nunormal by, unormal aften (Tazz)

Han var ret tilfreds med sig selv. Lige fra han startede havde han faktisk haft en fornemmelse af at hun ville kunne lide det.
Han mærkede at han nærmede sig klimaks...Og så kom han. Han faldt nærmest sammen over hende og trak vejret dybt nogle gange for at samle sig.
Han gled ud af hende og knappede sine bukser igen, han satte sig for at slappe lidt af og så samtidig på varulven foran ham.
Den sidste han havde voldtaget havde været en vampyr...Sjovt, de begyndte begge med v....Okay, måske var han ikke rigtig rask i hovedet når han tænkte på det, men på den anden side...

Tazz vred sig en del da han kom og græd lidt over det da hun iik ville ha at han skulle komme i hende da hun iik tog p-piller endnu for hun havde iik lige fået købt det.
Hun kiggede stille væk og græd stadig en del og rystede lidt da hun havde været rigtig tæt på at komme inde han kom så hendes krop kunne iik helt finde ud af det da den troede at hun ville komme men hun så iik gjorde det alligevel.
Hun kiggede stille over på ham og prøvede at sætte sig op men kunne iik rigtig komme op da hun iik havde det super godt.

Der gik lidt tid og han rejste sig op. Han havde ikke skænket en tanke til om hun kunne blive gravid eller ej. Det tænkte han aldrig over på sådanne tidspunkter som her. Men sikke en ballade der kunne komme ud af det vis hun var. Før det første var fødslen meget hårdere end ved almindelige mennesker, dæmon børn var svære at opdrage...Og så Dawn, hans kæreste der allerede ventede deres barn. Det hele ville blive kaotisk.
Han strakte sig og så lidt på hende, mn besluttede sig så for at gå hjem ad.

Tazz kom stille op at sidde og græd lidt og kiggede bare op ham og havde så meget lyst til at overfalde ham og bare tag sin hævn men det kunne hun lige så godt droppe da hun ingen kræfter havde og hun ville iik kunne vinde over ham og det vistet hun allerede for han var alt for stærk forhånden til hende.
Hun fik rejste sig stille op og havde lidt svært ved at blive stående på sine ben fordi de rystede den del. Hun kiggede stille hen mod ham og fat en sten og kastede den efter ham og den ramte ham lige i nakken.

Han mærkede det. Det var ikke det mest hårdeste slag, men stadig kraftigt nok til at irritere ham lidt for meget. Pludselig kortsluttede det hele i hans hoved, som om det hele blev sort.Han mærkede varmen sprede sig i sin krop, ikke bare raseriets sædvanlige varme, men en dybere varme og han vidste hvad det betød. I et øjeblik var han ved at miste kontrollen med sin krop og sit temperament, men mærkede så forvandlingen og genvandt kontrollen.
Det var som om han voksede, ikke meget, men nok, han voksede lidt i højde og så sandelig også i sine muskler der fremstod mere og mere tydelige.
Nogle vinger, store vinger der var store nok til at bære ham, voksede ud af hans ryg og havde en underlig mørk farve. En lang hale voksede også frem og hans hudfarve skiftede om til en dyb mørkerød/sort farve. Hans tøj gik i stykker, det hele. Han vente sig om og man kunne nu se to små horn stikke ud fra hans pande, hans ellers grå øjne var næsten helt sorte nu og hans tænder virkede lidt mere spidse.
Da han tale var hans stemme mere dyb, mere hæs. og vækkede tit en dyb frygt i folk, som de ikke vidste de havde.
"Frygter du døden?" spurgte han

Tazz kiggede stille med store øjne på ham og faldt ned på jorden og kiggede bare op på ham og havde iik lige forventet det her ville ske for hun ville joo bare ha hævn over ham fordi han havde voldtaget hende og det syntes hun godt nok iik var sjovt for det var anden gang hun var blevet voldtaget nu så hun ville rigtig gerne ha hævn over ham.
Hun kiggede skræmt på ham og rystede stille på hovedet "Neej! Jeg frygter den iik for alle skal dø en dag når de iik kan mere!" Sagde hun lidt surt til ham og kiggede bare op på ham.

Han så lidt på hende og grinte så. En dyb underlig lyd der ikke var menneskelig.
"Så du er ligeglad med dit barn? Du vil dø...Og ikke vide hvad der sker med det?" han trak på skuldrene
"Du er mor, så du må vel kende morfølelsen bedre end mig...Men jeg troede nu mødre ville opfostre sit barn." han gik hen til hende, men mærkede efterhånden selv hvordan han var ved at være træt. Hvorfor spildte han også tid på en skide hund?Han havde jo fået hvad han ville ha.
Han vente derfor ryggen til hende go gik mod byen. Så måtte hun kaste så meget med sten som hun ville, det havde ikke gjort ondt før og ville det sikkert heller ikke nu. Og han kunne jo bare finde hende igen vis han selv ville have hævn over de sten. Han orkede i hvert fald ikke mere.

Tazz kiggede vredt på ham og kiggede lidt væk efter noget tid "Joo jeg vil da! Hva regner du miq lige for?!" Sagde hun rigtig surt og træk vejret lidt hurtigt da hun var bange for hva han ville gøre ved hende og om han ville gå efter hendes lille datter.
Hun kiggede stille efter ham da han gik væk fra hende og gik op mod byen og så sådn der? Hun troede ellers at væsnerne skulle gemme sig væk for at folk iik skulle finde dem og slog dem ihjel og sådn noget for det var joo iik meningen.

Han havde da ikke tænkt sig at vade ind i byen sådan her. Det vidste han godt at det gik ikke. Men han kunne godt vente til han var lige ud for byen, det var nat, menneskerne sov og vis de var vågen troede de sikkert de sov. Hvem ville tro dem?
*Dem der er begyndt at tro på væsner efter en lille krig* Tænkte han.
Han lod sig forvandle sig tilbage. Halen, vinger, hornene...DEt hele forsvandt. Og han blev menneske igen. Træt.
Han trak vejret dybt nogle gange og begav sig så hjemad.

//Out//

Tazz kiggede lidt efter ham og sad lidt og tænkte over alt det der lige var sket og græd lidt over det men forvandlede sig efter lidt og løb hjemad igennem skoven og var hurtigt hjemme da hun joo kunne løbe hurtigt som ulv så det tog hende iik lang tid. Hun gik ind og fandt noget tøj hun kunne tag på og kiggede lidt rundt og gik ind og lade sig til sove og tænkte over det hele men faldt hurtigt i søvn da hun var så træt og smadret i kroppen.

//out//