det for kort tid "men jeg må vel bare live med det" sagde han lidt efter og han holdt blikket på hende mens han lod den ene hånd gå i lommen da det var en ting han gjord af natur når han havde bruge for tænke i lidt tid af gangen "men skulle vi gå afsted?"

"jo det kan vi godt"
Sagde hun stille til ham og nikkede.
"Men hvor skal vi egenligt gå hen?"
Hun kiggede foran sig og prøvede at se om der var andre end de to på kirkegården, men hun syntes ikke kunne fornemme nogen. Hun lynede op igen med hendes jakke, så stoffet var skjult igen.

//hejsa der :D har skiftet ny person, kan godt stadigvæk skrive som Nikita, men ellers kan vi lave et nyt emne hvor det er crasie istedet for//