I think its gonna be a nice evning - Alane

Hun lænte sig op af væggen da de kom udenfor og så op mod himmelen, hun kradsede stadig løs i myggestikke. Hun kunne ikke lade være, det kløede og hvorfor skulle hun tage hensyn til dem, de tog ikke hensyn til hende så hvorfor skulle hun være anderledes. Hun sukkede stille og forsatte med at betragte nattehimmelen, den var nu et smukt syn og det ville den altid være. Hun rettede hurtigt blikket mod ham da han tog fat i hende, dog var det for sent. Der var allerede gået hul og en lille blodråbe piblede ned af hendes hals og hendes fingre var en lille smule røde på fingerspidserne. Hun betragtede ham stille og så hvordan han blev mere og mere sulten men hun var ikke bange for ham. Han var ikke særlig anderledes end de andre vampyre derinde. Hun sukkede stille og så væk og op på himmelen igen, hun var en varulv og elskede natten, det var den bedste tid på døgnet. Hurtigt så hun par ham og tog sin hånd til sig. Hvordan kunne han bilde sig sådan noget ind, hendes blod kogede i hende og nu var hun ved at blive sur. Hun trådte et skridt væk fra ham for ikke at gøre noget hun kom til at fortryde. Hun så hurtigt væk igen og bed sig hårdt i læben og en smule blod nøb ud over hendes læbe og ned af hendes hage. Hun så hurtigt ned men kunne alligevel ikke lade være med at rødme over hans ord men ville ikke lade ham se det, det var hun for stolt til. Hun ville ikke være fanget i hans forførenhed længere.

Alias stirrede på hende, han kunne virkelig ikke lide hendes tavshed, det gjorde ham.. sindsyg, når han prøvede, og hun bare var total afvisnede, men han vidste ikke hvad han skulle sige til hende, han prøvede bare at rede hendes liv.. og købe hende en drink. Nej varulve tøsen var virkelig ikke som de andre pigere, ikke for at fornærme hende, men han følte sig.. lidt.. svingtet nu? Næh det kunne man vel ikke sige.. hvis han havde haft noget stolthed.. han havde bare været ligeglad, skredet inden for og funden en anden, det var så let som at klø sig i nakken, men.. det var Alane.. han ville ha. "Ehm Alane.. du skal.. du.." mumlede han da der gik hul på hendes myggestik, han lavede en kast med hovedet og blottede de skarpe hugtænder der nu kom ret meget til syne, hans øjen bleve helt sort i det, og han blev mere bleg.. hvis det da var muligt, han tådte et skridt tilbage væk fra hende og lukkede øjnene igen, og holdte den snerrende inde der var tæt på at komme ud. "Alane.." hviskede han stille, han vidste ikke om han skulle bede hende stikke af.. eller om han skulel rive hende med sig.. hun ville nok ikke bryde sig om det.. men.. han kunne høre hvordan samtelige vampyr.. på den anden side af væggen.. havde lugtet.. blodet. Han kiggede på hende, "Det her.. må du altså.. meget meget undskylde, det var ikek min mening at såre dig, Alane.. du er den eneste.. eneste jeg vil være sammen med her i aften.. jeg flirtet ikke med de andre, det kun dig jeg er intresseret i" sagde han og man kunne virkelig se i hans blik han var bedene for en chance til. "Og nu.. må du virkelig havde mig undskyld.. for at rede dit liv" mumlede han og tog så fat i hende med blottet hugtænder, på mindre end et skundt havde han hevede hende op på ryggen, og få sekunder efter var de i farten.. væk fra klubben.. der kig et minut måske mindre, i fuldkommenden tavshed inden han stoppede op, i et mørkere kvater, et par kilometer fra clubben. Han satte hende ned og sukkede stille, han stod stadig med fuldt ud blottet hugtænder, og nu var smerten malet i ansigtet på ham.. hele hans hals brændte, og han gik nogen skridt bag ud, bange for at gøre hende undt, men stadig opsat på at rede hende. "Undskyld" hviskede han stille. "For alt"

Hun kunne godt mærke blodet løbe fra hendes mudn og hun tørede det hurtigt væk og det stoppede hurtigt med at løbe. Det var ikke et dybt sår men kun overfladisk så det var størknet. Hun var ret ligeglad med hvad han ville have lige for tiden, for hendes skyld måtte han godt gå da hun sådan lidt regnede med det. Han kunne få en hvilken som helst pige han ville have så hvorfor spilde hans tid på hende. Hun var bare ussel og hæslig. Hun trak sig hurtigt væk fra ham da hun så at han havde fået lange tænder og at hans øjne nu var sorte. Hun så på ham og ville nu ikke have ham i nærheden af sig, hun ville ikke være bide dyr for en vampyr og især ikke lige nu fordi hun var så vred. Hun så stadig ned men kun for at skjule sin frygt men så kort på ham efter, frygten langt væk. Hendes øjne hverken glade, sure eller ligeglade. Hun så ned og gnavede igen i sin læbe og der gik nu hul på den iegn, hun kunne ikke lade være. Det var alt for meget vane til at lade være. "J-Jamen hvorfor gjorde du det så hvis det du siger er sandt.... Jeg er ikke ligesom de piger derinde. Jeg finder mig ikke i sådan noget...." Hun så forsigtigt på ham og så bare trist ud nu. En dyb rødmen lå på hendes kinder og hun så igen ned for at skjule det da det var pinligt at hun blev så let påvirket af hans ord ofr det ønskede hun ikke at hun blev. Hun sukkede og var virkelig forvirret og anede ikke hvad hun skulle sige eller gøre. Hun fik et chok da han hev hende op på ryggen og klamrede sig til ham for ikke at falde af. Hun forvirret rundt da han satte hende ned. Da han trak sig fra hende gik hun hen og lagde armede om ham, "Du må godt så længe jeg bare kommer ud af det helskindet." Det var nu anden gang i sit liv hun tilbød sit blod til en vampyr.

Alias var bakket helt væk fra hende nu og stødte mod den hårde mur bag sig i det han trak vejret ind en sidste gange og lod derefter vær med at trække vejret. Han så på hende med sine mørke øjne, og alt i ham skreg.. han burde virkelig gå nu, indne hun kom til skade, hvis han første gjorde hende undt fik han da aldrig en chance til? Han sukkede og så ned på sine fødder, gid han vidste havd der forgik oppe i hendes hovede lige nu, han havde lyst til at sprøge hende hvad hun tænkte på, men hendes ord stoppede ham. "Jeg ved det ik Alane.. men jeg er ked af det, det var ikke meningen at jeg ville såre dig.. kan du tilgive mig? Jeg gør det ikke igen" sagde han og så op på pigen der nu også blødte fra læben. Han slog hurtigt blikket ned igen, og var nu endelig bare taknemlig for hun ikke var bleven sur på ham fordi han havde revet hende væk fra clubben, han havde ikek gjordt det i ond tro. Han smilte forsigtigt og tænkte på alt han kunne få ikke at blive sindsyg ved den lugt. "Jeg ved godt du ikke er som dem.. der var en grund til det var dig jeg snakkede til og ikke dem.. du er speciel" sagde han stille og smilte imens han stadig så ned i jorden, de stod i en smal gyde, og det var ikke nemt at komme langt væk fra hinanden, bare lige sådan, han vidste ikke helt havd han skulle sige eller gøre.. han var så opslugt af.. af.. han mærkede hendes armen omkring sig og blodet.. han hørte knap nok hendes ord, inden han lænte sig ind over hendes hals, han lægde sine armen om hende og stirrede på det lille stik hun havde fået fra myggen, han bed sig selv hårdt i tungen og lænte sig ind mod hendes hals, han tryggede blidt sine læber mod hendes hals, i et forsigtigt kys, inden han trak sin hovede tilbage så han kunne se hende i øjnene, han smilte for sigtigt. "Jeg har ikke tænkt mig at gøre dig for træd" hviskede han stille.

Alanes arme var forsat rundt om Alias, hun anede ikke hvorfor hun havde tilgivet ham eller hvorfor hun krammede ham, hun havde faktisk ingen anelse om hvorfor hun egentlig stadig var her hos ham. Men hun havde bare lyst til at være sammen med ham. Hun ville egentlig gerne med ham hjem men det ville hun selvfølgelig ikke sige højt overhovedet. Langsomt så hun op på ham da han begyndte at undskyld. Langsomt lagde hun otg fingre mod hans læber for at stoppe ham. "Det er okay Alias..." Hun gav ham et lille men sødt smil. Hun var bare glad for at de stadig kunne snakke og at de nu var alene så alle og en hver ikke hørte deres samtale. Hun smilte stille men så så kort ned, det var egentlig ret pinligt det her. "Jeg er glad for at du ved jeg ikke er ligesom dem... Syntes du virkelig jeg er speciel?".. Endnu en rødmen lagde sig over hendes kinder, han blev bare ved med at komplimentere hende og hun blev ved med at rødme af det. Hun kunne bare ikke lade være, hun var ikke vant til det så det tog ekstra hårdt på hende, men på en god måde. Hun lagde stille og forsigtigt sit hovede mod hans brystkasse og lukkede sine øjne. Hun nød at være tæt på ham, der var bare et eller andet over det som var anderledes. Langsomt lod hun sine øjne glide i og virkede ikke bange overhovedet, underligt nok stolede hun på at Alias ikke ville tømme hende for blod. Kuldegysninger spredte sig på hendes krop da han lagde kysset på hendes hals i stedet for at gennembore hendes silkebløde hud. Forvirret så hun op på ham og ind i hans øjne. "Du gør mig ikke fortræd så længe jeg sellv giver dig det?" Hun smilte stille til ham, "Men jeg respektere din beslutning. Hurtigt tørede hurtigt blodet væk fra hendes hals og af i husmuren bag dem. "Var det bedre?". Hun så op i hans øjne med et sødt smil på hendes dejlige læber.

Alias kunne godt lide at Alane holdte om ham, og han trykkede hende blidt mod ryggen for at få hende lidt tætter på, han var hele tiden opmærksom på ikke at gøre noget som hun ikke brød sig om, han ville helst ikke såre hende, han prøvede virkelig, men Alane var altså anderledes, og hun skulle også behandles anderledes, men han skulle nok prøve at opføre sig orndeligt, for hendes skyld, hvis det var det hun ville ha' for han syntes virkelig hun var tiltrækkende. Han mærkede hendes finger mod sine læber, hvilket fik ham til at smile, og blotte hugtænder, "Er jeg så tilgivet?" spurgte han og trykkede et blidt kyd mod hendes finger. "Selvfølelige, fra det sekundt, jeg så dig" sagde han bare, han vidste godt Alane var anderledes, ellers havde hun jo også slynget sig i armene på ham som det første da han stilte sig ved siden af hende, men det havde hun jo ikke gjordt, hvilket han jo endelig var taknemlig for. Han smilte bare af hendes forvirret udtryk, "Jeg har ikke tænkt mig at tage chancen.. Alane, jeg ku slå dig ihjel" hviskede han stille. Hun havde formentelig mødt vampyere der havde meget mere selvkrontrol end Alais, men når han først smagte.. det søde, søde blod.. så var det gangske vidst.. umuligt for ham at stoppe igen, han havde slet ikke lyst til at prøve. "mmh" mumlede han og trak hende lidt længere hen af gaden for at komme væk fra blodet, selv om der stadig var noget tilbage ved hendes mund.. men det generede ham ikke så meget som det ku ha gjordt. Han vendte hende halvt om så hun stod med ryggen mod muren, og han så hende intesnt ind i øjnene og bøjede sig ned mod hende. "Alane.. må jeg.. spørge dig om noget?" sagde han stille men intenst.

Hun nød den kulde som strømmede fra Alias og ind mod hendes egen krop, det gjorde bare at kuldegysningerne forblev der længere tid end normalt. Et kært lille smil sad på hendes læber. Hun havde tilgivet ham på det sekundt han sagde at han bare ville redde hende men kunne ikke rigtig sige hvorfor fordi hun vidste det ikke selv. Alane var overhovedet ikke som pigerne på Petronia, hun kastede sig ikke i armene på den første og kønneste dreng. Nej hun gik op i udseendet. Hun smilede skævt til ham og så ham i øjnene "Ja du er tilgivet". Endnu engang rødmede hun og fjernede sine finger og lagde armen om ham igen og trykkede sig selv ind mod ham, han var anderledes end så mange andre fyre. "Hvad var det der gjorde det?" Hun sy nysgerrigt op på ham og lagde hovedet på skrå. Hun ville gerne vide hvorfor han syntes hun var speciel. Selv syntes hun ikke at hun var noget overhovedet. Hun smilede til ham, et oprigtigt smil som viste at hun havde tilgivet ham. "Du er den første vampyr jeg har mødt som har sgat nej til en jomfrus blod" Et lille grin efterfulgte hendes ord. Hun så ham forsat i øjnene. Hun fulgte frivilligt med ham ned af gaden uden så meget som at brokke sig. Hun havde ikke noget imod at gå med Alias, han var jo ret sød. Hun fik dog et lille chok da hun nu stod med ryggen mod muren og Alias pressede tæt ind til sig. Hun så ham forvirret i øjnene og bed sig i læben igen. "Ja det må du gerne Alias...."

Alias kunne ikke lade være med at smile sødt til hende, hun var virkelig sød, og flot og.. ja, anderledes, men det kunne han jo også godt lide? Sikke en sukker snak, han måtte nok heller holde det for sig selv. Han var lidt i tvivl om hvad han skulle gøre nu, det pæneste var nok at følge hende hjem, det vilel en hver gentelman havde gjordt, inkulsiv ham. "Det jeg glad for" Sagde han roligt, så havde han fået en ekstra chance, så måtte han bare leve lidt mere op til den den her gang. "Skal jeg følge dig hjem Alane?" spurgte han stille imens han roligt holdte hende ind mod muren og stadig stod bukket ind over hende. "Alt ved dig.. du er en fryd for øjet" hviskede han stille, sandt nok han kunne få en hver pige til at rødme.. snadt nok, men lige nu var hun den eneste han ville få til at rødme. ".. J.. Jomfru?" hviskede han stille, og blev total blank i øjnene imens han bare stirrede på hende, han tog en dyb indånding.. den søde.. søde lugt.. åh jov, det var snadt nok. et lumsk smil spredte sig over hans perfekte læber imens han lænte sig endnu tætter på hende, til han var få milimeter fra hendes læber, hans øjne var stadig kul sorte og hans hugtænder var syle spidse, han lænte sig frem og trykkede sine iskolde læber mod hendes varme, han lukkede øjnene i, lod sig selv nyde kysset et par sekunder, inden han hviskede mod hendes læber "Tag med mig hjem Alane". Det var ikke et sprøgsmål.. det var en befaling.. men han vidste.. hun ikke kunne sige nej. han kyssede hende blidt igen, og trak sig tilbage i natten med hende i sine arme. Jomfru.. blod.

Alane smilede stille og så op på ham, han var en del højere end hende men det var de fleste så det var ikke noget nyt. Hun så ham dybt ind i øjnene og smilte charmerede til ham, han var nu en charmerende flot vampyr, det kunne hun ikke komme udenom. Hun havde ikke lyst til at tage hjem men hvis han spurgte om han skulle følge hende hjem ville hun nok sige ja da det var bedre end slev at gå alene på dette tidspunkt mens hun blødte. "Jeg tror du er det værd". Hun smilte til ham og lod blidt sine fingre tage fat i hans skjorte omme på ryggen og skubbede sig selv lidt tættere på ham. "Det må du gerne Alias" Hun smilte taknemmeligt til ham og var glad for at han havde tilbudt at følge hende hjem. Hun havde overhovedet ikke lyst til at gå alene overhovedet. Ikke med sultne vampyre luskende rundt omkring i byen. Hun rødmede endnu engang ved hans kommentar og så ned på sine fødder. "Mange tak" Man kunne godt høre på hendes stemme at hun var genert. "Ja, jeg har aldrig gjordt andet end at kysse en dreng og det er det..." Hun bed sig let i læben, hun syntes det var lidt pinligt men var samtidig stolt af det. Hun stod og stirrede på ham mens han blev helt underligt. Hun vred sig en smule under hans blik, det var ikke så rart men hun ville ikke være uhøflig. Hun bed sig i læben og kunne mærke nervøsiteten sprede sig i hende. Måske var det ikke så smart at sige til ham at hun var jomfru. Hun kunne dog ikke lade være med at nyde kysset selvom hun var for chokkeret til at gengælde det. Hun nød den kort kulde mod sine læber og lod sine øjne glide i, dog åbnede hun dem igen da han sagde noget. "O-Okay...." Hun var meget usikker men men kunne alligevel ikke sige nej til ham. Endnu engang fik hun et chok da hun mærkede hans kolde men bløde læber mod hendes varme og bløde. Hun gjorde ikke modstand da de forsvandt ind i natten.

Alias fulgte hendes chamerende blik, og gengældte det så meget som muligt, men hans tanker var et helt andet sted nu, hans øjne var mørke, hans tænder var skarpe, hans hud var iskold, hans øjne have et dyrsk blik og hans stemme var fraværrende på en måde. Hvad hun havde fortalt ham, det hun var.. havde fået ham et andet sted hen. Han havde lidt to personligheder, ligesom væsnerne ved navn dæmoner.. han viste det bare på en anden måde.. når han lod sulten tage over, så var det ikke længere ham.. der var ikke et eneste.. smule.. menneskeligt tilbage i ham, og dyret havde total taget over, han var ikke til at komme i kontakt med, man kunne ikke tale ham fra noget, han var fuldstædnig upåvirklig i hvad end han gjorde når han var.. sulten. "mmhh" mumlede han, hun måtte helre se at tro om igen, men han havde ikke tænkt sig at lade hende stikke af.. alt handlede om tillid, og det eneste han skulle.. var at få hende med hjem. "Javle" mumlede han bare og trak hende ind til sig han vendte sig langsomt om og hev hende op på ryggen på få sekunder. Inden han satte i fart og får gennem natten.

//...

En høj mørk bygning vidste sig at være deres ende station da Alias stoppede op foran den og slap hende, så hun langsomt kunne glide ned af hans ryg igen, det havde ikke taget lang tid for ham at nå her til, han var selvøflelige bleven forsinket pga Alane, men det var stadig gået hurtigt.. hurtigere end det menneskelige øje. Han smilte og så op af bygningen, han havde en stor lejlighed.. den var.. ja.. et hjem. Han tog fat om hendes hånd, måske virkede han lidt for ivrig for at få hende med sig ind, så han så kort på hende og gav hende et uskyldig venligt, chamernede blik, "Mit hjem" sagde han stille og trak hende blidt med inden for i den høje bygning.

//Denne her bliver nok lidt kort da jeg ikke helt ved hvad jeg skal svare Oo //


Hun kunne godt se at hans tanker var alle andre steder end hende lige nu. Hun havde en god mistanke om at det var fordi hun var jomfru men hun var ikke sikker på hvilken samenhæng det var i. Det var nok med at en jomfrus blod åbenbart var sødere eller sådan noget. Hun var rigtig usikker om hendes místanke var rigtig og hun ville ikke fornærme ham eller noget ved at sige sådan noget. Hun bed sig i læben og var helt væk i sine egne tanker. "Er der da noget galt med at jeg er jomfru?". Spørgsmålet røg ud af hende inden hun kunne nå at stoppe det. Langsomt slap hun ham og lagde en hånd for munden, en let rødmen lå over hendes kinder. Det var meningen det skulle være blevet i hendes tanker og ikke komme ud af hendes mund. Hun gjorde ikke protest da han trak hende op på ryggen min lagde blot armene om halsen og lod ham tage hende med sig..

//..

Langsomt åbnede Alane øjenen da hun mærkede de stoppede. Hendes grønne øjne kiggede rundt og hun var forfærdelig nysgerrig. "Hvor henne er vi?" Hun kunne godt regne ud at det var her Alias boede, men hvor henne var det? Langsomt lod hun sig glide ned på jorden, hun var en smule ør i hovedet efter turen men ikke noget som kunne mærkes på hende. Hun bed sig let i læben og så op af den mærke bygning. Hurtigt kiggede hun rundt efter et skilt som kunne give et prej om hvor de var henne i tilfælde af alt gik totalt galt. Hun havde nemlig en dårlig fornemmelse i maven. Hun så op på ham da han greb hendes hånd og hev hende med sig. GAd vide hvorfor han opførte sig sådan lige nu? "Det ser da hyggeligt ud". Hun smilte stille og forsigtigt på ham og fulgte langsomt efter ham ind i den høje mørke bygning, hun havde en virkelig dårlig fornemmlse angående dette men valgte at skubbe den til side..

Alias vidste ikke helt hvordan han skulel gribe det an, om han ikke bare skulle spørge om hendes blod igen.. dog havde han jo fortalt hende at han ville slå hende ihjel hvis hun kod ham prøve så det var nok ingen mulighed mere, han vidste ikke om han ville slå hende ihjel, han kunne godt prøve at lade værre, men hvis det her.. virkelig skulel være lige så godt som myterne sagde.. så var han ikke sikker på han havde lyst til at holde op når det kom til stykket. Det var nok også bedst med tvang.. på den anden side.. så syntes han jo ret godt om hende, så han havde en smule dårlig samvittighed over at udnytte hende sådan.. dog.. var det ikke noget der hurtig kunne glemmes, Alais havde aldrig rigtig.. kunne håndtere følelser, når de kom for tæt på.. skubbede ham dem væk.. og så forsvandt de igen. Han smilte til hende og rystede på hovedet "Det er der som intet galt i.. tvætimod" mumlede han.. *er det helt perfekt* afsluttede hans tanker sætningen, men han ville ikke vække mistanke så han lod være med at sige det sidste højt for hende. "Ehm.. Sheria.." mumlede han bare, var det ikke lidt lige meget? Han smilte og nikkede "Vent til du kommer inden for" sagde han bare og fulgte hende ind i bygningen, hvor han holdte døren for hende, bag hendes ryg kunne man dog skimte hans lumske blik i mørket.
Han fulgte hende hen til elevatoren ved siden af trappen, der var mørk i bygningen, og Alias følte ikek for at tænde lyset. Han boede et pænt sted, for.. de lidt mere velhavgende folk, dog ville han ikke sige han var rig.. men heller ikek fatig, han var bare.. velhavende. Han trykkede på knappen og lod elveatoren føre dem op af i den meget høje bygningen. Da den stoppede med et let 'kling' lyd trådte han ud på en lang gang, det minede aller mest om et hotel.. men dog var det bare lejligheder. Han begyndte at følge hende ned af gange hvor han til venstre stoppede foran en dør, nummer 232 stod på et lille skilt der hang der. Længere ned var brevsprækken placeret med Alias fulde navn på. Han satte nøglen i døren og låste op.. han åbnede døren.. skubbede hende inden for og lukkede den bag dem igen. et lydløst klik hørtes fra døren da han drejede låsen i.

Hun så sig omkring og rulgte ham forsat ind i bygningen. Det tog hendes øjne et par sekunder før de vendede sig til lyset. Hun var jo trods alt varulv og så rigtig godt i mærke. Hun anede ikke at der var en eller anden myte angående en jomfrus blod. Rent faktisk vidste hun ikke noget angående vampyres måde at indtage føde på. Hun var nemlig vegetar og spiste derfor ikke mennesker og andre væsner. Hun kunne ikke se hvorfor hun skulle gøre det. Hun havde ikke rigtig nogen føleser for Alias men syntes bare at han var spændende og intressant. Hun bliv jo trods alt også tiltrukket af det mystiske og farlige. Og sådan var hun bare. "Hvad mener du med det?" Hun lagde let hovedet på skrå og så op på ham, hun var forvirret. Hun havde ingen anelse om hvad Alias' planer var angående hende så hun havde ingen grund til at frygte ham. Dog var hun begyndt at være lidt nervøs for om det her var smart. Han virkede ligepludselig til at være meget mere lumsk. "Wow, er vi nået helt til Sheria på så kort tid?" Et smil på hendes læber brød hendes nervøsitet. Hun smilte sødt til ham og fulgte med ham ind i elevatoren uden at stritte imod eller noget. Hendes øjne gled rundt men landede til sidst på ham, "Er du okay, du virker en smule anderledes end før?"- Hun lagde hovedet på skrå og bed sig let i læben endnu engang. Langsomt fulgte hun efter ham ned af gangen og kiggede rundt. Det lignede ikke et lejlighedskompleks men nærmere et hotel, i hvert fald lige her. Hun stoppede stille bag ham da han låste døren op. Hun fik et chok da hun blev skubbet ind i lejligheden og faldt lige så lang hun var på gulvet. Langsomt kom hun op og sidde og så på Alias. "Hvad skulle det til for?!" Hun var forvirret og en smule bange lige nu. Hun så ham direkte i øjnene.

Alias havde bemærket at Alane var begyndt at blive nervøs men hvorfor hun var det var han ikke helt sikker på.. kun hun godt mærke det på ham? Eller var det bare det at hun var taget med ham hjem, ude at vide hvad der ville ske, hun var trodsalt jomfru? Men nu var det ikke lige fordi han ville kaste sig over hende ud stjæle hendes mødom.. nej nej, det hele handlede om tillid. Han elskede det øjeblik.. øjeblikket.. hvor man stod der, foran mennesket, kiggede det ind i øjnen smilte forførende.. fortalte det.. hvordan man havde tænkt sig at slå det ihjel.. og det øjeblik.. hvor det så gik op for det, at det skulle ske.. bare se lyset frosvinde fra des øjne. Hans blik var ond, havde han grint havde det være håndligt, han følte mangten der steg ham til hovedet, og ondskaben der spredte sig i hans krop, der var ikke meget mennesligt tilbage i ham. Han overhørte hendes spørgmål, han var ligeglad med havd end hun sagde, han stod bare lænt op af døren bag så, stirrede på pigen der faldt for hans fødder, det havde nu ikke været hans meningen at skubbe hende så hårdt måske havde han bare undervudered sin egen styrke. "Det må du undskylde, det var ik medvilje.. her lad mig hjælpe dig op" sagde han blidt, og rakte en hånd ud mod hende, han trak hende op til sig og smilte i det hans øjne forkuserede på hendes. "Du skal ikke være bange for mig Alane.. der er intet at være bange for" hviskede han med en utrolig intensitet, ved hjælp af hans evne.. han kunne styre det. Han slap hende roligt og så sig om i lejligheden, de stod i et køkken, køkken og stue hang sammen, men der var utrolig stort, der var hele 3 værelser, og althan.. og så ahvde han spa bad på badeværelset.. nej han klagede ikke. Han så tilbage på hende, hans øjne var lokkende, og hans evne tonede igennem. "kom.." hviskede han forførende.. velvidne om det var hende umuligt at stå imod, så længe han brugte sin evne på den måde.

Alane kunne ikke gøre for det, han virkede bare så anderledes efter de var kommet til Sheria. Hun vidste ikke helt om det var en god ting hun havde sagt ja til at tage med hjem til ham. Lige nu ville hun hellere være blevet overfaldet af en eller anden vampyr end at være fanget i denne lejlighed med Alias. Hun så godt hvordan hans øjne skiftede fra den der dyriske glød til en gnist af ondskab. Hun bed sig i læben og ønskede lige nu bare at hun var blevet hjemme og aldrig var gået i byen. "Alias, jeg tror det er bedst hvis jeg går nu", roligt men vagtsomt gik hun hen til døren og tog fat i den, dog gik det op for hende at den var låst og hun så kort på ham. Hvad var det han ville med hende, der var noget helt galt her og hun ville ikke deltage i det. "Hvad er det du har gang i Alias, der er et eller andet galt og jeg kan godt mærke det". Hun trak sig hurtigt væk fra ham og ville ikke være i nærheden af ham. Hun havde dog taget imod hans hånd dengang han havde hjulpet hende op far gulvet men nu var det slut, hun ville ikke være her mere. Han var helt anderledes end da de mødtes på clubben. Og ikke anderledes på en god måde. Hun så hurtigt væk fra ham da han så hende i øjnene. Hun ville ikke falde for dem igen, dog da han begyndte at tale så hun på ham igen. Langsomt ved hans ord kunne man mærke at hun lige så stille og roligt begyndte at slappe af. Det var ikke fordi hun ville, men hendes hjerne tvang hende langsomt til det. Endnu engang så hun på ham da hans stemme skar gennem luften, langsomt og roligt fulgte hun efter ham. Der var intet hun kunne gøre for at stoppe sig selv.

Alias så sig lidt rundt i lejligheden og overvejet.. hvad skulle han helt præcis nu stille op med hende, havde det ikke været nemmer at spille, mr. nice guy.. og forføre hende ordenligt i stedet for det her.. men det var bare det ved ham.. han var ikke nogen flink fyr, og nogen gange var det bare ikke lige lidt at spille den rolle, han ville også gerne kunne være sig selv. "Alane" hviskede han og så forførende på hende, han ville have hendes opmærksomhed igen, på en måde så hun ikke blev skremt, han havde ikke tænkt sig at slå hende ihjel.. hvad var hun så bange for, hun havde givet tilladelse til at han måtte drikke af hende.. hvad var der dog at frygte ud over det? "Du skal ikke være bange for mig Alane" sagd han lavt med en utrolig forførende stemme, det var klart han brugte sin evne, men detr vidste hun jo ikke. Han stilte sig bare i vejen for hende og døren, hun skulle ikke få lov at gå.. nu var hun jo lige kommet. Dog var den låst hvilket hun opdagede og han skubbede hende blidt væk og stilte sig foran den. "Der er intet som helst galt, jeg forstår dig ikke, du ville jo selv med?" sagde han stadig med en forførende undertone, "Har jeg igen.. gjordt noget galt.. så beder jeg om tilgivelse, men flygt ikke fra mig Alane, jeg vil dig intet ondt" sagde han, hans måde at tale på ændrede sig med hans forførende undertone, fordi han var langt ældre og talte fra en anden tidsalder, når hans evne jo også stammede derfra.

Alane kunne godt lugte der var noget råden over det her, derfor ville hun ikke være her. Hun skulle sldrig have taget med ham hje, hvornår lærte hun at hun ikke skulle stole på alt og alle så nemt? Men det var og blev en af hendes store fejl som hun sikker aldrig ville lære. Det havde ikke bragt hende i så store problemer her før... Hun havde aldrig været låst inde i ens lejlighed før, i hvert fald ikke på denne måde. Hun bed sig i læben og hævede langsomt sit blik og så op på ham, hun kunne ikke lade være, hans stemme var så lokkende. Hun vidste ikke at det var hans evne han brugte på hende men troede bare at hun føte sig virkelig virkelig tiltrukket af ham. "Jeg er ikke bange for dig Alias...". Det var sådan set sandheden, hun var ikke bange for Alias, nok nærmere de ting som han havde tænkt sig at gøre ved hende.. Det kunne godt være hun havde tilbudt ham sit blod, men det var kun indtil han fortalte at han højst sandsynlig ville slå hende ihjel... Hun stoppede automatisk da han stilte sig ind foran døren. Langsomt hævede hun blikket iegn så hun nu så ham i øjenene igen. Hun tog et par skridt tilbage da han skubbede hende blidt væk. "Hvorfor er det jeg ikke må gå Alias?". Hun lagde hovedet let på skrå så den ene side af hendes hals blev blottet, hun tænkte ikke selv over det da det var noget hun gjorde tit jo. "Der er bare noget som lugter rådent ved det her syntes jeg..." Hun bed sig i læben og så ned, endnu engang fandt hun sig tryllebundet af ham. Det var så uvirkelig det her, det føltes altsammen som en underlig drøm. "Det er okay og jeg skal nok lade være med at flygte..." Hun kunne ikke andet end at lytte og sig ja til de ord som kom ud af hans mund. "Hvor gammel er du egentlig, du taler ikke som om du er fra dette århundrede". Hun så ham i øjnene og var nysgerrig som sædvanlig.

Alias smilte til den kønne varulv, han havde ikke regnet med det ville gå sås kævt her, han havde ladet sine indstinkter tage overhånd, og det var gået galt for ham, men dog stadig ikke noget han ikke kunne rette op på igen, det krævede bare hun var villig, og lidt god troene, for han blev nød til at lyve over for hende nu, og hvem vidste hvor lang tid hun endelig havde i sinde at blive, kunne han få hende til ayt blive natten over, han kunne jo altid bruge sin evne, men ville det ikke være sjovere at vinde den på sin rigtige charme? Han vendte tilbage til hendes øjne og smiltre frisk til hende, stod lidt halv lænet op af døren og prøveede at se så afslappede uid som muligt. "Det er jeg glad for Alane, du har heller intet at frygte" løg han roligt og smilte til hende gennem øjnen, han tænkte kort over hendes næste spørgsmål, han måtte foinde en drugbar undskyldning til hende, han var bare ikke altid lige go til at lyve folk ind i ansigtet på den måde, haan havde aldrig haft. Brug for det før, ikke rigtigt. Han fortrak at dræbe pog derefter drikke blodet, der var jo ingen grund til at lide offert lide, dog havde haan jo også brug for noget at lege med.. Han var jo stadig et dyr inderst inde, og Alane var perfekt, hun kunne nemt bliuve hans nye legetøj. "jeg vil ikke have du går Alane" sagde han stille og kigged hende ind i øjnen samtidig " jeg forstår det ikke, "du ville jo selv med, ikke snadt? Jeg beklager, men du bliver nøs til at give mig en chance før du forlader mig igen, dusuden fortjener jeg en chance, u bedømmer mig alt for hurtigt" svarede han hende roligt og slog blikket væk. "men når det er sagt vil jeg stadig lade dig frit gå hvis du blot beder mig pænt, men når du nu ikke har tænkt dig at gå lige forløbligt, som kom endelig ind og se dig lidt omkring, ikke alting er som det ser ud til" sagde han smilende og vemnte ryggen til hende, da smilet blev mere lumsk, og han vidste han havde fanget hende, han bevægede sig lydløst og hurtigt rundt oi lokalet, men holdte stadig øje med hende ud af øjnkrogen, hun var vigtig fiir ham nu, hun.. Var.. "jeg er meget gamel" svarede gan bare roligt og alvorligt, så hun fortod der ingen grund var til at spørge ind til det. Hun ville alligvel intet svar få.

Alane bed sig i læben, hun vidste godt der stak noget under, hun vidste bare ikke havd. Men det tiltrak hendes nysgerrighed, hun kunne ikke gå. Hun var for nysgerrig. Hun var altid blevet tiltrukket af det uvidste, det farlige og ndet spændende. Og dette her var i den grab alle tre ting. Hun bed sig let i læben og så op på ham. "Du har iukke gjort mig noget endnu så præcis, jeg har inegn grun til at frygte dig". Det var jo sådan set rigtigt, hun bed sig let i læben og tvang sig selv til at slappe mere af og det virkede sådan set også. Langsomt blev hun mere og mere rolig, et smil kom frem på hendes læber. Hun anede ikke hvad Alias havde planlagt for hende, men hun ville sikkert finde ud af det om ikke så længe. Bare det ikke var alt for slemt. "Alias, hvorfor er det så specielt at jeg err jomfru?" Hun spurgte ham direkte og ville have et svar, hun ville ikke lade ham snakke udenom eller noget. Det kunne godt være at det ikke var derfor han havde reageret sådan men nu ville hun altså vide hvorfor hun pludselig havde ændret sig sådan. Hun tog stille et skridtv længere væk fra døren for at signalere at hun ikke havde tænkt sig at gå. "Jeg går ikke Alias, jeg bliver her. Bare rolig". Hun smilte styille til ham og så ham i øjnene. Hun bed sig i læben, han havde jo sådan set ret. "Du har ret, jeg bliver her og du skal nok få en chance mere". Hun var allerede dybt inde i Aliases trick, hun anede ikke uråd længer fordi han også var begyndt at slappe mere af. Hun nikkede stille og vendte ryggen til ham og gik stille ind i stuen, hendes grønne øjne gled rundt i stuen, den var flot og så dyr ud. Hun bed sig i læben og så sig over skulderen og hen på Alias, han holdte øje med hende, men hvorfor?. "Okay", hun havde ikke tænkt sig at spørge ind, det var tydeligvis et emne han ikke kunne lide.

Alias smilte bag hendes ryg, han havde ikke grund til at vise hende hans lumske smil igen, han havde allerede fejlet engang, men nu var det slut, desuden havde hun ingen steder at flygte hen og ingen steder at gemme sig, og han havde hele natten.. til at lege med hende, før han dræbte hende selvfølelige. "Det glæder mig at høre Alane" sagde han roligt og smilte sødt til hende da hun kiggede på ham, han gik roligt ind i køkknet og åbnede et skab hvor han trak to glas ug og stilte dem på bordet, "Noget at drikke" sagde han roligt, så kort på hende og smilte så bare, unden hun havde svaret havde han bare taget det som et ja. Han åbnede køleskabet trak en flaske champange ud af køleskabet, måske kunne han drikke hende lidt fuld først så blev det sjovere, alt belv sjovere når man blev fuld, hun ville bare blive det meget hurtigere end han ville. Han hælte op i glassende og fgik hen mod hende med dem, gav hende det ene og skubbede hende blidt med sig ind i stuen, han pegede på en sofa og gjorde tegn til hun skulle sætte sig, og satte sig selv i en stol ved siden af. "Tjaa.. Alane, måske havde du opdgaet det før, men du tiltrækker vampyer og dæmoner.. nok mere end andre varulve.. mennesker, væsner gør. Jeg havde bare ikke lugtet orndeligt til dig, så jeg opdagede det ikke før du fortalte mig det" sagde han roligt og smilte forsigtigt til hende "Dit blod.. er.. vidunderlig, blodet fra en jomfru" sagde han stille og smilte og vendte ansigtet om, ja.. han ville give alt for at smage det.. men sandt nok.. skulle hun ikke dø endu, ikke før det blev lyst uden for, han havde alligvel intet at bruge en varulv til. "Det glæder mig.. skål" sagde han og satte glasset for læberne, imens han holdte øje med hende ud af øjnkrogen.

Alane smilte stille, hun havde fundet ind i hans soveværelse. Hendes øjne gled rundt i rummet mens hun stille betragtede det. Et smil befandt sig stadig på hendes silkebløde læber. Alane var ikke ligesom de andre piger, hun sagde sin mening og faldt ikke for de normale scorre replikker en dreng havde. Og så havde hun mere respekt for sin krop end de fleste andre piger på hendes alder. Hun så ud mod ham da han begyndte at snakke. Dog valgte hun ikke at svare da hun ikke anede hvad hun skulle svare. Hun trak stille på skuldrene, et enkelt glas kunne vel ikke skade. "Et enkelt glas kan vel ikke skade". Hun smilte skævt og gik ud af hans soveværelse og ud i køkkenet hvor han befandt sig. Hun stod i dørkarmen og betragtede ham stille. "Hvad er dine planer med mig Alias". Jeg ved der er noget, jeg er ikke dum så du kan ligeså godt sige det nu med det samme". Hun bed sig let i læben og flyttede ikke blikket fra ham. Hendes smile var der ikke længere og en alvorlig mine havde indtaget hendes ansigt. Heldigvis var Alane ikke nogen svag drikker, hun kunne holde til utrolig meget, taget hendes alder og størrelse i betragtning. Hun lod ham bare skubbe sig ind i stuen, hvor hun satte sig i sofaen med glasset i hånden, hun lyttede intenst til det han sagde, hun var nysgerrig. Langsomt nikkede hun, hun anede ikke hvad hun skulle sige, "Så det at jeg er jomfru gør mit blod uimodståeligt?". Hun lagde let hovedet på skrå og så ham i øjnene, hun havde ikke tænkt sig at overnatte her, medmindre han kunne overtale hende. "Skål." Hun smilte stille og tog en lille tår af champagnen, ikke lige hendes stil, for dyrt og for fint. Men det smagt udemærket. Hendes øjne var lukkede imens hun drak.

Alias så lidt på hende men sad så bare og nippede lidt til sit glas champange, han ville nu gerne kunne læse tanker, måske var det noget man kunne lære.. bare for en stund, han ville gerne vidt hvad hun tænkte på, kun lidt af det, så han kunne.. gøre det beder, gøre hvad hun ønskede, være den hun ønskede ham til at være, men det kunne han ikke, endelig gad han heller ikke rigtig, kun lidt måske, så kunne han tage hende med bukserne ned.. hvilket blot var en tale måde ikke noget han mente bogstaveligt.. eller jov.. måske lidt, selv om han ikke var sikker på han ville få Alane med så langt, hun virkede ikke som den slags pige og nu hvor hun var jomfru.. tjaa.. så gjorde det vel hans chancer endu mindre, så der var intet der han ville begynde på.. dog kunne han jo godt bruge hende foruden sex'en. "Nej selvfølelige" sagde han roligt og smilte høfligt til hende, ja et enkelt glas.. det blev sgu nem til mange, han skulle nok narre hende, han behøvede ikke drikke, han kunne bare lade hende om det. Men helt præcis havd han skulle stille op med hende derefter.. det var ham stadig uklart, han vidste ikke hvad han skulle bruge hende til.. men ind til han.. vidste mere, kunne han nu godt spille den søde og uimostålige Alais. "Vil med dig?" sagde han og rynkede panden, "Det var da et underligt spørgsmål.." mumlede han og så op på hende, ind i øjnene. "Jeg vil skam ikke andet end at snakke lidt" sagde han roligt med sit mest forførende blik, hun behøvede ikke tvivle på ham længere, han opførte sig ikke usædvandligt.. det var bare lige med at få det hele under krontrol.. på engang.. det med at være menneske, det havde aldrig været noget han havde været god til. "For de fleste vampyrere ville jeg mene" sagde han roligt og drak lidt af den finde champange.

Hun lænede sig mageligt tilbage i sofaen med glasset i hånden, hun sad halvt vendt mod Alias med det ene ben over det andet. Hendes øjne mødte hans mens hun sippede lidt til champagnen, det havde aldrig været hende, for fint til hende og så brød hun sig bare ikke om smagen af champagne. "Men hvordan har du fået råd til sådan et sted som det her?". Hun prøvede at lette den akavede luft som lå omkring dem. Hun ville på ingen måder lade denne vampyr komme hende til livs efter hans opførsel. Hun havde en mistanke om at han var fristet til at dræne hende men ikke gjorde det.... Endnu. "Champagne er nemlig ikke rigtig mig, jeg foretrækker vin frem for champagne men et enkelt glas smager nu godt en gang i mellem". Et let og høfligt smil lå på hendes læber mens hun betragtede vampyren. Han var nu smuk men samtidig dødsens farlig. Men det passede Alane fint fordi hvad var livet uden lidt spænding?. Hun lagde let hovedet på skrå. "Ja du må da have haft en plan eftersom du tager mig med hjem og det hele?". Hendes øjne holdt stadig hans fast. Hun var som tryllebundet af hans forførende blik men alligevel lykkedes det hende at bryde hans blik. Hun så stille ud af vinduet. Det var sent men nu var hun jo også et nat menneske. Langsomt lagde hun sut blik på ham igen. "Hvad med for dig?". Hun så ham direkte i øjnene mens hun spurgte ham.

// Jeg kan ikke.. Vi må lave et nyt emne.
Out //