Training, training, training. ~ Åben tråd

Sted: Træningssalen.
Tid: Aften
Omgivelser: Ikke så mange i træningssalen, men et par dusørjægere opholder sig da rundt omkring i Chasseur.
Vejr: Mørkt udenfor. Det regner. Men det er stuetemperatur her inde, og dejlig tørt.
Påklædning: En sort oversized t-shirt med afrevne ærmer og et par sorte, rimeligt korte shorts i jearsy.

Sveden drev af den tynde pige, der stod ved en stor boksebold.
Slagene haglede ned over den stakkels sandsæk. Et lettere forbitret udtryk hvilede over hendes ansigt. Så man hende fra afstand kunne man let forveksle hende med et barn på omkring de tolv år. Et noget rebelsk barn måske, men dog et barn. Det var først når man kom tæt på hende, og kunne se rigtigt på hendes ansigt, at det blev tydeligt at hun var langt ældre end som så. Og selv hendes ansigtstræk var lettere barnlige. Et svagt smil bredte sig på de blege læber. Så trådte hun et skridt væk fra sandsækken og tørrede sveden af panden. Hun elskede at træne på den måde. At træne til det gjorde ondt...

Nazareth var klædt i en sort wifebeater og et par sorte træningsbukser. Det lange hår havde han samlet i nakken i en hestehale. Han bemærkede pigen i det ene hjørne med det samme da han trådte ind i trænningssalen. Han afskrev hende straks som værende et barn. Et drengebarn. Det undrede ham faktisk. Knægten kunne jo næppe være mere end 12 år, så hvad fanden lavede han dog her? Han kunne sgu da ikke helt seriøst være uddannet jæger? Nazareth vidste at det tog længere tid at blive en færdigtrænet jæger. Selv havde han været 15 da han var færdig. Stadig med øjnene hvilene på drengen gik han hen til det hjørne af salen hvor en ansamling vægte var stillet hen. Han satte sig roligt ned på træningsbænken og tog en 15 kilos håndvægt op som han begyndte at træne med mens han betragtede den svedende dreng. Det måtte man give ham; han gik sgu til den, gjorde knægten.

Zarah hørte godt de fremmede skridt, men valgte først at ignorer vedkommende. Men da hun blev ved med at kunne mærke blikket på sig, som en prikkende fornemmelse vendte hun sig dog mod den fremmede jæger. En mand. Han så ud til cirka at være på hendes alder, måske lidt ældre. Hans hår var langt. Meget længere end hendes. Hun smilede svagt. "Hvad glor du på?" spurgte hun flabet, og satte en hånd i siden. Hvis ikke der var andet ved hende det gjorde det, så afslørede hendes stemme i den grad hendes køn. Stemmen var varm og blød og feminin, dog med et hæst strejf indover. Et lettere udfordrende blik spillede i de brune øjne,skønt det nok ikke var til at se på den afstand der var mellem dem.

Nazareth tabte næsten vægten af bar overraskelse da knægten snakkede. Eller... Pigen var det nok nærmere. Men hun var langt ældre end blot 12 år, kunne han høre på hende stemme. Nok snarer et sted mellem 17-19 år. "En lille dreng, troede jeg." Indrømmede han ærligt, og trak let på smilebåndet. "Jeg tog åbenbart fejl, det må du undskylde." tilføjede han lidt efter, og stilede så vægten fra sig. Betragtede let den unge pige. Det var sjovt som ens syn på en person hurtigt kunne ændre sig når blot man fik en lille smule mere information om vedkommende. En dreng der så sådan ud ville han ikke have meget til overs for, men fordi at det var en pige så gav det et indtryk af en hvis styrke hos hende...

En kort, lettere tør latter kunne høres fra den unge kvinde. "Du er ikke den første der har taget fejl af både alder og køn." fortalte hun, og tørrede sig over panden med bagsiden af hånden. Hun kunne faktisk godt tænke sig at slås med ham. Om ikke andet så bare for træningens skyld. Godt nok var hun mere eller mindre udmattet, efter at have trænet hårdt i et godt stykke tid, men betød nu ikke at hun ikke kunne klare en rask lille slåskamp. Desuden var det en god måde at måle standarten mellem kollegerne på. Og på den måde finde ud af hvad væsenerne i området var vant til at være oppe mod. Hvis han nu for eksempel var let at vinde over, ville det måske ikke være synderligt svært at nedlægge bytte heromkring, men vandt han med lethed kunne det jo være at hun ville få problemer. Skønt det regnede hun nu ikke med. Hun anså sig selv for at være en rimelig dygtig jæger.
Hun gik et par skridt tættere på ham, og så ham lidt an. Han var større end hende, meget endda, og sikkert også stærkere, skønt hun var rimelig stærk selv. "Skal vi træne sammen?" spurgte hun så, med et lille kækt smil hængende om munden.

"Træne sammen?" Gentog han tænkende. "På hvilken måde?" spurgte han så, og løftede spørgende det ene øjenbryn. Lod vurderende blikket glide op og ned af hende. Hun var meget lille. Langt mindre end han selv. Og hun var yngre. Til gengæld var hun hurtig, det havde han jo lige set. Men hun måtte også være træt efter den hårde træning. Han besluttede sig for at han gerne ville træne med hende. Om ikke andet så for at finde ud af mere om hvordan hun var. Hun kunne jo vise sig at blive en god allieret at have. Måske endda blive hans jagtpartner? Ganske vidst arbejdede han normalt alene men i visse situationer var det nu altså en fordel at være to frem for en.

"Du ved.. Kamptræning." svarede hun roligt og trak på den ene skulder. Sendte ham et tvetydigt blik over det kække smil. Kløede sig let på kinden. Sveden fra før var ved at blive kold, og gav Zarah gåsehud. Og så kløede det. Det var næsten det værste. Dog kløede det ikke så meget, at Zarah ikke kunne modstå fristelsen til at klø alt for meget igen. Hun betragtede ham spørgende mens hun ventede på hans svar. Hun håbede at han var positiv over for forslaget.