Ved havnen? - Nikita

Tid: 23:00
Sted: Ved havnekanten.
Omgivelser: Vand, og nogle enkle måger.
Vejr: Overskyet, og selvfølgeig lidt blæst (det er jo ved vandet)

Jacki sad stille på kanten ved havnen, hun strøg en hånd over sin mund, for at tøre resterne af blodet fra sit sidste offer. Hun smilede ved tanken. Det havde været en mand på omkring 30 år, han havde prøvet at forføre hende, *Sikke et pedofilt svin* tænkte hun, og grinte lidt ved tanken over den skæbne han havde fået. I det mindste var hun mæt nu. Hun sad og kiggede ud over vandet, hun kunne godt lide at være her. Der var ikke så tit mennesker om aften, og det kunne hun godt lide. Selvfølgelig kunne det godt blive lidt for ensomt en gang imellem. Hun tog en pakke cigeratter op af lommen på sin jakke, og tændte en. Hun tog et sug, og kiggede så ud på vandet, og pustede ud.

Nikita gik stille ned af en gade der førte imod havet, hun mærkede den naturlige vind imod hendes kinder. Hun smilte ved sig selv og gik videre. Der var få ude på denne tid, men dem som så hende, kunne ikke andet end at se hendes mørkelilla hættetrøje med lynlås som stod åben, og som dækkede over langt over hovedet, så hendes ansigt var henlagt i mørke. Hun havde sorte/hvide stribede leggings og sorte stilletter. Nikita gik et stykke væk fra Jaqueline. Hun havde ikke lagt mærke til Jaqueline, for normalt mærkede Nikita efter temperature efter folk, men vampyre ja det havde jo ingen kropsvarme, så Nikita kunne ikke mærke hende. Nikita satte sig ved kanten ca 50 meter fra jackie, og havde ansigtet vendt imod vandet. Hun mærkede den naturlige vind på hendes kinder, Nikita kiggede omkring og så ingen, og så vendte hun hovedet til vandet igen, tog hendes højre hånd oppe ved hendes maske og tog hende maske af og lagde den imellem hendes lår. Man kunne ikke se hendes ansigt for det var henlagt i mørke.

Jackie sad og svingede lidt med benene, hun tog endnu et sug af cigaretten. Hun kiggede sig omkring, hun så en skikkelse side lidt væk fra hende. Hun kunne ikke se hvem, eller hvilket køn det var. Hun snusede lidt, en ting var sikkert. Personen var ikke et menneske, stanken af dæmon var overalt ligepludselig. *Dæmon..* tænkte hun stille, og kiggede stadig over på skikkelsen, der kiggede ud på vandet. "Hmpf." mumlede hun, dæmoner var ikke hendes yndlingsvæsen at hænge ud med.. Hun sad lidt og kiggede ud over vandet igen, og kiggede nogle gange over mod skikkelsen. Hun sukkede dybt, ensomheden blev for kedelig, og hun rejse sig op. Hun smed resten af sin smøg ned i vandet, hun var alligvel færdig med den, og så gik hun over mod skikkelsen.

Nikita sad bare i sine tanker og nød den friske vind imod hendes venstre kind som normalt ikke mærkede vinden kærtegn, fordi den altid var dækket af hendes maske. Hun så ned på sin maske som kun var lavet til at dække hendes venstre del af hendes ansigt. Hun tog den imellem hendes hænder og mærkede den kølige og glatte metal overflade, hvor lang tid har hun ikke båret på den?? Hun tog med sin venstre hånd som var dækket af det fine sorte stof som ellers også dækkede hendes venstre del af hendes krop og mærkede hendes bare hud med fingrene. Nikita havde ikke den nærmeste fornemmelse at der var en der var på vej imod hende, eller ville hun aldrig sidde uden masken på.

Jackie gik nærmere, og nærmere. Hun stod omkring 10 meter fra skikkelsen. Hun rynkede på næsen, dæmon stanken var forfærdelig. Hun havde ikke så meget imod dæmoner, de stank bare forfærdeligt. Hun stod nu bag skikkelsen, og så et det var en pige. *Underligt at hun ikke har opdaget mig endnu..* tænkte hun. Dæmoner havde ellers også en god lugtesans. "Hej," sagde hun til kvinden. Hun blev stående bag hende, og prøvede ikke at indånde dæmnens lugt.

Nikita vendte med en hurtigt reaktion imod Jackie inden hun havde nået at tænkt sig om at hun ikke havde masken på. Jackie kunne få et glimt af at hele hendes venstre del af hendes ansigt var dækkede af lyslilla hud som så ud til at være skællet, og hendes venstre øje var ravgyldent og øjets pupil var formet som en slanges. Nikita vendte hovedet straks tilbage, så det kunne godt virke til at Jackie havde set forkert. Nikita tog straks masken på, og rejste sig hurtigt op i en glidende bevægelse. Hætten var faldet ned og viste hendes ansigt tydeligt. Hun havde langt lyst hår, og dem som kender til farvet hår ville kunne se at dette ikke var hendes ægte hårfarve. Hun havde et fint rundt ansigt og hele hendes venstre del af hendes ansigt var dækket i en sort udtryksløs maske. Selvom ansigtet var delt op på den måde, passede det på en eller anden måde det hende. Hendes højre øje var normalt blåt og man kunne se det venstre som en ravgylden stribe under masken. Hun havde et let smil på hendes læber.
"Man sniger da ikke ind på folk på den måde??"

Hun vidste ikke helt hvad det var hun havde set på personens ansigt, men det havde ikke været et kønt syn. "Undskyld," mumlede hun stille. "Det var bare så ensomt derover," hun gav et blik over mod hvor hun havde siddet. "så, så jeg at du sad her, man kan da altis bruge lidt selvskab, du sad bare meget i din egen verden," sagde hun, og smilte til den fremmede. "Mit navn er Jaqueline smith, men du kan bare kalde mig Jackie," sagde hun, og rakte hånden frem mod kvinden foran hende.

Nikita så et kort øjeblik på hånden, men undlod at tage hendes hånd. *Så hun noget af mig eller?? det var ikke til at vide*
"Mit er Nikita, og jeg kan tydelig mærke at du er vampyr ikke sandt?? og du skal ikke tage dig af hvis jeg ikke tager din hånd" Nikita viste sine hænder frem og neglene var sølvbelagte spidse, Nikita så på hende med et smil.
"Af det jeg ved af skulle vampyre ikke have det særligt godt med sølv, har jeg ret?" Nikita så spørgende på hende, hun havde selv oplevet nogle få vampyrer der ikke tog rigtig skade af det, mens andre tog virkelig skade af det. Hun ville ikke tage chancen med et skade en person, hun ingengang kendte. Nikita tog hænderne ned igen, og ventede bare til at hun ville svare.

Jackie så på hendes hånd, og trak sin egen tilbage. "Ja, jeg er vampyr, og det er rigtig nok at vi ikke er sååååå vilde med sølv, så jeg skal nok ikke tage din hånd," sagde hun, og grinte lidt. "Nikita," mumlede hun så lidt, og fik det indprintet i hukkommelsen. "Og så vidt jeg kan lugte, er du dæmon?" sagde Jackie, og kiggede på Nikita. "Du lugter i hvert fald sådan," sagde hun så. Dæmon lugten var bare forfærdelig..

"Så har du gættet rigtigt min ven, og jeg kan se at du ikke lige frem kan lide lugten har jeg ret eller??" Nikita smilte morende til hende og sådan lidt halv udfordrende, hun havde tit oplevet især vampyrer at de hader lugten af dæmon, men det kunne Nikita jo ikke selv gøre så meget ved, man kan jo ikke gøre noget ved den race man er født som. Jackie kunne tydelig mærke en unaturlig varm vind strøg forbi benene på hende, og noget vind strøg forbi hendes hoved så hendes hår kom i vejen for øjnene. Men den forsvandt igen som om den slet ikke havde været der.

"Tja, så har du vel gættet rigtigt. Jeg kan ikk lide din lugt." Hun rynkede på næsen. "Men, jeg kender andre dæmoner, og jeg vender mig tl deres lugt efterhånden," sagde hun så, og smilede. Hun gav et blik til der hvor Nikitas hænder var, *hende her skal jeg nok ikke gøre sur...* tænkte hun. Tanken om sølvet gav hende en dårlig fornemmelse. Hun kiggede på Nikita og lod som ingenting.

//hejsa der :D har lavet nu personlighed, kan dog godt skrive som nikita, men ellers kan vi lavet et nyt emne hvis du har lyst med crasie// :D:D: