På en bænk

Vicente bevægede sig hurtigt hen til hendes side og satte sig på hug ved siden af hende. Hans røde øjne stirrede på hendes hals. "Du kunne have sparet dig selv for en masse smerte, hvis du bare havde givet op", sagde han og greb efter hendes hals.

Jalaz sank og forsøgte ikke engang at svare ham. Hun slog med flad hånd ud mod hans ansigt, og forsøgte samtidig at fange hans blik. Hvus hun bare kunne få øjnkontakt så måske?... Det var i hvert fald et forsøg værd...

Vicente blev slået i hovedet, men tog sig ikke videre af det. Han greb fat i hendes håndled og havde ellers sit blik låst fast på hendes hals. Nu kunne det ikke gå galt.. I nat skulle han for første gang smage en engelsk friske blod. Han viste et par spidse hjørnetænder og nærmede sig hendes hals.

Hun rykkede hovedet væk fra ham i et sidste forsøg på at undgå hans tænder. Så lukkede hun øjnene hårdt i og lovede sig selv ikke at sige en lyd... Ikke det mindste lille smertes udbrud...

Vicentes sylespidse hjørnetænder borede sig ned i hendes hals. Hendes varme blod flød ud og han drak det. Alt det friske blod, som han længe havde længtes efter fik han endelig og det var vidunderligt.

Hun spærrede øjnene op og brød med det samme sit løfte. Et lille svagt gisp af smerte undslap hendes mund, idet hans tænder begravede sig i hendes hals. En lydløs tåre gled langsomt ned af hendes kind og hun knyttede hænderne så hårdt at hun kunne mærke sine negle bore sig ind i håndfladerne. Hun stirrede med skrækslagne øjne ud i mørket. "Svin" hviskede hun lavt og mærkede tydeligt at hun blev svagere i takt med at hendes bold forsvandt fra hendes krop...

Vicente fik slukket sin tørst. Han rejste sig og slikkede sig over sine hjørnetænder og bagefter kort om munden. "Det var bedre end jeg havde forventet", sagde han og trak sine skygger til sig. Han så ned på hende og betragtede hende kort før at han samlede sine katanas op og satte dem tilbage i deres skede.

Jalaz vendte hovedet væk fra ham i samme øjeblik hans tænder slap hende. Hendes hånd fløj op til hendes hals, og hun kom lettere vaklende på benene. "Svin.." gentog hun bare og gik på usikre ben hen mod sin guitar. Hun bed sig i læben for at holde tårene tilbage, hvilket da også lykkedes hende... Sådan da...

Vicente knappede hovedstykket på sin kappe til igen så hans mund atter var dækket. "Jeg håber vi ses igen.. Under samme omstændigheder", sagde han og betragtede hende kort med sine røde øjne, som ikke skinnede nær så meget længere.

Hun fnøs vredt af ham. "Det er du så ene om!" hvislede hun og vendte sig mod ham med sin guitar i hånden. *Okay... Hvad nu?... Jeg kan ikke tage hjem, men heller ikke bliver her... Ikke nu..* tænkte hun og forsøgte at finde ud af hvor hun skulle gøre af sig selv.

Vicente vendte sig om og begyndte at gå. Hans tørst var slukket. Han havde fået sin første omgang engleblod så det havde været en god nat for ham. "Jeg finder dig igen", sagde han og så sig kort over skulderen.

"Forhåbenligt ikke" mumlede hun og begyndte at gå i modsat retning af ham. Hun satte modvilligt kursen mod Sheria, da det var det eneste sted hvor hun med sikkerhed, kunne være fri for vampyrer...