bloood! - Nikita.

Dagen havde stået på længe, og endelig kom de lange nattetimer, som så få lagde mærke til. Nattetimerne var skønne, men de varede ikke evigt. Nitaki gik rundt, Rail hendes kæreste havde slået hendes tanker bevidstløse, det var så lang tid siden hun havde snakket med ham, og jah hun var begyndt at miste de følser hun havde for ham. De mistede kontakten til hinanden da de skulle flytte sammen, men i alt den tid har hun bare gået og elsket ham, nu var det bare nok. Vreden inde i hende var begyndt at komme frem. Den indre vrede vampyrm var begyndt at overtage den venlige side af hende. Et suk undslap hendes femineme læber, og en del blod hang ned af hendes kjole, endnu et forsvars løst bytte. Gud hvor var menneskene bare svage, svagere end alt andet på jorden. Hun ville ikke være synlig nu, da blodet flød ud af hendes mund, ofret lå ved hendes fødder, og hun satte sig på hug og skubbede svagt til liget, hun måtte gemme det. SÅ hun trak manden over skuldrende og begav sig mod den lykkelige eng.En ting hun ikke selv fattede var at hun havde været så sød, når livet som den hun var nu, var bedst. Et smil lå formet på hendes læber, hun var tilfreds med det arbejde hun havdelavet nu. Dræbt endnu et forsvars løst menneske.. Hmm måske var det ikke livet?? Lige nu var hun ligeglad, den eneste der ville få hende til at stoppe dette var vel Rail?? Næh han var bare den eneste hun ikke ville kunne skade, den eneste som hun ville leve længre tid, men hun vidste ikke engang om han elskede hende lige så meget som hun elskede ham. Så følserne var begyndt at forsvinde. Da hun endte ved den lykkelige eng, smed hun liget over skuldren og slikkede sig om munden, nu måtte hun holde lav-profil, så hun gik lidt væk fra liget og smed sig ned i græsset, det var skønt at ligge i, men dette varede ikke ved, om meget få timer ville solen komme frem, og hun ville side inden døres og vente på at natte timerne ville komme frem igen.

Nikita havde en vane med altid at komme her på den lykkelige eng, hun selv elskede også nattetimerne. De var noget fuldstændigt andet en dagen. De fleste mennesker var om dagen, og nogle gange var det svært at tackle at hele tiden blive gloet på. Hun smilte for sig selv, mens hun gik. De skulle bare vide hvad der var under, så ville de nok glo meget mere. Hendes fødder bar henne hen hvor de ville, hun vidste ikke hvor hun var på engen før hun kiggede op. Hun trak på skuldrene, hun var ligeglad hvor hun var. Bare hun var væk fra de nysgerrige og forundrede øjne. Hun stod et øjeblik omkring, hun lugtede et svagt strejf af blod. Hun stod og lyttede og hun kunne ikke høre nogen. Så lukkede hun sine øjne og brugte sine sanser i stedet for. Hun mærkede ikke nogen temperaturforskelle i hverken græsset eller noget, så der var åbenbart ikke nogen her. Så slappede hun af, det var sikker en vampyr eller et eller andet som havde fået et bytte. Hun gad virkelig ikke møde nogen nu, for så ville de straks glo på hende, især i det tøj hun har nu på. Men hun følte sig langt bedre i dette tøj, eller rettere sagt i ikke særligt meget tøj. Hun snussede den friske luft ind som regnen frembringer. Der var mørkt her, for man kunne ikke se særlig meget pga der ingen måne var. Så derfor ville man ikke kunne se rigtig hvordan Nikita så ud. Hun gik med lette lydløse skridt, og uden at hun vidste det var hun på vej imod Nitaki. Så var det hun fandt sig et sted og satte sig oven på en sten. Hun kiggede omkring og så tog hun tøvende masken af, og lagde den ved siden ad sig, hun tog hovedet ned så hendes lyse dækkede hendes ansigt. Hun gjorde det for en sikkerheds skyld for hun ville ikke have nogen skulle se det. Hun mærkede den friske vind kærtegne hendes venstre side af hendes ansigt. Det var en god følelse, hun sukkede tilfreds.

//hejsa der :D har skiftet ny person, kan godt stadigvæk skrive som Nikita, men ellers kan vi lave et nyt emne hvor det er crasie istedet for//